Accept af cookies fra arbejdstilsynet.dk

Arbejdstilsynet.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Om Produktregistret

Produktregistret giver et overblik over kemikalier i Danmark, og det bruger Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet i deres arbejde med at forebygge risici.

Produktregistret har et elektronisk register, Probas, der giver et overblik over, hvor udbredt kemikalier er i Danmark. Kemiske stoffer kan medføre sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige risici. For at begrænse risiciene er det nødvendigt for myndighederne at vide, hvor store mængder kemiske produkter, der bruges, hvad de består af, og hvor de bruges. 

Hvem er det, der bruger registret ?

De oplysninger, som ligger i Produktregistret,  er en viden, som Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen bruger, når de skal prioritere deres indsats og foretage regulering, kontrol, risikovurderinger, overvågning og udarbejde statistik. 

Registrets indhold

Registret indeholder oplysninger om produkternes

  • Handelsnavn
  • Sammensætning
  • Faremærkning
  • Anvendelse (hvor og hvad de bruges til)
  • Importerede/producerede mængder
  • Tilstandsform, fx flydende
  • Toldtarif.
og om:
  • Hvilken virksomhed der er juridisk ansvarlig for produktet
  • Øvrige aktører såsom importør, leverandør, eksportør og bruger
  • 38.000 kemiske produkter, der er anmeldt af danske og udenlandske virksomheder
  • 145.000 kemiske stoffer.

Produktregistret blev etableret i 1979 og er fysisk placeret hos Arbejdstilsynet i København.

Kontakt til Produktregistret

I er velkomne til at kontakte Produktregistret. I kan enten ringe på telefon 70 12 12 88, sende en mail til pd@at.dk eller sende et brev til Arbejdstilsynet, Produktregistret, Postboks 850, 2100 København Ø. Produktregistret er åbent mandag til torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15.