Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Psykisk arbejdsmiljø

Østre Landsrets dom afsagt den 7. september 2010 af 7. afdeling ankesag S-1321-10

Udskrift af dombogen for retten i København

DOM afsagt den 29. marts 2010 i sag SS 2-8190/2009

Anklagemyndigheden

mod

T I/S

Sagens baggrund og parternes påstande.

Anklageskrift er modtaget den 3. april 2009.

T l/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1. nr. 3. jf. § 86. jf. § 77 a. jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1426 af 27. december 2008, § 51 stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 jf. § 5, ved som konstateret af Arbejdstilsynet senest den 5. februar 2009 at have undladt at efterkomme påbud af 11. september 2007 om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver for at undersøge arbejdsmiljøforholdene i restauranterne i bygning A for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer, hvilket påbud blev fastholdt af Arbejdsmiljøklagenævnet den 26. juni 2008 med frist for efterkommelse af nævnets afgørelse senest den 22. september 2008.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 10.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af vidnerne 1,2,3,4,5.

Vidne 1 har forklaret, at han er interessent og direktør i T I/S, som han driver sammen med sin far, idet de har forpagtningen af restauranterne i bygning A. Vidnet har ikke så meget med den daglige drift at gøre. Han var ikke til stede ved Arbejdstilsynets besøg den 22. juni 2007. Det er F&B-manager vidne 2, der har ansvaret for den daglige ledelse. Det, der er blevet dokumenteret om interessentskabets holdning til sagen fra det skriftlige materiale, er stadig gældende. Man finder det forkert, at der blev givet et påbud, fordi restauranterne i bygning A indtager en særstilling i forhold til restaurationsbranchen generelt. Man ved på forhånd, hvor mange mennesker der kommer hver aften, og hvor længe de vil være i restaurant 1. Antallet af borde er låst fast, og man kan kun vælge mad fra en menu med 2-4 retter. Virksomheden åbnede den 5. januar 2005. Han kan ikke sige, hvor længe personalet havde været ansat ved besøget i juni 2007. Virksomheden følger overenskomsterne med Horesta. Vidnet har konstateret, at der ved Arbejdstilsynets afgørelse alene er gengivet oplysninger fra én ansat, og at disse oplysninger ikke er i overensstemmelse med andre ansattes oplysninger. Man har i virksomheden valgt, at hver tjener alene skal betjene 10-12 gæster samtidig, hvor det efter overenskomsten er tilladt at betjene 15 gæster samtidig.

Der benyttes specialdesignede borde på grund af krav fra brandmyndighederne. Selvom der er 100 pladser, vil de aldrig være fyldt på en gang, fordi man højst har 25 reservationer på en aften. Der benyttes ikke reservepersonale i restaurant 1 på 3. sal. Derimod benyttes der reserver i restaurant 2 på 4. sal og i VIP-rummet. Her kommer der selskaber på 10-200 personer, hvor der ikke serveres a la carte.

