Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Overvågning 1999

Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø år 2005

INDLEDNING

Arbejdsmiljørådet nedsatte i november 1996 en arbejdsgruppe, der skulle udvikle målemetoder til at overvåge fremdriften i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø år 2005. Fremdriften i handlingsprogrammet måles på de syv visionsområder.

Der udarbejdes en overvågningsrapport hvert år. Denne pjece handler om hovedresultaterne fra overvågningsrapporten 1999.

Visionerne tager sigte på mest muligt at reducere eller helt undgå:
  • Dødsulykker og andre alvorlige ulykker som følge af arbejdsmiljøforhold
  • Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller
  • Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejdet
  • Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde
  • Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet
  • Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen
  • Høreskader som følge af støjende arbejde.
Arbejdsgruppen har defineret overvågningens indhold til at bestå af tre hovedelementer, jf. modellen på næste side:
  • Risikofaktorer og helbredsforhold
  • Fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne
  • Forebyggende aktiviteter hos de andre aktører.
Overvågning af udviklingen i risikofaktorer og helbredsforhold sker primært på baggrund af en analyse af eksisterende datakilder. Resultaterne af denne analyse indgår sammen med en beskrivelse af udviklingen i de øvrige arbejdsmiljøaktørers forebyggende aktiviteter i den første af en serie årlige overvågningsrapporter, som Arbejdstilsynet har udarbejdet, og som indeholder udviklingstendenser til og med 1999. Der er i 2000 igangsat en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne for hver af de syv visionsområder. De første resultater vil være tilgængelige i 2002 og vil fra dette tidspunkt indgå i overvågningsrapporten.

Denne pjece indeholder de vigtigste konklusioner fra den første overvågningsrapport med hensyn til risikofaktorer og helbredsforhold. De andre aktørers aktiviteter er ikke beskrevet i pjecen, men fremgår af overvågningsrapporten. Pjecen gennemgår hovedresultaterne samt udviklingstendenserne på hvert visionsområde, herunder udviklingstendenserne i udvalgte brancher. På nogle visionsområder, fx støj og kræft, er det ikke muligt at vurdere udviklingstendenserne ud fra det eksisterende datagrundlag. Her vil der blive iværksat supplerende aktiviteter for at vise udviklingen i den resterende del af overvågningsperioden.

Datakilder

Selv om handlingsprogrammet startede i 1995, er pjecen baseret på data fra Arbejdstilsynets registre over arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker for perioden 1993-99 og Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser af lønmodtagere fra 1990 og 1995 (lønmodtagerundersøgelsen). Det sker for at give bedre muligheder for at identificere en udvikling over tid.

For arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker følges udviklingen i anmeldeincidensen, det vil sige det årlige antal anmeldelser pr. 1.000 beskæftigede. Da der ikke findes anvendelige beskæftigelsestal for børn, er udviklingstendenserne baseret på de " rå" tal. Det er vigtigt at holde sig for øje, at flere forhold spiller ind på udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader: Arbejdsmiljøindsatser, ændringer i arbejdsskadeforsikringsregler, kampagner eller blot omtale af et problem i pressen. Endvidere bør man være opmærksom på, at anmeldetilbøjeligheden kan være forskellig fra branche til branche. Der tages således forbehold for underrapportering af arbejdsskadeanmeldelserne.

I lønmodtagerundersøgelsen følges ændringen fra 1990 til 1995. Lønmodtagerundersøgelsen er baseret på lønmodtagernes egen vurdering af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredseffekter.

De udviklingstendenser og ændringer, der er beskrevet i pjecen, er baseret på statistiske analyser. Det betyder, at når fx en faldende eller stigende udviklingstendens identificeres, er den statistisk signifikant efter kriterier beskrevet i overvågningsrapporten.

Udviklingen i enkelte brancher

Der er foretaget en vurdering af udviklingstendensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker i de enkelte brancher. I pjecen nævnes de ti brancher, som udviser den højeste anmeldeincidens og/eller de ti brancher, der tegner sig for flest anmeldelser. Udviklingen vil således kun blive beskrevet for disse og ikke for alle brancher.

I lønmodtagerundersøgelsen har det ikke været muligt at foretage en entydig udvælgelse af brancher, hvor ændringer kan identificeres. Hvordan udvælgelsen er foregået, vil fremgå under de afsnit, hvor disse data præsenteres.

På grund af tallenes størrelse og datakildernes egnethed som indikatorer på en udvikling har det ikke været muligt at vurdere udviklingstendenser og ændringer på alle visionsområder.

