Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Tagarbejde (stillads)

Østre Landsrets dom afsagt den 20. september 2010 af 5. afdeling Ø.L.S-1611-10

Udskrift af dombogen for retten i Lyngby

DOM afsagt den 4. maj 2010

Anklagemyndigheden
mod

Tiltalte T1 (SS 9-288/2009)

Tiltalte T2 (SS 9-291/2009)

Tiltalte T3 (SS 9-75/2010)

Tiltalte T4 (SS 9-118/2009)

Tiltalte T5 (SS 9-234-2009)

Anklageskriftet for tiltalte T1, T2 og T5 er modtaget den 26. januar 2009.
Anklageskriftet for tiltalte T3 og T4 er modtaget 14. januar 2009.

Anklageskriftet er berigtiget under hovedforhandlingen.

Der tiltales nu for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1, jf. § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.20, 6.21 og 6.34, ved den 4. april 2008 på byggepladsen A, at have udført arbejde med at oplægge isolering på tag med en hældning på mere end 34 grader, på en bygning med stue og 1. sal, hvor afstanden fra terræn til stilladsdæk blev målt til 3,01 m, mens afstand skønnedes ca. 1 m mindre, hvor der var terrasse bygget op og trin ned til haven, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet stilladset ikke var forsynet med fornødne rækværker, ikke var fastgjort til facade og idet der til arbejdsområdet på taget var adgang fra wienerstige opstillet på stilladsdæk, med deraf følgende risiko for nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om idømmelse af bøde på 25.000
kr. til hver af de tiltalte.

De tiltalte T1, T2, T3, og T4 har nægtet sig skyldig.

TiltalteT5 var ikke mødt.

Forklaringer

Tiltalte T1 forklarede, at han var på pladsen den pågældende dag. Han arbejdede egentlig på en anden arbejdsplads, men var på denne plads for at hente værktøj. Han ville ikke udtale sig om, hvor han var på pladsen.

Tiltalte T2 forklarede, at han var på pladsen den pågældende dag og arbejdede på bygningen. Han er i tvivl om, hvor han var, da Arbejdstilsynet kom. Han skulle isolere taget, men kan ikke huske, hvor han konkret opholdte sig.

Tiltalte T3 forklarede, at han var på pladsen den pågældende dag. Han skulle hente materiale, skrald m.v. Han kan ikke huske, hvor han var på pladsen den pågældende dag. Han kan ikke huske, hvordan han kom til at arbejde på pladsen - om det var for T5 eller for sit eget firma. Hans firma var der vel også. Han ved ikke, om han var ansat af T5 eller om han var underentreprenør på opgaven. Han har ikke deltaget i afgivelse af tilbud eller andet. Han er nok blevet kontaktet af T5, som har anmodet ham om, at hjælpe med at løse opgaven. Han kan ikke huske, hvordan afregningen skete.

Tiltalte T4 forklarede, at han arbejdede på den pågældende plads. Han kan ikke huske, hvor han var på pladsen. Han var antaget til at lægge nyt tag på. Han har afgivet tilbud på entreprisen. Det var en samlet entreprise. Da hans firma er et enkeltmandsfirma, kontaktede han de øvrige, for at de sammen kunne udføre opgaven. De øvrige blev derfor betalt af ham som underentreprenører. Han har ikke ansat de øvrige. T5 firma blev også hyret til at hjælpe med entreprisen.

Vidne 1 forklarede, at hun kom kørende forbi pladsen, fordi Arbejdstilsynet havde modtaget en oplysning om det arbejde, der blev udført på adressen. Hun kunne se, at der var to mænd, der arbejdede på taget. Hun tog foto nr. 1 og 2, da hun ankom. Hun gik ind i haven for at se, hvordan forholdene i øvrigt var. Hun kunne se isoleringsmateriale på en afsats, men hun kunne ikke se, hvad det var for en afsats. Hun så, at der var flere, der arbejdede på taget. De var i færd med at lægge isolering. Hun kunne også se de stilladstyper, der var sat op. Hun konstaterede, at der var 4 personer på taget, og at der stod en på stilladset. Hun kunne ikke sige i dag, hvem der stod hvor. Hun anmodede dem om at komme ned fra taget, da forholdene ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljø-lovgivningen og idet der var risiko for nedstyrtning. Der var også risiko for fald ned i materialer på jorden. Stilladsdelene, som var stillet op, var ikke egnet til sikring mod nedstyrtning. Det er en anden form for stilladstype, der skulle have været anvendt til denne type arbejde.

Der var ikke andre håndværkere end de fem personer, som hun havde set på og ved taget. Der var ikke andre personer i øvrigt på pladsen. Hun spurgte om deres navne, adresser og om deres fødselsdato. Hun forklarede, hvorfor hun havde stoppet arbejdet og sagde, at de først måtte fortsætte, når forholdene var bragt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Hun gav derfor et strakspåbud på stedet.

