Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Sikkerhedsudstyr

Vestre Landsrets dom afsagt den 10. maj 2004 af 7. afdeling i ankesag nr. S-0248-04

Udskrift af dombogen for retten i Hjørring

Dom afsagt den 27. oktober 2003 - SS 841/03
 
Anklagemyndigheden mod T A/S
 
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
 
1.
lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelsens § 4 og § 9, stk. 2 ved den 12. november 2002 på virksomhedens adresse i drejeværkstedet som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at der blev anvendt et teknisk hjælpemiddel i form af et CNC-styret bearbejdningscenter af mærket OKUMA (internt maskinnummer AO 326) uden at denne anvendelse kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at beskyttelsesudstyr ikke blev anvendt efter hensigten og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, idet den i selskabet ansatte operatør B i det automatisk styrede bearbejdningscenter foretog boring i flanger, medens maskinen kørte i automatisk drift på trods af, at begge frontlåger ind til det farlige maskineri kunne åbnes under driften,
 
2.
lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer, § 82, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 jf. § 86 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelsens § 4 og § 9, stk. 2 ved den 5. december 2002 på virksomhedens adresse i drejeværkstedet som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at der blev anvendt et teknisk hjælpemiddel i form af en CNC-styret drejebænk af mærket OKUMA (internt maskinnummer 121) uden at denne anvendelse kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at beskyttelsesudstyr ikke blev anvendt efter hensigten og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, idet den i selskabet ansatte operatør C på den automatisk styrede drejebænk udførte gevind på cylindertop, medens drejebænken kørte i automatisk drift på trods af, at personsikkerhedskontakten var defekt, således at frontlågen ind til det farlige maskineri kunne åbnes under driften, hvilket tillige var en overtrædelse af Arbejdstilsynets skriftlige påbud af den 18. november 2002 om tilsvarende forhold (sagens forhold 1),
 
3.
lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer, § 82, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 86 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelsens § 4 og § 9, stk. 2 ved den 9. januar 2003 på virksomhedens adresse i drejeværkstedet som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at der blev anvendt et teknisk hjælpemiddel i form af en CNC-styret drejebænk af mærket OKUMA (internt maskinnummer 121) uden at denne anvendelse kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at beskyttelsesudstyr ikke blev anvendt efter hensigten og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, idet den i selskabet ansatte operatør D på den automatisk styrede drejebænk udførte øre til stempelstang, medens drejebænken kørte i automatisk drift på trods af, at personsikkerhedskontakten var sat ud af drift, således at frontlågen ind til det farlige maskineri kunne åbnes under driften, hvilket tillige var en overtrædelse af Arbejdstilsynets skriftlige påbud af den 18. november 2002 samt den 11. december 2002 om tilsvarende forhold (sagens forhold 1 og 2).
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 70.000 kr.
 
Det tiltalte selskab har erkendt forholdene, men har henvist til, at der er formildende omstændigheder i sagen.
 
Der er under sagen afgivet forklaring af direktør A og vidneforklaring af tilsynsførende vidne 1, Arbejdstilsynet.
 
Forklaringerne er gengivet i retsbogen. 

Rettens bemærkninger:

Ved tiltaltes erkendelse og det iøvrigt oplyste finder retten det bevist, at tiltalte i 3 tilfælde har anvendt maskiner uden at dette kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorved de i anklageskriftet anførte bestemmelser er overtrådt, bortset fra arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 2, der ikke ses overtrådt.
 
Retten finder ikke, at tiltalte har overtrådt arbejdstilsynets påbud. Påbuddet af 18. november 2002 er blevet efterkommet og vedrører ikke den i forhold 2 og 3 omhandlede maskine. Påbuddet af 11. december 2002 indeholder ikke specificerede anvisninger på, hvilke arbejder, der skal udføres, og tiltalte har udført arbejder til opfyldelse af de i påbuddet anførte krav og har indberettet hvilke arbejder, der er udført.
 
På den anden side finder retten ikke, at det af direktør A anførte kan føre til en nedsættelse af den sædvanlige bøde.
 
Bøden fastsættes herefter til 60.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1 jf. § 86 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelsens § 4 og § 9, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 60.000 kr.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. 

Udskrift af retsbogen for retten i Hjørring

For det tiltalte selskab mødte direktør A.
 
Den mødende blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
 
Anklageskriftet blev læst op, hvorunder anklageren oplyste, at "jf. stk. 3, nr. 1" udgår i forhold 1 - 3. I forhold 1 udgår tillige "hvorved der blev fremkaldt fare for, at operatøren under betjeningen kunne komme i berøring med farlige maskindele og herved komme til skade". I forhold 2 og 3 ændres "hvorved der blev fremkaldt fare for, at operatøren under betjeningen kunne komme i berøring med farlige maskindele og herved komme til skade, ligesom arbejdet skete på trods af, at Arbejdstilsynet skriftligt" og "afgav påbud" til "hvilket tillige var en overtrædelse af Arbejdstilsynets skriftlige påbud af". Bødepåstanden blev ændret til 70.000 kr.
 
