Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare/stigearbejde

Vestre Landsret dom afsagt den 24. februar 2011 af 7. afdeling ankesag S-2361-10

Udskrift af dombogen for retten i Esbjerg

Dom afsagt den 6. oktober 2010 SS 98-3313/2009

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2009.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

1.

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og
bekendtgørelse nr. 559 af den 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1,

ved den 18. juni 2007 kl. ca. 12.00 i by A hos firma A, at være ansvarlig for at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført, således at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at det ved udførelsen af arbejdet var sikret, at der var truffet effektive foranstaltninger mod risiko for nedstyrtning, idet den ansatte servicemontør ansat A ved arbejdet udførelse gjorde brug af en ikke fastgjort, og ikke til personløft godkendt løftekurv på en gaffeltruck tilhørende firma A og ført af en af denne virksomheds medarbejdere, hvilket bevirkede at løftekurven skred ned fra gaflerne, hvorved ansat A styrtede ned og kom til skade.

2.

bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald, § 72, stk. 1, pkt. 8 jf. stk. 3 jf. § 19,

ved i perioden efter den 26. maj 2008 i Esbjerg at have undladt at indsende affaldsstamkort for ca. 13 affaldstyper for året 2006.

3.

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 86 jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 30, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1,

ved den 3. marts 2009 i by B at være ansvarlig for at arbejdet med at montere et filteranlæg ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført, således at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at der ved udførelsen af arbejdet var truffet effektive foranstaltninger mod risiko for nedstyrtning, idet den ansatte servicemontør ansat B stod på en wienerstige i ca. 1,77 meters højde, hvorfra han skulle styre og fiksere dorne i hullerne på de to dele, der blev kranet ind over hinanden, herved han mistede balancen og faldt bagover ned på betonplatformen med så alvorlige kvæstelser, at han kort efter afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden, som har påstået tiltalte frifundet i forhold 2 og i øvrigt domfældt, har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes en bøde på 65.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig

Sagens oplysninger

Afdelingsleder hos T A/S, vidne 1, har forklaret, at T A/S producerer og sælger anlæg til industriventilation samt servicerer sådanne anlæg. Selskabet, som har adresse i by C, har pt. 33 ansatte. Vedrørende forhold 1 arbejdede ansat A i selskabets serviceafdeling. Han havde været ansat i selskabet siden 1975, heraf som servicemand i 16 år. Det var en serviceopgave, som ansat A den pågældende dag var ude til.

Han var blevet ringet op af en medarbejder hos firma A, som oplyste, at udsugningsanlægget på virksomheden var stoppet. Han kontaktede ansat A og bad ham køre til virksomheden. Han vidste på dette tidspunkt ikke noget om arbejdets karakter, herunder om der skulle arbejdes i højden. Medarbejderen fra firma A vidste ikke, hvor i rørføringen der var en tilstopning. Det var ansat A's opgave at finde ud af dette. Ansat A havde ikke noget udstyr med for det tilfælde, at der skulle arbejdet i højden. Det er altid kunden, som skal sørge for, at servicemedarbejderen i givet fald stilles en lift eller en godkendt truck og løftekurv til rådighed. Det var blandt selskabets ansatte almindelig kendt, at hvis der var behov for en lift eller truck med kurv, så skulle servicemedarbejderen anmode kunden om at rekvirere sådant udstyr. Det fremgår af det skriftlige materiale i sagen, at firma A på daværende tidspunkt ikke havde en lift. Selskabet havde handlet med firma A tidligere. Hos firma A vidste man godt, at det var dem, som skulle stille en lift til rådighed, hvis der var behov herfor. Der kunne gå måneder imellem at selskabet udførte opgaver for firma A. Han havde ikke kontrolleret, om firma A havde en lift. Ofte ville en kunde leje en lift til den konkrete arbejdsopgave. Ansat A kendte til anvendelse af lift og truck. Han havde dog ikke truckcertifikat.

Han havde sagt til selskabets medarbejdere, at de skulle vurdere opgaven på pladsen, og at de skulle afvente, at der blev stillet en lift eller truck med godkendt kurv til rådighed, hvis de vurderede at en sådan var nødvendig. Hvorvidt lift eller lignende er nødvendigt, skal den pågældende medarbejder selv vurdere. Medarbejderen skal også selv vurdere, hvorvidt der er forsvarligt at bruge det, som kunden stiller til rådighed. Selskabet havde haft et samarbejde med firma A siden 2005. Han havde ikke været på virksomheden forud for ulykken den 18. juni 2007, Han vidste ikke, at virksomheden havde en ikke godkendt kurv. T A/S bruger sædvanligvis lift, hvis der skal arbejdes i højden. Lift lejes altid hos Firma C. Selskabets servicemedarbejdere har været på kursus i ventilationsanlæg men ikke været på noget kursus om arbejde i højden.

