Accept af cookies fra arbejdstilsynet.dk

Arbejdstilsynet.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Anmeld udenlandsk virksomhed

 

Anmeldelse af udenlandsk virksomhed til Arbejdstilsynet

Alle kan anmelde udenlandske virksomheder, hvis de har mistanke om, at de ikke er anmeldt i RUT

Borgere, faglige organisationer og myndigheder m.v. kan anmelde en udenlandsk virksomhed til Arbejdstilsynet hvis de har mistanke om, at virksomheden ikke er anmeldt i RUT, eller at de anmeldte oplysninger er mangelfulde eller forkerte.

Hvervgivere skal anmelde udenlandsk virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT

Hvis du som virksomhed eller privatperson hyrer en udenlandsk virksomhed til at udføre opgaver for dig, skal du se dokumentation for, at virksomheden er anmeldt i RUT. Det gælder inden for bygge- og anlægsvirksomhed, i landbrug, skovbrug, gartneri og ved havearbejde.

Hvis den udenlandske virksomhed ikke kan dokumentere, at den er anmeldt i RUT, skal du underrette Arbejdstilsynet senest tre dage efter, at arbejdet er påbegyndt. Både virksomheder og borgere kan få en bøde, hvis de ikke anmelder virksomheden til Arbejdstilsynet.

Anmeld elektronisk til Arbejdstilsynet

Klik på det link, der passer til din rolle i forhold til den udenlandske virksomhed og udfyld online-formularen.


Vigtigt! Hvis du ser nedenstående billede i formularen, skal du acceptere cookies, før du kan fortsætte.

Accepter cookies


Ring til Arbejdstilsynets hotline om udenlandsk arbejde

Du kan også anmelde en udenlandsk virksomhed til Arbejdstilsynet ved at ringe til vores hotline om udenlandske virksomheder på tlf 70 12 12 88 og taste 2.

Anonymitet

De oplysninger, du giver om dig selv i anmeldelsen i form af fx navn, adresse og telefonnummer, bliver behandlet fortroligt. Den udenlandske virksomhed får altså ikke at vide, hvem der har anmeldt den til Arbejdstilsynet.

Hvem er hvervgiver?

En hvervgiver er en virksomhed eller privat person, der indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed om at få udført én eller flere arbejdsopgaver. Hvis en udenlandsk virksomhed selv bruger udenlandske underentreprenører, vil den udenlandske virksomhed være hvervgiver i forhold til disse.