Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare - montering af ståltagplader

Østre Landsrets dom afsagt den 20. december 2011 i ankesag S-1630-11

Udskrift af dombogen for retten i Hillerød

DOM afsagt den 4. maj 2011 i sag S-1630-11

Anklagemyndigheden mod

T

Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2010.

T er tiltalt for

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, samt tidligere bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 med senere ændringer om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 2, jf. § 22, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 37, stk. 1,

ved den 10. juni 2009 på byggepladsen B, som ansvarlig for virksomheden V, at have ladet arbejde udføre med montering af stålplader ca. 9 meter over terræn på taget af en bygning, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, vidne 2, under arbejdet stod på en betondrager uden at der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger mod personnedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for nedstyrtning med risiko for skade på liv eller helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret den 8. december 2010, at han i sit firma benytter sit eget og indlejet personale. Han har ikke mulighed for, at være til stede på alle byggepladser hele tiden. Vidne 2 havde spændt en stålwire fast i begge ender af betondrageren. Efter aftale med tiltalte havde han tillige en sele med rullelinie på ryggen. Planen er, at selen med en karabinhage skal spændes fast i stålwiren. Hvis man med den anordning falder ned, kan man falde ca. 2 meter, idet selen låser. Der findes, ifølge de sikkerhedsfirmaer, som tiltalte handler med, ikke andre sikkerhedsmuligheder.
Tiltalte går efter oplysninger i sagen ud fra, at vidne 2 den pågældende dag, ikke havde karabinhagen fast i stålwiren, hvilket han er instrueret i. Vidne 2 var ansat hos tiltalte i ca. l år, og har forinden da været ansat i andre firmaer, hvor han havde arbejdet med det samme. Tiltalte foretog ikke kontrol på denne arbejdsplads. Det var en forholdsvis lille ordre, men han var ikke klar over, hvor mange dage, den strakte sig over. En sådan ordre kan strækker sig over et par dage til tre. Ofte er arbejderne kun på stedet et par timer ad gangen. Det er ikke usædvanligt, at han ikke er på en arbejdsplads, da der ofte er arbejde på flere arbejdspladser på en gang.

Vidne 1 har den 8. december 2010 forklaret, at han var på besøg på byggepladsen som tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han så en mand arbejde på en betondrager i 9 meters højde. Denne lagde tag på uden at være spændt fast. Han havde en sikkerhedssele på, men denne var ikke fastgjort. Vidnet ved ikke, om der var en wire til at fastspænde selen i. Han havde ikke selv sikkerhedsudstyr på, så han kunne ikke undersøge det. Såfremt der var en wire, og sikkerhedsselen var fastspændt i denne, var sikkerheden i orden. Vidnet bad manden komme ned, og under samtale med ham, fik vidnet indtryk af, at han var selvstændig. Dette er baggrunden for, at han ikke gik nærmere ind i spørgsmålet om instruktion. Vidnet kan ikke huske, om manden oplyste, at der var en wire udspændt. Efterfølgende blev vidnet af tiltalte orienteret om, at manden var ansat. Vidnet talte ikke efterfølgende med vidne 2, om denne var instrueret i korrekt sikkerhedsrutiner. Vidnet krævede et forbud mod fortsat arbejde. Han går derfor ud fra, at arbejdet er fortsat straks sikkerhedsforanstaltningerne var i orden. Dette er efter reglerne.