I de følgende afsnit præsenteres hovedresultaterne fra overvågningsrapporten 1999 for hver af de syv visioner.

Model for overvågning af fremdriften i de syv visioner i handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005

model.gif

DØDSULYKKER OG ANDRE ALVORLIGE ULYKKER

Der er ingen væsentlige ændringer i udviklingstendensen for dødsulykker.
For alvorlige ulykker og samtlige anmeldte ulykker er udviklingstendensen svingende, men uden nogen klar udviklingstendens i op- eller nedadgående retning.
 
Der anmeldes årligt ca. 50.000 arbejdsulykker. 11 pct. er alvorlige ulykker og mindre end 1 pct. er dødsulykker. Knapt en tredjedel af dødsulykkerne sker i trafikken under arbejdets udførelse.

Figuren viser ingen klar udviklingstendens for samtlige anmeldte arbejdsulykker i perioden 1993-99. Anmeldeincidensen stiger frem til 1996, hvorefter der sker et fald. Faldet i anmeldeincidensen er sket over så kort en årrække, at det ikke kan afgøres, om der er tale om en reelt faldende tendens. Tallet for 1999 er endnu foreløbigt. Det endelige tal forventes at blive højere.

Udviklingen i anmeldelser af alvorlige ulykker svarer i store træk til udviklingen for samtlige ulykker.

Brancher

Nedenfor vises udviklingstendensen for udvalgte brancher for samtlige ulykker og alvorlige ulykker. Antallet af dødsulykker er for lille til påvisning af en udviklingstendens.

Brancher med stigende tendens

  • Kontor og administration (samtlige ulykker)
  • Transport af gods (alvorlige ulykker).
  • Brancher med faldende tendens
  • Skibsværfter (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Jord, beton og belægning (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Transport af passagerer (samtlige ulykker)
  • Sygehuse (samtlige ulykker).

Brancher med uændret/svingende tendens

  • Svine- og kreaturslagterier (samtlige ulykker)
  • Brandvæsen og redningskorps (samtlige ulykker, alvorlige ulykker
  • Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Konserves og drikkevarer mv. (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Fremstilling af transportmidler (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Sten, ler og glas (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Metal- stålværker og støberier (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Jern- og metalvareindustri (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Transport af gods (samtlige ulykker)
  • Maskinindustri (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Dag- og døgninstituitoner for børn og unge (samtlige ulykker)
  • Træ- og møbelindustri (alvorlige ulykker)
  • Kontor og administration (alvorlige ulykker)
  • Undervisning og forskning (alvorlige ulykker)
  • Engroshandel (alvorlige ulykker)
  • Murer-, snedker og tømrerforretninger (alvorlige ulykker).

Udvikling i anmeldeincidens for arbejdsulykker i 1993-99

diagram01.gif

KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER OG HJERNESKADER

Der foreligger ikke data på kræftområdet, som gør det muligt at identificere en udviklingstendens i perioden 1993-99. Der ses en faldende tendens i antallet af anmeldte hjerneskader i perioden.

Der er i perioden 1993-99 anmeldt ca. 225 kræfttilfælde om året, men undersøgelser har vist, at der er underrapportering af arbejdsrelaterede kræfttilfælde.

Sammenholdt med en lang latenstid for udviklingen af kræft betyder det, at arbejdsskaderegistret ikke er egnet til at overvåge udviklingen inden for kræftvisionen. Indirekte mål for eksponering for kræftfremkaldende stoffer findes i Arbejdstilsynets produktregister. Produktregistret indeholder oplysninger om anmeldte forbrugsmængder af kræftfremkaldende stoffer, men oplysningerne er ikke opdateret. Derfor er der i 2001 iværksat et projekt, som skal sikre opdatering af oplysningerne om disse stoffer.

Antallet af anmeldte hjerneskader på grund af organiske opløsningsmidler er faldet fra 475 i 1993 til 159 i 1999. Det markante fald vurderes at afspejle de faktiske forhold. Der anmeldes årligt ca. 40 hjerneskader på grund af tungmetaller.

Arbejdstilsynet igangsætter i 2001 flere projekter, der skal afhjælpe datamanglen på dette visionsområde. Dels igangsættes et projekt, der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse skal muliggøre overvågning af kræfttilfælde fordelt på de 49 brancher, som bruges af Arbejdstilsynet. Dels igangsættes der projekter, der skal identificere risikoerhverv for testikelkræft og konkrete opløsningsmidler, der giver anledning til forøget risiko for brystkræft.