Vidne 2 har forklaret, at hun har været ansat som F&B-manager i tiltaltes virksomhed i bygning A siden starten i oktober 2004. Hun er uddannet kok og tjener og har arbejdet i forskellige restauranter. Hun betragter arbejdsmiljøet i bygning A som særdeles godt i forhold til de erfaringer, hun har fra andre steder. Der er fordelagtige arbejdstider, og det er muligt at lave detaljerede arbejdsplaner, fordi man altid ved, hvor mange gæster der kommer. Der har ikke været ændringer i disse forhold fra 2007 til i dag. Ændringer i vagterne blev også i 2007 varslet i overensstemmelse med overenskomsten. Der benyttedes kun rutinerede tjenere i restaurant 1 i niveau 3. Reserver benyttedes kun i restaurant 2 i niveau 4. Det er ifølge overenskomsten ikke muligt at pålægge ansatte ekstravager, men man kan spørge, og den ansatte kan så acceptere det eller lade være. Det er nødvendigt med præcise, enkle og klare beskeder, når arrangementer skal afvikles, men tonen er ikke mere hård end nødvendigt. Der benyttes walkie-talkies mellem køkkenet og tjenerne. Højttaleren til køkkenet er placeret ved skranken og passes af kokken. Både restaurant 1 og restaurant 2 har eget køkken på etagen. Som overvejende hovedregel serveres maden fra køkkenet på etagen. Det er således ikke nødvendigt at bære mad op og ned. En vagt i restaurant 1 starter kl. 13 eller 14, hvor der dækkes op. Derefter åbner restaurant 1 kl. 17. Arbejdsdagen slutter sjældent senere end ca. kl. 22.30. I restaurant 2 serveres også frokoster. Der er ikke meget overarbejde eller noget højt sygefravær. Omsætningshastigheden på medarbejdere er heller ikke høj, og man modtager mange ansøgninger til ledige stillinger. Vidnet forstår ikke, at der skulle være grundlag for påbuddet i 2007. Hun var på arbejde den dag. Arbejdstilsynet var på besøg, og talte med den tilsynsførende. Der kom ikke noget frem om, at der var bemærkninger til driften. Arbejdspresset og tempoet var meget normalt den aften. Det sker kun et par gange om måneden, at det er nødvendigt at tage ekstravagter ind, mens der måske et par gange om ugen sker ændringer i vagtplanerne. Mange af de ansatte er interesseret i at tage ekstravagter i stedet for, at der skal kaldes reserver ind. Det er ikke vidnet, der laver vagtplaner eller tager stilling til ændringer i planerne, men hun skal godkende, at der benyttes ekstravagter. Det er mellemlederne, der har den direkte kontakt med de
ansatte. Det er kun en af tjenerne og en mellemleder, der bruger headset i restaurant 1.

Vidne 3 har forklaret, at hun var ansat i T I/S i juni 2007. Hun havde tidligere været ansat i andre restauranter. Hun arbejdede som tjener i restaurant 1 på 3. sal og restaurant 2 på 4. sal. Hun talte med Arbejdstilsynet under besøget den 22. juni 2007. Arbejdstilsynet kom kort tid efter, at de ansatte var mødt ind. I samtalen deltog udover vidnet to andre ansatte, en elev ansat A og en tjener ansat B. Ansat A havde været ansat i ca. ½ år og arbejdede i restaurant 1 og i restaurant 2, mens ansat B arbejdede i restaurant 2. Under samtalen svarede de på spørgsmål fra Arbejdstilsynet. Der opstod en diskussion, fordi vidnet ikke var enig med de to andre om flere ting. Hun husker ikke i dag nærmere, hvad uenigheden gik på, men hun var overrasket over deres holdning og blev lettere oprevet. Med hensyn til mulighederne for at planlægge ferie, oplevede vidnet, dem som gode. Der blev talt om tilrettelæggelsen af arbejdet. Hun fandt, at det var muligt at tilrettelægge arbejdsdagen, og at man generelt havde god tid. Der blev også snakket om, hvor ofte, der skete ændringer i vagtplanerne. Hun var uenig med de to andre, idet hun ikke syntes, at der var noget problem. Hun sagde under samtalen, at hun var glad for at være på arbejdspladsen. De to andre syntes, at der skete for mange ændringer. Vidnet syntes ikke, at det var svært at tilrettelægge tingene, fordi det var det samme system, der kørte hele tiden. Det var ikke anderledes end på andre restauranter, hvor vidnet havde arbejdet. Brugen af headset gav ikke anledning til konflikter i sig selv, men der kunne opstå misforståelser, som der også kunne uden brug af dette system. Det var ikke et problem, at der var et åbent køkken. I tilfælde af sygemelding var det nødvendigt, at de flyttede vagterne. Der blev ikke brugt afløsere i restaurant 1. Det var ikke muligt på grund af deres manglende viden.

