Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Sammenstyrtning

Vestre Landsrets dom afsagt den 14. september 2005 af 6. afdeling i ankesag nr. S-1865-05

Udskrift af dombogen for retten i Frederikshavn

Dom afsagt den 29. juni 2005, SE0113-2717
 
Anklagemyndigheden mod T A/S.
 
T A/S er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø nu lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 30, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 13, litra 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. l, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, litra 1, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 28, stk. 1, ved som nedbrydningsentreprenør og arbejdsgiver, at have været ansvarlig for, at der den 3. oktober 2003 på byggepladsen, Adresse A blev udført arbejde på en etageadskillelse, uden at dette kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at imødegå risiko for sammenstyrtning, idet den ansatte Vidne 1, i forbindelse med fjernelse af inventar af træ fra bygningen, opholdt sig på 1. sal inde i bygningen, der var delvist nedrevet på dette sted, idet gavlen var fuldstændigt nedrevet, 2 facadevægge var delvist nedrevet og etageadskillelsen var delvist fjernet, uden at der var truffet nogen form for foranstaltninger til sikring mod sammenstyrtning af såvel bygning som den del af tagkonstruktionen, der hang frit, hvorfor der opstod fare for Vidne 1s liv eller helbred.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 45.000 kr.
 
Tiltalte har påstået frifindelse subsidiært en mindre bøde.
 
Tilsynsførende Vidne 2 har forklaret, at han den 3. oktober 2003 var på inspektion på en byggeplads på Adresse A. Han var på vej et andet sted hen, men på baggrund af sine observationer valgte han at foretage en inspektion. Han så en person, der var beskæftiget inde i en bygning, hvor gavlen og siderne var nedbrudt, og hvor tagkonstruktionen hang delvis frit. Han skabte kontakt til gravføreren ved at få øjenkontakt til denne, hvorefter han gik bag-om gravemaskinen og skabte mundtlig kontakt til personen inde i bygningen. Han reagerede fordi personen var i en bygning, hvor der skete maskinnedbrydning. Når det sker, må der ikke være folk i bygningen, medmindre der foreligger dokumentation for, at de tilbageværende bygningsdele er stabile. Der blev arbejdet 2,5 til 3 meter over terræn. Der burde havde været truffet sikkerhedsforanstaltninger, der kunne hindre nedstyrtning, men det var ikke tilfældet. Det kunne f.eks. have været faldsikring eller et rækværk. Han talte med personen i bygningen, som hed Vidne 1, og han talte med formanden Ansatte B, som er ansat hos tiltalte. Han afgav et forbud mod at opholde sig i bygningen, og det blev efterfølgende fremsat skriftligt. Ansatte B oplyste at, Vidne 1 var indlejet arbejdskraft fra Firma C. Vidnet gik ud fra, at når tiltalte havde fået stillet arbejdskraft til rådighed, så havde de også ansvaret for arbejdskraften. Der var ikke nogen tvivl om, at det var Leif, der styrede, hvad der skete på pladen, og at det var ham, der havde det overordnet ansvar. De talte også kort om andre problemer på pladsen. Vidnet modtog efterfølgende en tilbagemelding om, at tiltalte havde indskærpet overfor såvel egne ansatte og underentreprenøren om, at de skulle overholde forbudet. Han overgav herefter sagen til en jurist. Den ansvarlige på byggepladsen vil også have ansvaret for private personer, der opholder sig på pladsen. Han ikke kan huske om Vidne 1 havde hjelm på, da han så ham første gang, men det havde han i hvert fald efterfølgende. Han skabte kontakt til Vidne 1 ved at gå bagom gravemaskinen, og så tale til ham så højt, at han kunne høre det. Vidne 1 kom herefter ned. Vidnet spurgte, om Vidne 1 var ansat, og hvem der var arbejdsleder på pladsen. Vidne 1 pegede på Ansatte B, der stod 30 - 40 meter væk sammen med 5 - 7 andre personer.
 
