Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Jordudgravning

Østre Landsrets dom afsagt den 20. januar 2004 af 11. afdeling i ankesag nr. S-1573-03

Udskrift af dombogen for retten i Slagelse

Dom afsagt den 15. april 2003 - SS 348/03

Anklagemyndigheden mod T1 v/direktør A

T1 v/direktør A er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 83, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 38, samt jf. bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 2, jf. § 17 og § 18, stk. 1, ved at der den 21. november 2001 på byggepladsen B af en af virksomhedens ansatte, vidne 2, blev arbejdet med kloakering, uden at arbejdet var planlagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og uden at det var sikret, at udgravningen, hvor vidne 2 arbejdede med nedlægning af plastrør på forsvarlig måde var sikret mod sammenstyrtning, idet udgravningen hverken var udført med passende skråningsanlæg eller ved brug af afstivning, således at vidne 2 udførte arbejdet i udgravningen i mere end 1,8 meters dybde, med en bredde på 60 cm udført med lodrette sider og en længde på ca. 10 meter, hvilket medførte, at vidne 2 blev dækket af jord til halsen, da der indtraf et jordskred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde stor 45.000 kr.

Tiltalte har ikke villet bestride, at arbejdet blev udført uden, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men har nægtet, at være ansvarlig herfor.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1 og vidne 2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt fotos af arbejdspladsen.

Rettens bemærkninger:

Det må efter forklaringerne lægges til grund, at den af tiltalte lønnede medarbejder vidne 2 udførte arbejde, der i sin helhed var tilrettelagt og ledet af vidne 1, der har erkendt ansvar efter arbejdsmiljølovens § 82 stk. 1 nr. 1, og at tiltalte direktør A var uden indflydelse på forholdene på arbejdsstedet, hvorfor han i den konkrete situation ikke kan betragtes som arbejdsgiver, da alle dermed forbundne beføjelser var overgivet til vidne 1. Herefter findes det objektive ansvar efter arbejdsmiljølovens § 83 ikke at kunne pålægges tiltalte, der vil være at frifinde.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 v/direktør A frifindes.

Sagens omkostninger udredes af statskassen.

Udskrift af retsbogen for retten i Slagelse

Anklagemyndigheden mod

1) T1 v/direktør A,

2) T2 v/vidne 1

Anklagemyndigheden bemærker, at medtiltalte vidne 1, der møder ved advokat inden retsmødet har tilkendegivet, at han erkender sig skyldig og ønsker sagen afgjort ved bødevedtagelse.

Efter dommerens tilkendegivelse vedtog tiltalte vidne 1 med anklagerens samtykke at betale en bøde på 45.000 kr. og sagens omkostninger for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 6, jf. § 38, samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1. jf. § 17 og  § 18, stk. 1.

Dommeren fastsatte forvandlingsstraffen til fængsel i 20 dage.

Vidne 1 fratrådte herefter med henblik på eventuel afgivelse af vidneforklaring. Tiltalte T1 v/direktør A, der erklærer, at han er eneindehaver af firmaet.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet vedrørende direktør A blev oplæst og denne erklærer, at han ikke vil bestride, at arbejdet blev udført uden, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men han mener ikke, at det er hans ansvar, idet han, der er kloakmester med autorisation, af og til udfører arbejde for vidne 1, forstået på den måde, at en af hans medarbejdere arbejder under vidne 1’s instruktion. Det var tilfældet den 21. november. Vidne 1 havde som hovedentreprenør en arbejdsopgave, hvor der skulle nedlægges nogle kloakrør. Han ville selv udføre gravearbejdet og tiltaltes medarbejder vidne 2 skulle alene stå for nedlægningen af rørene. Arbejdet vidne 2 udførte skete på timelønsbasis, hvorfor tiltalte ikke havde nogen interesse i, at arbejdet blev udført hurtigere og at der blev sparet på sikkerheden. Inden opgaven blev påbegyndt, var tiltalte på pladsen for at aftale og planlægge arbejdet sammen med vidne 1, men under selve gravearbejdet og nedlægningen af rørene var han ikke til stede. Han har efterfølgende været der og konstateret, at nedstyrtningen formentlig er sket et sted, hvor der tidligere havde været nedlagt et lerdræn, hvilket betyder, at der er ekstra risiko for udskridning og sammenstyrtning, når jorden ikke er "jomfruelig".