De oplyste, at de alle arbejdede som selvstændige håndværkere, og hun udleverede derfor en besøgsrapport til hver af dem, som de også underskrev hver især.

Hun fik tilbagemelding fra fire af dem, om at forholdene var bragt i orden.
Hun fik ikke tilbagemelding fra T2. Da hun senere ville foretage kontrol af pladsen, var arbejdet tilendebragt.

Når man er selvstændig, er man selv ansvarlig for, at stilladser m.v. er opsat lovligt, uanset om man selv har sat stilladset op. Hun var derfor ikke i tvivl om, at reglerne var overtrådt.

Om punkterne 6.20, 6.21 og 6.31 og 6.34 forklarede hun, at det grundlæggende er bestemmelser, der regulerer opstilling af stillads.

Hældningen på taget har betydning for, hvornår man skal sikre sig mod nedstyrtning. Hvis hældningen er over 15 grader skal der være sikring ved tagfod. Det gælder også, hvis man kan falde mere end 2 meter.

Om taghældningen henviste vidnet til bekendtgørelse nr. 589 fra 2001, § 21, stk. 1, nr. 3, hvori det fremgår, at man skal sikre sig mod fald ved en taghældning på over 15 grader.

Om målingen fra terræn til stilladsdæk forklarede hun med henvisning til foto nr. 9, at der er sket måling fra græsset til overkanten til stilladset. Højden er over 2 meter. Hun foretog opmåling med målebånd.

Der skulle have været rækværker på stilladset, jf. punkt 6.20. Punkt 6.21 omhandler rækværkets styrke, og hvad rækværket skal bestå af.

Stilladset var ikke fastgjort til facaden. Det var bukkestilladser og rullestilladser, som er anvendelige til at arbejde fra, men ikke som sikring mod fald. Det kan således ikke udgøre sikring mod nedstyrtning.

Om underlag og opklodsning forklarede hun, at understøtningerne flere steder var gledet ned i græsset - eksempelvis på foto 10 eller helt manglede som på foto 15. Opklodsning må maksimalt være 20 cm. og opklodsningen, som ses på foto nr. 5, var 37 cm. Der er også regler for, hvilket materiale der må anvendes til opklodsning. Reglerne fremgår af punkt 6.14.

Der må ikke arbejdes fra stiger på stilladset, jf. punkt 6.34.

Det er hendes erfaring, at man kan risikere at komme slemt til skade ved et fald fra en højde som på denne plads. Derfor var der fremkaldt fare for skade på liv og helbred. Stilladset var ikke egnet som sikring mod nedstyrtning, og det var ikke opstillet tilstrækkeligt under tagfod. Endvidere var der ikke rækværk. Endelig anvendtes en wienerstige på stilladset.

Forholdt foto nr. 9, forklarede vidnet, at hendes målebånd er 2 meter langt, hvorfor hun målte fra terræn og 2 meter op, og herfra videre til stilladset.

Forholdt at stilladset maksimalt kan være 2,90 cm. forklarer vidnet, at når hun har målt stilladset til 3,01 cm., så svarede det til højden.

Om afstanden fra stilladsdæk til facade forklarede vidnet, at hun har skønnet, at det var 80 til 90 cm. Hun har ikke målt det.

Om erfaringen for nedstyrtningsulykker forklarede vidnet supplerende, at det fremgår af reglerne, at der skal være sikring ved en taghældning over 15 grader og ved en højde på over 2 meter samt ved risiko for fald på materiale m.v. Det fremgår af flere af billederne, at der lå lægter m.v. på pladsen. Det forøgede risikoen for at få skader. Der fremgår også af foto 3 og 4, at der var spidser på stilladset, som man kunne ramme ved et fald. Hun kunne ikke se, om der tidligere havde været lovlig afsikring. Der var ikke lovlig afsikring, da hun var på pladsen.

Hvis stilladset er højere end 3 meter, så skal man have stilladsuddannelse for at stille det op, med mindre man er selvstændig. Men kravene til stilladset er det samme, uanset hvem der stiller det op.

Vidnet fastholdte, at der ikke var andre på pladsen og hun er sikker på, at der var mindst to meter fra terræn til stilladsets top.

Dokumenter

Der har været fremlagt Arbejdstilsynets indstilling om retslig tiltalte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen af 31. juli 2008 med bilag. Der har endvidere været fremlagt udskrift fra det centrale virksomhedsregister, hvoraf følgende fremgår:

T1 var på gerningstidspunktet ejer af en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.

T2 var på gerningstidspunktet ejer af en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.

T3 var på gerningstidspunktet ejer af en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.

T4 var på gerningstidspunktet ejer af en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.

T5 var på gerningstidspunktet ejer af en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.

