Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Kran

Vestre Landsrets dom afsagt den 20. februar 2003 af 12. afdeling i ankesag nr. S-1118-00

Udskrift af dombogen for retten i Gråsten

Dom afsagt af retten i Gråsten den 11. april 2000 - S.S. 833/99

Anklagemyndigheden mod T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 senest ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og 4

ved den 2. december 1998 på byggepladsen A at have anvendt en mobilkran, mærket Grove GMK 5160, uden at den var opstillet og blev anvendt, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet kranfører vidne 1 foretog løft af et ca. 20 tons tungt betonelement, uden at det var sikret, at underlaget overalt var tilstrækkeligt stabilt i forhold til trykket fra støttebenene, idet to af kranens støtteben var placeret i yderkanten af det område, hvor belægningen var stabil, uden at der var truffet foranstaltninger til sikring af det stabile jordlag mod udskridning i det omkringliggende område med blød jord, hvilket bevirkede, at underlaget gav efter, og støttebenene sank i, hvorved kranen væltede med materiel skade og overhængende fare for personskade til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør B og vidneforklaring af vidne 1, vidne 2 og vidne 3.

Direktør B har forklaret, at han er medindehaver af T A/S. Han har drevet virksomhed siden 1972. Firmaet har ikke tidligere haft uheld af denne karakter. Der er ikke tidligere rejst tiltale mod firmaet, ligesom Arbejdstilsynet ikke tidligere har udstedt påbud over for firmaet. Han har ikke krancertifikat. Virksomheden driver vognmandsvirksomhed med specialkraner. Virksomheden råder over 7 kraner. Der er 40 ansatte. Arbejdet ved byggepladsen A var begyndt ca. 10 dage inden ulykken indtraf under opførelsen af en bygning. Der var 1 ansat på pladsen, kranfører vidne 1. I forbindelse med tilbudsgivningen og for at besigtige byggepladsens beskaffenhed havde der været en ansat til stede på pladsen. Vidne 1 har været ansat i 10 år og er uddannet kranfører. Firmaet var underleverandør til entreprisen. I henhold til firmaets udlejningsbetingelser undersøger det ikke jordbundsforholdene på den plads, hvor arbejdet skal udføres. Dagen inden ulykken, blev kranen placeret på det sted, hvor den skulle arbejde. Ulykken er forårsaget af, at hovedentreprenøren ikke har gravet tilstrækkeligt af, og der var mosebund det pågældende sted. Under normale omstændigheder er opfyldning med 1 m sand og 20 cm stabilgrus tilstrækkeligt til, at kranen kan arbejde uden at synke i underlaget.

Vidne 1 har forklaret, at han har været ansat i firmaet i 10½ år. Han har kørt mobilkran i ca. 8½ år. Han husker ikke, om han på kranførerkursus har lært, hvorledes han skal forholde sig med understøtning af en mobilkran. Han anvender altid aluminiumsplader til understøtning af kranen under sit arbejde. Er der oplysninger om, at der er blød bund, anvender han store plader, hvilket også er tilfældet, hvis han er i tvivl om jordbundens bæredygtighed. Han havde ikke hørt, at den pågældende plads skulle have været undersøgt af en geotekniker, inden han påbegyndte sit arbejde.

