Koder og toldtariffer til anmeldelsen

Funktionskoder

Når I anmelder et produkt, skal I oplyse, hvad produktet bruges til. Det kan fx være lim, maling eller ph-regulerende.

I skal beskrive funktionen i tekst, men meget gerne supplere med en kode for funktionen.

Branchekoder

Når I anmelder et produkt, skal I også oplyse, hvilke brancher (faggrupper) der bruger produktet.

Hvis fødevareindustrien fx bruger en gulvmaling, som specialiserede malere påfører, skal I oplyse, at produktet bruges af branchen "malere" - ikke "fødevareindustri".

I skal oplyse branchen så specifikt som muligt. Branchen ”industri” er fx ikke tilstrækkelig specifik.

Hvis private også bruger produktet, skal I oplyse om det.

Som anmelder skal I altid beskrive branche(r) i tekst, men meget gerne supplere med en branchekode, som I kan finde  her Danmarks Statistiks Erhvervskode, NACE-kode.

Toldtariffer

Når I anmelder et produkt, skal I også oplyse KN-koden (Den Kombinerede Nomenklatur) - også kaldet toldtariffen. Koden gør det muligt at sammenholde og supplere Produktregistrets data med oplysninger fra bl.a. Skat og Danmarks Statistik, der indsamler varedata med KN-kode for de fleste varer.

Det nyeste kodesæt finder I på SKATs hjemmeside