Vidne 2 har forklaret, at han den pågældende dag var ved at lægge tag. Det gjorde han ved håndkraft. Taget bliver kranet op, så taget står på betonspærrene. Der var spændt en wire ud, og så havde de seler på som sikkerhed. Der sidder nogle løfterør i betonrørene, som man sætter wireren i. Wireren var 30 meter lang. Den var helt spændt op. Wiren var 8 mm. Vidnet var ikke koblet fast i wireren det pågældende tidspunkt, fordi han stod omkring en stak med plader. Wireren blev sat fast fra en lift af. Vidnet havde på pågældende tidspunkt været ansat i firmaet 3-4 måneder. Han havde arbejdet på stedet i 4-5 dage, da situationen fandt sted. Selen, som han skulle bruge, var spændt på ham. Der var 10 wirere, der var spændt ud over de forskellige spær. Der var ikke noget stillads. Vidnet var blevet instrueret i at bruge sikkerhedsudstyret. Han havde fået en 4 timers vejledning. Det havde han fået på sin forudgående arbejdsplads. Årsagen til, at han ikke havde wireren spændt fast på tidspunktet, var fordi han skulle forbi en stak plader, hvor wireren hang hen over. Vidnet følte, at dette var mere sikkert. Vidnet var med tiltalte nede i STARK for at hente udstyret, hvor de fik en gennemgang af sikkerhedsudstyret. Vidnet blev ikke konkret instrueret omkring denne opgave, men det havde han fået på denne opgave. Vidnet var ansat af tiltalte. Tiltalte havde ikke været på stedet og tilset arbejdets udførelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at den ansatte udførte arbejde i ca. 9 meters højde uden at være spændt fast og uden at være sikret på anden måde, idet han havde spændt sig fri fra den wire, der var spændt op. Ansatte har forklaret, at han ikke var spændt fast i wiren på tidspunktet, da han skulle forbi en stak plader, hvor wiren var spændt hen over, og at han følge dette mere sikkert. Han har tillige forklaret, at han havde været på denne arbejdsplads 4-5 dage, da det skete, og at tiltalte havde ikke i denne periode været på arbejdspladsen. Tiltalte har også forklaret, at han ikke havde foretaget tilsyn på arbejdspladsen. Herefter og uanset der var sikkerhedsforanstaltninger, findes tiltalte som ansvarlig i virksomheden skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. l, jf. stk. 2, jf § 37, stk. 1.

Der fastsættes ingen forvandlingsstraf

Thi kendes for ret:

T skal betale en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden

mod

T

Hillerød Rets dom af 4. maj 2011 er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidne 1 og vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt, at vidne 2 er hans svigersøn. Hans firma startede som en kedel- og beholderfabrik og er senere ændret til en smede- og maskinfabrik. Registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister er forkert.

