Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stabling af halmballer

Østre Landsrets dom afsagt den 11. januar 2007 af 18. afdeling i ankesag nr. S-272-06

Udskrift af dombogen fra Retten i Rudkøbing i sag nr. SS 1-96/2005

Anklagemyndigheden mod T
 
afsagt sålydende
 
Under denne sag tiltales T ifølge politimesterens anklageskrift af 8. juli 2005 til straf for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø (nu: Lbk. Nr. 268 af 18. marts 2005) § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, ved at arbejdet den 13. september 2004 i tiden fra kl. 12.00 til kl. 12.44 på Adressen A, blev udført, uden at det var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod risikoen for sammen- og nedstyrtning ved stablingen og i forbindelse med nedtagningen af halm, hvorved ansatte driftsleder Vidne 1 blev ramt og klemt af nedfaldne halmballer med personskade til følge.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte domfældes i overensstemmelse med tiltalen og idømmes en bøde på ikke under 25.000 kr.
 
Tiltalte, der ikke tidligere er straffet, har påstået frifindelse, subsidiært at han idømmes rettens mildeste dom.
 
I politirapporten er ulykkesstedet beskrevet således:
 
"I stalden på forurettedes bopæl sås en svinesti med smågrise. Over for denne sås en opstabling af bigballer 80 x 80 x 200 cm. Disse var stablet med indtil 6 stk. i højden. Totalhøjde 480 cm. Yderste højre side af de opstablede bigballer - set fra svinestien, var væltet. Der lå 3 baller væltet ud på gulvet, sammen med noget løst halm. De væltede baller trykket mod væggen og mod hinanden, således at der var luft mellem gulvet den ene af ballerne. I den løse halm ved disse baller lå en greb. I halmen på gulvet ved de væltede baller sås slæbespor, som om noget eller nogen var trukket ud. Sporet førte mod porten til stalden".
 
I forbindelse med ulykken udstedte Arbejdstilsynet et "strakspåbud" om sikring af arbejdet med halmballer i stalden. I dette påbud, der er udstedt af Arbejdstilsynets tilsynsførende Vidne 2, er ulykkesstedet og Arbejdstilsynets vurdering beskrevet således:

Beskrivelse

I et hjørneområde af laden/stalden var der stakket/stablet et antal 80 cm x 80 cm x 200 cm halmballer. Der var på et sted stakket op til 6 styk i højden. Nogen var stakket uden forbandt (halvt inden over den underliggende) andre var stablet med lidt forbandt. Ved undersøgelse på ulykkesstedet sammen med T konkluderedes det, at tilskadekomne Vidne 1 sandsynligvis havde stået på gulvet og med en greb manuelt udtaget resterne af en halmballe der lå som nr. 2 og øverst i en række, regnet nedefra og opefter. Umiddelbart op til var der stablet 4 halmballer oven på hinanden. De 2 øverste halmballer var trillet ned over Vidne 1, sandsynligvis fordi de havde mistet understøtningen da han fjernede resterne af halmballen.

Vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at sikkerhedsmæssig forsvarlig manuel udtagning af halm fra halmballer først er til stede når halmballer/halmballerne er anbragt så de ikke kan skride/rulle ned over den der udtager. Ligeledes er det Arbejdstilsynets vurdering at den høje stakning af halmballer pludselig mister fæstet og skrider ned bl.a. grundet den manglende forbandt og også høje stakning, så ophold tæt på stakken er yderst risikofyldt". Der er endvidere optaget nogle fotos af ulykkesstedet.
 
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og Vidne 1 og tilsynsførende i Arbejdstilsynet Vidne 2.
 