Vidne 1 har forklaret, at han den 3. oktober 2003 gik på byggepladsen på Adresse A og samlede træ op. Det havde han aftalt med Vidne 3. Han måtte få nogle container med træ mod selv at samle det op. Han kom på pladsen fra morgenstunden. Han havde også været der de 2 forudgående dage. Han var ikke blevet instrueret om, hvordan han skulle forholde sig på byggepladsen. Vidne 3 havde dog forlangt, at han skulle bære hjelm og sikkerhedssko. Vidne 3 havde givet ham udstyret. Han fik ikke noget at vide om, hvor han måtte opholde sig. Han gik på jorden og samlede træ op, da føreren af gravemaskinen bad ham om at gå ind i bygningen og samle træ op og lægge det i kloen på gravemaskinen. Det var noget træ, han selv skulle have. Han fik en lastbil til og komme at hente det. Han var ikke klar over, hvor føreren af gravemaskinen var ansat. Forholdt bilag 8 oplyste vidnet, at det er en misforståelse, at han har forklaret politiet, at han havde fået af vide, at han ikke måtte opholde sig inde i bygningen. Det var ikke noget, han var blevet instrueret om. Det var noget, han selv regnede ud. Da han var på vej ned fra bygningen, kom der en person fra arbejdstilsynet. Personen var tosset. Personen fra arbejdstilsynet bad ham ikke om at komme ned, for han var på vej. Personen fra arbejdstilsynet gik direkte ind til Ansatte B i skuret. Han går ud fra, at han gik ind og talte med Ansatte B, da det var ham der havde ansvaret på byggepladsen. Han spurgte ikke vidnet om, hvem han skulle tale med. Han har ikke nogen form for ansættelsesforhold til Vidne 3. Han var på byggepladsen en hel arbejdsdag både den første og den anden dag. Det var nedbrydningstræ som spær og lægter, der kunne genbruges, han samlede ind. Det var i første omgang det træ, som lå på jorden efter maskinen havde brudt det ned, han samlede op. Det blev herefter samlet i en container. De første 2 dage gik han kun på jorden, og det var der ikke noget farligt i. Det, han samlede op inde i bygningen, var køkkenelementer. Gravføreren kunne ikke selv nå det med kloen, da det sad inde i et hjørne. Han var i bygningen i 2 - 3 minutter og nåede at samle en hel grabfuld træ. Hans betaling for at samle træet var udelukkende, at han fik lov til at få træet.
 
Vidne 3 har forklaret, at han havde lejet sig selv og en anden medarbejder ud til tiltalte. De skulle udføre almindeligt forefaldende arbejde. Han er på nuværende tidspunkt udtrådt af Firma C, det gjorde han i november 2004. De modtog timebetaling fra tiltalte. Han havde aftalt med Vidne 1, at han måtte få træ fra byggepladsen mod selv at samle det sammen. Det var en del af aftalen med tiltalte, at de måtte tage træet, hvis de kunne bruge det. Vidne 1 var på pladsen i ca. 4 dage. Han havde fået udleveret en hjelm, men bortset fra det havde de ikke talt om sikkerhedsforanstaltninger. Hovedentreprenøren D krævede at folkene på pladsen bar hjelm. Han opfattede det som underforstået, at Vidne 1 ikke måtte opholde sig, hvor maskinerne arbejdede. Det var tiltalte, der havde ansvaret på pladsen. Da de startede arbejdet fik de af vide, at de skulle bære hjelm og sikkerhedssko, og at de også, når det var nødvendigt, skulle bære støvværn. Det var Ansatte B, der instruerede dem herom. Det var også ham, der stod for arbejdet. De holdt morgenmøder enten hver morgen eller i hvert fald nogle gange om ugen. Vidnet var ikke selv på pladsen på det tidspunkt, hvor arbejdstilsynet kom. Vidne 1 var ikke ansat i Firma C. Det kan godt passe, at Vidne 1 var der i 2 dage forud for arbejdstilsynets besøg. Selv om vidnet ikke var på pladsen på det tidspunkt, hvor arbejdstilsynet kom, har han alligevel arbejdet på pladsen samtidig med Vidne 1, og han har på intet tidspunkt set Vidne 1 foretage sig noget farligt.
 
Der har været fremlagt fotos taget i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg den 3. oktober 2003. På fotos 1, 4 og 5 ses en bygning, hvor siderne og gavlen er fjernet, og hvor tagkonstruktionen er delvis frithængende. På fotos 2 og 3 ses en mand, der befinder sig i bygningen, og som er ved at læsse gravemaskinens klo.

Rettens bemærkninger:

Det lægges som ubestridt til grund, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen som anført i anklageskriftet. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte er ansvarlig herfor. Vidne 1 har forklaret, at han gik ind i huset efter anvisning fra føreren af gravemaskinen. Det var en klart uforsvarlig anvisning. Det lægges til grund, at føreren af gravemaskinen var ansat hos tiltalte. Tiltalte bærer derfor efter straffelovens § 27, stk. 1 det strafferetlige ansvar for de fejl, som føreren af gravemaskinen begik. Tiltalte kendes derfor skyldig.
 
Straffen fastsættes under henvisning efter en samlet vurdering til en bøde på 45.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 nu lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, litra 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, litra 1, jf bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 28, stk. 1.
 
Ved udmålingen af bøden er der taget hensyn til den skærpende omstændighed, at der ved overtrædelse blev fremkaldt fare for liv og helbred.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 45.000 kr.
 
Der er ingen sagsomkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 14. september 2005 af Vestre Landsrets 6. afdeling i ankesag S-1865-05
 
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
 
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 
Vidnerne Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
 
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne 4.
 
