Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stilladsnedtagning

Østre Landsrets dom afsagt den 1. juli 2009 af 19. afdeling i ankesag nr. S-3655-08

Udskrift for dombogen for retten i København

DOM afsagt den 3.december 2008 i sag

SS 4-4589/2008
Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2008,

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 4. nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. l, nr. 1. jf. stk. 3, jf. § 20 stk. 1, jf. § 23, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr.727 af 29. juni 2004, § 23 stk.1 nr. 1, jf. stk.3, jf. § 7 stk.3,

ved den 19. oktober 2007 på byggepladsen A, at have udført arbejde med nedtagning af stillads, uden at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte A befandt sig på stilladsets øverste dæk i ca. 11-12 meters højde, uden at der var truffet foranstaltninger, som effektivt kunne sikre, at den ansatte ikke kunne styrte ned i forbindelse med arbejdet, f.eks. ved anvendelse af line, idet gelænderet på stilladsets 3 yderste felter på øverste stilladsdæk var demonteret og nedfiringsstedet var placeret på rammen mellem 4. og 5. dæk.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T A/S ved direktør vidne D og vidnerne A, B og C

Vidne D har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"..,at han ikke selv var på byggepladsen under nedtagningen af stilladset. Han vejledte ikke selv de medarbejdere, der forestod arbejdet. Hans medarbejder, vidne B, var ansvarlig for nedtagningen. Vidnet er sikker på, at de 3 medarbejdere der forestod arbejdet, havde fået instruktion. Der bliver givet instruktion på alle opgaver. Vidnet hørte først, at der var problemer, da Arbejdstilsynet havde været på stedet. Vidnet er sikker på, at "ramme/hegn" princippet har været indskærpet. Det bliver altid indskærpet. Det sker mundtligt i forbindelse med de enkelte opgaver. Der bliver altid monteret en hejs på stilladset. Vidne B og vidne C taler tysk. Ansatte A blev vejledt og instrueret af vidne B. De skriftlige vejledninger er ikke oversat til tysk. Der blev holdt et l dags møde med alle medarbejdere, med gennemgang af arbejdspladsvurderingen og en instruktion i de enkelte arbejdsopgaver. Vidne C fungerede som tolk for de tyske medarbejdere. Vidnet er sikker på, at de tyske medarbejdere fik en grundig og individuel instruktion. Der er sikkerhedsudstyr på pladsen. Det bliver udleveret i forbindelse med de enkelte opgaver. Det ligger ikke i bilerne. Det kan godt passe, at sikkerhedsudstyret ikke har været til stede på byggepladsen A, den 19.oktober 2007. I arbejdspladsvurderingen, er nedtagning af stillads beskrevet. "Ramme/hegn" princippet er grundigt beskrevet. Der er anført 10 bud som fylder en enkelt side. Det er vidnets vurdering, at hvis medarbejderen overholder de 10 bud, vil arbejdet blive udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt og lovligt. Ansatte A havde været ansat ca. et 1/2 år, da Arbejdstilsynet kom til stede. Han havde tidligere været ansat i et stilladsfirma i Tyskland. Han var en erfaren og rutineret medarbejder. De var 3 mand på opgaven. Det er vidnets vurdering, at line ville være overflødig hvis "hegn/ramme" princippet var overholdt.

Vidne D forklarede supplerende, at ansatte A var ansat, da bedriftsundhedstjenesten var på arbejdspladsen. Vidnet deltog selv i mødet for at sikre, at alle medarbejdere tog det seriøst."

Vidne A har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...at hun forestod kontrolbesøget den 19. oktober 2007 på byggeplads A. Hun havde kontakt med 2 tyske medarbejdere. Den ene stod i bund og tog imod stilladsmateriale. Den anden stod på øverste dæk i en højde af ca. 11- 12 meter og firede materiale ned. Der var ikke monteret sikkerhedsudstyr.

Medarbejderen på øverste dæk færdedes frem og tilbage med stilladsmaterialet.
Vidnet husker ikke nærmere, hvilken slags stilladsmateriale der var tale om. Vidnet gennemgik fotos 1 og 2, hvoraf det fremgår, at der ikke er rækværk på de øverste felter. Hvis medarbejderen havde fulgt "ramme/hegn" princippet, kunne nedtagningen være sket efter reglerne også uden anvendelse sikkerhedsudstyr. Han havde imidlertid fjernet også de inderste konsoldæk,
hvilket gjorde færdsel på stilladset risikobetonet Vidnet talte med ansatte A. Samtalen foregik på tysk og engelsk. De var i stand til at gøre sig forståeligt. Ansatte A var ikke bekendt med "ramme/hegn" princippet. Vidnet har ikke set tiltaltes arbejdspladsvurdering."

