Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare - indlejet arbejdskraft

Vestre Landsrets dom afsagt den 9. marts 2008 af 4. afdeling i ankesag S-2411-07

Udskrift af dombogen for Retten i Herning

D O M

afsagt i 7. afdeling den 6. november 2007
SS 7-770/2007
Anklagemyndigheden
mod
T ApS.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86 og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdspladser § 20, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,

ved at arbejdet på en skillevæg i et råhus den 21. juli 2006 på Byggepladsen A ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Person A, som var udlejet som arbejdskraft til tiltalte af firmaet virksomhed A, i forbindelse med dette arbejde stod oppe på et ca. 90 cm højt stillads, der var placeret på et dæk tæt på en vinduesåbning, der gik næsten helt ned til dækket, og hvorfra der var en afstand til terræn på ca. 6 meter, uden at der var truffet tilstrækkelig effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, idet disse alene bestod af et rækværk, opsat ca. 1 meter over vindues åbningens underkant, hvorved der var fare for nedstyrtning ud gennem åbningen med personskade til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har påstået sig frifundet under henvisning til, at det tiltalte selskab ikke kan betragtes som arbejdsgiver i relation af person A.

Tiltalte, direktør A, har forklaret, at han har alle anparterne i selskabet og tegner selskabet. Han er indehaver af T ApS. I juli 2006 havde firmaet ca. 20 ansatte og benyttede derudover en del underentreprenører. 90% af virksomhedens arbejde består af facadepudsning. På byggeplads A skulle firmaet isolere og pudse 5 store punkthuse. Husene var i 3 etagers højde. Firmaet havde i by A brugt en underentreprenør til et tilsvarende arbejde. Denne underentreprenør havde igen brugt en polsk virksomhed som underentreprenør. Det var et professionelt firma, der lavede et pænt arbejde. Tiltalte spurgte derfor det polske firma, om de ønskede at blive underentreprenører for tiltalte, hvilket de var indforstået med. Derfor indgik han en aftale med virksomhed A om, at de som underentreprenør skulle udføre arbejdet på byggeplads A. Dette var ikke aftalt med hovedentreprenøren virksomhed B. Det polske firma sendte ca. 6 polske arbejdere, der boede på byggepladsen i containervogne. Disse havde det tiltalte firma stillet til rådighed. Det var aftalt på forhånd på tiltaltes kontor. Det var meningen, at virksomhed A selv skulle købe materialer. Det tiltalte firma måtte imidlertid købe materialer, idet det polske firma ikke kunne købe det i Danmark. Det polske firma måtte ikke komme med polske byggematerialer af hensyn til garantien. Det polske firma fik forklaret, hvordan der skulle opstilles stilladser og bruges lifter m.v. Vejledninger om dette var hentet på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor vejledningerne findes på polsk. Tiltalte ringede til Arbejdstilsynet for at høre, hvordan han kunne få oversat vejledningerne. Han fik oplyst fra Arbejdstilsynet, at vejledningerne lå på polsk på hjemmesiden. Det var tiltalte, der skulle levere stilladser og lifter. Dette foregik ved, at disse ting blev lejet hos virksomhed C. Han mener også, at dette selskab instruerede om brugen af materialet. Tiltalte har hørt, at der var sprogproblemer, så instruktionen måtte afvente, at sjakbajsen, person B , kom til pladsen. De kunne tale med de polske arbejdere på tysk. Tiltalte kom først til arbejdspladsen dagen efter, de polske arbejdere var ankommet. Tiltalte havde oftest kontakten til person B. Der var dog også en eller to af de andre, der kunne lidt tysk. Tiltalte var kun på pladsen en gang om ugen, når han var til byggemøder. Det var tiltalte, der havde ansvaret over for virksomhed B. Det er nok korrekt, at Arbejdstilsynet var på pladsen den 21. juli 2006. Han fik det først at vide, da politiet henvendte sig fil ham i september måned. Tiltalte blev foreholdt politirapport forhold 1, bilag 2, side 2. Han vil ikke afvise at have forklaret som anført. Han var ikke i stand til at smide, hvad han havde i hænderne og køre til by B. Han kunne heller ikke forstå, at han ikke havde hørt noget fra Arbejdstilsynet. Han troede ikke, at der ville komme en straffesag ud af det, da de polske arbejdere ikke var hans folk. Derfor er de fremlagte kontrakter ikke fremlagt før nu. Kontrakterne er også indsendt til Told og Skat. I starten skulle de først sendes ind, når arbejdet var afsluttet, men senere skulle de indsendes, inden arbejdet blev påbegyndt. Han bekræftede, at der verserer en sag med Told og Skat. Sagen drejer sig om arbejdsleje. Han blev foreholdt det af forsvareren fremlagte bilag 11. Han kan ikke forstå, at kontrakten ikke er dateret. Han mener dog, at den er underskrevet, før virksomhed A skulle begynde at levere, men han er ikke sikker. Kontrakten er alene udarbejdet på dansk. Virksomhed A har nogen til at hjælpe dem med oversættelsen. Det var på et tidspunkt på tale at lave kontrakt på engelsk, men det opgav de. Der blev efterfølgende lavet flere kontrakter om yderligere arbejde af tilsvarende art.

På forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at virksomhed A havde andre opgaver som underentreprenør på Sjælland og i by C, samtidig med at de arbejdede for tiltalte. Han ved ikke nærmere om disse opgaver. Da kontrakten skulle indgås, viste tiltalte virksomhed A tegningerne og oplyste, hvor mange kvadratmeter der var tale om. Herefter kom virksomhed A med et tilbud. Det var et vilkår, at der skulle anvendes danske materialer, idet tiltalte havde aftalt dette med hovedentreprenøren. Virksomhed A planlagde selv arbejdet. Der var mellem 6 og 10 ansatte på projektet. Tiltalte blandede sig ikke i, hvor mange der arbejdede. Virksomhed A ville gerne afsluttet projektet hurtigst muligt og samme interesse havde tiltalte. På byggemøder med de andre underentreprenører fik tiltalte at vide, hvis der var nogle opgaver, der skulle fremskyndes. Dette talte han med person B om. Der var også på et tidspunkt mangler, som virksomhed A udbedrede uden beregning. I praksis tilbageholdt tiltalte afregning for det arbejde, der var behæftet med mangler. Tiltalte har ikke længere kontrakt med virksomhed A. Der opstod problemer med overholdelse af tidsplanerne på en underentreprise i by D. Tiltalte ophævede derfor kontrakten. Han opgjorde omfanget af det arbejde, der var lavet, og de indgik aftale om betaling for den del af entreprisekontrakten, der var udført.

På anklagerens supplerende spørgsmål kunne tiltalte ikke forklare meningen med sidste linie i forsvarerens bilag 8, side 2, § 3.1 forbindelse med entreprisen i by D formidlede tiltalte leje af sommerhus til de ansatte fra virksomhed A

Vidnet A har forklaret, at han i juli 2006 var ansat hos Virksomhed B. Han var projektleder på byggeprojektet på byggeplads A. Han blev sikkerhedskoordinator på byggeprojektet i oktober eller november 2006. Det er korrekt, at T ApS havde en underentreprise med pudsning af facader. Da virksomhed B indgik kontrakten, var de ikke bekendt med, at der skulle anvendes polsk arbejdskraft. Det var en del af kontrakten, at der skulle anvendes puds af et bestemt mærke. Der var sprogproblemer i starten. Der var også sikkerheds-problemer blandt andet med anvendelse af teleskopløftere, hvis ben ikke blev slået ud, og anvendelse af sikkerhedshjelme. Dette blev påtalt på byggepladsen over for T ApS. Vidnet havde ikke kontakt til de polske arbejdere, men til en formand hos tiltalte ved navn person C. T ApS kom for at se til de polske arbejdere, herunder se om der var materialer nok. Det skete en til to gange om ugen, men det kunne også ske, at der gik en uge, uden at der kom nogen. T ApS deltog ikke i bygge- og sikkerhedsmøder, selvom de havde faet indkaldelse. Hvis en fagentreprenør har over 5 ansatte, skal de have en sikkerheds-repræsentant, der skal deltage i sikkerhedsmøder. T ApS havde en sikkerheds-repræsentant, og det var person C. Vidnet er dog i tvivl om, hvorvidt det måske er direktør A, der er sikkerhedsrepræsentant. Vidnet blev foreholdt politirapport forhold 1, bilag 4. Det var vidnets opfattelse i starten, at de polske arbejdere var ansat af T ApS. Der var herefter en sag med fagforening A, der krævede overenskomst med de polske arbejder Det blev herunder afklaret, at disse ikke var ansat af tiltalte, men af virksomhed A. Virksomhed A og fagforening A indgik overenskomst. Vidnet har ikke nærmere kendskab til overenskomsten. Det var dog et krav fra virksomhed B, at der skulle indgås overenskomst for at undgå blokade. Hvis der kom en blokade, ville T ApS få ophævet kontrakten. Vidnet husker ikke, hvornår overenskomsten blev indgået. Der var også en arbejdsulykke med en medarbejder fra virksomhed A. Ulykken var den 19. august 2006, og vidnet blev afhørt af politiet i den forbindelse.

