Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Asbest

Vestre Landsrets dom afsagt den 4. februar 2004 af 11. afdeling i ankesag nr. S-2242-03

Udskrift af dombogen for retten i Frederikshavn

Dom afsagt den 2. maj 2003 i sag nr. 1.00935/2002
 
Anklagemyndigheden mod T
 
T er tiltalt for overtrædelse af
 
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest med senere ændringer § 49, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 12, stk. 1, § 36, § 37, stk. 1 og stk. 3, § 38, stk. 1 og § 40, stk. 1 og stk. 2 ved i tiden op til den 21. februar 2002 på skolen A i gangarealet ved bagtrappen og i det store gangareal bag den opsatte træstøvvæg og glasdøren, at have nedrevet asbestholdigt rørisoleringsmateriale, uden at dette foregik sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og uden, at det i videst muligt omfang var sikret, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke kunne blive udsat for støv fra dette, idet ansatte i firmaet foretog nedrivning af rør, hvis isolering indeholdt asbest, uden at der, inden arbejdet blev påbegyndt, var udarbejdet en arbejdsplan og arbejdet var meddelt til Arbejdstilsynet, ligesom de ansatte, der foretog arbejdet, ikke var uddannet til dette eller anvendte en arbejdsmetode, der begrænsede støvudviklingen mest muligt, samt idet der ikke var foretaget en forsvarlig afgrænsning af arbejdsstedet, herunder opsat advarselsskilte og foretaget afskærmning af arbejdsstedet fra omgivelserne ved hjælp af telt eller lignende, der var uigennemtrængeligt for støv, hvilket alt bevirkede, at de i firmaet ansatte, der var beskæftiget med arbejdet, og andre firmaers ansatte, der arbejdede i de tilstødende lokaler, kunne blive udsat for asbeststøv, alt hvorved der blev fremkaldt fare for deres helbred.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på ikke under 40.000 kr.
 
Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at han ikke vidste eller burde vide, at der var asbest i de nedtagne rør og idet pligten til at undersøge, om der var asbest i rørene, ikke påhvilede ham men bygherren.
 
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1.
 
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger:

Retten lægger som ubestridt til grund, at tiltalte forestod VVS-entreprisen i forbindelse med ombygningen af skolen A, og at han i den forbindelse som et ekstraarbejde påtog sig arbejdet med nedtagning af vand- og varmerørene i elevatorskakt og kælder. Det forhold, at der i arbejdsmiljølovens § 37 pålægges bygherren nogle særlige pligter, fritager ikke tiltalte for som arbejdsgiver for sine ansatte at sørge for, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Tiltalte er således i forhold til sine ansatte ansvarlig for, at det arbejde, som de skal udføre, planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ansvarlig for at sikre sig at reglerne i bkg. nr. 660 af 24. september 1986 om asbest overholdes. Tiltalte har gjort gældende, at han ikke vidste eller burde vide, at der var asbest i andre rørbøjninger end i bøjningerne på de to røde rør, som han i følge sin egen forklaring havde fået forbud mod at nedtage af vidne 1. På baggrund af vidne 1’s forklaring lægger retten til grund, at tiltalte havde fået at vide, at han ikke måtte påbegynde nedbrydningen af nogen af rørene, før resultatet af prøverne forelå. Vidnets forklaring støttes af det faktum, at der den 14. februar 2002 af vidnet blev fremsendt 2 prøver til Miljø-Kemi, og af at vidnet den 18. februar 2002, efter at have modtaget svar, udarbejdede et tilsynsnotat, som blev sendt til tiltalte, som ifølge sin egen forklaring modtog notatet den 19. eller 20. februar. Retten finder endvidere, at tiltalte, som i følge sin egen forklaring af vidnet havde fået at vide, at der var "store chancer" for, at der var asbest i de røde rør, forinden han påbegyndte arbejdet med nedtagning af de andre rør, skulle have sikret sig, at det var undersøgt, om der var asbest i disse rør. Tiltalte har forklaret, at han og vidnet ikke talte om, der kunne være asbest i de andre rør, og at han derfor gik ud fra, at de var "OK". Retten finder på denne baggrund, at tiltalte har handlet culpøst. Under henvisning hertil og idet det er ubestridt, at reglerne i bkg. nr. 660 af 24. september 1986 om asbest er overtrådt, finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
 
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. bkg. nr. 660 af 24. 1986 om asbest § 49, stk. 1, jf. § 12, stk. 1, § 36, § 37, stk. 1 og stk. 3, § 38, stk. 1 og § 40, stk. 1 og stk. 2.
 
Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 20 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal betale en bøde på 40.000 kr.
 
Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Frederikshavn

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
 
Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at nedtagelsen af rørene skete på den måde, som fremgår af anklageskriftet. Det skyldtes imidlertid, at den tilsynsførende ingeniør havde sagt til dem, at de kunne røre ved alle rørene bortset fra 2 rør, som den tilsynsførende ingeniør havde udpeget.
 
T forklarede endvidere, at han er indehaver af et VVS -firma. Han fik VVS-entreprisen i forbindelse med en ombygning af skolen A. Nedrivningen af rørene var et ekstraarbejde i forhold til entreprisen. Arbejdet skulle laves i vinterferien. Den tilsynsførende ingeniør, vidne 1, havde peget på nogle rør i en elevatorskakt, som de ikke måtte røre, idet rørene var asbestholdige. Vidne 1 sagde til dem, at de skulle påbegynde nedrivningen af de øvrige rør mandag morgen den 18. februar 2002. Deres arbejde var det første, der skulle laves, inden de andre håndværkere kunne komme til og det hele skulle laves i vinterferien. De rykkede rørene ned mandag. Tirsdag modtog han et brev fra vidne 1. Af brevet fremgik, at de ikke måtte røre ved bøjningerne i rørene, idet de kunne være asbestholdige. Han forstod det først sådan, at vidne 1 hentydede til de bøjninger, som de allerede havde fået påvist. Senere erfarede han, at det drejede sig om alle bøjningerne på rørene også bøjningerne på de rør, som de allerede havde nedtaget. Hvis han havde vidst, at der var asbest i bøjningerne, havde han, ligesom han altid gør i andre tilsvarende tilfælde, kontaktet firma B  og bedt dem at forstå nedrivningen af de rør, som var asbestholdige. I hans firma er de ikke selv i stand til at udføre den slags arbejde. Han var ikke til stede, da vidne 1 udtog prøver af rørene. Vidne 1 havde bare peget på bøjningerne på de 2 rør, som de ikke måtte røre. Det var 2 røde rør. Han var ikke bekendt med, at vidne 1 havde taget prøver af de øvrige rør. På byggemødet den 14. februar 2002 fik han at vide, at de skulle starte i uge 8 mandag morgen. Han mener, at vidne 1 forinden byggemødet den 14. februar 2002 havde vist ham de 2 rør, som de ikke måtte røre. Han foretog ikke en selvstændig vurdering af, om rørene kunne være asbestholdige. Sagen her har lært ham, at han fremover altid skal forlange, at bygherren fremlægger prøver, inden arbejdet påbegyndes. Han mener, at det er bygherrens/tilsynets opgave at undersøge, om der er asbestholdige rør, ihvertfald når der er tale om større entrepriser.
 
Spurgt af forsvaren forklarer han, at de selv i de tilfælde, hvor der er tale om et ganske lille arbejde, f.eks. arbejde for en privat person, beder firma B om at udtage prøverne. På byggemødet den 14. februar 2002 blev der intet nævnt om, at der kunne være asbest i andre rør, end de røde rør. Brevet af 18. februar 2002 fra idne 1 fik han først efter, de fleste af rørene var nedtaget. Han modtog brevet pr. post. Han modtog ikke brevet pr. fax. Han er i tvivl om, hvorvidt han modtog brevet tirsdag eller onsdag. Straks han modtog brevet, blev de resterende bøjninger nedtaget af firma B. I perioden fra han modtog brevet og indtil arbejdstilsynet den 21. februar 2002 aflagde besøg tog de ingen bøjninger ned. I tilfælde, hvor der er tale om asbestholdige bøjninger, beder han firma B om at nedtage bøjningerne og han fakturerer udgiften hertil til bygherren. Han beregner sig en fortjeneste af denne viderefakturering. Han driver sit firma i personligt regi.
 
