Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nyhedsbrev den 19. august 2003:

Anmeldte arbejdsskader i 2002

Årsopgørelse 2002 - anmeldte arbejdsskader 1997-2002 er netop udarbejdet og ligger på hjemmesiden under Årsopgørelser. Nyhedsbrevet gengiver hovedtal fra årsopgørelsen og indeholder tabeller over de arbejdsskader i perioden 1997-2002, der er anmeldt til Arbejdstilsynet frem til den 12. januar 2003.

Arbejdsskader, der anmeldes til Arbejdstilsynet, opgøres i arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser.

Anmeldelse af arbejdskader til Arbejdstilsynet

Hvis en arbejdsulykke fører til uarbejdsdygtighed i mindst én dag udover tilskadekomstdagen, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde arbejdsulykken til Arbejdstilsynet i henhold til lov om arbejdsmiljø. Læger og tandlæger har endvidere pligt til at anmelde formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser.

Arbejdsulykker inden for søfart, fiskeri, luftfart og off shore er ikke anmeldepligtige til Arbejdstilsynet og indgår derfor ikke i Arbejdstilsynets oversigter.

Arbejdsskader anmeldt til Arbejdstilsynet

De arbejdsbetingede lidelser er opgjort efter registreringsår, det vil sige det år, hvor lidelsen er anmeldt. Arbejdsulykker er derimod opgjort efter ulykkesår, det vil sige det år, hvor ulykken er sket. Det betyder fx, at ulykker, der er sket i 2000, opgøres under 2000, selv om de først registreres senere. Arbejdsulykker i perioden 1997-2002 er opgjort den 12. januar 2003. Arbejdsulykker, der er anmeldt efter denne dato, er således ikke medtaget i opgørelsen. Det betyder bl.a., at en del arbejdsulykker, der er sket i 2002, ikke er medtaget, men først vil fremgå af senere opgørelser. Antallet af arbejdsulykker i 2002 og fx 2001 kan derfor ikke direkte sammenlignes.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har en praksis, som skal sikre, at begge myndigheder bliver orienteret om anmeldelser af arbejdsskader. Desuden udgiver Arbejdstilsynet og Arbejdskadestyrelsen årligt en fælles statistik. Det fremgår haraf, at en del anmeldelser ikke findes hos enten den ene eller anden myndighed. Elektronisk anmeldelse af arbejdsskader (EASY) tilgodeser dette. Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fælles statistik for perioden 1998-2002 udkommer snarest.

Tabel 1 viser det samlede antal anmeldte arbejdsskader 1997-2002 til Arbejdstilsynet fordelt på ulykker, lidelser og år (ulykkesår for ulykker og registreringsår for lidelser).

Tabel 1: Anmeldte arbejdsskader 1997-2002 til Arbejdstilsynet fordelt på arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og år. Datakilde: Arbejdstilsynet.


Arbejdsskader 

Ulykkesår/registreringsår 

 

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Arbejdsulykker 

51.185

50.148

50.004

48.133

46.744

41.607

Arbejdsbetingede lidelser 

15.820

14.456

12.635

12.854

13.590

12.566

I alt

67.005

64.604

62.639

60.987

60.334

54.173

Da arbejdsskaderne er opgjort den 12. januar 2003, forventes især ulykkestallet at stige på grund af efteranmeldelser.

Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet

Tabel 2 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997-2002 fordelt på alvorlighed og ulykkesår. Frem til den 12. januar 2003 er der anmeldt 41.607 arbejdsulykker, der er sket i 2002. Det er noget lavere end de foregående år. Erfaringen viser dog, at der efter denne dato vil blive anmeldt ca. 3.000 flere arbejdsulykker for ulykkesåret 2002. Det skal i øvrigt bemærkes, at der for arbejdsulykker anslås, at der er en underrapportering på ca. 50 pct. Det vil sige, at kun halvdelen af de anmeldepligtige ulykker, anmeldes til Arbejdstilsynet.

Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår*). Datakilde: Arbejdstilsynet.

Skadetype (alvorlighed)

Ulykkesår 

I alt

 

1997

1998

1999

2000

2001

2002

 

Død

82

80

69

68

52

61

412

Andre alvorlige ulykker

5.490

5.563

5.579

5.330

5.077

4.583

31.622

Andre ulykker

45.613

44.505

44.356

42.735

41.615

36.963

255.787

I alt

51.185

50.148

50.004

48.133

46.744

41.607

287.821 

*) Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser.

Tabel 3 viser incidensen for arbejdsulykker i perioden 1997-2002. Incidensen er beregnet ved at sammenholde antallet af arbejdsulykker i et givet år med antallet af beskæftigede det pågældende år.

Tabel 3: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår*). Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

Skadetype (alvorlighed)

Ulykkesår 

 

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Død

0,31

0,30

0,25

0,25

0,19

0,22

Andre alvorlige ulykker 

21

21

20

19

18

16

Andre ulykker 

171

165

161

155

150

133

I alt

192

186

182

174

169

150

*) Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser.

Der er tendens til, at incidensen for anmeldte arbejdsulykker er faldende i perioden 1997-2002.