Den mødende oplyste, at selskabet har eksisteret i 30 år og ikke har haft en arbejdsskade i den periode. Maskinerne er leveret uden sikkerhedsudstyr. Påkrav om sikkerhedsudstyr er senere kommet. Medarbejderen putter et emne ind i maskinen og står et andet sted, når maskinen kører.
 
Den mødende oplyste, at forholdene ikke benægtes, men der er formildende omstændigheder i sagen.
 
Den mødende forklarede, at han er administrerende direktør i virksomheden. Virksomheden laver hydrauliske cylindre indenfor alle steder, hvor hydrauliske cylindre indgår, blandt andet off shore. Virksomheden har små 100 ansatte. Maskinen i forhold 1 er et maskincenter, hvor man putter emner ind, går fra maskiner og lukker sikkerhedsdøre, hvorefter maskinen bearbejder emnerne, mens der sprøjter vand over. Medarbejderen er ikke i nærheden af maskinen, når den kører. Medarbejderen vil ved tvang kunne åbne døren, men han vil blive overskyllet af køre- og smørevæsker. Han vil få vand ind over sig, hvis han åbner døren. Medarbejderen har ikke været udsat for fare, og vil ikke praktisk kunne komme afsted med det. Maskinen stammer fra 1984 og er leveret uden sikkerhedsanordninger, idet der ikke var krav om sikkerhedsanordninger på dette tidspunkt. Virksomheden har på et eller andet tidspunkt fået meddelelse om sikkerhedskrav, men har ikke været opmærksomme herpå. Han talte ikke med Arbejdstilsynet, da de var på virksomheden, men han fik at vide, at der var udstedt et påbud. De fik et skema, der skulle udfyldes, og det blev gjort med det samme. Skemaet blev sendt ind den 19. november (bilag 3), og der stod i skemaet, at forholdet nu var bragt i orden.
 
Om forhold 2 forklarede den mødende, at der var tale om samme type maskine, nemlig en automatisk drejebænk. Medarbejderen putter et emne ind, går væk og lukker maskinen, emnet bliver skyllet over med vand, og når emnet er færdigt, åbnes porten igen. Det er korrekt, at personsikkerhedskontakten var defekt. Man havde ikke fra virksomhedens side opdaget det, før Arbejdstilsynet kom til stede. Efter det første påbud gik de alle maskinerne efter. Denne maskine var også fra 1984 og havde ikke oprindeligt sikkerhedsudstyr. Der var sikkerhedsudstyr monteret på denne maskine, men de havde ikke opdaget, at kontakten var defekt. Kontakten var ikke defekt, da de gik alle maskinerne igennem. Opstillerne bruger nøglen, for at stille maskinen om. I opstillingsfasen er man inde i maskinen, når den kører, så det er opstilleren, der styrer det med nøglerne. Han ved ikke, hvornår låsen er gået i stykker. Mekanismerne tjekkes ikke dagligt. Det var Arbejdstilsynets repræsentant, der gjorde virksomheden opmærksom på, at kontakten ikke virkede. Der blev udstedt et påbud. Nøglerne må gerne sidde i maskinen, men den skal være låst. På virksomheden er der blevet lavet en aftale om, at nøglerne skulle tages ud af maskinen og være i et aflåst skab. Operatøren bruger ikke på nogen måde nøglen. I forbindelse med problemerne opfordrede han Arbejdstilsynet til at gennemgå alle maskinerne for at afhjælpe eventuelle problemer, men det ville Arbejdstilsynet ikke. De fik så BST til at gennemgå alle maskiner og de gør meget for at der ikke skal være noget at pege fingre ad. BST blev kontaktet efter det andet besøg fra Arbejdstilsynet, men BST kom først efter det tredie besøg fra Arbejdstilsynet. Skemaet (bilag 4) blev sendt til Arbejdstilsynet den 17. december 2002.
 
Om forhold 3 forklarede den mødende, at Arbejdstilsynet kom igen den 9. januar 2003. Det blev konstateret, at låsen var lavet, men nøglen sad i låsen, så medarbejderen reelt kunne åbne låsen. Den 17. december lavede de reglerne, den 19. december gik de på juleferie, og de startede op igen den 6. januar. Der var tale om en ny arbejdsrutine, og Arbejdstilsynet kom igen allerede efter 3 arbejdsdage. Maskinen var lige stillet op, og medarbejderen, som var ny ved maskinen, vendte sig for at gå på toilettet. Han syntes ikke det er fair, at de ikke har fået mere end 3 arbejdsdage til at få den nye regel ud til 80 medarbejdere. Medarbejderen kan ikke stå der, hvis døren åbnes. Bøden er urimelig i forhold til virksomhedens størrelse.
 