Tiltalte har forklaret, at han er ejer af i alt 3 ejendomme. På den i tiltalen nævnte ejendom Adressen A var Vidne 1 ansat som driftsleder og skulle som sådan passe ejendommen. Der var tale om en meget selvstændig stilling, hvor Vidne 1 skulle passe svinebesætningen. Vidne 1 skulle selv planlægge og tilrettelægge sit arbejde. Alle dagligdags beslutninger blev truffet af Vidne 1 på egen hånd. Kun hvis der f.eks. skulle blive tale om en ændring af fodersystemet, bygningsmæssige ændringer eller lignende større ændringer, skulle Vidne 1 drøfte det med ham. Han sørgede dog selv for, at der kom foder til gården, ligesom han også selv læssede det af på gården. Det var også ham selv, der i august 2004 anbragte de halmballer i svinestien, som fremgår af de under sagen som bilag 9 fremlagte fotos. Det havde Vidne 1 ikke noget med at gøre. Der er tale om minihalmballer". Der var ikke tale om hastværk, da han stablede halmballerne. Han var ikke under noget tidsmæssigt pres eller lignende. Når halmen er presset, bliver halmballerne læsset på en vogn 2 ad gangen. Fra marken bliver de 2 halmballer kørt til gården, hvor de bliver anbragt i svinestien. I svinestien bliver de stablet 2 og 2 ad gangen. For at stable dem så sikkert som muligt, pressede han dem ikke hårdt sammen, ligesom han forsøgte at opbygge stakken i en let pyramideform. Af sikkerhedsmæssige grunde stablede han endvidere halmballerne i forbandt for hver anden halmballe. Han stablede halmen med 6 halmballer i højden, idet han for at få plads til de sidste 4 halmballer, anbragte dem øverst på stakken. Bortset herfra var der stablet i en normal højde af 4 halmballer, svarende til en højde på i alt 320 cm. Han vil dog ikke udelukke, at han har stablet i en højde på 5 halmballer ud mod gavlvæggen. Når man skal bruge en halmballe, sker det normalt ved hjælp af en stige og almindelig håndkraft. Man går op på stigen og vipper med hænderne eller ved hjælp af en greb den øverste halmballe ned på gulvet. Man kan også vælge først at skære båndet omkring halmballerne over og herefter rive halmen ned på gulvet. Denne fremgangsmåde var dog ikke anvendelig her for så vidt angår de 2 øverste lag. Med hensyn til disse halmballer var det nødvendigt at bruge en halmlæsser/frontlæsser. Vidne 1 havde ikke selv nogen halmlæsser til sin rådighed, hvorfor Vidne 1 skulle ringe til ham, når det blev aktuelt. Som han ser det, var det ikke de øverste halmballer, men de 2 yderste halmballer fra 3. og 4. række, der faldt ned over Vidne 1. Det skyldes formentlig, at Vidne 1 havde fjernet understøttelsen af halmballerne højere oppe i stakken ved successivt at fjerne halmen fra den yderste halmballe i 2. række. Da han efter ulykken besøgte Vidne 1 på sygehuset, fortalte Vidne 1 ham, at det var sket på den måde. Vidne 1 havde gennem 3 år også passet grise ved sin tidligere arbejdsgiver. Såfremt han inden ulykke måtte have været på gården, har han ikke lagt mærke til, at Vidne 1 var begyndt at fjerne halmen fra stakken på den måde. Vidne 1 har heller ikke på noget tidspunkt klaget over, at halmballerne var stablet på en usikker måde. Han har ikke ændret arbejdsprocedure efter Vidne 1s uheld, men indskærpet overfor de ansatte, at de ikke må fjerne en halmballe, hvorpå andre halmballer hviler.
 