Vidne B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...han har været ansat i den tiltalte virksomhed i ca. 1 år. Han fører blandt andet tilsyn med byggepladserne. Tilsynet skal sikre, at arbejdet bliver udfyldt til kundernes tilfredshed. Han påser også, at Arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt. Vidnet havde tilsyn med byggepladsen A.
Han havde været på pladsen den 19. oktober 2007, kort tid før Arbejdstilsynet kom. Han var blevet kontaktet af nogle malere og talte med stilladsarbejderne om, hvordan arbejdet kunne tilrettelægges, så at de forskellige håndværkere ikke gik i vejen for hinanden. Han påtalte, at bundmanden ikke
bar hjelm. Han var ikke opmærksom på, at "ramme/hegn" princippet ikke var overholdt, Stilladsarbejderne standsede arbejdet, da han kom, så han havde ikke lejlighed til at se dem i funktion. De pågældende medarbejdere havde arbejdet med stilladser i den tiltalte virksomhed i ca. et ½ år og havde før det arbejdet i andre stilladsfirmaer. Vidnet gik derfor ud fra. at "ramme/
hegn" princippet var indarbejdet. Vidnet vil tro, at ansatte A blev instrueret i princippet, da han blev ansat i selskabet. Det var før vidnet selv blev ansat. Instruktionen i princippet ligger i uddannelsen, vidnet tog det derfor for givet, at ansatte A kendte princippet."

Vidne C har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... han var ansat i den tiltalte virksomhed i et par år. Han fratrådte i august 2007. Han forestod den daglige ledelse. Han husker, at bedriftsundhedstjenesten på et tidspunkt var på arbejdspladsen. Han husker ikke det nøjagtige tidspunkt. Alle medarbejdere blev samlet i et fælles mødelokale. Arbejdsmetoder og regler blev gennemgået nøje. Mødet varede 2 til 3 timer. Vidnet oversatte for de tyske medarbejdere. Han husker ikke, om ansatte A var til mødet. Det er hans opfattelse, at principperne for arbejdsgangene er meget enkle. Vidnet instruerede de tyske medarbejdere enkeltvis i forbindelse med. at de startede i virksomheden."

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet

  • ved Københavns Byrets dom af 8. oktober 2002 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. l, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 823 af 27. november 1998 § 23, stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3, jf. § 7, stk.1 og stk. 3 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1 punkt 6.3 med bøde på 25.000 kr.
  • ved Københavns Politis bødeforlæg af 1. maj 2006 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1 jf. § 38, stk. 1, bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3, jf. § 13 nr.1 samt bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler § 16, stk.1, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 3 og § 4, med bøde på 40.000 kr. 

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved de fotos, som blev optaget på arbejdspladsen og de afgivne vidneforklaringer er det bevist, at arbejdet med nedtagning af stilladset ikke blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, som beskrevet i anklageskriftet.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at arbejdet kunne have været udført fuldt forsvarligt, hvis de omhandlede medarbejdere havde fulgt ramme/hegn princippet forskriftsmæssigt. Det lægges til grund, at tiltaltes nye medarbejdere generelt blev instrueret i princippet, og at instruktionerne blev givet på tysk til de tyske medarbejdere. Det kan dog ikke anses for godtgjort, at tiltalte konkret og på fyldestgørende vis instruerede ansatte A forud for arbejdets påbegyndelse. Det kan efter de afgivne vidneforklaringer heller ikke anses for godtgjort, at tiltalte effektivt førte tilsyn med arbejdet. Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder herefter ikke anvendelse på forholdet, og tiltalte vil være at dømme i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 jf stk. 4, nr. 1, jf § 86, jf § 38, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3, jf. § 20, stk. 1, jf. § 23, samt Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 3.

Der er ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet to gange for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Thi kendes for ret:

T A/S straffes med en bøde på 50.000 kr.

T A/S skal betale sagens omkostninger.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

