Spørgsmål og svar om at anmelde elektronisk til Produktregistret
Er der særlige krav til it-udstyr for jer, der vil anmelde elektronisk via Probas?
Nej, en PC af dagens standard er tilstrækkelig.
Hvad gør I, når I skal anmelde et stof, men mangler CAS-nummeret?
I kan få hjælp i Produktregistrets database til at finde et CAS-nummer ud fra et stofnavn. Produktregistrets database indeholder ca. 145.000 stoffer og ca. 710.000 stofnavne.
Hvorfor er det nemmere at anmelde elektronisk?
- Fordi I kan få hjælp i databasen til at finde et CAS-nummer, hvis I har et stofnavn, når I skal anmelde.
- Fordi I kan overføre firmaets data til anmeldelsen via XML-format.
- Fordi I nemt kan opdatere tidligere indsendte anmeldelser i stedet for at indsende nye.
- Fordi I kan genbruge indholdet i gamle anmeldelser.
- Fordi systemet giver vejledning på dansk og engelsk og online hjælp.
- Fordi systemet giver et fuldstændigt overblik over jeres virksomheds elektronisk registrerede produkter i Probas.
- Fordi anmeldelse på papir kræver særlige anmeldelsesskemaer, som I skal have fra Arbejdstilsynet.
Kan I se, hvad en anden virksomhed har anmeldt i Probas?
Den enkelte virksomhed har kun adgang til at se sine egne anmeldelser. Men i Produktregistrets database er samlet ca. 145.000 stoffer, ca. 710.000 stofnavne og ikke fortrolige oplysninger, fx handelsnavn, mærkningsoplysninger og produkttype for produkter, der er tildelt produktionsregistreringsnummer. I kan søge i de nævnte oplysninger, hvis I er oprettet som bruger.