Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Opstilling af byggehejs

Vestre Landsrets dom afsagt den 4. juni 2007 af 6. afdeling i ankesag nr. S-0108-07

Udskrift af dombogen for retten i Aalborg i sag nr. SS 1.3463/06

Dom afsagt den 27. november 2006
 
Anklagemyndigheden mod T ApS
 
T ApS er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 13, nr. 1 og § 21, stk. 1, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, idet der den 29. juni 2005 ca. kl. 13.15 på en byggeplads beliggende Adressen A, blev udført arbejde med forlængelse af en byggehejs, ejet og opstillet af T ApS, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at det var sikret, at der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning, idet Vidne 1, ansat hos T ApS, og Vidne 2 og Vidne 3, begge ansat hos Firma A, men som hjalp Vidne 1 med hejset, stod i og ved byggehejsens stol i ca. 10 meters højde og arbejdede med at forlænge byggehejsen, uden at byggehejsens stol var sikret mod at styrte ned, idet bl.a. byggehejsens fangindretning var sammenrustet og således ikke fungerede, og idet stolekrogen var vendt forkert, hvilket alt bevirkede, at byggehejsens stol faldt ca. 10 meter ned sammen med de tre personer, der stod i og ved stolen, hvorved de kom til skade.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
 
Det tiltalte selskab har nægtet sig skyldig.
 
Vidne 4 har forklaret, at han er direktør i anpartsselskabet, der har arbejdet med murer- og tømrerarbejde i 26 år og har ca. 10 ansatte. Vidne 1 har været ansat 8-10 år. Selskabet ejer den omhandlede lift. Liften havde været anvendt på en byggeplads i Byen B, da den blev udlånt til Firma A ved et byggearbejde ved Adressen A, hvor T ApS ikke havde arbejde. Udlånet skete efter aftale med Firma A's formand Vidne 2. Der havde tidligere været tale om, at det tiltalte selskab og Firma A havde lånt hinanden materiel. Der skulle ikke betales vederlag for lånet. Vidne 2 skulle sørge for transport af kranen ud og hjem, og Vidne 1 var blevet bedt om at bistå Firma A med en forlængelse af kranen. Dette skulle tiltalte have sædvanlig betaling for. Vidne 1 kender kranen. Han har været med til at opstille den flere gange, og han var oplært af en anden ansat. Vidne 1 havde endvidere haft adgang til kranens manual. Et kranservicefirma, Firma B, stod for vedligeholdelse og eftersyn af kranen. Firmaet foretog det årlige hovedeftersyn og foretog endvidere eftersyn af kranen, når den var opstillet på en arbejdsplads i fuld højde, og efter eftersynet sørgede servicefirmaet for anmeldelse til Arbejdstilsynet. Servicefirmaet blev tilkaldt af tiltalte i hvert enkelt tilfælde. Kranen blev opsat ved Adressen A i 6 meters højde, men kan forlænges til en højde af ca. 10 meter. Derefter ville servicefirmaet være blevet tilkaldt, men det var i det konkrete tilfælde ikke sket, inden uheldet skete. Kranen er forsynet med to sikringsanordninger, dels en krog, jf. foto nr. 3, hvormed elevatorstolen kan fastgøres i gittermasten, således at den får karakter af en fast arbejdsplads og dels af en faldsikring, der skal sikre elevatoren mod nedstyrtning og træder i funktion ved at nogle fjedre aktiveres, hvis elevatorstolens kabel slappes. Denne faldsikring afprøves, når kranen er opstillet ved at simulere et slapt kabel. Han var på byggepladsen dagen efter uheldet og konstaterede, jf. foto nr. 3, at krogen til sikring af elevatorstolen vendte modsat af det sædvanlige, men han kan ikke sige, hvad årsagen hertil var. Kranen havde været i brug på Adressen A i ca. 3 uger inden uheldet skete.
 