Tiltalte direktør A har supplerende på forsvarerens spørgsmål forklaret, at det er virksomhed A og fagforening A, der har indgået overenskomst. Det har han fået dokumenteret i forbindelse med henvendelsen fra fagforening A, der truede med
blokade.

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at der er indgået en entreprisekontrakt mellem tiltalte og det polske firma, virksomhed A. Efter kontrakten skulle virksomhed A udføre facadearbejde og have afregning på grundlag af omfanget af arbejdet i form af en kvadratmeterbetaling. Det kan videre lægges til grund, at virksomhed A ansatte polske arbejdere til at udføre arbejdet, uden tiltalte havde nogen indflydelse på antallet af ansatte eller hvem, der blev ansat. Det må i den forbindelse også kunne lægges til grund, at fagforening A fik gennemtvunget, at virksomhed A indgik overenskomst med fagforening A om de vilkår, de polske arbejdere var ansat under. Det kan også lægges til grund, at virksomhed A havde ansvaret for, hvorledes arbejdet blev udført. Jeg henviser her til forklaringen fra direktør A om, at virksomhed A uden beregning måtte udbedre mangler på entreprisen.

Disse forhold indicerer klart, at der ikke var indgået aftale om arbejdsleje mellem tiltalte og virksomhed A, men at der var tale om en entreprisekontrakt.

Det forhold, at tiltalte leverede materialer, var efter det oplyste nødvendiggjort af, at hovedentreprenøren virksomhed B havde stillet krav om, at der skulle anvendes materialer af et bestemt fabrikat, som tiltalte kunne skaffe, og som virksomhed A ikke var i stand til at fremskaffe. Det kan også lægges til grund, at virksomhed A ikke kunne skaffe sig stilladser, lifte og lignende, hvorfor det var nødvendigt, at tiltalte skulle skaffe dette materiel. Disse forhold er derfor ikke tilstrækkelige til at forlade udgangspunktet om, at det var en entreprisekontrakt, der var indgået mellem tiltalte og virksomhed A.

Jeg finder herefter ikke, at anklagemyndigheden har ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at tiltalte havde indgået aftale med virksomhed A om arbejdsleje eller lignende, hvorfor forholdet ikke falder ind under § 21 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Da tiltalte heller ikke var arbejdsgiver, havde tiltalte ikke ansvaret for, at arbejdet blev udført i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om indretning af byggepladser. Tiltalte vil herefter være at frifinde.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS frifindes.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

D O M afsagt den 5. marts 2008 af Vestre Landsrets 4. afdeling i ankesag S-2411-07

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

Retten i Herning har den 6. november 2007 afsagt dom i 1. instans

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter tiltalen for byretten, dog således at der yderligere citeres bekendtgørelse, nr. 559 af 17. juni 2004.om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Direktør A og Vidne A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Direktør A har supplerende forklaret, at virksomhed A var ejet og ledet af to brødre, person B og D. Person B stod for arbejderne i Danmark og var på pladsen i by B – T ApS havde ikke selv kapacitet til at lave arbejdet. De betalte vistnok 150-160 kr./m2 for det pudsearbejde, som virksomhed A udførte. Person B var den daglige leder på pladsen. T ApS deltog i de ugentlige byggemøder. Meddelelser fra Virksomhed Bs byggeleder, vidne A, gik til T ApS og herfra til virksomhed A i Polen, der orienterede person B. Da person B ikke forstod dansk, var han ikke med til byggemøderne. Der skulle pudses med puds af et bestemt mærke, som er produceret i Tyskland, men som købes af puds af et bestemt mærkes afdeling i Danmark, der giver en god garanti for pudset; virksomhed A kunne ikke købe dette puds i Danmark. Inden byggemøderne talte han med person B, om der havde været problemer, som han skulle tage op med virksomhed B. T ApS anvendte også andre underentreprenører, der var danske. Disse underentreprenører fik også puds leveret af T ApS, men ikke beboelsesvogne. Han kan ikke huske, om der var en dagbodsbestemmelse i T ApS' kontrakt med virksomhed A om arbejdet i by B, men det har der været i andre kontrakter.

