Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Saltspreder

Østre Landsrets dom afsagt den 13. februar 2004 af 15. afdeling i ankesag nr. S-3613-03

Udskrift af dombogen for retten i Lyngby

Dom afsagt den 26. september 2003 i sag nr. 8.114/03
 
anklagemyndigheden mod tiltalte T A/S
 
Politimesteren i Lyngby har ved et anklageskrift af 15. januar 2003 rejst tiltale mod T A/S for overtrædelse af
 
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af lovens § 38 og § 45, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 5. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 11, stk. 1,
ved den 2. januar 2002 på adressen A, under arbejde med tømning af saltspreder, ikke at have planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds‑ og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet tømningen foregik ved opstigning i saltsprederen, medens denne var igang, hvorved vidne 1 kom alvorligt til skade, idet han fik det ene ben i transportsneglen med amputation af benet til følge.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
 
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
 
Der er afgivet forklaring af direktør B i det tiltalte selskab samt af vidne 1, vidne 2 og vidne 3.
 
Forklaringerne er gengivet i retsbogen. 

Rettens bemærkninger:

Det fremgår af en entreprisekontrakt af 9. november 1998 mellem Amt C og T A/S, at tiltalte stiller lastbil og mandskab til rådighed. Det er oplyst, at øvrige matriel såsom plove og den i sagen omhandlede saltspreder ejes af amtet og påmonteres lastbilerne i forbindelse med udkald.
 
Det lægges til grund, at saltspreder og saltpåfyldning sker på amtets plads, og at tømning af saltkar ved anvendelse af den såkaldte "hund" efter saltning alene kan ske i nærværelse af en repræsentant fra amtet, således som forklaret af vidne 3.
 
Der er som anført af selskabets direktør intet nævnt i entreprisekontrakten omkring proceduren ved tømning af saltkaret, og det er af tiltalte bestridt, at denne skulle instruere chaufførerne i tømningen.
 
Henset til ovennævnte, og hvor det af den tilskadekommende vidne 1’s forklaring fremgår, at denne ikke fik instruktion af den tilstedeværende repræsentant fra amtet, samt til det oplyste om manglende sikkerhedsnet og dødemandsknap ‑ som nu er monteret ‑ finder retten ikke at tiltalte kan gøres ansvarlig for ulykken. Tiltalte vil derfor være at frifinde.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S frifindes.
 
Sagens omkostninger herunder salær til den beskikkede forsvarer 11.000 kr. + moms betales af Statskassen.

Udskrift af retsbogen for retten i Lyngby

Tiltalte var mødt ved direktør B.
 
Som vidne mødte vidne 3, der blev gjort bekendt med vidnepligt‑ og ansvar.
 
Vidnet forklarede, at han havde til opgave at instruere skadelidte og at dette skete 4‑6 gange op til jul i 2001. Skadelidte blev herunder instrueret i hvordan saltkarret skulle rengøres uden at man kom til skade. Vidnet har ikke instrueret i brugen af "hund", idet dette forudsætter at der er en fra amtet til stede. Vidnet mener at have nævnt dette overfor skadelidte. Saltkarret kan kun tømmes ved brug af hunden. Vidnet har dog en enkelt gang spulet saltkarret, men fik af amtet at vide, at dette måtte han ikke. Vidnet har ikke før ulykken haft behov for at gøre brug af hunden, men har siden benyttet den ved en enkelt lejlighed, hvor der var en person fra amtet til stede. Der er ved brug af hunden nu monteret en dødemandsknap modsat tidligere. I den tid vidnet har kørt med saltkarret har der ikke været påmonteret sikkerhedsnet.
 
Sagen procederedes.
 
Anklageren nedlagde påstand om idømmelse af bøde på ikke under 25.000 kr.
 
Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Lyngby Rets dom af 26. september 2003 (8.114/03) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet.
 
Tiltalte T A/S har påstået frifindelse.
 
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne vidne 1, direktør B, vidne 2 og vidne 3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
 
Den omhandlede saltspreder og den omhandlede "hund' tilhører amtet, og det er amtet som ifølge kontraktmaterialet forestår påfyldning af salt.
 
I det forelagte ‑ i øvrigt meget detaljerede materiale ‑ er omtalt rengøring af saltspredere efter endt spredning. Der er imidlertid intet klart foreskrevet om, hvem der skal udføre en eventuel tømning af sprederen for resterende salt, hvis dette måtte være nødvendigt.
 
Under henvisning hertil samt til de afgivne vidneforklaringer må det anses for tvivlsomt, om det var tiltalte eller amtet, der var ansvarlig for tømningen af sprederen og brugen af den omtalte hund, på saltsprederen, den 2. januar 2002.
 
Med denne begrundelse stadfæster landsretten den indankede dom.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
 
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.