Accept af cookies fra arbejdstilsynet.dk

Arbejdstilsynet.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Anmeld erhvervssygdomme

 

Hvad er en erhvervssygdom

Ved en erhvervssygdom forstås en sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom.

En høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en erhvervssygdom, mens en høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke.

Hvis slid på huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfører eksem, er det en erhvervssygdom. Et snitsår, der giver anledning til infektion med efterfølgende blodforgiftning, er en ulykke.

En rygskade, opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en erhvervssygdom, mens en rygskade opstået ved et fald, er en ulykke.

Ifølge arbejdsmiljøloven gælder lægens anmeldepligt mistanke om enhver sundhedsskadelig påvirkning.