Han ejer firmaet selv og har pt. ingen ansatte. Det varierer, om han har ansatte. Pt. har han ikke en egentlig egenproduktion, men af og til får han opgaver, som han lejer folk ud til. På daværende tidspunkt havde vidne 2 været ansat i firmaet i ca. et halvt år. Vidne 2 var lejet ud til den pågældende opgave for en anden. Det foregår som "frihed under ansvar"; forstået sådan, at medarbejderne er instrueret om generelle sikkerhedsforhold på forhånd, og at det i forhold til de konkrete arbejdsopgaver er op til de enkelte medarbejdere, om de har behov for yderligere instruktion. Han prøver dog altid at komme forbi og se på arbejdspladserne. Han holder også sikkerhedskurser for sine medarbejdere. Den pågældende opgave varede 4 - 5 dage, og vidne 2 var på arbejdspladsen ad flere omgange. De havde talt om sikkerheden vedrørende opgaven, inden de påtog sig den, men det er korrekt, at han ikke selv havde været ude på arbejdspladsen endnu, da Arbejdstilsynet kom forbi. Det var en ganske almindelig opgave. Dengang havde han 2 udstyrede biler kørende. Der kan være 1 - 2 personer i hver bil. Det pågældende tag var på omkring 3 - 4.000 kvadratmeter. Arbejdet udføres i flere tempi. Man starter med at spænde sikkerhedswiren ud mellem betondragerne. Det er en standardopgave, og der er kun en måde at gøre det på. Herefter sendes tagplader og arbejdsredskaber op til tagkonstruktionen med en kran. Tagbjælken er ca. 2½ meter bred. Tagkonstruktionen er forholdsvis flad. Der er ca. 4,5 - 5 meters afstand mellem betonbjælkerne. Det typiske er, at der går 2 mænd ved en tagkonstruktion, og at de lægger ståltagplader på fra hver sin ende. Efter at stålpladerne er lagt på, påføres der et isoleringslag. Det varierer meget, hvor mange dage og arbejdsgange, der er ved en opgave, men ved denne opgave var der til ca. 4 dage. Han udfører også selv praktisk arbejde i firmaet. Det er hans kone, der tager sig af de administrative opgaver. Der skulle være et byggemøde på pladsen kort efter, at Arbejdstilsynet kom, og der skulle han deltage. Han havde tillid til, at vidne 2 ville udføre arbejdet forsvarligt. Vidne 2 var timelønnet.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt, at han ikke blev instrueret i den konkrete arbejdsopgave af tiltalte, og at tiltalte ikke var forbi på arbejdspladsen i de 4 - 5 dage, hvor vidnet arbejdede der. Han mener ikke, at han været i Starck sammen med tiltalte. Gennemgang af sikkerhedsudstyret foregik på hans tidligere arbejdsplads, som er et tagfirma, der laver noget lignende tiltaltes firma. Arbejdsopgaven var ikke anderledes end de arbejdsopgaver, han tidligere har udført for tiltalte. Det var en standardopgave. Det var almindeligt, at han selv riggede sikkerhedsudstyret til. Han var ikke i tvivl om noget vedrørende sikkerhedsudstyret, heller ikke i forhold til den konkrete opgave. Normalt bruger han carabinhagerne til at clipse sig fast til sikkerhedswiren. Han var ikke clipset fast, da repræsentanten fra Arbejdstilsynet kom forbi. Det var fordi, han var et sted i arbejdsprocessen, hvor han skulle lægge tagplader på det sted, hvor stakken med tagplader stod, og det var ret upraktisk at være clipset fast på dette tidspunkt. Han havde ikke talt med tiltalte om denne problemstilling. Ellers clipser han sig altid fast til sikkerhedswiren, da han jo også selv gerne vil passe på ikke at falde ned.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at arbejdssituationen var ganske farlig og redegjorde nærmere for sine observationer på arbejdspladsen og det, der fremgår af de fotos, han tog på stedet. Foreholdt vidne 2’s forklaring om, at han kun kortvarigt havde spændt clipsen op på grund af en upraktisk arbejdsstilling, har vidnet forklaret, at han også under disse omstændigheder ville have udstedt forbud mod at fortsætte arbejdet. Det skyldes, at man altid skal være sikret mod fald. Problemet med at komme udenom stakken med tagplader kunne være løst ved at have to liner clipset på, og så clipse fra den ene, når man skal uden om noget, hvor linen er i vejen. Han så det hele nedefra og gik ikke op ad trappen til tagkonstruktionen. Han kunne ikke selv se, om der var
en wire deroppe, men det har han fået oplyst.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, herunder vidne 2’s egen forklaring, må det lægges til grund, at han, da arbejdstilsynet kom, arbejdede i 9 meters højde uden at være sikret mod fald. Der er således begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, kan tiltalte som arbejdsgiver som udgangspunkt pålægges
bødeansvar for denne overtrædelse, selv om den ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.

Da sagen vedrører en ansats overtrædelse af krav om beskyttelsesudstyr eller sikkerheds-foranstaltninger, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte dog ikke pålægges bødeansvar, hvis han har opfyldt sine pligter i arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Det fremgår af vidne 2’s forklaring, at han ikke var instrueret i, hvordan han sikkerhedsmæssigt forsvarligt skulle løse problemet med at lægge tagplader på stedet, hvor stakken med tagplader befandt sig. Det må antages, at denne situation opstod ofte i forbindelse med lægning af taget, der var en almindeligt forekommende opgave i virksomheden. Tiltalte har således ikke opfyldt sin forpligtelse til at give den fornødne instruktion om sikkerhedsforanstaltninger. Tiltalte har endvidere ikke ført tilsyn på den pågældende arbejdsplads. Der er derfor ikke grundlag for at fritage tiltalte fra bødestraffen efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Bødestraffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.