Vidne 2 har supplerende forklaret, at nedbrydningsarbejde regnes for særligt farligt. De umiddelbare risici er faren for, at bygningsdele styrter ned, og faren for, at en person styrter ned. Det var tydeligt, at Ansatte B vidste, at Vidne 1 var på byggepladsen, og der var ingen diskussion om, hvorvidt Ansatte B havde ansvaret for byggepladssikkerheden også i forhold til Vidne 1. Ved nedbrydningsarbejde skal man også afspærre området forsvarligt, men her var der huller i hegnet, og han havde en diskussion med Ansatte B om det. Han talte ikke med maskinføreren.
 
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke fik betaling for at samle træet. Han ved ikke, om Ansatte B var bekendt med, at han ikke var ansat. Det træ, han samlede, skulle under alle omstændigheder sorteres fra murbrokkerne. Det har han hørt. Han havde ikke tidligere været inde i bygningen. Ellers gik han på jorden og samlede træ. Maskinføreren bad ham gå ind, men han ved ikke, om det skete i vidnets egen interesse eller i nedbrydningsfirmaets interesse. Han har ikke tidligere samlet træ på byggepladser efter aftale med Vidne 3.
 
Vidne 4 har forklaret, at han arbejdede på stedet som maskinfører. Han havde ikke set Vidne 1, før han en dag henvendte sig for at få nogle skabslåger. På det tidspunkt havde han lige brudt gavlen ned, og man kunne se ind i et køkken. Vidne 1 bad ham om at sætte grabben op i køkkenet, hvorefter Vidne 1 selv gik derop for at lægge lågerne i grabben. Det var ikke vidnet, der bad Vidne 1 gå derop. Han har strenge instrukser om, at ingen må gå ind i en bygning, når der er nedstyrtningsfare, men i dette tilfælde var der ingen fare, fordi det kun var gavlen, der manglede. Bygningen kunne absolut ikke styrte sammen. Han kan ikke se nogen nytte for tiltalte ved, at Vidne 1 samlede træ. Normalt samles træ sammen med grabben. Træ og plastic skal frasorteres, således at træ, plastic og murbrokker bortskaffes hver for sig. Det var tiltalte, der stod for grovsorteringen, mens Vidne 3s folk stod for den yderligere sortering.
 
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han kendte Vidne 1, der gerne ville have noget træ til at fyre med. Det var meningen, at Vidne 1 skulle samle træ, der lå i yderområdet i dynger. Firma C havde udelukkende til opgave at frasortere træ, så murbrokker og træ var billigere og mere miljørigtigt at skaffe sig af med. Tiltalte havde kun den interesse i, at Vidne 1 tog noget af træet, at tiltalte så var kommet af med så meget af træet. Det var tiltalte, der sørgede for bortskaffelsen. Tiltaltes ansatte var ikke bekendt med, hvad Vidne 1 lavede eller med, at han ikke var ansat i Firma C. Vidne 1 måtte tage det træ, han ville have. Han måtte også tage træ fra bygningens bærende konstruktion. Det er en meget lille % af den samlede mængde træ, han har taget. Måske 1 %.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Sagen angår ifølge tiltalen arbejdsmiljøansvar for tiltalte som nedbrydningsentreprenør og arbejdsgiver.
 
Som det strafbare forhold er beskrevet i tiltalen, angår tiltalen ikke ansvar for, at Vidne 1 havde fået adgang til arbejdsstedet, selv om der var fare for sammenstyrtning, eller ansvar for, at tiltaltes maskinfører Vidne 4 havde opfordret Vidne 1 til at udføre arbejde i bygningen, eller for, at maskinføreren bistod Vidne 1 med arbejde der.
 
Efter formuleringen af tiltalen må den anses for at angå ansvar for en overtrædelse begået af Vidne 1 ved, at han, som nærmere beskrevet, ved en konkret lejlighed udførte arbejde i bygningen, selv om der var sammenstyrtningsfare.
 
Tiltalte som juridisk person kan strafferetligt gøres ansvarlig for overtrædelser begået inden for virksomheden, blandt andet i tilfælde, hvor overtrædelsen kan tilregnes en person, der er knyttet til tiltalte, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27.
 
I tiltalen betegnes Vidne 1 som ansat, men der foreligger ikke oplysninger om, at han var ansat hos tiltalte eller hos det selskab, der i forbindelse med tiltaltes udførelse af nedbrydningsentreprisen frasorterede træaffald for tiltalte. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den indsamling og bortskaffelse af træaffald, som Vidne 1 foretog, i alt væsentligt ikke skete i tiltaltes interesse, men i Vidne 1s. Vidne 1 har således ikke været knyttet til tiltalte på en sådan måde, at tiltalte kan gøres strafferetligt ansvarlig for, at Vidne 1 som ansat udførte arbejde i bygningen, selv om der var sammenstyrtningsfare.
 
Herefter, og da det ikke nærmere er angivet i tiltalen, hvorledes Vidne 1 alligevel anses for knyttet til tiltalte, frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S frifindes.
 
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.