Brancher

Antallet af anmeldte hjerneskader i de enkelte brancher er for lille til, at man kan identificere udviklingstendenserne.

SKADER BLANDT BØRN OG UNGE

Børn:

Der er en klart faldende udviklingstendens i antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser blandt børn under 18 år i perioden1993-99, mens der ingen tendens ses i udviklingen iantallet af arbejdsulykker.

Unge:

Blandt unge mellem 18-24 år er udviklingstendensen i anmeldeincidensen for arbejdsbetingede lidelser faldende, mens der ikke er tale om en entydig udviklingstendens for arbejdsulykker i perioden 1993-99.

Arbejdsbetingede lidelser blandt børn

Der er i perioden 1993-99 anmeldt ca. 300 tilfælde af arbejdsbetingede lidelser. 32 pct. er bevægeapparatlidelser og 54 pct. er allergiske hud- og luftvejslidelser.

Der er en klart faldende udviklingstendens for samtlige arbejdsbetingede lidelser blandt børn i perioden 1993-99. Faldet skyldes især et fald i allergiske hudlidelser (eksem), der vurderes at hænge sammen med en række forebyggende aktiviteter, herunder begrænsninger i " vådt arbejde" som rengøring og køkkenarbejde. For bevægeapparatlidelser ses ingen entydig udviklingstendens.

Brancher
Der er for få anmeldte arbejdsbetingede lidelser til, at der kan identificeres en udviklingstendens på brancher.

Arbejdsulykker blandt børn

Der er i perioden 1993-99 anmeldt 4.616 arbejdsulykker blandt børn. Heraf udgør dødsulykker under 1 pct. af samtlige ulykker. Alvorlige ulykker udgør ca. 15 pct.

Som det er tilfældet for arbejdsulykker generelt, det vil sige uden hensyntagen til de tilskadekomnes alder, kan en entydig udviklingstendens for alvorlige ulykker og samtlige ulykker under ét blandt børn ikke identificeres. Antallet af anmeldte dødsulykker blandt børn er for lille til, at det er muligt at tale om en udviklingstendens.

Brancher
Antallet af anmeldte alvorlige ulykker og døds- ulykker blandt børn er for lille til, at der kan identificeres en udviklingstendens på brancheniveau. Der er identificeret en udviklingstendens for samtlige arbejdsulykker blandt børn i udvalgte brancher.

Udvikling i antal anmeldte lidelser hos børn i 1993-99

diagram02.gif

  • Træ- og møbelindustri.
Brancher med uændret/svingende tendens
  • Supermarkeder og varehuse
  • Undervisning og forskning
  • Maskinindustri
  • Landbrug
  • Trykkeri og udgivervirksomhed
  • Butikker
  • Jern- og metalvareindustri
  • Hotel og restauration
  • Svine- og kreaturslagterier.
Ingen brancher viser en stigende tendens.

Arbejdsbetingede lidelser blandt unge

Der er i perioden 1993-99 anmeldt 7.851 arbejdsbetingede lidelser blandt unge mellem 18 og 24 år. 47 pct. er bevægeapparatlidelser og 36 pct. er allergiske hud- og luftvejslidelser.

Der er en faldende udviklingstendens i perioden 1993-99 for samtlige anmeldte lidelser blandt unge Den faldende tendens skyldes især faldet i anmeldte hud- og luftvejslidelser. Der ses ingen klar udviklingstendens for bevægeapparatlidelser. Faldet i hudlidelser skyldes formentlig begrænsning i " vådt arbejde" som fx rengøring og arbejde i køkkener.

Brancher
Nedenfor vises udviklingstendensen i samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser blandt unge i udvalgte brancher.

Brancher med faldende tendens
  • Brød, tobak, chokolade og sukkervarer
  • Supermarkeder og varehuse
  • Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne
  • Hotel og restauration
  • Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker
  • Jern- og metalvareindustri.
Brancher med uændret/svingende tendens
  • Svine- og kreaturslagterier
  • Personlig pleje og anden service
  • Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer
  • Plast, gummi, asfalt og mineralolie
  • Fremstilling af transportmidler
  • Sten, ler og glas
  • Gartneri og skovbrug
  • Butikker
  • Kontor og administration
  • Træ- og møbelindustri
  • Kemisk industri
  • Militær, politi mv.
Ingen brancher viser en stigende tendens.