Der blev ikke fra selskabets side givet nogen instruktion til ansat A i forbindelse med den konkrete opgave. Ansat A var en erfaren medarbejder og var vant til at arbejde i højden og vant til at arbejde med lift.

Han havde løbende sagt til selskabets medarbejdere, at de, såfremt de skulle arbejde i højden, skulle bruge lift. Alle har fået dette at vide. I situationer, hvor kunden selv stiller redskaber til rådighed, har den ansatte ikke mulighed for at vide, om dette er godkendt.

Selskabet har en skriftlig serviceaftale med firma A. Der står ikke noget i denne aftale om, at firma A skal stille lift til rådighed. Det er dog hans opfattelse, at firma A var klar over dette. Medarbejderne hos T A/S ved, at det er kunden, som skal stille lift eller andet redskab til rådighed, og at den enkelte medarbejder har ret til at kræve dette hos kunden. Han har løbende talt med medarbejderne om dette.

Vidne 1 har vedrørende forhold 3 forklaret, at selskabet havde en stor opgave med montage af ventilations- og udsugningsanlæg. Der var indgået skriftlige aftaler med kunden om, hvilke redskaber denne skulle stille til rådighed. Arbejdet var blevet udført over en periode på 1 års tid. Ansat B havde været med på opgaven fra begyndelsen. På det tidspunkt, hvor ulykken indtraf, havde kunden stillet 2 sakselifte, 1 bumlift og 1 truck til rådighed. Selskabets sagsbehandler på opgaven, ansat C, var ugentligt på pladsen. Han førte bl.a. tilsyn med arbejdet og var også på pladsen i den uge, hvor ulykken indtraf, men ikke på selve dagen. Ansat C er uddannet smed og har arbejdet som værkfører i selskabet i mange år.

Det arbejde, som ansat B udførte, da ulykken indtraf, foregik ikke i stor højde. Ansat B havde arbejdet i selskabet i 25 år og var udmærket klar over, hvorledes tingene skulle håndteres. Der var de lifte mv. til rådighed, som var aftalt med kunden. Ingen fra selskabet har instrueret ansat B i hvorledes den konkrete arbejdsopgave skulle udføres. Ansat B kunne pga. sin store erfaring selv vurdere, hvorvidt arbejdet kunne udføres fra en stige. Arbejdet bestod i at ansat B skulle fiksere to dele til en filterkasse. Delene skulle sættes sammen med bolte og inden disse kunne sættes i, skulle hullerne i de to kassedele fikseres ved brug af en dorn. Det forhold, at der var niveau forskelle i terrænet burde ikke give anledning til problemer. Der burde heller ikke være noget sikkerhedsmæssigt problem i at gøre, som ansat B gjorde. Ansat D, som også er ansat i selskabet, arbejdede med at sætte delene sammen ved den anden ende af filteranlægget. Han ville nok også have valgt at udføre fikseringsarbejdet på anlæggets hjørne, idet det er lettest at fiksere delene her.

Ansat A har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han på det pågældende tidspunkt arbejdede hos T A/S som servicemontør. Han havde været ansat i selskabet i 34 år. Han blev ringet op af værkføreren, som bad ham gøre et ventilationsanlæg rent hos virksomheden firma A. Arbejdet skulle udføres i højden. Der var ikke en fast praksis for, hvad han skulle gøre, hvis han skulle arbejde i højden. Han bad en medarbejder på virksomheden om at finde noget, som kunne løfte ham op. Han tjekkede ikke om trucken eller kurven var lovlig. Han har ikke truckcertificat og har ikke været på sikkerhedskursus, herunder kursus i at arbejde i højden. Han havde ikke fået nogen instruks om hvorledes arbejde i højden skulle udføres, herunder hvorledes han skulle forholde sig, hvis han skulle arbejde i højden. Sådan instruks blev først givet efter ulykken. Han havde været hos firma A tidligere. Han ved ikke, om der på et tidspunkt har været en tilsynsførende fra T A/S på virksomheden.