Vidne 1 har forklaret, at han har været ansat som driftsleder hos tiltalte. Han skulle som driftsleder passe gårdens svinebesætning, herunder sørge for kastration og inseminering af grisene, samt tage sig af lettere bygningsvedligeholdelse. Selv om der var tale om et selvstændigt arbejde, skete det efter tiltaltes anvisninger. Tiltalte havde som ejer af gården det overordnede ansvar. Den 13. september 2004 skulle han omkring middagstid i svinestien for at sprede noget halm til de løsgående grise. Der stod en halmballe for sig selv yderst på gulvet i stalden, hvorpå der ikke hvilede andre halmballer. Den var ikke som sådan en del af halmstakken. Han har ikke på nogen måde gravet sig ind i en halmballe fra bunden af halmstakken. Den halmballe, hvorfra han begyndte at tage halmen, stod for sig selv ved siden af halmstakken. Han har derfor ikke på nogen måde fjernet understøttelsen af halmstakken. Den halmballe, hvorfra han tog halmen, var skåret op i løbet af weekenden og en del af halmen brugt i løbet af weekenden. Han tror, at det var tiltalte selv, der havde passet grisene i weekenden. Han tør dog ikke helt udelukke, at tiltalte kan have sat en anden til at passe grisene i weekenden. Han har ikke nogen idé om, hvorfor eller hvordan 2 halmballer kunne falde ned fra stakken. Han blev ramt af de 2 halmballer, der faldt ned fra stakken. Da han fornemmede, at der var ved at ske noget, smed han sig ned på gulvet, hvorved han undgik at fa halmballerne direkte i hovedet. Han blev ramt øverst fra brystkassen og nedefter. Han kunne ikke umiddelbart selv komme fri. Han havde ingen kniv på sig og måtte med sin lighter brænde snoren på den ene af de 2 halmballer over for at lette presset. Han fik herefter slæbt sig over til stuehuset, hvor han fik ringet efter hjælp. Halmballerne var ikke stablet i forbandt, men var på grund af travlhed stablet hulter til bulter. Det var gået meget stærkt med at fa halmballerne stablet i stalden- Han har ikke tænkt nærmere over, om de var stablet på en sikker måde. Han gik ud fra, at det var i orden, idet tiltalte selv havde stablet halmballerne. I stalden er der meget lidt plads til halmen, hvorfor halmballerne var stablet meget højt. Der var ikke tale om de såkaldte "minibigballer", men om egentlige "bigballer". Han vil tro, at en enkelt halmballe vejer 4 - 600 kg. Han havde ikke noget behov for at blive instrueret i, hvordan man bør fjerne halmballerne fra halmstakken. Han er ikke i tvivl om, at man bør starte med den øverste halmballe i stakken. Han har ikke på noget tidspunkt fjernet halm fra en halmballe, der lå nede i stakken. Han har altid fjernet halm fra stakkens øverste halmballer og nedefter. Foreholdt sin forklaring til politiet ifølge politirapporten (sagens bilag 5), hvorefter han skulle have forklaret, at han "tog halmen fra nr. 2 ballen, som stod oven på en balle, der stod direkte på gulvet. Disse 2 baller stod "frit", men op ad de øvrige opstablede bigballer," vil han ikke afvise, at han oprindeligt har forklaret som anført til politiet. Han var dog på det tidspunkt lidt omtåget af smertestillende medicin. Det forholder sig som nu forklaret, at der kun var tale om en enkelt halmballe, der stod frit på gulvet. Den stod således heller ikke op ad halmstakkens øvrige halmballer.
 
Vidne 2 har forklaret, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han har været ansat i Arbejdstilsynet siden 1972. I forbindelse med ulykken var han ude på ejendommen for bl.a. at besigtige forholdene på stedet. Ved sin ankomst til ejendommen kunne han konstatere, at der i svinestien var stablet halmballer i en højde af 6 halmballer. Man kunne tydeligt se, at det ville gå galt, hvis man begyndte at fjerne halmballerne nedefra. Ud fra tiltaltes oplysninger antog han, at det var sket ved, at man havde taget halm fra en af de nederste halmballer, hvorved understøttelsen forsvandt fra de halmballer, der lå højere oppe i halmstakken. Halmstakken var ikke stablet stabilt. Halmstakken burde være stablet i forbandt, hvilket ikke var sket. Der var slet ikke på nogen måde tale om, at halmstakken var stablet i forbandt. Han udstedte derfor straks et påbud om, at halmballerne skulle nedtages maskinelt og derefter stables i en højde på maksimalt 2 halmballer i højden. Som halmballerne var stakket, var halmstakken et farligt område at arbejde i nærheden af. Bare et let skub til halmstakken kunne få hele stakken til at vælte. På det sted, hvor Vidne 1 efter sin forklaring skulle have arbejdet, da ulykken skete, er der efter hans skøn kun ca. 2 meters plads mellem halmstakken og svinestiens ydervæg. Det var ikke forsvarligt at arbejde så tæt på halmstakken. Han er bekendt med mange dødsulykker ved arbejde i nærheden af en halmstak. Hvis der arbejdes i nærheden af en halmstak, bør halmstakken som udgangspunkt ikke være stablet med mere end 2 halmballer i højden. Der bør heller ikke være luft imellem de nederste halmballer. Det gør efter hans vurdering halmstakken som helhed mere ustabil. Han vil tro, at der her var tale om de såkaldte bigballer i en størrelse på 80 x 80 x 200 cm. Han tør ikke sige, hvor meget en enkelt halmballe vejer, men der er tale om mere end 180 kg. Der er nok nærmere tale om en vægt på 4 - 600 kg pr. halmballe. Vægten på en halmballe er dog til dels afhængig af det fugtindhold, der måtte være i halmen. Besøgsmeddelelsen (sagens bilag 12) er alene et udtryk for, hvordan ulykken kunne være sket. Det kunne også skyldes andre årsager. Hans beskrivelse af årsagen til ulykken i besøgsmeddelelsen bygger på de oplysninger, som han fik af tiltalte. Der er kun tale om en gengivelse af tiltaltes oplysninger. Han kan endvidere i det hele vedstå det han har skrevet i sit påbud til tiltalte, herunder at halmstakken burde have været stablet i forbandt. For så vidt angår han beskrivelse af årsagen til ulykken, er der tale om en vurdering, der bygger på de oplysninger, som han fik af tiltalte. Det kunne være en rimelig forklaring på ulykken. En rimelig årsag til ulykken kunne f.eks. også være, at Vidne 1 var kommet til at give halmstakken et let skub under sit arbejde ved halmstakken. Hvorvidt ulykken måtte være sket på den ene eller på den anden måde, tør han ikke udtale sig om. Landbrugets Rådgivningscenter har udstedt nogle retningslinier for god stabling af halmballer. Ifølge disse retningslinier skal halmballer stables i forbandt for hver anden halmballe.