Arbejdsulykker blandt unge

Der er i perioden 1993-99 anmeldt ca. 53.570 arbejdsulykker blandt unge. Heraf udgør alvorlige ulykker ca. 9 pct. og dødsulykker under 1 pct.

Heller ikke for de unge er det muligt at identificere en entydig udviklingstendens for alvorlige ulykker og samtlige ulykker. For dødsulykker er antallet af anmeldelser for lille til at tale om udviklingstendenser.

Udvikling i anmeldeincidens for lidelser hos unge i 1993-99

diagram03.gif

Brancher
Nedenfor vises udviklingstendensen i anmeldelser af samtlige ulykker og alvorlige ulykker blandt unge i udvalgte brancher.

Brancher med stigende tendens

  • Svine- og kreaturslagterier (samtlige ulykker)
  • Transport af gods (samtlige ulykker)
  • Kontor og administration (samtlige ulykker)
  • Metal-, stålværker og støberier (alvorlige ulykker).
Brancher med faldende tendens
  • Skibsværfter (samtlige ulykker)
  • Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne (samtlige ulykker).
Brancher med uændret/svingende tendens
  • Fremstilling af transportmidler (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Konserves og drikkevarer mv. (samtlige ulykker)
  • Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Sten, ler og glas (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Maskinindustri (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Supermarkeder og varehuse (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Isolering og installation (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Metal-, stålværker og støberier (samtlige ulykker)
  • Jern- og metalvareindustri (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Træ- og møbelindustri (samtlige ulykker, alvorlige ulykker)
  • Mejeriprodukter og margarine (samtlige ulykker)
  • Engroshandel (alvorlige ulykker)
  • Skibsværfter (alvorlige ulykker)
  • Jord, beton og belægning (alvorlige ulykker)
  • Tunge råmaterialer og halvfabrikata (alvorlige ulykker)
  • Transport af gods (alvorlige ulykker)
  • Murer-, snedker- og tømrerforretninger (alvorlige ulykker)
  • Landbrug (alvorlige ulykker).

Lønmodtagerundersøgelsen og de unge

Datamaterialet i lønmodtagerundersøgelserne er forholdsvist begrænset, når det handler om de unge i aldersgruppen 18-24 år.

Der ses ingen væsentlige ændringer i andelen af unge, som har haft besvær i nakke, skuldre, håndled og hænder samt i lænderyggen i perioden fra 1990 til 1995.

Der er medtaget enkelte spørgsmål fra lønmodtagerundersøgelserne til at beskrive udviklingen på det psykosociale område. Der ses et mindre fald i andelen af unge, som angiver ikke at få opmuntring fra chefen og kolleger, ligesom resultaterne peger i retning af, at der hverken er ændringer fra 1990 til 1995 i andelen af unge, som angiver at være udsat for vold eller drillerier på arbejdspladsen, eller unge, der angiver at være utilfredse med arbejdspladsen.

TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE

Der er i perioden 1993-99 en faldende udviklingstendens i anmelde-incidensen for lidelser på grund af tunge løft. For arbejdsulykker, der er indtruffet i forbindelse med tunge løft, er der imidlertid ikke tale om en entydig udviklingstendens i perioden.

For anmeldte arbejdsbetingede lidelser på grund af ensidigt, gentaget arbejde er udviklingstendensen ikke entydig. Anmeldeincidensen har således været stigende frem til 1997, men er derefter faldet.

Lidelser på grund af tunge løft

Der er i perioden 1993-99 anmeldt ca. 21.100 arbejdsbetingede lidelser på grund af tunge løft. Lidelser, der er relateret til ryggen, udgør ca. halvdelen, mens lidelser i skuldre, nakke og arme mv. udgør resten.

Der ses en faldende tendens i perioden 1993-99 i udviklingen i anmeldeincidensen for arbejdsbetingede lidelser på grund af tunge løft, herunder ryglidelser. Resultatet tyder på, at faldet i anmeldte ryglidelser er forholdsmæssigt stort, hvilket kan skyldes, at der er sket en reduktion af det tungeste arbejde, det vil sige det arbejde, som typisk resulterer i rygskader.

Stigningen i 1997 skyldes formentlig, at anerkendelsesbegrebet blev ændret til også at omfatte pludselige løfteskader. Faldet herefter kan skyldes en mere restriktiv erstatningspraksis end forventet.

Resultaterne fra lønmodtagerundersøgelserne 1990 og 1995 viser,
  • at 25 pct. af lønmodtagerne er udsat for tunge løft
  • at 16-17 pct. angiver, at de har haft lænderyggener inden for de seneste syv dage
  • at 43-44 pct. angiver, at de har haft lænderyggener inden for de seneste 12 måneder.
Tendensen er uforandret fra 1990 til 1995.