Fordelingen af anmeldte arbejdsulykker 1997-2002 på skadetyper, branche, alder og køn kan findes i årsopgørelsen 2002.

Arbejdsbetingede lidelser anmeldt til Arbejdstilsynet

Tabel 4 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på hoveddiagnosegrupper. Der blev i 2002 anmeldt 12.566 arbejdsbetingede lidelser, hvilket er noget lavere end niveauet de foregående fem år. Der er en faldende tendens i det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden 1997-2002. Da mange arbejdsbetingede lidelser har en længere latenstid - ofte på flere år - giver det ikke mening at sammenligne antallet af anmeldelser over en kort periode (fx to år). Både ud fra et arbejdsmiljømæssigt og et forebyggelsesmæssigt synspunkt er det tidspunktet for den/de skadelige påvirkning(er), der er interessant.

Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor.


Tabel 4: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på hoveddiagnosegruppe og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet.

Hoveddiagnose*)

Registreringsår 

I alt

   

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Infektionssygdomme

226

181

167

181

188

164

1.107

Kræftsygdomme og forstadier hertil

216

204

194

206

177

183

1.180

Blod- og stofskiftesygdomme

2

6

4

3

3

2

20

Psykiske lidelser

747

679

745

871

1.213

1.422

5.677

CNS funktionsnedsættelse**)

141

95

77

60

88

51

512

Andre sygdomme i nervesystem

122

130

88

98

26

20

484

Hørenedsættelse

2.357

2.025

1.724

1.444

1.578

1.606

10.734

Andre sygdomme i sanseorganer

366

312

288

474

343

392

2.175

Kredsløbssygdomme

213

154

153

149

153

182

1.004

Luftvejssygdomme, ikke-allergiske

508

485

378

413

354

259

2.397

Luftvejssygdomme, allergiske

389

378

326

339

298

264

1.994

Sygdomme i fordøjelsesorganer

98

79

47

76

72

56

428

Hudsygdomme

1.584

1.561

1.371

1.365

1.546

1.418

8.845

Bevægeapparatlidelser

8.410

7.800

6.765

6.852

7.339

6.308

43.474

Sygdomme i urin- og kønsorganer

5

5

3

7

7

8

35

Sygdom ved svangerskab, fødsel, barsel

5

-

3

8

6

2

24

Mangelfulde definerede tilstande

99

113

73

99

104

96

584

Pludselig tilstødt skade (ej ulykke)

332

249

229

209

95

133

1.247

I alt

15.820

14.456

12.635

12.854

13.590

12.566

81.921

*) Skift i diagnoseklassifikation i 2001 fra ICD8 til ICD10 og omkodning af ICD10-diagnoser til nye diagnosegrupper i 2003 kan give forskydninger i data sammenlignet med tidligere årsopgørelser.

**) CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS).

Tabel 5 viser incidensen for de anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Incidensen kan imidlertid være misvisende, dels fordi den ikke tager højde for lidelsens latenstid, dels fordi antallet af anmeldelser sammenholdes med antallet af beskæftigede i det år, anmeldelsen registreres.

Tabel 5: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 fordelt på hoveddiagnosegrupper  og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 ansatte*). Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

Hoveddiagnose**)

Registreringsår 

  

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Infektionssygdomme

1

1

1

1

1

1

Kræftsygdomme og forstadier hertil

1

1

1

1

1

1

Blod- og stofskiftesygdomme

-

-

-

-

-

-

Psykiske lidelser

3

3

3

3

4

5

CNS funktionsnedsættelse***)

1

-

-

-

-

-

Andre sygdomme i nervesystem

-

-

-

-

-

-

Hørenedsættelse

9

8

6

5

6

6

Andre sygdomme i sanseorganer

1

1

1

2

1

1

Kredsløbssygdomme

1

1

1

1

1

1

Luftvejssygdomme, ikke-allergiske

2

2

1

1

1

1

Luftvejssygdomme, allergiske

1

1

1

1

1

1

Sygdomme i fordøjelsesorganer

-

-

-

-

-

-

Hudsygdomme

6

6

5

5

6

5

Bevægeapparatlidelser

32

29

25

25

26

23

Sygdomme i urin- og kønsorganer

-

-

-

-

-

-

Sygdom ved svangerskab, fødsel, barsel

-

-

-

-

-

-

Mangelfulde definerede tilstande

-

-

-

-

-

-

Pludselig tilstødt skade (ej ulykke)

1

1

1

1

-

-

I alt

59

54

46

47

49

45

*) Incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet. Incidensen kan derfor ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. Incidenser under 1 er ikke medtaget.

**) Skift i diagnoseklassifikation i 2001 fra ICD8 til ICD10 og omkodning af ICD10-diagnoser til nye diagnosegrupper i 2003 kan give forskydninger i data sammenlignet med tidligere årsopgørelser.

***) CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS).

Der er tendens til, at incidensen for anmeldte arbejdsbetingede lidelser er faldende i perioden 1997-2002.

Fordelingen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997-2002 på branche, alder og køn kan findes i årsopgørelsen 2002.