Rettens begrundelse og afgørelse

T1, T2, T3 og T4:

Det må efter de tiltaltes egne forklaringer lægges til grund, at de var på pladsen, da Arbejdstilsynet kom. Efter T4s forklaring må det videre lægges til grund, at han havde afgivet tilbud på opgaven, og at han havde entreret med de øvrige tiltalte som underentreprenører. Endelig må det efter vidnets forklaring lægges til grund, at 4 af de tiltalte stod på taget mens en af de tiltalte stod på stilladset.

Efter vidnets forklaring lægger retten herefter til grund, at de tiltalte har udført arbejde med oplægning af isolering på tag uden at dette arbejde er udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet stilladset ikke var forsynet med fornødne rækværker, og idet der til arbejdsområdet på taget var adgang fra wienerstige opstillet på stilladsdækket.

Retten lægger efter vidnets forklaring til grund, at højden fra terræn til stillads i hvertfald har været over 2 meter. Henset til, at der ikke har været rækværk, og de øvrige omstændigheder hvorved arbejdet blev udført, finder retten at der er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, hvilket er en skærpende omstændighed.

Retten finder derfor, at de tiltalte er skyldige i den nu rejste tiltale.
Tiltalte T5 er ikke mødt skønt lovligt indkaldt. Da retten ikke har modtaget oplysninger om lovligt forfald, og idet der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde og omstændighederne ikke taler imod det, finder retten også denne tiltalte skyldig i den nu rejste tiltale.

Ved straffens fastsættelse har retten lagt vægt på, at der foreligger skærpende omstændigheder, og at alle tiltalte, der er selvstændige erhvervsdrivende, er ansvarlige for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes.

Straffen fastsættes derfor til en bøde på 25.000 kr. til hver af de tiltalte, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1, jf. § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995. bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.20, 6.21 og 6.34.

Thi kendes for ret:

T1 skal betale en bøde på 25.000 kr.

T2 skal betale en bøde på 25.000 kr.

T3 skal betale en bøde på 25.000 kr.

T4 skal betale en bøde på 25.000 kr.

T5 skal betale en bøde på 25.000 kr.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

DOM afsagt den 20. september 2010 afsagt af Østre Landsret 5. afdeling S-1611-10

Anklagemyndigheden
mod

Tiltalte T1

Tiltalte T2

Påstande

Lyngby Rets dom af 4. maj 2010 er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. 

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne 1 og 2.

Tiltalte T1 har forklaret supplerende, at han befandt sig på taget, da Arbejdstilsynet kom. Han skulle hente noget værktøj, som skulle anvendes på et andet byggeri i By B. Tiltalte arbejdede som selvstændig håndværker og havde ikke nogen ansatte. Tiltalte var på taget i By A. Han arbejdede i By A i ugen op til Arbejdstilsynet kom. Han kendte T2 og T4 i forvejen. Det var T4, der havde fået opgaven i By A, og tiltalte og de andre skulle hjælpe til med at udføre arbejdet med hver deres firma. Tiltalte stillede sin arbejdskraft til rådighed for T4, men tiltalte arbejdede som selvstændig og sendte fakturaer til T4. Tiltalte fik betaling på timebasis. T4 arbejdede selv på pladsen og førte tilsyn med byggeriet, og han havde også det økonomiske ansvar. Tiltalte var med til at transportere stilladset til byggepladsen i By A. Stilladset tilhørte T4, der også sørgede for at opstille stilladset. Tiltalte var ikke med til at stille stilladset op. Tiltalte hæftede sig ikke ved, hvordan stilladset så ud. Efterfølgende kom et stilladsfirma og opsatte et andet stillads. Tiltalte havde kun arbejdet som selvstændig håndværker siden februar 2008, og han kendte ikke reglerne for stilladser. Tiltalte havde arbejdet for T4 på to projekter. Tiltalte havde ikke nogen uddannelse indenfor faget. For T4 var det administrativt lettere, hvis tiltalte arbejdede som selvstændig. T4 stillede værktøj og materialer til rådighed. Tiltalte arbejder stadig for T4 som selvstændig.

