Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Nanomaterialer

Nanomateriale fremstilles typisk for at indgå i produkter som fx maling, cement, plast, kosmetik eller elektronik. Nanomateriale tilsættes ofte som frie partikler, altså som et meget fint pulver. Der er derfor større risiko for at blive udsat for frit nanomateriale i produktionen, end når man bruger produkter, der indeholder nanomaterialer.

Arbejde med nanomaterialer er omfattet af de samme regler som arbejde med stoffer og materialer i øvrigt. Dog har det vist sig, at stoffer og materialer på nanoform kan være mere sundhedsskadelige end tilsvarende stoffer og materiale, der ikke er på nanoform. Arbejdsgiveren skal tage højde herfor i risikovurderingen af arbejdet, og fjerne eller minimere risikoen mest muligt, hvis der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for fremstillede nanomaterialer.

De vigtigste At-vejledninger

Arbejde med nanomaterialer – At-vejledning 9.3.1

Vejledningen oplyser om de vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer.

Arbejde med stoffer og materialer - At-vejledning C.1.3 

Vejledningen oplyser om reglerne for arbejde med stoffer og materialer og vejleder om, hvordan virksomhederne kan forebygge eller begrænse risikoen for, at de ansatte blive udsat for farlige stoffer og materialer.

Ventilation på faste arbejdssteder - At-vejledning A.1.1 

Vejledningen handler om, hvordan virksomhederne kan leve op til kravene om ventilation, som skal nedbringe påvirkninger fra stoffer og materialer som fx røg, støv og mikroorganismer.

Læs eventuelt også: 

De vigtigste bekendtgørelser