Han vidste ikke, hvorledes løftekurven fungerede. Han var ikke med til at finde kurven. Hvis der skulle bruges lift til en arbejdsopgave, var det kunden, som skulle stille denne til rådighed. Han havde ikke fået at vide, at han kunne kræve en lift, men det var praksis. Han havde ikke fået oplyst, hvorledes han kunne kontrollere om truck og kurv var godkendt. Det er ikke usædvanligt at arbejdet skulle udføres i en vis højde.

Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han på det pågældende tidspunkt arbejdede som en slags alt mulig mand hos firma A. Han kørte bl.a. truck. Den pågældende dag spurgte en medarbejder fra T A/S, om han kunne hjælpe. Pågældende spurgte om virksomheden havde en lift eller kurv, så han kunne komme op til rørføringen. Vidnet var lidt i tvivl men fandt en kurv, som han kørte om til T A/S medarbejderen. Pågældende steg op i kurven, og han begyndte at hejse ham op. Der var imidlertid ikke plads til at kurven kunne komme ind det sted, hvor arbejdet skulle udføres. Medarbejderen fra T A/S gjorde tegn til, at han skulle sænke kurven lidt og bakke lidt bagud. Da han bakkede rutsjede kurven ned. Kurven var da 2 - 2 ½ meter over jorden.

Han har truckcertifikat men havde ikke brugt den pågældende kurv tidligere. Han havde sat kurven på truckens gafler, da han kørte hen til T A/S medarbejderen med den. Han havde på daværende tidspunkt været ansat hos firma A i ca. 2 år. Han havde ikke observeret, at der har været en tilsynsførende fra T A/S på virksomheden. Han havde ikke fået nogen instruks om, hvorledes han skulle bistå medarbejderen fra T A/S, herunder hvilke hjælperedskaber der skulle anvendes. Han tror ikke, at der var nogen låseanordning på den pågældende kurv. Han havde sikret sig, at truckens gafler sad i de kanaler, som var på kurven. Han har ikke været på kursus i brug af løftekurv. Han kender ikke til reglerne for brug af sådan.

Vidne 3 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han på vegne Arbejdstilsynet var på virksomheden den 19. juni 2007. Hans primære opgave var at sikre, at noget tilsvarende ikke gentog sig. Derudover skulle han i et vist omfang vurdere, hvad der var sket. Der var ikke nogen til stede fra T A/S. Han tale med værkfører fra firma A, som oplyste, at virksomheden havde bedt T A/S om at udbedre en forstoppelse i rørføringen på et spånsugningsanlæg. Medarbejderen fra T A/S havde henvendt sig til værkføreren og bedt om hjælp til at komme i højden. Værkføreren havde bedt en truckfører om at hjælpe. Ifølge værkføreren var truckføreren og servicemedarbejderen blevet enige om at bruge kurven. Da medarbejderen stod i kurven i ca. 2 ½ meters højde faldt kurven af i forbindelse med at trucken bakkede.

Da han ankom til stedet lå kurven på jorden under rørføringen. Trucken og kurven var uegnet til personløft. Det var en meget gammel kurv, som ikke havde været fastspændt. Den opfyldte ikke de gældende krav. Ifølge reglerne skal truck og kurv anmeldes til samtidig brug, således at de godkendes som sådan.

Arbejdstilsynet gav et stort set enslydende påbud til T A/S og firma A om, at den pågældende kurv ikke måtte bruges.

Han besøgte efterfølgende T A/S, hvor han fik oplyst, at montøren var kørt alene ud til arbejdsopgaven, som selskabet da ikke vidste, hvad drejede sig om.

Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at han på det pågældende tidspunkt var ansat hos firma B som kranfører. Han skulle løfte en kasse ovenpå en anden kasse, så de to dele kunne samles. Lastbilen med kran stod ved siden af kassen. Der var tre mand yderligere ved opgaven. Da ulykken skete var han færdig med arbejdet med kranen. Han ved ikke, om det var muligt at få en lift ind på det sted, hvor ansat B arbejdede. Han ventede på, at de andre skulle pille kæderne af. Pludselig faldt ansat B og hans hoved ramte betonkanten.

Forevist foto har han forklaret, at et af støttebenene fra lastbilen ses på fotoet.

Vidne 5 har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at han er ansat hos Arbejdstilsynet. Han var på pladsen efter ulykken. Han talte med kranføreren fra firma B samt med nogen fra fabrikken og senere med vidne 1. Der var 2 sakselifte men ingen af disse kunne køre over den betonkant, som anlægget stod på. Den teleskoplæsser, som også var til rådighed, blev brugt i den anden ene af anlægget.