Vidne A har supplerende forklaret, at virksomhed A heller ikke deltog i byggemøderne. Han har talt med nogle af de polske arbejdere og muligvis person B. Person C fra T ApS instruerede de polske arbejdere. Person C kom på pladsen 1-2 gange om ugen. Det var først, da fagforening A kontaktede virksomhed B, at han blev klar over, at T ApS have en underentreprenør, virksomhed A, der havde ansat de polske arbejdere. Han mener ikke, at det var aftalt, at T ApS ikke måtte have underentreprenører, eller at de skulle godkendes af virksomhed B i dette tilfælde. De polske arbejdere boede i to skurvogne. Der var også få andre, der boede på pladsen. Når arbejdet blev udført forkert, kontaktede han direktør A eller person C.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det arbejde, som denne sag angår, og som ubestridt ikke var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, vedrørte facadepudsning.

Det var T ApS, der som underentreprenør, havde påtaget sig at udføre facadepudsning af det pågældende byggeri.

Det strafferetlige ansvar påhviler derfor T ApS, medmindre dette selskab kan sandsynliggøre, at selskabet havde overladt arbejdet til en selvstændigt virkende tredjemand.

To dommere udtaler herefter:

Den tjenesteydelseskontrakt med det polske firma virksomhed A, som T ApS har påberåbt sig, er udateret og foreligger tilsyneladende kun på dansk.

Vidnet A, der var projektleder på byggepladsen for hovedentreprenøren virksomhed B, har forklaret, at han troede, at de polske arbejdere, der var beskæftiget med facadepudsning, var ansat hos T ApS, og at det først var, da fagforening A krævede indgåelse af overenskomst med virksomhed A, at han blev klar over, at de polske arbejdere var ansat i dette firma. Vidne A har endvidere forklaret, at han ikke havde kontakt til de polske arbejdere, men til en formand hos T ApS ved navn person C, der i juni og juli 2006 kom på byggepladsen 1-2 gange om ugen.

Det kan på den baggrund ikke lægges til grund, at virksomhed A har haft en ledelsesperson på byggepladsen til at planlægge arbejdet, instruere de ansatte og føre tilsyn med arbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke alene ved direktør As forklaring for landsretten kan lægges til grund, at den person ved navn person B, som han har forklaret ledede de polske arbejdere på pladsen, og som han i sin forklaring for byretten betegnede som sjakbajs, var en af de to personer, der ejede og ledede virksomhed A.

Det materiale, som de polske arbejdere anvendte, blev leveret af T ApS, og direktør A har forklaret, at T ApS førte tilsyn med materialernes anvendelse. Det var endvidere T ApS,
der fremskaffede stillads og lift til brug for pudsearbejdet og tilvejebragte materiale på polsk om sikkerhedsforskrifter m.v.

På den anførte baggrund, og da den fremlagte korrespondance mellem T ApS og Virksomhed A, der vedrører andre projekter og senere tidspunkter, ikke kan føre til et andet resultat, er det bevist, at det var T ApS, der var strafferetligt ansvarlig for, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i den rejste tiltale;

En dommer udtaler:

Efter bevisførelsen kan direktør As forklaring om, at den fremlagte tjenesteydelseskontrakt var gældende mellem parterne ikke tilsidesættes. Det bemærkes herved, at kontrakten er underskrevet af begge parter på side 5 af 5. Det støttes endvidere af den fremlagte korrespondance mellem T ApS og virksomhed A om andre opgaver, herunder opgørelsen af 25. oktober 2006, hvori der er foretaget fradrag for blandt andet liftskader. Som sagen er oplyst, er der heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte direktør As forklaring om, at person B forestod den daglige ledelse for virksomhed A. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, stemmer jeg for at stadfæste dommen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T ApS straffes herefter efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86 og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 20 samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.

Da der har været nedstyrtningsfare for person fastsættes bøden efter samtlige dommeres bestemmelse til 25.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T ApS, straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.