Når arbejdsmiljøorganisationen skal se på indeklimaet
Læs om arbejdsmiljøorganisationens rolle.
Der er flere metoder at gå frem efter, når I som arbejdsmiljøorganisation skal se på indeklimaet. Her får I et overblik over, hvordan I kan komme godt i gang, og hvilke materialer I kan bruge.
I kan vælge at se på indeklimaet på flere forskellige måder. Det afhænger af, om I har problemer med indeklimaet eller ej, og hvor alvorlige problemerne eventuelt er:
-
Hvis I skal undersøge, om der overhovedet er problemer
I kan finde en række bud på, hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan arbejde med indeklima i pjecen "Indeklima og arbejdspladsvurdering". Pjecen tager udgangspunkt i, at I ser på indeklimaet i forbindelse med APV.
-
Hvis der er problemer, og I skal måle omfanget af dem
Når I skal måde størrelsen af problemet, kan I begynde med at læse håndbogen "Måling og vurdering af indeklimaet". Her får I gode råd til, hvordan I kan måle indeklimaet, og hvornår I kan søge professionel bistand.
-
Hvis det er vanskeligt at undersøge problemerne/hvis problerne er meget alvorlige
Har I vanskelige problemer med indeklimaet, kan det være nødvendigt med en systematisk tilbundsgående bygningsgennemgang. En bygningsgennemgang kræver normalt professionel bistand. I kan bruge "Chekliste for bygningsgennemgang", som er en støtte til den professionelle rådgiver til at lave en tilbundsgående bygningsgennemgang.
-
Hvis I har fået et påbud eller anden reaktion fra Arbejdstilsynet
Det kan være, at I skal se på indeklimaet, fordi vi har været på besøg og påbudt jer at arbejde med indeklimaet. Læs mere om vores forskellige tilsynsmetoder, og hvordan I kommer videre med at kortlægge indeklimaet uf fra et besøg fra Arbejdstilsynet.
Læs mere
Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at forbedre indeklimaet ved at klikke på menupunkterne til venstre eller vores informationsmaterialer til højre.