Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare - arbejde fra lastvognslad

Vestre Landsrets dom afsagt den 7. december 2012 i ankesag S-1006-12

Udskrift af dombogen for retten i Horsens

Dom afsagt den 17. april 2012.

Rettens nr. 1117/2012

Anklagemyndigheden
mod
T

Anklageskrift er modtaget den 6. marts 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af

lov om arbejdsmiljø, § 82. stk. 1. nr. 1, jf. stk. 5. nr. 1. dagældende stk. 4, nr. 1, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 30. stk. 1. nr. 1, jf. § 13, nr. 1, ved den 24. september 2010 på adresse A, at have undladt at udføre arbejde med nedhejsning af stål fra en lastbil, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at have truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, idet T udførte arbejdet med nedhejsning af stål, mens han iført sikkerhedstræsko befandt sig på ladet af en lastbil, i en højde på 3,3 meter over terræn, hvor der var fare for at snuble over stål og stropper, ligesom der var risiko for at blive ramt af de stålemner, der blev hejst ned, uden at der var truffet nogen form for sikring mod nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for liv eller helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

T har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

T har forklaret, at han driver virksomhed med udlejning af borde, stole og træhuse. Virksomheden blev grundlagt af hans farfar i 1919, og han overtog virksomheden i 1965 fra sin far. De har anvendt samme metode siden 1965, og de har aldrig haft skader. Den 24. september 2010 var han i gang med at læsse et mobilt træhus af en sættevogn med et 12 meter lang lad. Gavlene og siderne af det mobile træhus stables altid, så de danner en plan flade, og spærene placeres ovenpå. Læsset var 3,30 meter i højden. Han læssede først stålspærene af. Han satte kroge på stropperne omkring elementerne på ladet af lastbilen, og hejste derefter elementerne ned.

Der er højst 5 spær i et løft med kranen, ca. 250 - 300 kg. Før de fik kraner på lastbilerne, blev spærene løftet op stykvis med håndkraft. Læsset blev stakket på samme måde dengang.

Han stod på ladet ved siden af spærene med styrepanelet omkring livet. Når krogene er sat på spærene, så hejses de op, ud til siden og styres ned. Elementerne, gavle og vægge, surres med bånd. Det er disse bånd, som elementerne løftes i. Der er stropper på alle elementer på ladet, fordi det er for vanskeligt at montere efterfølgende. Stropperne ligger plant på elementerne, så der er ikke risiko for, at han ville snuble i dem.

Han har kørt mange huse for Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøkontrollen. Ansatte herfra har været med til at læsse husene på tilsvarende måde masser af gange, uden det har givet anledning til bemærkninger.

Vidne 1, som har fotograferet, stod på et lavere sted på parkeringspladsen ved M. Han bemærkede noget usædvanligt, men kunne ikke se, hvad det var, før Vidne 1 kom kørende ind på pladsen i en bil. Vidne 1 sagde: "Jeg fik dig" flere gange.

Han har ikke modtaget anvisninger om en anden fremgangsmåde end den anvendte, fordi
Vidne 1 sagde, at det ikke var hans problem. Der har efterfølgende været en person fra Falck, som mente, at man skulle stå på en stige, når elementerne skulle styres på plads. Man står ikke så sikkert på en stige, som man står på læsset.

Han har lavet denne type arbejde siden 1967, uden det har givet anledning til skader eller fare. Han bar ved en fejl ikke hjelm den pågældende dag. Han var iført sikkerhedstræsko med hælkappe. Han havde en person, som kunne tage stropper af nede på jorden, men de nåede aldrig at komme så langt i aflæsningen.

Han har tidligere lejet huse ud til Arbejdstilsynet og fremviste fotos. Det var et tilsvarende hus, som lå på ladet. Det består af sider med en teltdug til tag. Siderne stables på ladet i 3 stabler. Det er lige så plant som et bord, fordi siderne har samme tykkelse.

Han starter med at tømme jernspærene af. Han hejser krogene ned, går hen og sætter dem fast i stropperne. Med fjernbetjeningen strammes der til, så elementerne hænger lige. Elementerne svinges ud til siden, væk fra bilen og ind mod bygningerne, og dermed væk fra ham. På billedet er elementerne svunget ud til siden af lastbilen, men vinklen kan forstås, som han står under, hvilket ikke er tilfældet. Han ved ikke, hvorfor han bukkede sig.