Udvikling i anmeldeincidens for lidelser på grund af tunge løft i 1993-99

diagram04.gif

Ulykker på grund af tunge løft

Der er i perioden 1993-99 anmeldt i alt 53.560 ulykker på grund af tunge løft (akut overbelastning). 67 pct. er skader på rygraden.

Udviklingen viser en stigning frem til 1996 og herefter et fald. Der er således ikke tale om en entydig udviklingstendens i perioden. ændringen i udviklingstendens i 1996 kan hænge sammen med ændringer i mulighederne for at opnå erstatning.

Brancher
Nedenfor vises udviklingstendensen i samtlige anmeldte lidelser, ryglidelser som følge af tunge løft og akut overbelastning i udvalgte brancher.

Brancher med stigende tendens

  • Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. (samtlige lidelser, ryglidelser)
  • Engroshandel (akut overbelastning).
Brancher med faldende tendens
  • Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (samtlige lidelser, ryglidelser)
  • Papir- og papvarer samt bogbinderier (samtlige lidelser)
  • Mejeriproduktion og margarine (samtlige lidelser)
  • Dag- og døgninstitutioner for børn og unge (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Sygehuse (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Transport af passagerer (samtlige lidelser, akut overbelastning)
  • Jord, beton og belægning (samtlige lidelser, ryglidelser)
  • Konserves og drikkevarer mv. (ryglidelser)
  • Engroshandel (ryglidelser)
  • Murer-, snedker og tømrerforretninger (ryglidelser)
  • Brandvæsen og redningskorps (akut overbelastning).
Brancher med uændret/svingende tendens
  • Træ- og møbelindustri (samtlige lidelser)
  • Sten, ler og glas (samtlige lidelser, ryglidelser)
  • Kontor og administration (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Transport af gods (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Engroshandel (samtlige lidelser)
  • Svine- og kreaturslagterier (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Konserves og drikkevarer mv. (samtlige lidelser, akut overbelastning)
  • Metal-, stålværker og støberier mv. (samtlige lidelser, ryglidelser, akut overbelastning)
  • Papir- og papvarer samt bogbinderi (ryglidelser)
  • Supermarkeder og varehuse (ryglidelser)
  • Mejeriproduktion og margarine (ryglidelser)
  • Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (akut overbelastning)
  • Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding (akut overbelastning)
  • Undervisning og forskning (akut overbelastning)
  • Jord, beton og belægning (akut overbelastning)
  • Skibsværfter (akut overbelastning)
  • Jern- og metalvareindustri (akut overbelastning).
Det skal nævnes, at det for fiskeri, bugserings- og redningsvæsen kan være vanskeligt at fastsætte, om en lidelse er forårsaget af arbejde på land (herunder lastning og losning), og dermed hører under Arbejdstilsynets ansvarsområde, eller om lidelsen er forårsaget af arbejde på havet, og dermed hører under Søfartsstyrelsens ansvarsområde.

Udvikling i anmeldeincidens for akut overbelastning i 1993-99

diagram05.gif

Lidelser på grund af ensidigt, gentaget arbejde

Der er i perioden 1993-99 anmeldt i alt 27.022 arbejdsbetingede lidelser på grund af ensidigt, gentaget arbejde (EGA). 82 pct. er lidelser i arme, skuldre og nakke.

Der er ikke tale om en entydig udviklingstendens for anmeldte arbejdsbetingede lidelser på grund af ensidigt, gentaget arbejde i perioden 1993-99. Anmeldeincidensen stiger fra 1993 til 1997, hvorefter den er faldende.

I lønmodtagerundersøgelserne vurderer ca. 15 pct. af svarpersonerne, at de har ensidigt, gentaget arbejde. På spørgsmål om de har smerter og gener i nakke, skuldre, hænder og håndled er der et mindre fald i angivelsen af symptomer/gener i perioden fra 1990 til 1995.

Brancher
Nedenfor vises udviklingstendensen i anmeldte arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde i udvalgte brancher.

Brancher med stigende tendens
  • Engroshandel
  • Kontor og administration
  • Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv.
  • Træ- og møbelindustri
  • Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer
  • Transport af gods.
Brancher med faldende tendens
  • Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikke
  • Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne.
Brancher med uændret/svingende tendens
  • Papir- og papvarer samt bogbinding
  • Mejeriproduktion og margarine
  • Plast, gummi, asfalt og mineralolie
  • Jern- og metalvareindustri
  • Sygehuse
  • Svine- og kreaturslagterier
  • Tekstil, beklædning og læder
  • Konserves og drikkervarer mv.