Vidne 2 har forklaret, at han er formand hos Firma A. Firma A og tiltalte havde arbejdet sammen på en plads i Byen B. Alle håndværkere brugte tiltaltes kran og betalte leje herfor til tiltalte. Firma A har aldrig lånt kranen af tiltalte, men vidnet havde ringet og spurgt, om kranen var ledig til udleje til brug på pladsen ved Adressen A. Der havde ikke på forhånd været truffet aftale om leje, men denne blev fastsat efterfølgende, når arbejdets omfang kunne konstateres. Aftalen blev indgået med Vidne 1, og det var et led i aftalen, at tiltalte skulle sørge for vedligeholdelse af kranen. Forlængelser af kranen skulle foretages af Vidne 1, der kendte til dette arbejde, som Firma A's folk ikke kendte til. Kranen var oprindeligt blev opstillet i 6 meters højde, og den 29. juni 2005 blev Vidne 1 tilkaldt, idet vidnet ringede efter ham for at foretage en forlængelse af kranen. Elementerne til forlængelsen lå på pladsen, og på et tidspunkt tilkaldte Vidne 1 Vidne 2 og en anden medarbejder hos Firma A til at hjælpe ham. De to befandt sig i elevatorstolen, da Vidne 1 skulle sætte forlængelseselementerne i. Vidnet stod med det ene ben på stolen og det andet på stilladset, da stolen pludselig forsvandt under ham, og de alle tre faldt 10 meter ned.
 
Vidne 1 har forklaret, at han er ansat hos tiltalte ved tømrerarbejde, men har 7-10 gange opstillet byggehejs, som han havde lært af en medarbejder. Vidne 2 havde ringet til ham om at hjælpe med opstilling den 29. juni 2005. Han havde været på pladsen ved Adressen A to gange før. Firma A's folk havde ingen erfaring med hejs. Ved den første opstilling til 6 meters højde kontrollerede han krogen til sikring af stolen og faldbremsen. Dette skete 14 dage til 3 uger før den 29. juni. Han havde siden forhøjet hejsen til 9 meter. Kranservice, som forestår vedligeholdelsen, havde ikke været tilkaldt ved opstilling til 6 eller 9 meter, men skulle være tilkaldt efter opstilling den 29. juni til 12 meter. Da han kom ud på pladsen den 29. juni blev hejsen forankret til stilladset, og da forlængelseselementet skulle sættes på, blev elevatorstolen med en krog fikseret på hejsen, og under forlængelsen blev kablet til elevatorstolen afmonteret, hvilket skulle betyde, at faldbremsen blev aktiveret. Under arbejdet med forlængelsen stod vidnet og Vidne 3 i stolen, mens Vidne 2 stod på stilladset højere oppe end elevatorstolen. Wiren til elevatorstolen hang ind over denne på den side, der vendte ind mod masten. Arbejdet havde stået på i ca. 10 minutter, da elevatorstolen faldt ned med dem alle tre. Da han oprindeligt havde monteret liften, havde han konstateret, at krogen sad rigtigt, men den er vendt forkert på foto nr. 3. Vidnet havde fået at vide af Vidne 4, at han under arbejdet skulle træffe nærmere aftale med Vidne 2, og at han skulle skrive sit timeforbrug på. Han havde for år tilbage set manualen for hejsen. Efter udløsning af krogsikringen skal elevatorstolen køres helt i bund, før krogen kan frigøres.
 
Vidne 5 har forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet og uddannet maskinmester. Han blev kaldt ud den 29. juni 2005 til en stilladsulykke. Det viste sig at dreje sig om en hejs. Han konstaterede, at wiren ikke var sprunget og optog fotos - billederne 1-5. Næste dag var han ude sammen med Vidne 6 som elevatorsagkyndig, men den 5. juli 2005 var han ude sammen med Vidne 7, som særlig kyndig på byggehejser. Vidnets første indtryk var, at liften var dårligt vedligeholdt. Krogen, der skal fastholde stolen, var blevet skruet af og sat på igen i forbindelse med undersøgelserne, og han mener, at den blev sat på, som den havde siddet. Han mener, at undersøgelsen af krogen fandt sted den 30. juni 2005. Der blev ikke foretaget afspærring af byggepladsen.
 