Vidne 4 har forklaret, at hun har været ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet siden august 2006. Hun har oprindelig en psykologiuddannelse. Hun var med til at lave bilag 4, der er en orientering til tjenerne om besøg. Der blev således inden besøget den 22. juni 2007 holdt møder, dels med ledelsen og dels med tjener- og køkkenpersonalegruppen. Under disse møder berørte man de risikofaktorer, der kan være, herunder stor arbejdsmængde og tidspres, vold, trusler samt mobning og chikane. Efter samtalerne besluttede Arbejdstilsynet at besøge virksomheden for at se, hvordan virksomheden fungerede. Det var vidne 5 og to kolleger under oplæring, der deltog den 22. juni 2007. Besøget var meldt på forhånd. Vidnet stod i restaurant 2, mens vidne 5 stod i restaurant 1. Besøget varede et par timer. Vidnet så fra sin position, at det gik rimeligt hurtigt. Der var meget færdsel på trappen mellem restaurant 1 og restaurant 2. Det var personale, der både gik uden noget i hænderne og med vinflasker m.v. Det virkede hektisk, fordi der gik flere på trappen samtidig, og nogle stødte ind i hinanden. Hun talte ikke med nogen fra personalet under observationen, men har muligvis talt med nogen, inden de gik i gang. Der blev efterfølgende lavet en rapport om psykisk arbejdsmiljø, der blev trukket tilbage. I stedet gav man et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Bilag 11 - 1 er lavet af vidnet og vidne 5 i fællesskab og med brug af noter fra de to andre kolleger. Virksomhedens bemærkninger blev skrevet ind med kursiv. Om begrundelsen side 5 forklarede vidnet, at de lange vagter er generelt for branchen. Der blev særligt lagt vægt på det forvirrende indtryk, også efter tjenernes oplysninger om, at man sagtens kunne blive flyttet fra en restaurant til en anden i løbet af en vagt. Vidnet observerede ikke selv den hårde tone. Det var uoverensstemmelserne mellem de ansattes og ledelsens opfattelse, der førte til, at man traf beslutning om påbud efter § 21 under hensyn til den mistanke, der var opstået. Virksomheden svarede ikke på bilag 15 og 16, men ankede påbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Afhørt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun selv har arbejdet med servering i forbindelse med selskaber, inden hun blev ansat i Arbejdstilsynet. Under ansættelsen har hun beskæftiget sig specielt med restaurationsbranchen. Hun har foretaget mange tilsyn inden tilsynet i bygning A. Der er tale om under 50, men måske over 10 gange. Hun har også foretaget mange tilsyn i andre brancher. Det var det første påbud, hun var med til at give af den pågældende type i restaurationsbranchen. Så vidt hun husker, var det, det første undersøgelsespåbud vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Det var et særkendetegn for bygning A, at serveringen foregik inden for et meget kort tidsrum. Der findes dog andre tilsvarende virksomheder. At der er en deadline, påvirker i nogen grad tjenernes arbejdssituation. Andre steder har vidnet set mere forudsigelige opgaver, men det har så ikke været så stort et sted. De observerede ikke i cafeen og baren, fordi hun mener, at tjenerne havde sagt, at der var mest travlt i restaurant 2 og i restaurant 1. Vidnet deltog i gruppesamtalen med de 3 fra tjenergruppen før besøget. Antallet af deltagere i sådanne samtaler er meget forskelligt, men 3 er meget normalt. Man tager højde for, at der fremkommer forskellige opfattelser, hvis de er relevante. Hun opfattede ikke, at en af deltagerne i samtalen sagde noget, der var markant afvigende fra, hvad de to andre sagde. Vidne 5 var også tilstede. Der blev spurgt ind til de pågældendes funktioner, og hvor lang tid de havde været ansat. Anciennitet tillægges betydning på forskellig måde. Virksomheden var blevet bedt om at sammensætte en gruppe af ansatte til samtalen.

Foreholdt vidne 3s forklaring har vidnet fastholdt, at hun ikke husker en meget markant diskussion under samtalen. De var i det væsentlige enige i konklusionen. Det ville være blevet anført, hvis én havde skilt sig markant ud fra de andre. Man bad ikke om at tale med flere, men valgte at lave en observation.

Det har haft betydning for vurderingen af sagen, at trappen blev brugt af tjenerne som beskrevet. Det har som udgangspunkt ingen betydning for Arbejdstilsynet, hvad overenskomsten på området siger. Det oprindelige påbud blev trukket tilbage på baggrund af Dansk Erhvervs høringssvar og den uenighed, der kom frem på den måde. Hun husker ikke, om gruppesamtalen specifikt indgik i indsigelsen. Det er muligt at foretage en ny gruppesamtale, men det besluttede man sig ikke for i dette tilfælde. Vidnet stod ved trappen til højre, jf. bilag 28. Det var tjenere og andre ansatte, der gik op og ned med vin og store bakker med mad. Hun husker ikke, om der også var gæster. Det var en mindre del af maden til restaurant 2, der kom nede fra det åbne køkken i restaurant 1. Det foregik rimeligt hyppigt. Vidnet opholdt sig kun nede i restaurant 1, inden der kom gæster.

