Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare - indlejet arbejdskraft

Resume af Vestre Landsrets dom af sagt den 9. marts 2008 af 4. afdeling i ankesag S-2411-07

T ApS var tiltalt, idet en person A, der var indlejet fra polsk en virksomhed, på en byggeplads havde udført arbejde med facadepudsning i en højde fra terræn på ca. 6 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning.

T A/S gjorde gældende, at person A var ansat i en polsk virksomhed, der virkede som selvstændig underentreprenør og at T A/S derfor ikke kunne betragtes som arbejdsgiver for person A.

Landsretten ændrede byrettens frifindende dom (dissens) og domfældte T A/S. Landsretten udtalte, at det strafferetlige ansvar påhvilede T A/S, der som underentreprenør havde påtaget sig at udføre facadepudsning af det pågældende byggeri, medmindre T A/S kunne sandsynliggøre, at selskabet havde overladt arbejdet til en selvstændig virkende tredjemand.

To af Landsrettens dommere fandt ikke at T A/S havde sandsynliggjort dette. Dommerne lagde bl.a. vægt på, at den tjenesteydelseskontrakt med det polske firma virksomhed A, som T ApS påberåbte sig, var udateret og kun forelå på dansk, at projektleder på byggepladsen troede, at de polske arbejdere, var ansat hos T ApS, at det først var, da fagforening A krævede indgåelse af overenskomst med virksomhed A, at projektlederen blev klar over, at de polske arbejdere var ansat i et polsk firma, at projektlederen havde kontakt til en formand hos T ApS der kom på byggepladsen 1-2 gange om ugen og at den polske virksomhed A således ikke har haft en ledelsesperson på byggepladsen til at planlægge arbejdet, instruere de ansatte og føre tilsyn med arbejdet. Landsretten bemærkede, at det ikke alene ved direktør As forklaring for landsretten kunne lægges til grund, at en person ved navn person B, som direktør A forklarede ledede de polske arbejdere på pladsen, og som han i sin forklaring for byretten betegnede som sjakbajs, var en af de to personer, der ejede og ledede virksomhed A. Landsretten lagde endvidere vægt på, at det materiale, som de polske arbejdere anvendte, blev leveret af T ApS, at T ApS førte tilsyn med materialernes anvendelse og at T ApS fremskaffede stillads og lift til brug for pudsearbejdet og tilvejebragte materiale på polsk om sikkerhedsforskrifter m.v.