Retten skal udtale:

Ved den af tiltalte og den af Vidne 1 afgivne forklaring må det lægges til grund, at halmballerne i svinestien var stablet af tiltalte. Ved de af Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 2 afgivne forklaringer, sammenholdt med sidstnævntes beskrivelse af halmstakken og det derved værende arbejdssted i det af ham udstedte påbud og de i retten foreviste fotos, må det endvidere lægges til grund, at halmballerne ikke eller i kun meget ringe grad var stablet i forbandt. Det må endvidere lægges til grund, at der var stablet i en højde af 6 halmballer. Som følge af det anførte finder retten, at tiltalte har stablet de under sagen omhandlede halmballer sikkerhedsmæssigt uforsvarligt med stor fare for, at hele halmstakken eller enkelte halmballer kunne falde ned over de personer, som skulle arbejde i nærheden af halmstakken. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
 
Den tiltalte forskyldte straf fastsættes efter lovbekendtgørelse nr. 268 af 18, mart 2005 (tidl. Lbk. nr. 784 af 11. oktober 1999) § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 1 med en bøde på 15.000 kr. I overensstemmelse med § 83 i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 fastsættes ingen forvandlingsstraf for bødeansvaret.
 
Retten har ved fastsættelse af bødens størrelse bl.a. lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til den af ham valgte forsvarer.

Udskrift af retsbog fra Retten i Rudkøbing

Anklagemyndigheden mod T
 
Anklageren berigtigede anklageskriftet således, at der rejses tiltale for overtrædelse af § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 38, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (nu lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005) og ikke som anført i anklageskriftet efter § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1.
 
Tiltalte nægtede sig skyldig.
 