Vidne 7 har forklaret, at han har været teknisk koordinator på Arbejdstilsynets elevatortilsyn og har arbejdet med elevatorer i 30 år. Han vil skønne, at den omhandlede hejs er ældre end 1990. Den kan anvendes af personer til arbejdsopgaver. Stolen er dels sikret ved en krog, som kan fiksere stolen, men hvis den vender forkert, som han konstaterede under eftersyn den 5. juli 2005, ville krogen kunne slippe, hvis stolen vippes. Krogen ville kunne aftages og påsættes uden brug af værktøj. Stolen er endvidere sikret ved en faldbremse, som skal udløses, hvis wiren slækkes. Ved eftersynet konstaterede han, at faldbremsen ikke var udløst. Han konstaterede endvidere, at den sad meget fast og går ud fra, at det skyldtes manglende vedligeholdelse og smøring, og at faldbremsen heller ikke har virket 3 uger før uheldet. Faldbremsen er ikke blevet adskilt i forbindelse med undersøgelsen. Han kan ikke forestille sig, at faldbremsens funktion er blevet ændret ved, at wiren har sat sig i klemme. Fabrikanten af kranen har indskærpet smøring i sin vedligeholdelsesinstruks, idet der havde vist sig en tilbøjelighed til, at faldbremsen ville kunne sætte sig fast. Der skal foretages en faldprøve og eftersyn af elevatorfirma ved første opstilling af kranen på en ny byggeplads, men ikke ved efterfølgende forlængelser af kranen. Der skal endvidere foretages almindeligt eftersyn ved elevatorfirma hver 3. måned. Vidnet tilføjer, at han ikke har afprøvet fangkrogens evne til at fange og holde fast.
 
Vidne 8 har forklaret, at han er maskinmester og ansat i Bedriftssundhedstjenesten, der er rådgiver på sikkerhedsspørgsmål. Han har beskæftiget sig med maskinsikkerhed, men ikke specielt med elevatorer. Tiltalte er tilsluttet BST mod kontingent. Han foretog den 30. juni 2005 om morgenen sammen med Vidne 4, repræsentanter fra Firma A og efter en halv times forløb to mand fra Arbejdstilsynet, en gennemgang af kranen, der er en hejs fra 1978 i normal stand efter dens alder. Han mener ikke, at der har været rust af betydning for uheldet og kunne konstatere, at der havde været foretaget smøren for nylig. Faldbremsen blev undersøgt uden adskillelse. Den var skadet af faldet, og han kan ikke angive en bestemt årsag til, at bremsen ikke har virket. Hvis den har fungeret ved kranens opstilling, ville det være usandsynligt, at den ikke også havde fungeret nu, men der er en mulighed for, at bremsen ikke havde været aktiveret som følge af, at wiren ikke har været slækket, men strammet mens kranens overdel har været lagt ind over stolens sider. Krogen er vendt forkert. Det forekommer ulogisk, men han kan ikke sige, om den alligevel vil kunne gribe forsvarligt fat. Den vil måske kunne slippe ved voldsom belastning, selv om den havde været vendt anderledes. En mere nøjagtig undersøgelse af faldårsag ville kræve en adskillelse af faldbremsen.

Rettens bemærkninger:

Ved Vidne 2s forklaring finder retten det bevist, at den omhandlede kran på byggepladsen i Byen B var benyttet af forskellige håndværkere mod betaling, og der ved anvendelsen ved Adressen A efterfølgende skulle beregnes et lejebeløb. Herefter og da det er ubestridt, at Vidne 1s arbejde ved opstilling og forlængelse af kranen skulle honoreres til tiltalte, har tiltalte været ansvarlig for, at kranen har været i en stand, hvorefter anvendelsen havde været sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Efter Vidne 1s forklaring, hvorefter han ved opstillingen af kranen havde kontrolleret den krog, der skulle fiksere elevatorstolen sammenholdt med oplysningerne om, at krogen kunne afmonteres uden brug af værktøj, og Vidne 5's forklaring om, at krogen havde været afmonteret i forbindelse med undersøgelsen uden at der foreligger oplysninger om, hvorvidt afmonteringen var sket før eller efter optagelserne af de fotografier, bilag 3, der viser, at krogen "vender forkert", finder retten det ikke tilstrækkeligt bevist, at krogen i uheldsøjeblikket havde været monteret på en måde, der indebar en risiko for nedstyrtning.
 
Retten må, for så vidt angår faldbremsens tilstand, lægge særligt vægt på Vidne 7s forklaring, idet dette vidne er særligt sagkyndig med hensyn til elevatortilsyn. Efter vidnets forklaring var faldbremsen ikke udløst, og det konstateredes, at den sad meget fast. Herefter, og da det af Vidne 1s forklaring fremgår, at kranservicefirmaet hverken havde været tilkaldt i forbindelse med kranens oprindelige opstilling eller en tidligere forlængelse af kranen har tiltalte udvist uagtsomhed i forbindelse med kranens sikkerhedsmæssige forsvarlighed.
 