Arbejdet havde varet ca. 1 uge før ulykken indtraf. Han skulle med kranen lægge betonplader på en lagerbygning. Kranen var placeret i bygningen og blev flyttet udenfor den 1. december 1998. Fra bunden af bygningen og ud til terrænet var der en niveauforskel på ca. 1 m. Entreprenøren havde opført en rampe således, at der kunne køres ind og ud af bygningen. Af pladsformanden og entreprenøren havde han fået oplyst, at der var gravet ud og fyldt op med 1 m fyldsand og stabilgrus til den kommende parkeringsplads. Han fik anvist, hvor kranen kunne opstilles. Han kunne se, at der ikke var gravet ud på den anden side af en jordvold. Der findes regler for, hvorledes kranen skal opstilles og betjenes, såfremt der arbejdes i/ved en udgravning. Han placerede kranen på det anviste sted og understøttede kranens fire støtteben med aluminiumsplader. Forevist sagens bilag 13 har han forklaret, at placeringen af kranen er nogenlunde korrekt. Støttebenene mod øst var placeret ca. 1½ - 2 m fra jordvolden. Den 2. december 1998 kontrollerede han, inden arbejdet blev startet, om benene var sunket i. Det var ikke var tilfældet. Der var placeret 2 liftvogne syd for kranen. I den sydøstlige vogn var der en person i liften. En anden person var oppe på taget. Sammen skulle de dirigere de 28 m lange betonelementer, som skulle lægges op på taget. Endvidere var der en tredie person på pladsen, som hjalp til med at holde betonelementet i et nylonreb. Denne skulle sikre, at elementet ikke drejede ind i kranen. Da han arbejdede var bommen ca. 9 m ude. Der manglede 2 elementer at blive lagt op, da uheldet indtraf. Han havde løftet et element fra lastbilen og fået det op i en højde på ca. 8 - 10 m. Han vurderede, at bommen skulle ½ m længere ud, da han følte, at noget var galt. Han mærkede, at betonelementet rørte ved et af betonelementerne ved østfacaden. Han så nu, at støttebenet var forsvundet ned i jorden. Det hele gik meget hurtigt, og han nåede ikke at gøre noget. Betonelementet ramte liftkøretøjet mod øst. Manden i liften kom ikke til skade. Efter at kranen var væltet, stod han ud af førerhuset og kunne se, at de øvrige 3 støtteben ikke var sunket i. Han havde mange gange tidligere udført denne type arbejde. Han stoler på de oplysninger, som han modtager af entreprenøren vedrørende jordbundsforholdene. Normalt er opfyldning med 1 m sand tilstrækkeligt. Kranen skred ikke ud, men jorden forsvandt under støttebenet. Støttebenet var ikke knækket, så enten var der ikke fyldt tilstrækkeligt med sand, eller der har været et "hul" under støttebenet. Han ved ikke, om mosejord kan forårsage, at støttebenet presses ned.

Vidne 2 har forklaret, at han udførte jordarbejdet ved opførelsen af lagerbygning på byggepladsen A. Han har udført belægningen af pladsen som vist på bilag 27. Endvidere har han opført en rampe således, at der kunne køres ind og ud af lagerbygningen. Mens arbejdet stod på med etablering af belægningen, blev arbejdet synet af en geotekniker. Forud for entreprisen var grunden blevet geoteknisk undersøgt. Geoteknikeren fulgte hans arbejde, da der var blød bund i området, og for kontrol af hensyn til afregningen. Han har ikke konstateret moseaflejringer under arbejdets udførelse. Han ved ikke, om den fundering, som blev udført, kunne bære en mobilkran af den type, som tiltalte anvendte. Om arbejdets udførelse har vidnet yderligere forklaret, at da der var gravet af på pladsen til belægningen og pålagt sand og stabilgrus, opstod der i forhold til terrænet en fordybning. Denne blev anvendt til at lede vandet væk fra byggepladsen. Der var ikke unormale vandproblemer i forhold til, at det var et vinterarbejde. Der var ikke etableret foranstaltninger, som kunne hindre, at belægningen kunne skride ud mod skrænten. Efter uheldet skulle han grave i det pågældende område, og han fandt en del af støttefoden til kranen i en dybde på 50 - 100 cm.

Endelig har vidnet forklaret, at en medarbejder har oplyst, at han den 1. december 1998 tilbød kranføreren at lægge yderligere større køreplader på området, hvor kranen skulle arbejde den 2. december 1998. Det afslog kranføreren.

Vidne 3 forklarede, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Han blev bekendt med uheldet den 3. december 1998 og kørte til arbejdspladsen. Kranarmen lå fortsat, hvor den var faldet. Til sagens bilag 15, 10, 11 og 12 har vidnet forklaret, at støttebenene har været placeret ret tæt på skrænten. Der findes regler for arbejde ved kran i forhold til en skrænt. Vidnet mener, at det havde været forsvarligt at arbejde på stedet såfremt, der havde været en afstand til skrænten på ca. 1,80 m, men det er afhængigt af, hvilken understøtning, som anvendes, da denne også skal være tilstrækkelig. Jo tættere der arbejdes mod jordvolden, jo større sandsynlighed er der for, at sandet trykkes ud mod denne og risiko for, at den tunge kran kan synke eller vælte.