Tiltalte forklarede, at han er ejer af i alt 3 ejendomme. På den i tiltalen nævnte ejendom Adressen A, var Vidne 1 ansat som driftsleder og skulle som sådan passe ejendommen. Der var tale om en meget selvstændig stilling, hvor Vidne 1 skulle passe svinebesætningen. Vidne 1 skulle selv planlægge og tilrettelægge sit arbejde. Alle dagligdags beslutninger blev truffet af Vidne 1 på egen hånd. Kun hvis der f.eks. skulle blive tale om en ændring af fodersystemet, bygningsmæssige ændringer eller lignende større ændringer, skulle Vidne 1 drøfte det med ham. Han sørgede dog selv for, at der kom foder til gården, ligesom han også selv læssede det af på gården. Det var også ham selv, der i august 2004 anbragte de halmballer i svinestien, som fremgår af de under sagen som bilag 9 fremlagte fotos. Det havde Vidne 1 ikke noget med at gøre. Der er tale om minihalmballer". Der var ikke tale om hastværk, da han stablede halmballerne. Han var ikke under noget tidsmæssigt pres eller lignende. Når halmen er presset, bliver halmballerne læsset på en vogn 2 ad gangen. Fra marken bliver de 2 halmballer kørt til gården, hvor de bliver anbragt i svinestien. I svinestien bliver de stablet 2 og 2 ad gangen. For at stable dem så sikkert som muligt, pressede han dem ikke hårdt sammen, ligesom han forsøgte at opbygge stakken i en let pyramideform. Af sikkerhedsmæssige grunde stablede han endvidere halmballerne i forbandt for hver anden halmballe. Han stablede halmen med 6 halmballer i højden, idet han for at få plads til de sidste 4 halmballer, anbragte dem øverst på stakken. Bortset herfra var der stablet i en normal højde af 4 halmballer, svarende til en højde på i alt 320 cm. Han vil dog ikke udelukke, at han har stablet i en højde på 5 halmballer ud mod gavlvæggen. Når man skal bruge en halmballe, sker det normalt ved hjælp af en stige og almindelig håndkraft. Man går op på stigen og vipper med hænderne eller ved hjælp af en greb den øverste halmballe ned på gulvet. Man kan også vælge først at skære båndet omkring halmballerne over og herefter rive halmen ned på gulvet. Denne fremgangsmåde var dog ikke anvendelig her for så vidt angår de 2 øverste lag. Med hensyn til disse halmballer var det nødvendigt at bruge en halmlæsser/frontlæsser. Vidne 1 havde ikke selv nogen halmlæsser til sin rådighed, hvorfor Vidne 1 skulle ringe til ham, når det blev aktuelt. Som han ser det, var det ikke de øverste halmballer, men de 2 yderste halmballer fra 3, og 4. række, der faldt ned over Vidne 1. Det skyldes formentlig, at Vidne 1 havde fjernet understøttelsen af halmballerne nøjere oppe i stakken ved successivt at fjerne halmen fra den yderste halmballe i 2, række. Da han efter ulykken besøgte Vidne 1 på sygehuset, fortalte Vidne 1 ham, at det var sket på den måde. Vidne 1 havde gennem 3 år også passet grise ved sin tidligere arbejdsgiver. Såfremt han inden ulykken måtte have været på gården, har han ikke lagt mærke til, at Vidne 1 var begyndt at fjerne halmen fra stakken på den måde. Vidne 1 har heller ikke på noget tidspunkt klaget over, at halmballerne var stablet på en usikker måde. Han har ikke ændret arbejdsprocedure efter Vidne 1s uheld, men indskærpet overfor de ansatte, at de ikke må fjerne en halmballe, hvorpå andre halmballer hviler.
 
Vidne 1, der behørigt formanet forklarede, at han har været ansat som driftsleder hos tiltalte. Han skulle som driftsleder passe gårdens svinebesætning, herunder sørge for kastration og inseminering af grisene, samt tage sig af lettere bygningsvedligeholdelse. Selv om der var tale om et selvstændigt arbejde, skete det efter tiltaltes anvisninger. Tiltalte havde som ejer af gården det overordnede ansvar. Den 13, september 2004 skulle han omkring middagstid i svinestien for at sprede noget halm til de løsgående grise. Der stod en halmballe for sig selv yderst på gulvet i stalden, hvorpå der ikke hvilede andre halmballer. Den var ikke som sådan en del af halmstakken. Han har ikke på nogen måde gravet sig ind i en halmballe fra bunden af halmstakken. Den halmballe, hvorfra han begyndte at tage halmen, stod for sig selv ved siden af halmstakken. Han har derfor ikke på nogen måde fjernet understøttelsen af halmstakken. Den halmballe, hvorfra han tog halmen, var skåret op i løbet af weekenden og en del af halmen brugt i løbet af weekenden. Han tror, at det var tiltalte selv, der havde passet grisene i weekenden. Han tør dog ikke helt udelukke, at tiltalte kan have sat en anden til at passe grisene i weekenden. Han har ikke nogen idé om, hvorfor eller hvordan 2 halmballer kunne falde ned fra stakken. Han blev ramt af de 2 halmballer, der faldt ned fra stakken. Da han fornemmede, at der var ved at ske noget, smed han sig ned på gulvet, hvorved han undgik at få halmballerne direkte i hovedet. Han blev ramt øverst fra brystkassen og nedefter. Han kunne ikke umiddelbart selv komme fri. Han havde ingen kniv på sig og måtte rned sin lighter brænde snoren på den ene af de 2 halmballer over for at lette presset. Han fik herefter slæbt sig over til stuehuset, hvor han fik ringet efter hjælp. Halmballerne var ikke stablet i forbandt, men var på grund af travlhed stablet hulter til bulter. Det var gået meget stærkt med at få halmballerne stablet i stalden. Han har ikke tænkt nærmere over, om de var stablet på en sikker måde. Han gik ud fra, at det var i orden, idet tiltalte selv havde stablet halmballerne. I stalden er der meget lidt plads til halmen, hvorfor halmballerne var stablet meget højt. Der var ikke tale om de såkaldte "minibigballer", men om egentlige "bigballer". Han vil tro, at en enkelt halmballe vejer 4 - 600 kg. Han havde ikke noget behov for at blive instrueret i, hvordan man bør fjerne halmballerne fra halmstakken. Han er ikke i tvivl om, at man bør starte med den øverste halmballe i stakken. Han har ikke på noget tidspunkt fjernet halm fra en halmballe, der lå nede i stakken. Han har altid fjernet halm fra stakkens øverste halmballer og nedefter. Foreholdt sin forklaring til politiet ifølge politirapporten (sagens bilag 5) hvorefter han skulle have forklaret, at han "tog halmen fra nr. 2 ballen, som stod oven på en balle, der stod direkte på gulvet. Disse 2 baller stod "frit", men op ad de øvrige opstablede bigballer," vil han ikke afvise, at han oprindeligt har forklaret som anført til politiet. Han var dog på det tidspunkt lidt omtåget af smertestillende medicin. Det forholder sig som nu forklaret, at der kun var tale om en enkelt halmballe, der stod frit på gulvet. Den stod således heller ikke op ad halmstakkens øvrige halmballer.
 