Tiltalte bør herefter i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1 og § 21, stk. 1, straffes med en bøde på 25.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T ApS, skal betale en bøde på 25.000 kr.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

T ApS har påstået frifindelse.
 
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
 
Vidne 4, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 5, Vidne 7 og Vidne 8 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
 
Vidne 4 har supplerende forklaret, at selskabet har haft byggehejsen i mange år, nok svarende nogenlunde til Vidne 1s ansættelse. Vidne 1 stod for opsætning af byggehejsen. Han går ud fra, at Firma B smører kranen, når de er tilkaldt. Der er ikke andre, der foretager smøring. Foreholdt afhøringsrapport af 24. august 2005, side 2, kan han ikke erindre at have forklaret til politiet, at vedligeholdelse og smøring skulle varetages af hans firma. Når han har underskrevet politirapporten, har han også læst den. Vidne 2 spurgte en dag, da de gik på en fælles byggeplads i Byen B, om Firma A kunne låne byggehejsen til en arbejdsplads i Adressen A. På den fælles byggeplads lejede Firma A byggehejsen, da den indgik i murerentreprisen, som Firma A havde. Ellers har tiltalte aldrig lejet hejsen ud. Da tiltalte ikke selv skulle bruge hejsen i den periode, sagde han ja. Der skulle ikke betales herfor. Egentlig skulle Vidne 2 selv stå for såvel transport som opstilling af hejsen, men han kunne ringe til Vidne 1 med henblik på at få hjælp til opstilling. Vidne 2 kontaktede Vidne 1, som derefter var ude for at stille hejsen op, både oprindeligt og i forbindelse med forlængelserne. Aftalen var, at Firma A skulle betale for Vidne 1s timer til almindelig takst. Firma A kunne også have kontaktet f.eks. Firma B med henblik på opstilling. Stolkrogen kan vende på to måder og kan holde hejsen i begge stillinger, men den position, som er vist på Arbejdstilsynets foto, er ikke den optimale. Det ville have været meget vanskeligt at få krogen fastgjort på gittertårnet i den position. Han ved ikke, om der var nogen hos Firma A, der havde forstand på at stille hejsen op eller forlænge den. Han forestillede sig nok, at Firma A ville kontakte enten det tiltalte firma eller et andet med henblik på opstilling.
 
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han lavede aftalen om leje af hejsen med Vidne 4, der sagde, at vidnet skulle ringe til Vidne 1 for de nærmere detaljer. Vidne 1 skulle stå for opstilling, service og vedligeholdelse. Det havde Firma A ikke forstand på. De havde lejet hejsen to gange tidligere, og der var sket betaling efter brug. Firma A betalte leje for hejsen på pladsen i Byen B. Der har aldrig været tale om lån, men derimod leje. Han overvejede ikke at rekvirere andre end Vidne 1 til opstilling og forlængelse af hejsen. Det var kun Firma As folk, der arbejdede på byggepladsen i Adressen A.
 
Vidne 1 har supplerende forklaret, at det som regel var ham, der deltog i opsætning og forlængelse af byggehejsen. Det havde han lært af en tidligere kollega. Han har set monteringsvejledningen, men ikke gennemgået den fra ende til anden. Han har ikke gennemgået afsnittet om smøring og service. Vidne 4 og Vidne 2 havde indgået aftalen om brug af hejsen, og det var en aftale, at vidnet kunne kontaktes for opsætning og forlængelse med hjælp fra Vidne 2. Vidnet drøftede ikke med nogen, om det var lån eller leje. Krogen vender forkert på billedet ekstraktens side 17. Det er tæt på umuligt at få krogen på gitteret, når den sidder sådan, da det kræver, at man stopper hejsen det helst rigtige sted, idet man ellers skal helt ned igen. I forbindelse med opsætningen testede han faldbremsen. Han lagde ikke mærke til, hvordan bremsen så ud, herunder om der var rust på. Han har aldrig smurt faldbremsen. Firma B tog sig af vedligeholdelsen. Firma B var ude, når hejsen var sat op. Han ved ikke, om Firma B burde have været ude ved den første opstilling i Adressen A. Der var lavet stor service et års tid forinden. Hejsen bar præg af at være af ældre dato. Han husker ikke, om faldbremsen blev afprøvet de par gange, hejsen blev flyttet på byggepladsen i Byen B. De havde stået i stolen nogle minutter, da den faldt ned. Han er sikker på, at faldbremsen blev afprøvet ved den første opstilling i Adressen A.
 