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarer, at han som hovedentreprenør udførte arbejde med bygning af en hal på byggepladsen B. Det kloakarbejde, der krævede autorisation skulle direktør A stå for. En af hans medarbejdere vidne 2 var på pladsen den 21. november, hvor de skulle lægge kloakrør. På det tidspunkt havde de arbejdet en lille uges tid på stedet. Direktør A havde inden arbejdet blev påbegyndt været på pladsen og direktør A havde muligvis været der en enkelt gang under arbejdet. Den pågældende dag skulle de nedlægge kloakrør, der skulle føres til en brønd, der lå i en dybde af måske 2 1/2 meter. Starten på kloakledningen lå ikke så dybt. Vidnet og vidne 2 skiftedes til at grave og til at nedlægge rør i renden. Umiddelbart inden middagspausen havde vidnet renset et stykke op og efter pausen gik vidne 2 ned i renden for at lægge rør, mens vidnet sad på gravemaskinen. Han så heldigvis, at jorden begyndte at skride, så han nåede at råbe til vidne 2 så denne fik rejst sig op inden jorden skred ned over ham. Vidne 2 blev dækket til et stykke over brystet. Vidnet tilkaldte hjælp og fik tilkaldt ambulance og han og andre, der arbejdede på stedet, fik gravet vidne 2 fri, dels med håndkraft, dels med maskine. Det var vidnet, der havde instruktionsbeføjelsen overfor vidne 2 under arbejdet. Betalingen skete til direktør A efter anvendte timer. Lønnen til vidne 2 blev udbetalt af direktør A.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarer, at han har været ansat hos direktør A i knap 4 år. Han er oprindeligt uddannet rørsmed, men har efterfølgende arbejdet som specialarbejder. Direktør A’s firma var et sted, hvor der blev lavet lidt af hvert. På et tidspunkt blev han lejet ud til at lægge rørene til noget kloakarbejde som vidne 1 havde. Inden han påbegyndte arbejdet var direktør A ude på pladsen. Han og vidne 1 aftalte at lave en tegning, idet en sådan ikke forelå, for at sende den til kommunen. Der blev ikke talt om, hvordan gravearbejdet skulle udføres og han husker ikke, om direktør A efter det tidspunkt var på pladsen. Efter ca. en uges arbejde var de næsten færdige og den 21. november mødte han til sædvanlig  tid. Det var en god dag, hvor de arbejdede for at tilslutte et kloakrør til en allerede nedsat brønd, der lå i en dybde på 2,7 m. Vidne 1 sad i gravemaskinen og de manglede ca. 10 meter. Vidnet gik nede i renden, der var ca. skulderbred i en dybde på omkring 2 1/2 meter. Han tænkte ikke specifikt over, at det var farligt, men husker, at han bar hjelm af hensyn til sten, der kunne falde ned. Umiddelbart over middag lå han på knæ i renden for at presse 2 rørstykker sammen. Han hørte, at der blev råbt pas på. Han ville rejse sig og nåede næsten op, men havde stadig bøjede knæ, da han blev ramt af nedstyrtet jord og holdt fast. Han havde brystkassen mod den ene side i udgravningen og jorden kom fra den modsatte side og pressede sig rundt om ham. Efter kort tid blev han følelsesløs i benene. Det tog 1/2 ‑ 3/4 time før han blev gravet fri. I den tid gjorde han sig forskellige overvejelser om, hvor beskadiget han var blevet. Han blev kørt på skadestue, hvor han efter nogen tid fik følelsen i benene tilbage og blev udskrevet, men han har efterfølgende været sygemeldt og har som følge af ulykken fået 2 diskusprolabser, som kun kan opereres med stor risiko for, at han mister førligheden. Han er stadig sygemeldt. Han havde efter et par måneder prøvet at genoptage arbejdet hos direktør A, men det gjorde han kun i en periode på knap 3 uger. Der var ikke på pladsen noget materiel til afstivning af renden, men det havde været muligt at grave med anlæg, idet der var plads til, at siderne kunne have haft hældning. Der blev ikke talt om afstivning af renden og der blev heller ikke talt om, hvorledes gravearbejdet skulle udføres.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet og påstod tiltalte direktør A idømt en bøde på 45.000 kr., svarende til den bøde som vidne 1 har vedtaget.

Tiltalte erkender at der kan være objektivt ansvar, men da han ikke har udvist egentlig skyld, bør en eventuel bøde for hans vedkommende være mindre end bøden til vidne 1, der efter sin egen forklaring, har påtaget sig instruktionsbeføjelsen og tilrettelæggelsen af arbejdet.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden mod T1 v/direktør A.

Slagelse Rets dom af 15. april 2003 (SS 348/03) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der tilføjes § 82, stk. 1, nr. 1, i arbejdsmiljøloven.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt en bøde på 45.000 kr.

T1 v/direktør A har påstået stadfæstelse, subsidiært at der idømmes en mindre bøde end påstået.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør A og vidnerne vidne 1 og vidne 2. Herom henvises til retsbogen.

Landsrettens bemærkninger:

Det findes godtgjort, at det omhandlede gravearbejde blev udført i strid med bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 38, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 17 og § 18, stk. 1.

Det må lægges til grund, at direktør A, der var eneindehaver af T1, var autoriseret kloakmester, og at det kloakarbejde, der blev udført som beskrevet i anklageskriftet, alene kunne foretages af en autoriseret kloakmester, jf. § 5 i lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand‑ og afløbsledninger.

Det må videre lægges til grund, at kloakarbejdet efter aftale mellem tiltalte og vidne 1 blev udført af vidne 2, der var ansat i den tiltalte virksomhed, sammen med vidne 1, der var hovedentreprenør, men som ikke havde autorisation som kloakmester.

Den tiltalte virksomhed findes under disse omstændigheder at have være forpligtet til og have haft mulighed for at træffe bestemmelse om, at kloakarbejdet, herunder det gravearbejde, der var forbundet hermed, blev planlagt, tilrettelagt og udført på en måde, der var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Den tiltalte virksomhed findes derfor at være arbejdsgiver i forhold til det kloakarbejde, der er beskrevet i anklageskriftet, hvilket arbejde, som foran anført, blev udført i strid med de i anklageskriftet nævnte bestemmelser samt arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 2. Den tiltalte virksomhed findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ved bødens fastsættelse lægger landsretten vægt på forholdets karakter og grovhed, herunder den fare for liv og helbred, som var forbundet med overtrædelsen.

Bøden fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf.  § 38, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 2, jf. § 17 og § 18, stk. 1, til 45.000 kr.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T1 v/direktør A ændres, således at T1 v/direktør A straffes med en bøde på 45.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.