Vidne 5 har forklaret, at han er psykolog, og har været ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet siden 1982. I 2001 og 2004 deltog han i indsatser i restaurationsbranchen. Han var med til gruppesamtalen den 13. juni 2007. Disse samtaler bruges til at undersøge i hvilket omfang, der er enighed om bestemte udsagn. I dette tilfælde var der enighed.

Foreholdt vidne 3s forklaring har vidnet forklaret, at han ikke husker, at det foregik, som hun har beskrevet.

Under observationen den 22. juni 2007 stod vidnet i restaurant 1, så han kunne overskue noget af restaurant 1 og anretterkøkkenet. På forhånd var det indtrykket, at der kunne være travlt og hektisk, og at dialogen kunne være hård. Under observationen hæftede vidnet sig ved, at tjenerne ofte løb rundt og, at der var en livlig trafik op og ned ad trappen til restaurant 2 med fade. Dialogen omkring bestillingerne hos kokken var præget af uro, og tonen kunne godt være lidt ubehagelig og hård, fordi man havde travlt. Det kan godt være, at det var et af de første undersøgelsespåbud inden for restaurationsbranchen, der blev givet. Baggrunden var de modstridende oplysninger, der var kommet frem fra ledelsens side.

Afhørt af forsvareren har vidnet forklaret, at han i forbindelse med indsatsen i 2004 besøgte 10-15 restaurationer, men han så ikke forhold, der svarede til dem i bygning A. Det korte tidsrum, der var til rådighed for serveringen, er indgået i vurderingen. Resultatet af undersøgelserne blev, at man via påbuddet bad om dokumentation for, om Arbejdstilsynets indtryk var rigtigt eller forkert. Om 3 medarbejdere er et repræsentativt udsnit af virksomheden afhænger af hvor mange, der er ansat. Vidnet ville godt have haft 5-6 deltagere, mest af hensyn til kravet om anonymitet. Vidnet var ikke på andre restaurationer i 2007. Vidnets ophold varede fra kl. 17-19. Det var hans indtryk, at restaurant 1 næsten blev fyldt op. Han ved ikke, hvor mange gæster der var, da han ikke talte dem. Der var et anretterkøkken med to kokke ved trappen.

Oplysninger i sagen.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf den 26. juni 2008 følgende afgørelse:

"Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i bygning As restauranter (serveringssteder). Undersøgelsen skal gøre det muligt for Arbejdstilsynet at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Ved undersøgelsen skal virksomheden bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 22. september 2008. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 29. september 2008.

Virksomheden skal senest den 13. august 2008 give Arbejdstilsynet besked om indgået aftale om autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 11. september 2007."

Rettens begrundelse og afgørelse.

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets påbud som stadfæstet af Arbejdsmiljøankenævnet, idet der efter oplysningerne, der forelå efter tilsynets samtaler og observationer, var mistanke om, at det psykiske arbejdsmiljø ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Da tiltalte ikke har efterkommet påbuddet, er tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 3, jf. § 86, jf. § 77 a, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1426 af 27. december 2008, § 51, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 5.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T I/S straffes med en bøde på 10.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Østre Landsret dom den 7. september 2010 7. afdeling

Dom afsagt den 7. september 2010 af Østre Landsret 7. afdeling Ø.L. S-1321-10

Anklagemyndigheden
mod
T I/S

Københavns Byrets dom af 29. marts 2010 (2-8190/2009) er anket af T I/S med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Vidnerne, direktør vidne 1 og tilsynsførende vidne 5, der tidligere er afhørt for byretten, har afgivet supplerende forklaring. Der er ikke fremkommet væsentlige afvigelser eller præciseringer.

De i byretten af vidnerne 2, 3 og 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Tiltalte har selv sørget for sit forsvar.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte, T l/S, skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Udskriftens rigtighed bekræftes.