Vidne 5 har supplerende forklaret, at det er ham, der har optaget de fotos, der er bilagt Arbejdstilsynets rapport. De første fotos blev optaget den 29. juli 2005. Han udstedte forbud mod videre brug af hejsen, før den var nærmere undersøgt. Den 30. juli 2007 konstaterede de, at hejsen var dårligt vedligeholdt, og at faldbremsen var rusten. Krogen sad forkert forud for deres undersøgelse, der først skete efter optagelsen af de fremlagte fotos. Montagevejledningen indeholdt en beskrivelse af, hvor ofte faldbremsen skulle smøres. Det er ham, der har skrevet herom i rapporten.
 
Vidne 7 har supplerende forklaret, at de fremlagte fotos var taget, inden han var på stedet. Den konus, der aktiverer faldbremsen, var rustet fast. Selv efter faldet sad den fast. Der skal i forbindelse med opsætning foretages faldprøve af et autoriseret firma. Man kan godt få stolen til at sidde fast, selv om krogen vender forkert. Hvis krogen havde vendt rigtigt, ville stolen imidlertid være blevet fastholdt, også selv om stolen vippede. Det er usandsynligt, at krogen ville have sluppet, hvis den havde vendt rigtigt. Hvis faldbremsen havde været smurt, ville man have kunnet se fedt. De vurderede, at det ikke var nødvendigt at skille faldbremsen ad. Faldbremsens konus kan ikke have sat sig fast i forbindelse med faldet.
 
Vidne 8 har supplerende forklaret, at den rust, der ses på de fremlagte fotos, ikke er usædvanlig. Man kan se, at bremsen ikke har været i indgreb, men det behøver ikke at skyldes rust. Man kan se, at der er blevet smurt i området omkring smørenippelen. Han kan ikke sige, om det er sket 1 uge eller 2 måneder forud for uheldet. Han kan ikke udelukke, at det ligger længere tilbage. Man kan ikke uden at skille faldbremsen ad se, om rusten har haft indflydelse på funktionen. Adskillelse er derfor nødvendig for at konstatere årsagen til fejlen. Bremsen er formentlig slået skæv som følge af faldet. Der kan være flere fejlmuligheder, herunder at man har fået lagt tophjulet sådan i kurven, at wiren ikke blev slækket. Faldbremsen kan også være rustet sammen. Han kan ikke huske, om faldprøve skal foretages af et autoriseret firma, men der skal ske anmeldelse til Arbejdstilsynet. Han har ikke undersøgt andre elevatorer end den konkrete.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet af Vidne 1 og Vidne 2, at Vidne 1, der var ansat hos tiltalte og ikke i øvrigt deltog i arbejdet på byggepladsen i Adressen A, forestod monteringen og forlængelsen af byggehejsen, som tiltalte ejede. Det fremgår videre af forklaringerne, at ingen af Firma A’s medarbejdere gav - eller havde reel mulighed for at give - Vidne 1 instrukser om dette arbejdes udførelse. Vidne 2 og Vidne 3 bistod således blot Vidne 1 i arbejdet med at forlænge byggehejsen. Det tiltrædes derfor, at arbejdet med opstilling og forlængelse af byggehejsen skete i tiltaltes tjeneste, og at tiltalte derfor var ansvarlig for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige brug af byggehejsen i forbindelse hermed.
 
Efter den forklaring, der er afgivet af Vidne 5, sammenholdt med de fremlagte fotografier af stolekrogen og oplysningerne om, at politiets fotografier blev optaget ganske kort efter ulykken, er det bevist, at stolekrogen på tidspunktet for nedstyrtningen vendte forkert, hvilket efter Vidne 7s forklaring betød en væsentlig forringelse af dennes sikkerhedsmæssige funktion. Af Vidne 7s forklaring fremgår videre, at byggehejsens fangindretning var rustet sammen og derfor ude af funktion. På denne baggrund, og da den forklaring Vidne 8, der ikke er særligt sagkyndig vedrørende byggehejser, har afgivet, ikke kan føre til et andet resultat, er det bevist, at byggehejsen ikke var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning. Tiltalte havde ikke draget omsorg for, at arbejdet med byggehejsen den 29. juni 2005 blev udført på fuldt forsvarlig måde.
 
Landsretten finder derfor tiltalte skyldig i den rejste tiltale.
 
Bødestraffen er passende udmålt.
 
Med de anførte bemærkninger stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten