Kemikalieforbrug i trykkerier og udgivervirksomheder

Produktregistrets oplysninger kan bruges til at opgøre, hvilke stoffer der bruges i de forskellige branchegrupper. Indtil videre er der udarbejdet en opgørelse over kemikalieforbruget i branchegruppe 13 - trykkerier og udgivervirksomheder.

Opgørelsen indeholder oversigter over:

Sådan læser du tabellerne

De enkelte stoffer er vist med CAS-nr. (Chemical Abstracts Service registre-ringsnummer) og navn. Stofferne er også forsynet med en eller flere farlighedskoder, som bygger på klassificeringer i Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer:

  • K: Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende
  • A: R-sætning 42 eller 43 (sensibiliserende)
  • Ca (C1, C2 eller C3): Kræftfremkaldende kategori 1, 2 eller 3
  • Mu (M2 eller M3): Mutagen kategori 2 eller 3
  • Re (R1, R2 eller R3): Reproduktionstoksisk kategori 1, 2 eller 3
  • XI: Lokalirriterende
  • XN: Sundhedsskadelig
  • C: Ætsende
  • T: Giftig
  • TX: Meget giftig
  • N: Miljøfarlig med R-sætning 50, 51, 54, 55, 56, 57, 58 eller 59
  • MF: Miljøfarlig med R-sætning 52 eller 53. 
"Antal" viser antallet af forskellige produkter, der indeholder stoffet.

"Mængde" viser mængden af stoffet i ton pr. år.

Udtrækkene bygger på fortrolige oplysninger om bl.a. de enkelte produkters sammensætning og mængde. Der er derfor kun vist data for stoffer, der indgår i produkter fra mindst tre forskellige virksomheder. Den viste mængde for et stof er altså summen af stofmængden i mindst tre forskellige produkter