Han læsser derefter først siderne bagerst på ladet af. Han står selv længere fremme på den næste eller den næstfølgende stabel. Han tager en stabel af gangen.

Når han kommer ned i højden kan han stå ved siden af elementerne. Elementerne er 1.80 X 2.10 i sider og 1.80 x 3.80 i gavle, og ladet er bredere end 1.80 m. Man går kun på elementerne, når der skal sættes kroge på.

Vidne 1 var ikke på noget tidspunkt oppe på ladet af lastbilen.

Efter hans opfattelse betyder anvendelsen af en stige, at læsset ikke kan bindes sammen på en tilstrækkelig måde, og det er ikke en realistisk, at aflæsningen kan ske, så man ikke behøver at komme op på læsset.

Han synes, at han står elendigt på stigen i forhold til at styre elementerne. Han skal stadig op på læsset for at sætte krogene fast. Den eneste forskel er, at han styrer med fjernbetjeningen fra en stige i stedet for den plane flade på elementerne.

Sagen har påvirket ham meget. Han har en ansat i virksomheden i dag. I 2010 mener han, at han havde to ansatte, hvoraf den ene kun er ansat om sommeren.

Vidne 1 har forklaret, at han den 24. september 2010 kom kørende i krydset ved V vej. Han blev ringet op og kørte ind på p-pladsen ved M for at tage opkaldet. Han så tiltalte læsse af ca. 20 meter derfra.

T stod i 3,3 meters højde og læssede materiale af en lastbil. T havde ikke hjelm på. Elementerne blev løftet i slynge, dvs. i et bånd rundt om elementerne. T stod med en styrepult. Der var ingen sikring mod nedstyrtning, fx. en trappestige på hjul, som trilles hen ved siden af sættevognen. Ved anvendelse af stigen er det slet ikke nødvendigt at komme op på ladet.

T kranede indover sig selv, så han måtte dukke sig. T gik rundt på ladet og var herunder tæt på kanten. I deres terminologi er tæt på kanten under 2 meter fra kanten. Det så også ud som om, at der var noget tovværk rundt om de plader, som tiltalte gik på. Han afbrød telefonsamtalen og kørte hen for at standse arbejdet.

Han tog billederne fra parkeringspladsen ved M, hvor han mener, at der ca. 20 meter til lastbilen.

Billede 1 viser, at T står med den trådløse boks og styrer aflæsningen af elementerne. Han kunne se selen foran personen.

Billede 2 viser, at T hejser elementerne op over sig, så de lægges på den anden side af ham. Han kunne senere også se, at det kun kunne lade sig gøre at aflæsse elementerne på det pågældende sted, så byrden må være passeret over ham. Han kan tydelig se, at T bukkede sig, så han ikke behøvede at løfte byrden højere op.

Billede 3 viser en vinkel, hvor det tydeligt fremgår, at T bukker sig.

Han fik bekræftet, at T benyttede træsko med kappe og ikke anvendte hjelm. Efter vejledning fra BAR-Transport må der ikke anvendes træsko i disse situationer. Fodtøjet skal være tætsiddende, så man ikke kan vrikke om, fx. en snøresko.

Der var plader med stropper om på ladet. Det er hans opfattelse, at man kan falde i disse stropper, særligt hvis man skal dukke sig for elementerne. Han var ikke oppe på ladet. Ham bekendt blev stropperne anhugget for oven, men han så kun stropperne fra siden af lastbilen. Han målte efterfølgende højden på læsset.

Da han kontaktede T på området, så han en medarbejder, som var ved at tage mod stålspærrene. Personen havde ikke hjelm på.

Slyngen var monteret omkring byrderne. Slyngerne var så lange, at de godt kunne monteres fra siden, ved at man med en pind at trak øjerne hen til sig, så krogen kunne fastgøres i øjerne. Hvis arbejdet planlægges ordentligt, er det slet ikke nødvendigt at komme op på læsset. En trappestige kan anvendes på et permanent arbejdssted. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt stigen kan anvendes hos kunderne, hvor elementerne skal læsses af.

Det farligste var nedstyrtningsfaren fra de 3,3 meter. Han udstedte strakspåbud på stedet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ikke ved den rejste tiltale eller ved bevisførelsen i øvrigt godtgjort, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen at anvende sikkerhedstræsko med hælkappe ved udførelse af den pågældende arbejdsopgave, hvorfor T frifindes for denne del af tiltalen.

