Spørgsmål og svar om at anmelde til Produktregistret generelt
Hvilke produkter skal I som virksomhed anmelde til Produktregistret?
Anmeldeordningen omfatter anmeldepligtige produkter, som årligt fremstilles eller importeres til erhvervsmæssig brug i mængder på 100 kg eller derover.
Følgende produkter er omfattet af anmeldeordningen:
- Stoffer og materialer der skal klassificeres som farlige efter Miljøministeriets regler. Produkterne kan ofte umiddelbart kendes på, at der på emballagen er en etikette med faresymbol på orange baggrund. Fareklassen "Brandfarlig" og "Miljøfarlig" vil dog ikke altid have et faresymbol.
- Stoffer og materialer der er optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets grænseværdiliste.
- Materialer, der indeholder 1% eller derover af et stof, der er optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets grænseværdiliste.
- Materialer, der indeholder 1% eller derover af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler om klassificering.
De produkter, I skal anmelde, er nærmere beskrevet i § 5 i bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer.
Produkter, der bruges på havanlæg og ombord på skibe, skal også anmeldes.
De oplysninger, som I skal indsende til Produktregistret, gennemgås i At-vejledning om anmeldelse af stoffer og materialer, bilag 2.
Der gælder særlige regler for anmeldelse af offshore-produkter.
Hvilke farlige produkter skal I ikke anmelde til Produktregistret?
- Artikler som fx termometre og plastikspande
- Produkter som udelukkende private bruger
- Produkter hvor der importeres/produceres mindre end 100 kg om året
- Nærings- og nydelsesmidler der er færdige til at indtage
- Lægemidler der er gjort klar til at indtage
- Foderstoffer
- Kosmetiske produkter
- Affald
- Produkter der indeholder radioaktive stoffer
- Medicinsk udstyr som skal bruges direkte i kontakt med det menneskelige legeme, men kun hvis der i anden lovgivning er regler om, at det skal anmeldes
- Produkter der udelukkende fremstilles eller importeres til tests og afprøvning i en mængde på under 1.000 kg, når kun få personer skal bruge det
- Produkter der kun er på gennemrejse i Danmark
- Flydende produkter som udelukkende bliver anmeldepligtige på grund af indholdet af et eller flere af følgende stoffer fra Arbejdstilsynets grænseværdiliste :
Hvilke virksomheder skal anmelde?
Hvis jeres virksomhed fremstiller, importerer eller ændrer handelsnavn på farlige kemiske produkter, skal I anmelde de produkter, der bruges erhvervsmæssigt.
Pligten til at anmelde er beskrevet i bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer.
Konsulenter kan anmelde stoffer og materialer på vegne af både fremstillere og importører.
En udenlandsk producent kan anmelde i stedet for den danske importør, men producenten skal oplyse navnet på den danske importør. Den udenlandske producent skal opfylde de samme krav om at ajourføre de indsendte oplysninger som en dansk anmelder.
Produktregistret vil desuden hvert andet år bede anmelderen/importøren om at ajourføre oplysningerne om mængder.
Hvornår skal I anmelde?
I skal anmelde produkter til Produktregistret senest én måned efter, at fremstillingen eller importen er begyndt.
I skal orientere Produktregistret med det samme, hvis de indsendte oplysninger ændrer sig væsentligt. Det gælder, fx hvis sammensætningen ændrer sig, eller hvis import eller fremstilling af produktet stopper. Det gælder også, hvis virksomhedens juridiske forhold ændrer sig, fx hvis CVR-nummeret bliver ændret.
Produktregistret kontakter hvert andet år anmelderen/importøren for at få opdaterede oplysninger om de faktiske mængder for det seneste kalenderår.
- Titandioxid
- Jernoxid
- Kaolin, respirabel
- Kiselsyre, SiO2, amorf
- Kiselsyre, SiO2, amorf, respirabel
- Produkter der udelukkende er omfattet af de uspecifikke grænseværdier for organisk støv og mineralsk støv (se nærmere i At-vejledning C.0.1 - Grænseværdier for stoffer og materialer).