Temaer

 

Regler og vejledninger om ventilation for skoler  og undervisningsinstitutioner

Her kan I finde de regler og vejledninger, I kan bruge til at løse problemerne med mekanisk ventilation i undervisningslokalet. I kan også få indblik i kravet om mekanisk ventilation i skolerne.

Mekanisk ventilation er et krav til skolerne

Efter Bygningsreglement 95, 11.2.3 skal undervisningsrum i skoler og lignende ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatterbåde et indblæsningsanlæg som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,4 l/s pr. m2 gulv.

Muligheder for dispensation fra kravet om mekanisk ventilation

Ved særlige byggetekniske tiltag kan man fravige kravet om mekanisk ventilation Det kan ske ved fx storre rumvoluminer pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation. Det er dog en forudsætning, at I kan opretholde et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Ventilationsraten er under den forudsætning, at I bruger lavforurenende byggematerialer, og skal ses i sammenhæng med Bygningsreglement 4.4.2, stk. 2. Normalklasserum i skoler skal have et rumindhold på 6 m3 pr. person, når I etablerer effektiv mekanisk ventilation.

Regler og vejledninger

Faste arbejdssteders indretning - bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændring.
Ventilation på faste arbejdssteder - At-vejledning A.1.1
Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder - At-vejledning A.1.12
Indeklima - At-vejledning A.1.2
Arbejdsrum på faste arbejdssteder - At-vejledning A.1.11
Ventilation i lærerværelset: At-meddelelse nr. 1.01.11 om velfærdsforanstaltninger og afsnittet om passiv rygning.

Læs mere

Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at forbedre indeklimaet ved at klikke på menupunkterne til venstre eller vores informationsmaterialer til højre.