Københavns Byrets dom af 3. december 2008 (SS 4-4589/2008) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør Vidne D og vidnerne A, B og C, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Vidne D forklarede supplerende blandt andet, at han i dag er eneaktionær i selskabet. På gerningstidspunktet var de to ejere. Han har været 20 år i stilladsbranchen. I juli 2007 var der 40-50 ansatte i selskabet. I dag er der 16. De ansatte får ved ansættelsen udleveret en mappe (APV) indeholdende de relevante sikkerhedsbestemmelser. (APV'en indeholder en oversigt på 10 punkter, som. gennemgås med medarbejderen, så man sikrer sig, at vedkommende kender til sikkerhedsforskrifterne. I 2007 havde selskabet endvidere afholdt et 1/2-dages seminar, hvor sikkerhedsreglerne - herunder "ramme/hegn" princippet blev gennemgået. "Ramme/hegn" princippet er almindelig anerkendt inden for stilladsbranchen. Vidne C oversatte under mødet til tysk, da de havde en del tyske stilladsarbejdere. De ansatte blev endvidere instrueret om sikkerhedsforskrifterne individuelt inden den enkelte stilladsopsætning. I de 4 år, vidnet har været i selskabet, er sikkerhedsforskrifterne stedse blevet indskærpet. Vidnet tror ikke, at Vidne B kan have glemt at instruere om sikkerhedsforskrifterne. Han kunne også tale tysk. Ansatte A var en dygtig, hurtig og engageret medarbejder, der vidste, hvad arbejdet gik ud på. Han deltog også i seminaret, hvor også bedriftssundhedstjenesten underviste.

Vidne A forklarede supplerende blandt andet, at hun har været tilsynsførende i Arbejdstilsynet i 3 år. Den konkrete sag udsprang af et uanmeldt inspektionsbesøg. Der blev givet flere påbud, blandt andet om anvendelse af hjelm, og at tovhejset skulle være forsynet med en krog, der kunne lukkes. Det alvorligste forhold var den manglende afskærmning øverst på stilladset. Under inspektionsbesøget bad vidnet ansatte A redegøre for "ramme/hegn" princippet, men det kendte han ikke. Han sagde, at han ikke havde fået nogen særlig instruktion vedrørende stilladsnedtagning. De tog telefonisk kontakt til selskabets konduktør, der havde været på pladsen 1/:2-1 time forud for Arbejdstilsynet. Vidnet kan vedstå den af hende udarbejdede besøgsrapport.

Vidne C forklarede supplerende blandt andet, at seminaret med bedriftssundhedstjenesten blev afholdt i foråret 2007. Vidnet har under mødet været med til at instruere ansatte A. På seminaret blev "ramme/hegn" princippet gennemgået, og der var en praktikforevisning af, hvordan en stilladselevator fungerede. Vidnet oversatte til tysk, da han har lært tysk som eksportchauffør i 10 år. De danske sikkerhedsregler var anderledes end de tyske, men de ansatte blev instrueret om sikkerhedsforskrifterne inden de enkelte arbejdsopgaver. Det var også sket, før seminaret blev afholdt. Det var vidnet, der havde etableret kontakten til de tyske stilladsarbejdere, og han antog ingen til ansættelse, som ikke havde arbejdet med stilladser i mindst 2 år. Vidnet har kun instrueret medarbejdere i stilladsopsætning, men han gik ud fra, at de vidste, hvordan nedtagningen skulle foretages, da det blot var opsætning i modsat rækkefølge. Vidnet førte tilsyn på byggepladserne hver dag.

Vidne B forklarede supplerende blandt andet, at de havde stilladser opsat på byggepladsen A i et par måneder, før Arbejdstilsynet kom på inspektion. Ansatte A var ansat i firmaet, da vidnet startede i juli 2007. Inden en stilladsopsætning orienteredes medarbejderne om den adresse, hvor stilladset skulle opsættes., og hvad stilladset skulle bruges til. Sikkerhed blev drøftet generelt på møder, men vidnet ved ikke, om sikkerhedsforskrifterne blev gennemgået forud for hver enkelt arbejdsopgave. "Ramme/hegn" princippet var alment kendt, og medarbejderne blev instrueret i det ved ansættelsen i firmaet. Vidnet opfattede de tyske stilladsarbejdere som dygtige. Vidnet kan tale tysk til husbehov. Vidnet har aldrig oplevet problemer med ansatte A. Vidnet ved ikke, om ansatte A var blevet instrueret i opsætning af stilladser, men han vil tro det.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført at byretten, finder landsretten det også efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at nedtagning af stilladset ikke blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarlig som beskrevet i anklageskriftet, jf. herved tillige arbejdsmiljømiljølovens § 83.

Vidnet A har forklaret, at ansatte A ved forespørgsel den 19. oktober 2007 oplyste, at han ikke vidste, hvad "ramme/hegn" princippet gik ud på, og at han ikke havde fået nogen instruktion vedrørende stilladsnedtagning. Når henses hertil, og da det ikke på baggrund af vidneforklaringerne i øvrigt anses for godtgjort, at arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 vedrørende stilladsnedtagningen, tiltrædes det, at tiltalte ikke har godtgjort, at betingelserne efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, for at undlade bødeansvar er til stede.

Landsretten tiltræder den udmålte bødestraf på 50.000 kr. af de af byretten anførte grunde

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.