Stoffer og materialer I ikke skal anmelde til Produktregistret
Følgende produkter skal I ikke anmelde til Produktregistret:- Artikler som fx termometre og plastikspande
- Produkter som udelukkende private bruger
- Produkter hvor der importeres/produceres mindre end 100 kg om året
- Nærings- og nydelsesmidler der er færdige til at indtage
- Lægemidler, der er gjort klar til at indtage
- Foderstoffer
- Kosmetiske produkter
- Affald
- Produkter der indeholder radioaktive stoffer
- Medicinsk udstyr som skal bruges direkte i kontakt med det menneskelige legeme, men kun hvis der i anden lovgivning er regler om, at det skal anmeldes
- Produkter der udelukkende fremstilles eller importeres til test og afprøvning i en mængde på under 1.000 kg, når kun få personer skal bruge det
- Produkter, der kun er på gennemrejse i Danmark
- Flydende produkter, som udelukkende bliver anmeldepligtige på grund af indholdet af et eller flere af følgende stoffer fra
Arbejdstilsynets grænseværdiliste : - Titandioxid
- Jernoxid
- Kaolin, respirabel
- Kiselsyre, SiO2, amorf
- Kiselsyre, SiO2, amorf, respirabel.
Produkter, der udelukkende er omfattet af de uspecifikke grænseværdier for organisk støv og mineralsk støv (se nærmere i At-vejledning C.0.1 - Grænseværdier for stoffer og materialer).