Tiltalte T2 har forklaret supplerende, at han arbejdede som selvstændig håndværker, og han havde haft eget firma i mange år. Fra februar 2008 begyndte han at arbejde som håndværker. Tiltalte kendte T4 privat. T4 tilbød, at tiltalte kunne arbejde som håndværker. Tiltalte havde ikke nogen uddannelse eller praktisk erfaring inden for faget. Tiltalte havde arbejdet for T4 på et byggeri i By B, men bad ham om at komme til By A, hvor arbejdet var lidt lettere. Tiltalte arbejdede som selvstændig og sendte fakturaer til T4 for det udførte arbejde. Tiltalte fik betaling på timebasis. Tiltalte var syg, da arbejdet i By A startede, og arbejdet var i gang, da tiltalte kom på byggepladsen. Tiltalte skulle isolere og male. Tiltalte tænkte ikke nærmere over stilladset, da han gik og arbejdede på pladsen. Tiltalte havde ikke nogen særlig uddannelse eller viden om stilladser. Der var ikke nogen, der førte tilsyn med byggeriet, men T4 havde entreprisen og var som sådan ansvarlig, og han var også på pladsen og arbejdede på taget. T4 stillede værktøj, arbejdstøj og materialer til rådighed, dog havde tiltalte købt egne sikkerhedssko. Tiltalte var ikke med til at tage stilladset ned, men tiltalte så, at der var sat et nyt stillads op, da han kom tilbage på byggepladsen. Tiltalte arbejder stadig for T4 som selvstændig. Tiltalte har efterfølgende været på et stilladskursus, der blev betalt af T4.

Vidnet T4 (tiltalte T4 i byretten) har forklaret supplerende, at han har drevet selvstændig
virksomhed siden 2004. Han er uddannet tømrer. Han havde fået opgaven i By A, og han
havde også en anden opgave i By B. Vidnet ringede til de tiltalte og spurgte, om de ville hjælpe ham med opgaven. Det kan godt passe, at vidnet begyndte at arbejde sammen med de tiltalte i februar 2008. Vidnet kendte de tiltalte i forvejen, og han vidste, at de ikke havde nogen håndværksmæssig uddannelse. De tiltalte er dygtige og pålidelige. Det kan godt være, at vidnet har foreslået, at de blev selvstændige. Vidnet har ikke nogen ansatte, da mængden af arbejdsopgaver er for varierende. Vidnet havde 5-6 personer, som han arbejdede sammen med. De var alle selvstændige. Vidnet var hovedentreprenør og havde kontakten til bygherren og havde indgået aftalen. Vidnet var på pladsen hver dag. Vidnet havde ikke instruktionsbeføjelse over for de tiltalte, der var selvstændige underentreprenører, men det var vidnet, der instruerede i arbejdets udførelse. Det var vidnets stillads, der var blevet opstillet, og det var også vidnet, der efterfølgende betalte et stilladsfirma for at få opsat et andet stillads. Vidnet har efterfølgende betalt et stillads-kursus for de tiltalte.

Vidnet stillede værktøj, arbejdstøj og materialer til rådighed for de tiltalte. Når de tiltalte
var færdige med et projekt, sendte de en faktura for de timer, de havde arbejdet. Det er helt sædvanligt for enkeltmandsvirksomheder i branchen.

Vidnet 1 har forklaret supplerende, at hun talte med de personer, der var på pladsen. Vidnet plejer at stille spørgsmål for at finde ud af, hvem der er ansvarlig arbejdsgiver. Hun spørger blandt andet til, hvem der har fået opgaven, hvem der har indgået aftalen, hvem der stiller materialer til rådighed, og hvem der instruerer arbejdet. Vidnet kunne ikke få et entydigt svar, da hun spurgte ind til, hvem der havde fået opgaven. Nogle af personerne svarede, at reglerne ikke gjaldt for dem, da de var selvstændige. De oplyste, at de alle var selvstændige. Hvis man er selvstændig, er man ansvarlig for egen sikkerhed og overholdelse af lovgivningens krav.

Den i byretten af T3 afgivne forklaring er dokumenteret.

Landsrettens begrundelse og resultat

For landsretten er det ubestridt, at arbejdet på byggepladsen ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at det blev udført i strid med de i tiltalen nævnte bestemmelser, men de tiltalte har gjort gældende, at de ikke er strafferetligt ansvarlige herfor, da de reelt var ansatte, og at de derfor højst kan straffes som ansatte.

Begge de tiltalte befandt sig på byggepladsen, da Arbejdstilsynet indfandt sig, og de har efter deres egen forklaring arbejdet på byggepladsen.

De tiltalte udførte ikke arbejdet som ansatte i en virksomhed, men som selvstændige håndværkere, og de er tiltalt for selv at have udført det pågældende arbejde i strid med arbejdsmiljølovgivningen.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de tiltalte er skyldige som fastslået i dommen.

Da de tiltalte selv har udført arbejde på den pågældende byggeplads i strid med arbejdsmiljølovgivningen, og de ikke er tiltalt for som arbejdsgivere at være ansvarlige for arbejde udført af andre, findes straffen at burde fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1. pkt. 6.20, 6.21 og 6.34. For tiltalte T2er der tale om en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Af de grunde, der er anført i dommen, findes bøden passende udmålt.

Da anklagemyndigheden alene har påstået stadfæstelse, fastsættes ingen forvandlingsstraf for bøden.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder hver især salæret til deres beskikkede forsvarer.