T har forklaret, at han under arbejdet med kranen stod på en plan flade uden risiko for fald i stropper og stål.

Vidne 1 har forklaret, at han ikke besigtigede den flade, hvorpå tiltalte stod, da han udførte arbejdet. Det findes herefter ikke ved bevisførelsen godtgjort, at der under arbejde på ladet var fare
for at snuble over stål og stropper, hvorfor T tillige frifindes for denne del af tiltalen.

Det er ubestridt, at T udførte arbejde med at løfte elementer med kran fra ladet i 3,3 meters højde.

Retten finder, at der burde være truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfare, idet et fald fra den pågældende højde indebærer fare for personskade.

Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 1, dagældende stk. 4, nr. 1, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 13, nr. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T skal betale en bøde på 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

T skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 22. august 2012 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag S-1006-12

Anklagemyndigheden
mod
T

Retten i Horsens har den 17. april 2012 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden forhøjes til 25.000 kr.

Forklaringer

Tiltalte og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han var ved at hejse stålspær ned fra lastbilen, mens han stod oven på nogle gavle og sider. Han stod med en fjernbetjening. Man skal op på ladet for at sætte krogen på, men derefter kan man godt stå nede ved siden af og betjene kranen. Når han stod ovenpå læsset, havde han et godt udsyn, og når han nu var deroppe, kunne han lige så godt blive stående. Hvis man ikke er erfaren, er der en risiko for at blive ramt af de elementer, der løftes ned. Han har en stige, og der er altid stiger med. De bruger nogle gange stiger, når de læsser lastbilen eller læsser af. Man skal tage i betragtning, hvor god en bund stigen står på. Krogen på kranen bliver hægtet i stropperne, der er placeret som en løkke om emnet. Stropperne kan ikke falde af krogen. Der er sat to stropper på elementerne, en i hver ende. Man sætter stroppen på, således at den støtter mod en tværstiver, så stroppen ikke kan glide. Han har lavet den type arbejde siden 1965. Hvis han stod på jorden, ville der også være en risiko for at blive ramt af emnet, hvis man laver en fejl med betjeningen. Elementerne skal mange gange stilles op på et blødt underlag, f.eks. på en græsmark, og der kan man ikke altid bruge en stige sikkert. Arbejdstilsynets billeder er optaget i en afstand på cirka 40 meter, og billederne er ikke retvisende, idet han ikke står under den byrde, der bliver løftet. Han har aldrig sagt, at det var nemmere at stå under byrden. Han har haft krancertifikat fra omkring 1967. Dengang han tog krancertifikatet, var der en, som stod på bilen og anhuggede, og en anden førte kranen. På det tidspunkt var der ikke nogen fjernbetjening, så vedkommende, som styrede kranen, stod på jorden. Det er aldrig faldet ham ind, at den metode, han har anvendt i over 40 år, er farlig.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at det var tilfældigt, han kom forbi stedet. T stod i en højde på 3,3 meter målt fra jorden til fødderne. Der var grus på den ene side af lastbilen og fliser på den anden. Han er 100 % sikker på, at T dukkede sig. T var mindre end 2 meter fra kanten, hvor han kunne falde ned. Stropper kan altid rykke sig, idet de glider på stålet, og det er med til at gøre situation farlig. Hvis T blev ramt, kunne han styrte ned. Afstanden mellem T hoved og spærret var ikke ret stor. Hvis arbejdet var planlagt ordentligt, var der ingen grund til at gå op på ladet og bringe sig selv i en situation, hvor det kunne gå galt. Han har ikke målt, i hvilken afstand billederne blev taget. T største fejl var, at han gik op på læsset og bragte sig i en risikosituation.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at T udførte arbejdet med at nedhejse emner med kran, mens han befandt sig på ladet af en lastbil i en højde på 3,3 meter over terræn, idet T befandt sig oven på læsset. Landsretten finder, at det indebar en risiko for at styrte ned, og at T ikke har udført arbejdet således, at det sikkerhedsmæssigt var fuldt forsvarligt. Som anført af byretten burde der være truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfare, idet et fald fra den pågældende højde indebærer fare for personskade. Arbejdet blev imidlertid udført, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred. Landsretten tiltræder derfor, at T er fundet skyldig som sket.

Straffen, der fastsættes blandt andet med henvisning til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1, forhøjes til en bøde på 25.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 14 dage.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 25.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 14 dage.

T skal betale sagens omkostninger for landsretten.