Efter Arbejdstilsynets vejledning om arbejde fra stige skal sådant arbejde være let og skal kunne udføres med 1 hånd. Det arbejde, som ansat B udførte, var ikke egnet til at blive udført fra en stige. Selve opstillingen af stigen på ujævnt terræn var ikke i sig selv farlig. Det er lovligt at isætte bolte fra en stige. Det var fikseringsarbejdet, som gjorde arbejdet, udført fra en stige, farligt. Medmindre kranen var blevet flyttet, kunne man heller ikke havde brugt teleskoplæsseren det sted, hvor ansat B arbejdede. Han ved ikke, om det var muligt at bruge sakselift i den anden ende.

Vidne 6 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han er daglig leder af firma A. Han har ikke 100 % kendskab til de aftaler, som virksomheden måtte have indgået med andre virksomheder, hvis medarbejdere udfører opgaver hos firma A. Når firma A rekvirerer en ekstern montør stilles der ikke redskaber eller hjælpemidler til rådighed fra firma As side. Han er ikke bekendt med, at der skulle være indgået særlig aftale med det tiltalte selskab. Heller ikke ved større opgaver stiller firma A som udgangspunkt hjælpemidler til rådighed, idet det forudsættes, at alt er med i det tilbud, som virksomheden modtager.

Arbejdet med service på udsugningsanlægget foregår primært i højden. Han er ikke bekendt med, at det tiltalte selskab har ført tilsyn med deres medarbejdere under udførelse af opgaver hos firma A.

Det er rigtigt, at firma A efter ulykken har indkøbt en lift. Det er for at undgå en lignende situation. I dag vil virksomheden således kunne stille en lift til rådighed. Den kurv, som blev brugt, tilhørte ikke firma A, men var efterladt af en tømrer.

Ansat C har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at han fortsat arbejder hos T A/S som projektleder. Han var projektleder på det projekt, hvor ulykken indtraf den 3. marts 2009, og førte i den forbindelse også tilsyn. Han har optalt, at han i perioden fra august/september 2008 til august/september 2009 har været på arbejdspladsen 27 gange. Ansat E, som var T A/S's sælger på projektet, har været der 23 gange. Både ansat E og han ville, når de var på arbejdspladsen, holde øje, men han havde ansvaret for tilsynet.

Han var på arbejdspladsen dagen før ulykken men ikke på selve dagen. Når der er tale om et længerevarende projekt, bliver de enkelte dele af arbejdet, rørføringen, planlagt løbende. Dette sker på kontoret hos T A/S, hvor man sidder med tegningsmaterialet og bl.a. aftaler, hvorledes rørene skal monteres. Vedrørende filteranlægget var det således blevet drøftet, hvor anlægget skulle placeres på betonplatformen. Ved købet af anlægget havde T A/S betalt for at få en supervisor med ved monteringen af anlægget. Denne person hed person 1. Han husker ikke efternavnet. Vedkommende var med ved monteringen, idet han stod i den anden ende af anlægget i en lift sammen med ansat D fra T A/S.

Under planlægningen af arbejdet med at samle filteranlægget overvejede han ikke, hvor kranvognen skulle holde. Dette er sædvanligvis noget kranføreren afgør, bl.a. ud fra den belastning, som kranen udsættes for ved den konkrete opgave.

Det ideelle havde været, at ansat B havde brugt en sakselift. Han er i tvivl om, hvorvidt en af de sakselifte, som var til rådighed, kunne komme ind på det pågældende sted, men en mindre sakselifte kunne have været rekvireret.

Øvrige oplysninger:

Der har været fremlagt fotos af arbejdspladsen i såvel forhold 1 som i forhold 3.

Det fremgår af udateret rapport fra Arbejdstilsynets vedrørende forhold 1, at rørføringen befandt sig i op til 6 meters højde fra terræn, og at ansat A på nedstyrtningstidspunktet befandt sig i arbejdskurven ca. 2 ½ meter over terræn.

Af skriftlig instruks af 29. juni 2007 fremgår, at T A/S indskærper sine medarbejder om, at der ikke må bruges mandskabskurv, lifte, løftegrej eller stillads og stiger, der ikke er godkendt, anmeldt, efterset eller egnet til hhv. personløft eller materialehejs. I instruksens punkt 5 og 6 fremgår endvidere:

”…
5. Man skal inden start af en opgave tage stilling til hvordan den kan løses, under hensyntagen til sikkerheden ved udførelsen af denne. Er vurderingen at der skal bruges en lift skal denne fremskaffes inden opstart af opgaven.
6. Ved tvivlstilfælde skal man altid kontakte sin overordnede inden opstart af en sag, for godkendelse af hvordan denne forventes udført.
…”.