Vidne 1, tilsynsførende hos Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
 
Vidnet forklarede, at han har været på besøg hos T A/S de 3 gange, der er omtalt i anklageskriftet. Første besøg var for at niveauplacere virksomheden. Den 12. november så han en maskine i drejeværkstedet. En medarbejder var ved at bore i flanger, og der var mulighed for at åbne lågerne, ligesom der kunne åbnes på enden af maskinen. Maskinen skal stoppe, når man åbner lågerne. Han kontrollerede ikke, hvor svært det var at åbne lågerne. Det er rigtigt, at der er vand i maskinen. Andre steder har han mange gange set, at nogle åbner lågen lidt og kigger ind. Han gav et straks-påbud og talte med nogle medarbejdere. Han afleverede en besøgsmeddelelse og skrev et påbud til virksomheden. Tilbagemeldingsblanketten er bagsiden af påbuddet. Han valgte at lave et kontrolbesøg på virksomheden den 15. december 2002 og fandt maskinen i orden. Han blev dog opmærksom på, at en anden maskine også kunne åbnes under automatisk drift. Han gav derfor et nyt straks-påbud. Der var personsikkerhedskontakt på denne maskine, men den virkede ikke. Der blev også meldt tilbage på dette påbud.
 
Vidnet forklarede videre, at han kommenterede tilbagemeldingen, fordi nøglen ikke må bruges under automatisk drift. Han var på stedet 9. januar for at kontrollere forhold 2, og han bemærkede da, at nøglen sad i, og at maskinen kunne åbnes under automatisk drift. Han drøftede forholdet med operatøren. Når nøglen står på "til" virker personsikkerhedskontakterne ikke, og lågen kan da åbnes under automatisk drift. Havde nøglen stået i den anden position, havde forholdet været i orden. Der var ingen fejl ved maskinen, men der var fejl i betjeningen, idet opstilleren havde sat maskinen i "til-position" og var gået derfra. Hvis man skal ind i maskinen under drift, kan man anvende en "dødmandsknap" i stedet for at anvende nøgle.
 
Direktør A oplyste, at maskinen var teknisk i orden. Han har hos Arbejdstilsynet spurgt, om den type fejl på en tilsvarende maskine har givet anledning til en ulykke, og han har fået at vide, at det ikke er sket.
 
Juristen fra Arbejdstilsynet oplyste, at hvis der er overhængende, betydelig fare, jf. § 77, skal påbuddet enten efterkommes straks eller der kan gives en frist.
 
Vidne 1 oplyste supplerende, at han har tilsendt vejledninger til virksomheden i 2001.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsrets 7. afdeling

Tiltalte, T A/S, har principalt påstået strafbortfald, subsidiært formildelse af bødestraffen.
 
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 
Det tiltalte selskab har under domsforhandlingen i landsretten været repræsenteret af direktør A.
 
Der er for landsretten afgivet forklaring af direktør A, der i det væsentlige har forklaret som i 1. instans. Han har supplerende forklaret, at maskinerne var af anerkendte mærker, som der ikke er problemer med. Der er ikke foretaget konstruktive indgreb i maskinerne. Arbejdstilsynet havde mange gange tidligere været på besøg i virksomheden og set maskinerne. Det er normal praksis, at en montør passer 3 maskiner på en gang. Der er aldrig nogen medarbejder, der har åbnet dørene, mens maskinerne er i drift. Maskinen i forhold 2 virker på samme måde som i forhold 1. Den defekte kontakt blev straks repareret. Virksomheden indførte efter Arbejdstilsynets andet besøg den procedure, at nøglen under drift skulle tages ud af låsen og placeres i et nøgleskab. I forhold 3 er der alene tale om, at nøglen under drift stod i en forkert stilling, således at dørene ikke var låst. Det var en medarbejder, der normalt arbejder et andet sted, der betjente maskinen den 9. januar 2003, og han var derfor ikke bekendt med, at nøglen skulle tages ud af låsen. Virksomheden lægger meget vægt på sikkerhedsspørgsmål, og virksomheden er certificeret.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Den tiltalte virksomhed er i overensstemmelse med sin egen erkendelse fundet skyldig i i 3 tilfælde at have overtrådt bestemmelser i arbejdsmiljøloven. Straffen for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven er en bøde på 20.000 kr. Der er i denne sag tale om 3 selvstændige overtrædelser begået på 3 forskellige tidspunkter, og der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde strafbortfald eller nedsættelse af bødestraffen. Det tiltrædes derfor, at straffen som sket er fastsat til en bøde på 60.000 kr.
 
Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.