Anklageren har til støtte for sin påstand om domfældelse anført, at vidne 1 har stor erfaring som kranfører. Som følge deraf burde vidnet have undersøgt, om underlaget og den supplerende understøttelse af kranen var fuldt ud tilstrækkelig således, at en arbejdsulykke kunne undgås, og i mangel heraf har vidnet handlet uagtsomt. Det er en skærpende omstændighed, at der i liften, placeret i det sydøstlige hjørne på arbejdspladsen, befandt sig en person, og at den tagplade, som skulle lægges på bygningen, ved uheldet beskadigede den pågældende lift. Det er uden betydning, at tiltalte civilretligt måtte have forretningsbetingelser, som afskærer et erstatningsansvar, da tiltalte ikke med bindende virkning kan fraskrive sig strafansvar efter arbejdsmiljøloven.

Tiltalte har påstået frifindelse og bestridt dels, at arbejdsmiljøloven § 45 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992, § 7, stk. 2, nr. 1 og 4 er overtrådt og dels, at det tekniske hjælpemiddel, kranen, ikke var opstillet og anvendt fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette støttes af forklaringen afgivet af vidne 1. Skaden kan kun være sket, såfremt der enten ikke var funderet tilstrækkeligt eller, hvis der under arbejdsstedet var opsamling af vand eller mosejord. Episoden kan derfor ikke tilregnes vidne 1 som uagtsom, da han, som kranfører uden at foretage en selvstændig efterprøvelse, kan lægge oplysningerne om funderingen af pladsen til grund. Tiltalte har endvidere bestridt, at kranen har været opstillet for tæt på jordvolden, idet det fremgår af vidne 1’s forklaring, at støttefoden var i en afstand til denne på ca. 2 m. Forklaringen, afgivet af vidne 2 skal tages med forbehold, da dette vidne har en interesse i at unddrage sig eventuelt ansvar for utilstrækkelig fundering af området. Den omstændighed, at der er fundet en del af støttefoden i volden bekræfter ikke, at kranen har været for tæt på volden. Efter uheldet væltede kranen om på siden, og støttebenene blev presset lodret i jorden i flere meters dybde. Derfor må den del af støttefoden, som er opgravet, være i forbindelse med oprydningen på stedet. Det skal komme anklagemyndigheden bevismæssigt til skade, at montørerne, som måtte have overværet uheldet, ikke har været indkaldt til at afgive forklaring.

Rettens begrundelse og resultat:

Efter vidne 3’s forklaring lægges det til grund, at vidne 1 havde fået oplyst, at pladsen, hvor kranen blev opstillet den 1. december 1998, var funderet med 1 meter sand og stabilt grus. Efter vidne 2’s forklaring lægges det endvidere til grund, at vidne 1 havde fået tilbud om, at der kunne blive lagt yderligere jernplader ud, hvor kranen skulle opstilles. Det lægges yderligere til grund, at arbejdet bestod i oplægning af betontagelementer på en lagerbygning i cirka 8 meters højde, at disse betonelementer havde en længde på 28 meter og med en betydelig vægt, at der var 2 personer, som dels fra et liftkøretøj og dels fra de allerede oplagte elementer med reb bl.a. skulle hindre, at elementerne kunne dreje ind i kranens arm.

Efter vidne 3’s forklaring, og sagens øvrige oplysninger må det endeligt antages, at kranen har været opstillet for tæt på den etablerede vold, og det område som ikke var sikret mod, at befæstningen kunne skride ud under presset fra kranen og betonelementets vægt. Herefter må det anses for uforsvarligt, at vidne 1 opstillede kranen og påbegyndte arbejdet uden at have sikret sig funderingens og understøtningens tilstrækkelighed i forhold til afstanden til jordvolden. Herefter er tiltalte skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45 og den i anklageskriftet nævnte bekendtgørelse.

Da der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, jf. det foranførte om arbejdets beskaffenhed og henset til karakteren af den ulykke, som indtraf, foreligger der skærpende omstændigheder.

Herefter findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og 4 til en bøde på 25.000 kr.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes der som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

Retsbogen udeladt, da den er gengivet i dombogen.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Direktør B og vidnerne vidne 1 og vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Direktør B har supplerende forklaret, at tiltaltes lokale afdelingsleder forud for arbejdets påbegyndelse besigtigede pladsen samme med en medarbejder fra firma C. Tiltaltes medarbejder fik oplyst, at pladsen var opfyldt med 1 m komprimeret sand og 20 cm komprimeret stabilgrus, og at der var gravet af til fast grund. På grund af, at der ude på pladsen i forhold til inde i hallen var yderligere 20 cm stabilgrus, skulle bæreevnen være større på pladsen end i hallen. Kranen var helt ny, og da uheldet skete, var kranen kun belastet ca. 60% af sin kapacitet.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fik anvist arbejdspladsen af formand D, og at han af ham fik at vide, at kranen kunne placeres både inde i hallen og ude på pladsen. Han fik oplyst, at der både i hallen og ude på pladsen var 1 m komprimeret sand, og at der ude på pladsen yderligere var 20 cm stabilgrus. Kranen blev placeret på pladsen aftenen før uheldet, og kranen stod uændret, da han kom næste dag. Havde han fået at vide, at der var mosebund, eller at der var en geoteknisk rapport, ville han have understøttet kranen anderledes. Der var ca. 2 m fra den sydøstlige plade til kanten af jordvolden.