Vidne 2, der behørigt formanet forklarede, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han har været ansat i Arbejdstilsynet siden 1972. I forbindelse med ulykken var han ude på ejendommen for bl.a. at besigtige forholdene på stedet, Ved sin ankomst til ejendommen kunne han konstatere, at der i svinestien var stablet halmballer i en højde af 6 halmballer. Man kunne tydeligt se, at det ville gå galt, hvis man begyndte at fjerne halmballerne nedefra. Ud fra tiltaltes oplysninger antog han, at det var sket ved, at man havde taget halm fra en af de nederste halmballer, hvorved understøttelsen forsvandt fra de halmballer, der lå højere oppe i halmstakken. Halmstakken var ikke stablet stabilt. Halmstakken burde være stablet i forbandt, hvilket ikke var sket. Der var slet ikke på nogen måde tale om, at halmstakken var stablet i forbandt. Han udstedte derfor straks et påbud om, at halmballerne skulle nedtages maskinelt og derefter stables i en højde på maksimalt 2 halmballer i højden. Som halmballerne var stakket, var halmstakken et farligt område at arbejde i nærheden af. Bare et let skub til halmstakken kunne få hele stakken til at vælte. På det sted, hvor Vidne 1 efter sin forklaring skulle have arbejdet, da ulykken skete, er der efter hans skøn kun ca. 2 meters plads mellem halmstakken og svinestiens ydervæg. Det var ikke forsvarligt at arbejde så tæt på halmstakken. Han er bekendt med mange dødsulykker ved arbejde i nærheden af en halmstak. Hvis der arbejdes i nærheden af en halmstak, bør halmstakken som udgangspunkt ikke være stablet med mere end 2 halmballer i højden. Der bør heller ikke være luft imellem de nederste halmballer. Det gør efter hans vurdering halmstakken som helhed mere ustabil. Han vil tro, at der her var tale om de såkaldte bigballer i en størrelse på 80 x 80 x 200 cm. Han tør ikke sige, hvor meget en enkelt halmballe vejer, men der er tale om mere end 180 kg. Der er nok nærmere tale om en vægt på 4 - 600 kg pr. halmballe. Vægten på en halmballe er dog til dels afhængig af det fugtindhold, der måtte være i halmen. Besøgsmeddelelsen (sagens bilag 12) er alene et udtryk for, hvordan ulykken kunne være sket. Det kunne også skyldes andre årsager. Hans beskrivelse af årsagen til ulykken i besøgsmeddelelsen bygger på de oplysninger, som han fik af tiltalte. Der er kun tale om en gengivelse af tiltaltes oplysninger. Han kan endvidere i det hele vedstå det han har skrevet i sit påbud til tiltalte, herunder at halmstakken burde have været stablet i forbandt. For så vidt angår hans beskrivelse af årsagen til ulykken, er der tale om en vurdering, der bygger på de oplysninger, som han fik af tiltalte. Det kunne være en rimelig forklaring på ulykken. En rimelig årsag til ulykken kunne f.eks. også være, at Vidne 1 var kommet til at give halmstakken et let skub under sit arbejde ved halmstakken. Hvorvidt ulykken måtte være sket på den ene eller på den anden måde, tør han ikke udtale sig om. Landbrugets Rådgivningscenter har udstedt nogle retningslinier for god stabling af halmballer. Ifølge disse retningslinier skal halmballer stables i forbandt for hver anden halmballe.
 