Vidne 1 fremstod som vidne. På baggrund af tiltaltes forklaring gjorde retten vidnet bekendt med reglerne om vidnefritagelse efter retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Retten tilbød vidnet at drøfte spørgsmålet med en advokat.
 
Vidnet ønskede at drøfte spørgsmålet med en advokat og sagen blev udsat herpå.
 
Anklagemyndigheden og forsvareren frafaldt vidnet fra Arbejdstilsynet.
 
Sagen udsat.

Fortsat udskrift af retsbogen for retten i Frederikshavn

Vidne 1 var mødt og oplyste, at han, der under sidste retsmøde blev vejledt om reglerne om vidnefritagelse, ikke har indvendinger mod at afgive vidneforklaring. Vidnet forklarede behørigt formanet, at han er ansat i firma C som ingeniør. Totalrådgiverne på projektet vedrørende skolen A var arkitektfirmaet D. Hans firma fik af arkitektfirmaet nogle opgaver, som de skulle løse for arkitektfirmaet. De havde således bl.a. fagtilsynet. Den aktuelle sag drejer sig om en elevatorskakt, der skulle nedrives. I skakten løb nogle ældre rør, som der højst sandsynligt var asbest i. T skulle desuden nedtage nogle rør i kælderen, som der formentlig også var asbest i. Dette havde han og T talt om også inden byggemødet den 14. februar 2002. De havde bl.a. stået sammen og set på de røde rør og var blevet enige om, at der i hvert fald var asbest i disse rør. Under mødet den 14. februar 2002 talte de igen om asbesten og han sagde til T, at han ville udtage prøver både af bøjninger og af de lige stykker og at T ikke måtte nedtage nogen af rørene før resultatet af prøverne forelå. Han mener, at også T’s montør var til stede på byggemødet den 14. februar 2002. Han tog en prøve af en bøjning på det røde rør i elevatorskakten og af et lige stykke af et rør i kælderen. Det er ganske normalt for bøjninger i rør fra denne periode, at de er beklædt med asbestholdigt materiale. Det er ikke altid, at de lige stykker er det. Det er imidlertid almindeligt fast praksis, at der skal udtages prøver af både lige stykker og af bøjninger, inden et arbejde påbegyndes. Han sendte prøverne af sted torsdag. Resultatet kom fredag den 15. februar 2002, men han så det først mandag morgen. Han lavede straks et tilsynsnotat, som han sendte til T med det samme. Han mener også, at han faxede det til T, idet han var klar over, at arbejdet først kunne påbegyndes, når T havde resultatet og at der var tale om noget arbejde, som hastede. I firmaet gemmer de ikke kvitteringer for meddelelser pr. fax. Han har aldrig sagt til T, at denne måtte gå i gang med nedrivning af rørene om mandagen. Han har netop sagt til T, at denne ikke måtte gå i gang, før resultatet af prøverne forelå. Både han og T vidste, at der højst sandsynligt ville være asbest i alle bøjninger. Han var klar over, at nedrivningen skulle finde sted i vinterferien i uge 8, men han vidste ikke, at T gik i gang om mandagen. Det er ikke ham, der har skrevet referatet fra byggemødet den 14. februar 2002.
 
Spurgt af forsvaren forklarer han, at der var ca. 15 håndværkere/entreprenører involveret i entreprisen. Hans firma fungerede som tidligere nævnt som fagtilsyn. Koordinering af arbejdet foretages af byggelederne, som er arkitektfirmaet D. Det er oftest ham, der udtager prøverne, men det sker også, at entreprenøren selv gør det. Han er enig i, at der burde have stået noget i byggereferatet om, at der var udtaget prøver. Der er imidlertid stor forskel på byggereferaterne alt efter, om det er en arkitekt, der har skrevet det, eller om det er fagtilsynet, der har skrevet det. Han har ikke sagt til T, at han måtte nedtage alle andre rør end de røde rør. Han tog netop også en prøve af de lige rør og det er klart, at når der udtages en prøve, må et arbejde ikke påbegyndes før resultatet foreligger. I uge 8 talte han først med T om torsdagen, hvor der blev ringet til ham på det kursus, hvori han deltog, om at arbejdstilsynet var på besøg. Han fik oplyst, at arbejdstilsynet havde påtalt, at der var asbestforurening. Varmerørerne var malet røde og vandrørene blå. Det er bøjninger, der er farlige og i og med rørene er fra samme periode, er det fuldstændig uden betydning, om der er tale om vandrør eller varmerør, der vil højst sandsynligt være asbest i alle bøjninger. Han er 100 % sikker på, at han har sagt til T, at denne ikke måtte påbegynde nedrivningen, før resultatet af prøverne forelå.
 
Tiltalte T forklarer supplerende, at han slet ikke var klar over, at der var blevet udtaget prøver af rørene. Han modtog ingen fax fra vidne 1. Han fik af vidne 1 at vide, at de ikke måtte røre ved de røde rør, fordi der var store chancer for, at der var asbest i disse rør. De talte ikke om de andre rør og han gik derfor ud fra, at det var fordi, at disse rør var ok. Arkitekten havde sagt til dem, at de skulle gå i gang mandag morgen. Det fik alle håndværkerne at vide til byggemødet den 14. februar 2002.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
 
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 
Tiltalte og vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
 
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke var til stede, da nedbrydningen fandt sted. Han havde kun talt med vidne 1 om de røde varmerør. De havde ikke talt om de blå vandrør. Vidne 1 havde ikke sagt, at han ikke måtte nedtage nogen rør, før svaret på de udtagne prøver forelå. Han var godt klar over, at der var taget prøver af de røde rør, men han havde ikke fået at vide, at der også var taget prøver af de blå rør. Et stykke tid i forvejen havde han fået at vide, at der var asbest i rør på loftet, som han også havde skullet fjerne, og da havde han fået firma B til at fjerne rørene. Disse rør var ikke malet, men de havde forbindelse til de røde rør i kælderen. Han havde ikke mistanke om, at der kunne være asbest i de blå rør.
 
Da han afgav tilbud på VVS-entreprisen havde han medtaget udgifter til fjernelse af asbestholdige materialer. Det blev senere trukket ud og arbejdet udført efter regning.
 
Vidne 1 har supplerende forklaret, at der blev talt om nedbrydning i et bestemt område ved elevatorskakten på byggemødet den 14. februar. Byggelederen bad vidnet udtage prøver fra rørene i kælderen. Han bad laboratoriet behandle prøverne som en hastesag. Han var godt klar over, at rørene skulle fjernes i uge 8, men han var ikke klar over, at tiltalte ville starte om mandagen. Han ringede ikke til tiltalte om mandagen, fordi han havde sagt, at tiltalte ikke måtte gå i gang, før analyseresultatet forelå. I udbudsmaterialet vedrørende VVS-entreprisen havde der stået, at man skulle regne med fjernelse af asbestholdige isoleringsmateriale ved rørbøjningerne, fordi bygherrerrådgiveren i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale havde fået konstateret, at der var asbest ved nogle af rørbøjningerne. Ombygningen og renoveringen af skolen var startet et stykke tid før februar 2002.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte var ansvarlig for, at arbejdsmiljølovgivningen blev overholdt under udførelsen af VVS-entreprisen.
 
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte var bekendt med, at der havde været asbest i nogle af skolens rørbøjninger, og at han - i hvert fald - ikke sikrede sig, at der ikke var asbest i de bøjninger, der er omfattet af tiltalen, inden nedtagningen blev foretaget. Det tiltrædes herefter og efter det i øvrigt foreliggende, at tiltalte har handlet uagtsomt og er fundet skyldig som sket.
 
Bøden er passende fastsat.
 
Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.