Udvikling i anmeldeincidens på grund af ensidigt, gentaget arbejde i 1993-99

diagram06.gif

PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER

Færre lønmodtagere er bekymrede for at miste arbejdet, og flere oplever, at de selv kan tilrettelægge arbejdet. Det viser lønmodtagerundersøgelserne i 1990 og 1995.

På nuværende tidspunkt foreligger der dog kun meget få data, der kan sige noget om ændringer i arbejdsmiljøet på det psykosociale område.

Der er færre lønmodtagere i 1995, der angiver, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse end i 1990. Det skyldes formentlig forbedringen i beskæftigelsen i 1990'erne.

Desuden er der et lille fald i andelen af lønmodtagere, som angiver, at arbejdet kræver gentagelse af den samme arbejdsopgave mange gange i timen �0;13; tre fjerdedele af arbejdsdagen eller mere.

Endelig er der i perioden sket en mindre stigning i oplevelsen af at kunne tilrettelægge eget arbejde og få støtte og opmuntring fra egen chef.

Resultaterne er uforandrede fra 1990 til 1995 med hensyn til oplevelse af arbejdet som afvekslende, mulighederne for at tale sammen med kolleger under arbejdet samt udsættelse for vold eller trusler om vold.

Arbejdsskaderegistret er ikke egnet til at belyse dette visionsområde på grund af underrapportering.

DÅRLIGT INDEKLIMA

Lønmodtagerundersøgelserne viser ingen ændringer fra 1990 til 1995 med hensyn til arbejdsrelateret øjenirritation i fem udvalgte brancher under ét. Derimod ses et fald i forekomsten af svælgirritation.

Lønmodtagerundersøgelserne i 1990 og 1995 indeholder spørgsmål, der giver mulighed for at opgøre forekomsten af slimhindesymptomer, der kan relateres til indeklimaet. Der er derfor brugt to spørgsmål fra denne undersøgelse som indikatorer for indeklimasymptomer. Det er spørgsmålet om træthed, tørhed, svie eller irritation i øjnene og spørgsmålet om tørhed eller irritation i mund, næse eller svælg, der er sat i relation til, om de to symptomer fortrinsvis forekommer i løbet af arbejdsdagen.

De to udvalgte indeklimaindikatorer er fulgt for en række udvalgte faggrupper fra 1990 til 1995 i følgende brancher, hvor indeklimaproblemer er relevante:
  • Kontor- og administratio
  • Sygehuse
  • Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne
  • Dag- og døgninstitutioner for børn og unge
  • Undervisning og forskning.
Resultatet viser, at der ikke er ændringer fra 1990 til 1995 i arbejdsrelateret øjenirritation i disse brancher under ét. Derimod er der tale om et fald i forekomsten af svælgirritation. At der er sket et fald i svælgirritation og ikke i øjenirritation kan skyldes det stigende skærmarbejde, som kan være kilde til øjenirritation.

Brancher
På kontor- og administrationsområdet og på sygehusene er der tale om et fald i arbejdsrelateret svælgirritation fra 1990 til 1995, mens der ikke er tale om væsentlige ændringer i de øvrige brancher. Der har ikke kunnet konstateres ændringer i nogen brancher med hensyn til arbejdsbetinget øjenirritation.

Arbejdsskaderegistret er ikke brugt til beskrivelse af dette visionsområde på grund af underrapportering.

HØRESKADER

Der foreligger ikke data, der er egnede til overvågning af udviklingen på dette visionsområde.

En høreskade vil under normale forhold være mindst ti år om at udvikle sig. For de fleste, der anmelder en høreskade, går der ca. 40 år, fra de startede på arbejdsmarkedet, til de foretager en anmeldelse.

Arbejdsskaderegistrets anmeldelser af høreskader er ikke egnede til at overvåge udviklingen på visionsområdet, fordi overvågningsperioden i sig selv kun er ti år.

Arbejdstilsynet etablerer i 2001 sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik på århus Kommunehospital et grundlag for fremtidig overvågning af udviklingen i arbejdsbetingede høreskader. Det vil være muligt at gennemføre en opfølgning på denne undersøgelse i 2003, eventuelt i forbindelse med gennemførelse af anden runde af panelundersøgelsen til overvågningsrapporten med data for 2003.