Anklageren nedlagde påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet og tiltalte idømt en bøde på ikke under 25.000 kr.
 
Tiltaltes forsvarer nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært tiltalte idømmes rettens mildeste dom.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Rudkøbing Rets dom af 10. oktober 2005 (SS 1-96/2005) er med procesbevillingsnævnets tilladelse af 30. december 2005 anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.
 
T har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Tiltalte har herved henvist til straffelovens § 82, nr. 13.
 
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1 og Vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
 
Tiltalte har supplerende forklaret, at Vidne 1 var uddannet som landmand og normalt passede grisene og var udlært i dette, og at han derfor havde ansvaret for pasningen. Tiltalte passede selv grisene i weekenden forinden episoden, og da var der ikke noget galt med stablingen af halmballerne, så vidt han havde set. Tiltalte er enig i Vidne 2s efterfølgende rapport over ulykken, men ikke i hans vidneforklaring i byretten. Tiltalte har videre forklaret, at en mands højde ca. ville nå til den 3. halmballe. Halmballerne er forbundet med 4 snore, hvor 3 af dem bliver skåret over, når man begynder at tage af dem. Efter ulykken var tiltalte og den tilsynsførende kommet frem til, at der måtte have været taget noget halm ud af én af de nederste halmballer. Tiltalte forklarede, at halmballerne er stablet skråt i begge sider, så stakken bliver mere stabil. Stakken er så stabil, at spydene fra frontlæsseren kan trækkes ud, uden at stakken vælter. Vidne 1 har supplerende forklaret, at han var indlagt i 4 uger efter ulykken og sygemeldt et år efter. Han har kun taget halm fra en halmballe, der stod frit på gulvet. Halmballerne kom ned på gulvet ved, at man kravlede op til den øverste halmballe ved at bruge ballerne som trappe. Deroppe skubbede man en halmballe ned på gulvet, før man kunne begynde at tage af den. Vidnet har forklaret forevist fotos, at man ikke på billederne kan se stedet, hvor den balle, som han havde taget af stod. Foreholdt sin tidligere afgivne forklaring, ekstraktens side 29, forklarede vidnet, at han havde høreværn på, så han havde ikke decideret hørt, hvad der skete bag ham, men han havde fornemmet, at der skete noget.
 
Vidne 2, tilsynsførende i Arbejdstilsynet, har supplerende forklaret, at det både er stablingen og den måde, der arbejdes på, der er uforsvarlig. Halmballerne var ikke stablet ordentligt i forbandt. Stakken stod derfor usikkert. Nedstyrtningen er sket fra niveau 3 og 4. Det er uforsvarligt at arbejde ved siden af en sådan opstabling. Det er også uforsvarligt at kravle op på stakken og skubbe en af de øverste halmballer ned. Dette er også tilfældet, hvis man benytter en stige. Han ikke kan huske, om der var en stige i laden, da han kom derud. Vidnet forklarede videre, at vægtangivelsen af en enkelt halmballe godt kan have været mindre end 400-600 kg, men det kommer an på fugtindholdet i halmen.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det tiltrædes efter bevisførelsen, at stablingen af halmballerne er foretaget af tiltalte. Det lægges efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Vidne 2, til grund, at halmballerne ikke var stablet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Udtalelsen fra landskonsulent Vidne 3 om, at ballerne var "stablet i en form for forbandt", og at det "kan konstateres, at de fleste baller er stablet parvis i forbandt", ændrer ikke herved. Stablingen af halmballerne har derfor frembudt nærliggende fare for at falde ned over personer, der skulle arbejde med udtagning af halm fra halmstakken. Herefter og uanset af det efter bevisførelsen ikke med sikkerhed kan fastslås, hvad der er den konkrete årsag til, at 2 halmballer faldt ned over Vidne 1 med personskade til følge, findes tiltalte skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes under hensyn til det anførte og i medfør af byrettens citerede bestemmelser og Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1, til en bøde på 25.000 kr. Der er ikke grundlag for strafbortfald eller strafnedsættelse i medfør af straffelovens § 82, nr. 13.
 
I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med en bøde på 25.000 kr.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.