Tilsynsførende vidne 3 har supplerende forklaret, at han, da han ankom til uheldsstedet, konstaterede, at der var 3 af de støtteplader, som havde været anvendt til kranen, mens den 4. støtteplade var forsvundet ned i jorden. Byggelederen fra firma C oplyste, at der efter udgravningen på pladsen var påfyldt 1 m sand og derpå 20 cm stabilgrus. Han konstaterede, at det sydøstlige støtteben var sunket i jorden ca. 1 m fra jordvolden. Det nordøstlige støtteben var skredet af støttepladen og sunket i jorden helt ude ved jordvolden. Det kan godt tænkes, at støttepladen til det nordøstlige støtteben har været placeret noget længere fra jordvolden end der, hvor støttebenet gik i jorden.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er ansat hos vidne 2, der lavede jordarbejdet på byggepladsen blandt andet med fundering og kloak. Der blev gravet ned til fast grund. Det var oprindeligt meningen, at der kun skulle have været lagt 30 cm komprimeret sand og 20 cm grus, men der blev konstateret blød bund. Der blev herefter taget kontakt til formand D og geoteknikerne, hvorefter planerne blev ændret til et tykkere lag sand. Der blev lagt sand helt hen til jordvolden, der senere skulle retableres med muld. Da pladsen var færdig, så det fint ud, og formand D foretog kontrol. Han deltog ved placeringen af underlægningspladerne, og pladerne blev lagt, som kranføreren ønskede det.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han stod i en lift sydøst for kranen i 5 meters højde. TT-pladen var næsten løftet på plads, da den skubbede til hans lift. Derefter gik det meget hurtigt, og TT-pladen landede på hans lift i bunden. Først da så han, at kranen var væltet.

Storskadekonsulent vidne 5 har som vidne forklaret, at han er ansat hos forsikringsselskabet E, hvor han har beskæftiget sig med store og teknisk komplicerede skader. Han besigtigede uheldsstedet ca. kl. 14 samme dag. Han konstaterede, at de to højre støtteben var forsvundet lige ned i jorden, som om der var blødt underlag, og han konstaterede ikke skader på disse støtteben.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han var entrepriseleder hos firma C, der havde hovedentreprisen. Det var ham, der anviste pladsen uden for lagerbygningen for kranføreren, hvilket han ikke havde betænkeligheder ved. Han var ikke til stede, da kranføreren stillede kranen op. Der var på pladsen blevet gravet ned til fast bund, hvorpå blev fyldt 1 m sand og 20 cm stabilgrus. Dette fortalte han helt sikkert kranføreren.

Skønsmanden, geotekniker F har i en erklæring af 10. april 2002 blandt andet besvaret følgende spørgsmål:

"Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes nøje beskrive, hvorledes væltningen af mobilkranen rent faktisk er sket, ligesom skønsmanden nøje bedes beskrive årsagen til
væltningen.

I beskrivelsen af, hvorledes væltningen rent faktisk er sket, bedes skønsmanden beskrive, om der i forbindelse med væltningen sker udskridning af
underliggende jordlag, eller væltningen sker derved, at den østlige (skal være sydøstlige) støttefod med tilhørende køreplade trykkes direkte lodret ned i jorden.

Svar spørgsmål 1

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 har skønsmanden taget udgangspunkt dels i de oplysninger, som fremgår af det udleverede materiale dels i de af skønsmanden foretagne beregninger.

Kranen er væltet på det tidspunkt, hvor kranarmen har haft en sydlig retning. Kranføreren har i det øjeblik, han observerede en begyndende deformation af det sydøstlige støtteben, forsøgt at krøje kranarmen mod vest dog uden held. Bruddet i jorden er sket pludseligt og med en meget begrænset responstid.

Mobilkranen væltede, fordi der i den østlige side ikke er tilstrækkelig bæreevne under det sydøstlige støtteben.

