Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Tagarbejde

Østre Landsrets dom afsagt den 17. december 2004 af 20. afdeling i ankesag nr. S-2631-04

Udskrift af dombogen for retten i Vordingborg

Dom afsagt den 17. juni 2004 - SS 255/2004  

Anklagemyndigheden mod T  

T er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og 2, og § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 589 af den 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf stk. 2, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og § 22, stk. 1, ved den 27. september 2003 på byggepladsen A, ikke at have planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet fuldt forsvarligt, idet en ansat C udførte arbejdet på et tag med en hældning på ca. 20 grader, tagfod ca. 6 meter over det omgivende underlag, ligesom arbejdet fandt sted i ca. 8 meters højde, uden at der var truffet foranstaltninger ved tagfod, der med sikkerhed kunne standse fald af personer, hvilket fremkaldte fare, samt ved den 28. september 2003 samme sted ikke at have planlagt, tilrettelagt, og udført arbejdet fuldt forsvarligt, idet to ansatte, ansatte C og ansatte D udførte arbejde på et tag med en hældning på ca. 20 grader, tagfod ca. 6 meter over det omgivende underlag, ligesom arbejdet fandt sted i mellem 7 og 8 meters højde, uden at der var truffet foranstaltninger, der med sikkerhed kunne standse fald af personer ved tagfod og gavl, hvilket fremkaldte fare.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af bøde på kr. 50.000.
 
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
 
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1.
 
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
 
Der har været fremlagt fotos fra arbejdsstedet.

Rettens bemærkninger:

Efter tiltaltes forklaring og vidne 1’s vidneforklaring må det lægges til grund, at det arbejde, som tiltaltes virksomhed udførte på byggepladsen A, blev udført som beskrevet i anklageskriftet. Det må lægges til grund, at tiltalte havde bemyndiget vidne 1 til som arbejdsleder at ansætte personale til udførelse af arbejdet, og at vidne 1 kunne ansætte personer uden tilknytning til tiltaltes virksomhed.
 
Det må desuden lægges til grund, at tiltalte inden arbejdets påbegyndelse instruerede vidne 1 i, hvordan arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt korrekt, herunder hvordan sikkerhedsudstyret skulle anvendes.
 
Retten finder ikke, at tiltalte ved den nævnte instruktion har gjort, hvad der var ham muligt for at sikre, at arbejdet blev udført fuldt forsvarligt. Retten har tillagt det skærpende betydning, at tiltalte havde bemyndiget en anden til at foretage ansættelser uden at sikre sig, at de personer, der blev ansat i hans virksomhed, modtog behørig instruktion i, hvordan arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt korrekt og fik indskærpet, at sikkerhedsudstyret skulle anvendes. Det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.
 
Under hensyn til den foreliggende fare, og idet de sikkerhedsmæssige forhold ikke blev bragt i orden, selvom Arbejdstilsynet påtalte disse ved tilsynsbesøg den 27. september 2003, findes straffen at skulle fastsættes til en bøde på kr. 50.000, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og 2, og § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 589 af den 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og § 22, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal betale en bøde på kr. 50.000.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. 

Udskrift af retsbogen for retten i Vordingborg

Tiltalte var mødt og bekræftede sit navn og personnummer.
 
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
 
Tiltalte nægtede sig skyldig.
 
Tiltalte forklarede, at han var underentreprenør på en større nedrivningsopgave, der skulle udføres på byggepladsen A. Opgaven bestod i afmontering af tagplader, der efterfølgende skulle borttransporteres. Tiltalte havde en mand, vidne 1, ansat på opgaven. Denne var ansat som leder af tiltalte, og det var meningen, at han skulle ansætte en person yderligere, således at der var to personer på arbejdsopgaven. Almindeligvis udførtes sådant arbejde fra mandag til fredag, og i slutningen af ugen inden arbejdet skulle påbegyndes, instruerede tiltalte vidne 1 i, hvordan arbejdet skulle udføres. Entreprenøren på opgaven havde lejet en lift og sikkerhedsudstyr, som stod til rådighed for tiltalte, og tiltalte forklarede vidne 1, at arbejdet skulle udføres således, at en person skulle stå i liften med enden af den sikkerhedsline, der var fastgjort med sele til personen, der arbejdede på taget. Personen i liften skulle sørge for at fire linen. Derefter skulle tagpladerne tages ned i liften, der skulle sænkes, og tagpladerne skulle løftes af. Tiltalte ville ikke bestride de forhold, der var beskrevet i anklageskriftet, han havde ikke været på arbejdsstedet på tidspunktet. Han var ikke på arbejdsstedet, efter instruktionen blev givet. Om søndagen kom vidne 1 for at aflevere en lastbil, og han oplyste, at arbejdstilsynet havde været på arbejdsstedet 2 gange og påtalt manglende sikkerhed. Vidne 1 havde ansat 2 mand til at udføre arbejdet, ansatte C og ansatte D. Tiltalte kendte ikke de pågældende, men vidne 1 var bemyndiget til i sit arbejde som arbejdsleder at ansætte dem, han mente var egnede til at udføre jobbet. Entreprisesummen på opgaven var 24.000 kr., og tiltalte havde afsat 18.000 kr. til aflønning af 2 mand. Tiltalte havde ikke modtaget skattekort fra ansatte C og ansatte D. Han havde heller ikke aflønnet de pågældende for arbejdet, men havde udbetalt hele lønsummen til vidne 1.
 