Af strakspåbud fra Arbejdstilsynet vedrørende forhold 3 fremgår bl.a., at der fra betonplatformen til ståstedet på wienerstigen var 1,77 meter.

Af skriftlig instruks af 6. marts 2009 fremgår, at T A/S indskærpede sine medarbejdere om anvendelse af egnet materiale ved brug af fikseringsmateriel herunder dorn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at ansat A på skadestidspunktet var ansat hos T A/S, og at han, da han styrtede ned, var i færd med at udføre sit arbejde for dette selskab. Arbejdet bestod i udbedring af en forstoppelse i rørføringen på et spånsugningsanlæg. Den omhandlede rørføring befandt sig i op til 6 meters højde fra terræn.

Ansat A har forklaret, at der ikke var en fast praksis for, hvad han skulle gøre, hvis han skulle arbejde i højden, og at han ikke havde fået noget instruks om, hvorledes arbejdet i højden skulle udføres.

Retten finder herefter ikke, at T A/S har planlagt eller tilrettelagt arbejdet i højden, således at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette ansvar påhviler T A/S som arbejdsgiver for ansat A. Derfor kan det forhold, at valget af en ikke godkendt løftekurv ikke blev forelagt T A/S, ikke føre til andet resultat.

Forhold 2:

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i dette forhold.

Forhold 3:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at ansat B var i færd med at fiksere hullerne i de to dele på filteranlægget, at han brugte en dorn til dette arbejde, at han stod på en wienerstige 1,77 meter over fundamentet, og at han pludselig faldt, således at hans hoved ramte kanten på betonplatformen, og at han kort herefter afgik ved døden.

Retten finder ikke, at T A/S har handlet culpøst på en sådan måde, at selskabet kan pålægges et strafferetligt ansvar.

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at der på arbejdspladsen var løfteredskaber til rådighed, og at ansat C jævnligt førte tilsyn på arbejdspladsen.

Det forhold, at T A/S ikke havde forudset vanskelighederne med at få en lift placeret grundet betonkanten eller vanskelighederne med at anvende teleskoplæsseren grundet kranvognens placering, eller at selskabet ikke havde givet ansat B en konkret instruktion om, hvorledes han skulle udføre arbejdet, medfører ikke et strafferetligt ansvar. Retten har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at ansat B, som havde årelang erfaring, ikke arbejdede i stor højde, og at der ikke var andre åbenbare faremomenter forbundet med arbejdet.

Tiltalte frifindes herefter for den rejste tiltale.

Straffen vedrørende sagens forhold 1 fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, skal betale en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

DOM afsagt den 24. februar 2011 af Vestre Landsrets 7. afdeling i ankesag V.L. S-2361-10.

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Retten i Esbjerg har den 6. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (98-3313/2009).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse, også i forhold 3, og skærpelse.

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 3 således, at "kort efter afgik ved døden" ændres til "den 7. marts 2009 afgik ved døden".

Forklaringer

Vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 7 og vidneforklaring af vidne 8.

Vidne 7 har forklaret, at han har været direktør i det tiltalte selskab siden 1994. Han har daglig kontakt med vidne 1, der er montageleder. Tiltalte lejer hos udlejningsfirmaet Fima C materiel til brug for sine opgaver. De enkelte montører kunne blot ringe til vidne 1 og bede om det materiel, der var brug for, og montøren kunne også selv bestille materiel hos Firma C, hvis de fandt det nødvendigt. Hvis der var tale om større montageopgaver, tog tiltalte sammen med kunden på forhånd stilling til, hvilket materiel, montørerne skulle bruge. Efter forhold 1 udarbejdede tiltalte en skriftlig instruktion til montørerne om brug af "ikke godkendt materiel til materiale og personløft". Indtil da havde der kun været mundtlige instrukser af tilsvarende indhold. En ny montør arbejder de første 2-4 år altid sammen med en erfaren montør. Tiltalte havde i forhold 1 på forhånd intet kendskab til, hvad serviceopgaven gik ud på. Han kendte til den opgave, der skulle udføres i forhold 3, og han ved, at der løbende blev holdt møder mellem ansat B og ansat C om det materiel, der skulle bruges ved udførelse af arbejdsopgaverne, således at man kunne få bestilt bl.a. det løftemateriel, der var fornødent til monteringsopgaven. Ansat B havde truckcertifikat, men han har ikke nærmere kendskab til, hvilke kurser ansat B i øvrigt havde deltaget i.

