Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Anmeld erhvervssygdomme 

Erhvervssygdomme skal anmeldes digitalt af læger og tandlæger

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme digitalt fra 1. juli 2010. Det betyder at det ikke længere er muligt for læger og tandlæger at anmelde erhvervssygdomme på papirblanketter. Erhvervssygdomme kan anmeldes i det elektroniske anmeldesystem "Anmeldelse af erhvervssygdomme", som er en udvidelse af EASY.

Anmeld erhvervssygdomme digitalt i systemet Anmeldelse af erhvervssygdomme

"Anmeldelse af erhvervssygdomme" er specielt udviklet til lægers og tandlægers anvendelse af erhvervssygdomme. Systemet har fokus på brugernes særlige forudsætninger for at afgive de nødvendige oplysninger. 

Anmeldeskemaet fylder kun en enkelt skærmside, og du kan nøjes med simple fakta om den tilskadekomne, diagnose eller skadelige påvirkninger. Det nye system har desuden en række hjælpeværktøjer til valg af diagnose og påvirkning.

IT-krav, når du skal anmelde en erhvervssygdom digitalt

Du skal bruge en NemID medarbejdersignatur for at få adgang til "Anmeldelse af Erhvervssygdomme". NemID medarbejdersignatur er et tilbud til alle virksomheder i Danmark og bruges af medarbejdere, ledere og ejere, når de skal legitimere sig på virksomhedens vegne.

Har du ikke en signatur i forvejen, kan den hurtigt bestilles hos DanID: 

Hvis du bruger Internet Explorer
Anmeldelse af Erhvervssygdomme fungerer i alle nyere udgaver af Internet Explorer (Version 7 eller senere).

Har du Internet Explorer version 6 eller en ældre version, kan du gratis hente en nyere udgave på Microsofts hjemmeside.

Andre browsere
Anmeldelse af Erhvervssygdomme virker også i nyere udgaver af andre gængse browsere. For eksempel Firefox eller Chrome.