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
 
Vidnet forklarede, at han var ansat hos T indtil slutningen af 2003. Han havde været ansat i 4 år afbrudt af arbejdsfri perioder. Han var ansat som formand og stod for gennemførelse af diverse arbejdsopgaver. Han var således også ansat som formand i forbindelse med den i anklageskriftet beskrevne opgave. Inden arbejdet blev påbegyndt, fik vidnet instruktion fra tiltalte om, hvordan arbejdet skulle udføres, herunder hvordan der skulle anvendes sikkerhedsliner og lift. Der var en lift på pladsen og dertil 2 liner, og tiltalte gjorde meget ud af, at dette udstyr skulle bruges. Vidnet fik af vide, at arbejdet skulle udføres sådan, at personen, der arbejdede på taget, skulle have en tætsiddende line på, der skulle fastgøres til liften. Personen i liften skulle tilsvarende have sikkerhedsline, der også skulle fastgøres til liften. Tagpladerne skulle transporteres ned med liften med en stak af gangen. Det var meningen, at arbejdet skulle påbegyndes om mandagen, men vidnet valgte at udføre arbejdet hen over weekenden for at få mulighed for afspadsering. Vidnet havde ikke mulighed for at skaffe arbejdskraft til opgaven via tiltaltes virksomhed, hvis opgaven skulle udføres i weekenden. I byen mødte han ansatte C og ansatte D, som han ikke kendte i forvejen, men som sagde, at de var i stand til at udføre arbejdet. Vidnet valgte derfor at antage dem til opgaven. Vidnet var ikke til stede på arbejdsstedet, da Arbejdstilsynet aflagde tilsynsbesøg. Vidnet befandt sig generelt på arbejdsstedet under arbejdets udførelse, men forlod stedet enkelte gange, blandt andet for at hente frokost. Vidnet valgte ikke at fortælle tiltalte om Arbejdstilsynets besøg med det samme, da han vidste, at tiltalte ville blive vred. Da han imidlertid ikke kunne lade være med at inddrage tiltalte, orienterede han ham om søndagen, efter at arbejdet var udført. Vidnet aflønnede selv ansatte C og ansatte D, og han havde ikke haft noget med dem at gøre efterfølgende. Vidnet bekræftede, at arbejdet blev udført uden anvendelse af sikkerhedsudstyr. Dette var vidnets beslutning, og den var begrundet i, at det ville tage længere tid at udføre arbejdet, hvis udstyret blev anvendt. Vidnet oplyste, at i de 4 år, at han havde været ansat hos tiltalte, havde virksomheden i øvrigt ikke modtaget påtale fra Arbejdstilsynet.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Vordingborg Rets dom af 17. juni 2004 (SS 255/2004) er anket af T med påstand om frifindelse.
 
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.
 
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han havde 14 dage til at udføre arbejdet i, og at liften var lejet i 10 dage.
 
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte godt kunne finde på at komme ud til et arbejdssted og kontrollere sikkerheden.
 
Der har været dokumenteret en politirapport vedrørende ansatte C’s forklaring til politiet.
 
Det fremgår af ordrebekræftelsen fra firma B, at dette firma stillede en saxlift til rådighed for arbejdet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at der dermed er sket en overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser.
 
Tiltalte har overladt arbejdets udførelse til sin daværende medarbejder vidne 1 og herunder pålagt ham at sørge for, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket ikke er sket. Tiltalte hæfter som arbejdsgiver i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, på objektivt grundlag herfor. Det bemærkes, at det ikke kan føre til andet resultat, at vidne 1 valgte at udføre arbejdet i weekenden.
 
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at bøden er fastsat til 50.000 kr.
 
Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.