Vidne 5 har om forhold 3 supplerende forklaret, at betonafsatsen ved den modsatte ende af filteranlægget ikke havde noget "indhug", således som det var tilfældet, hvor ulykken indtraf. Det arbejde, som ansat B skulle udføre, var et kraftfuldt arbejde, idet der skulle lægges kræfter i for at få de to tunge emner samlet under brug af dornen. Der er ikke generelle regler for, hvor ofte en virksomhed skal føre tilsyn med sine medarbejdere. Det afhænger bl.a. af arbejdsopgavens karakter. Der var ikke noget farligt i sig selv ved den måde, som stigen var opsat på. Selv om stigen var placeret niveauforskudt, var det i sig selv ikke så farligt, da underlaget var fast. Det ville sikkert have været muligt at anvende en sakselift ved udførelse af opgaven, idet man eventuelt kunne have anvendt en sliske ved niveauforskellen på betonafsatsen. Han ved ikke, om kranføreren havde afsluttet sin opgave, da ulykken indtraf, men han vil dog antage, at kranen først kunne flyttes, når emnet var helt fastgjort.

Vidne 8 har om forhold 1 forklaret, at han var ansat hos firma A i omkring 12 år og fratrådte i 2009. Han tiltrådte som værkfører i maj 2007. Han havde ikke nærmere kendskab til de aftaler, som firma A havde indgået med tiltalte om udførelse af service. Det var ham, der forud for arbejdsulykken havde kontaktet tiltalte, fordi der var problemer med udsugningen, og produktionen lå stille. Ansat A havde tidligere udført serviceopgaver for dem. Han husker ikke, om han havde aftalt med ansat A, at firma A skulle stille materiel til rådighed. Ansat A spurgte om noget hjælp, og vidnet henviste til vidne 2 og bad dem finde ud af noget. Han husker ikke, om han i øvrigt var involveret i, hvordan arbejdsopgaven blev udført, og han hørte herefter først noget igen, da arbejdsulykken var indtrådt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført, således at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod risiko for nedstyrtning.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.

Ad forhold 3:

Efter de oplysninger, der foreligger om den arbejdsopgave, som ansat B skulle udføre ved fiksering af boltehullerne i de to dele af filterkassetten, herunder om den højde, hvori arbejdsopgaven skulle udføres, og den kraft, der må antages at skulle anvendes for at rykke de to emner på plads, er det bevist, at det ikke under de foreliggende omstændigheder var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udføre arbejdsopgaven fra en stige som sket.

Det lægges videre til grund, at arbejdet kunne have været udført fuldt forsvarligt, hvis det
havde været udført fra en sakselift eller en teleskoplæsser, og at der ville have været mulighed for at placere et sådant teknisk hjælpemiddel i tilknytning til arbejdsopgaven – også selv om der under filterkassetten var støbt en betonplatform, og selv om der også i umiddelbar nærhed skulle være plads til den kran, der holdt filterkassetten.

Det lægges endelig til grund, at der på uheldstidspunktet var 2 sakselifte og en teleskoplæsser til rådighed på arbejdspladsen, men det er uoplyst, hvorvidt netop disse hjælpemidler var egnede til den pågældende arbejdsopgave.

Efter den forklaring, der er afgivet af ansat C for byretten om, at det ikke nærmere havde været overvejet, hvorledes montageopgaven skulle udføres og hvilke hjælpemidler, der skulle anvendes, sammenholdt med at det ikke blev overvejet, hvorledes kranen skulle placeres i forhold til filterkassetten, har tiltalte ikke planlagt og tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og tiltalte har heller ikke truffet effektive foranstaltninger mod risiko for nedstyrtning. Det er herved tillagt betydning, at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke generelle instruktioner, tiltalte har givet sine medarbejdere - herunder ansat B - om udførelse af montageopgaver bortset fra den skriftlige instruks, der blev udleveret til medarbejderne efter arbejdsulykken i forhold 1.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fritage tiltalte for strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.

Der henvises herefter i citeringen tillige til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.

Under hensyn til forholdenes karakter, herunder de alvorlige følger af ulykkerne, og til, at der foreligger to forhold til samtidig påkendelse, fastsættes bøden til 65.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 65.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Udskriften udstedes uden betaling.

Udskriftens rigtighed bekræftes.