Der er opstået et brud i jorden. Et brud i jord vil altid bevirke en udskridning af jordlag.

Spørgsmål 2

Mobilkranen har forud for væltningen været placeret på en opfyldning bestående af et komprimeret sandlag på 1 meters tykkelse, hvorpå der igen er placeret et komprimeret lag stabilgrus på 20 cm tykkelse.

Skønsmanden bedes oplyst, om et sådant underlag normalt vil have en tilstrækkelig bæreevne for en mobilkran af den i sagen anvendte type, når der anvendes 1 x 1 meter fodplade for kranstøtteben.

...
Inspektionsnotatet fra firma G , dateret 2. marts 1999, er det påpeget, at jorden var vandmættet i et vist omfang.

Sammenfattende kan det konkluderes at:
Såfremt der ikke foretages verifikation af grundvandsspejlets beliggenhed vurderes at en fodplade med en størrelse på 1,0 x 1,0 m2 er utilstrækkelig.

Spørgsmål 4

Ved beskrivelsen af væltningen bedes skønsmanden ligeledes, eventuelt efter en kontakt til firma H A/S idet firmaet forestod bjærgningen af den væltede kran og derefter genopbyggede den, oplyse, hvorvidt den østlige (skal være sydøstlige) støttefod, der ved væltningen blev trykket ned i jorden, ved nedtrykningen blev deformeret i forbindelse med væltningen, og i benægtende fald bedes skønsmanden oplyse, om dette forhold skyldes, at der under sandlaget ikke findes jord med tilstrækkelig bæreevne.

En medarbejder fra firma H A/S har den 18. marts 2002, telefonisk oplyst, at der kun er sket mindre skader på en hydraulikcylinder på kranens sydøstlige støtteben. Selve bjælken på støttebenet var efter det oplyste ikke deformeret.

Med de styrker som er konstateret i de nærliggende boringer, vil jorden ikke yde væsentlig modstand på kranarmen, hvorfor det lyder plausibelt, at der ikke er sket skader på kranen.

Spørgsmål 5

Efter besvarelsen af ovenstående spørgsmål bedes skønsmanden oplyse, om uheldet - såfremt det antages, at der findes fuldstændig identisk jordbund eksempelvis 2 meter længere inde på pladsen (yderligere 2 meter væk fra jordvolden/skrænten) - om uheldet da med denne placering af mobilkranen ville være sket på samme måde.

Svar spørgsmål 5

Ja.

Spørgsmål 6

Er den anvendte mobilkran egnet til brug ved det pågældende løft, eller er der fare for at den vælter, også under korrekt opstilling.

Svar spørgsmål 6

Af de tilsendte løfteevne tabeller fremgår, at den aktuelle kran, med det oplyste udlæg har en maksimal løfteevne på ca. 32,5 tons ved et udlæg på ca. 10 meter, hvilket er ca. 50% mere end den aktuelle belastning (21 tons), hvorfor det vurderes, at kranen har tilstrækkelig kapacitet til det pågældende løft.

Såfremt der var anvendt underlægningsplader med en fornøden størrelse og stivhed set i relation til den underliggende jords bæreevne vurderes at kranen havde været egnet til det pågældende løft...."

Skønsmanden, geotekniker F, har vedstået sine skønserklæringer og forklaret, at de geotekniske rapporter viste, at der var ekstraordinært komplicerede stabilitetsforhold på stedet. De øverste lag havde nogenlunde bæreevne, men de underliggende lag var meget ustabile. Bæreevnen er afhængig af mange og komplekse forhold. Bæreevnen af det sand og stabilgrus, der er anbragt på byggepladsen, er helt afhængig af, hvor højt grundvandet ligger, idet højt grundvand væsentligt nedsætter stabiliteten. Endvidere vil der altid være forskel på komprimeringen af sandet, således at bæreevnen ikke vil være den samme overalt på en plads. Han har ikke i skønsrapporterne tillagt det betydning, i hvilken afstand til jordvolden kranen var placeret. Det er de underliggende jordlag, der var årsag til den manglende stabilitet på stedet, hvilket medførte uheldet. Det har således ikke den store betydning, hvor langt ude mod jordvolden, støttebenet var placeret, medmindre det er placeret helt ude ved jordvolden. Afhængigt af, hvordan udgravningen er foretaget, vil tilstedeværelsen af en jordvold tværtimod kunne forøge stabiliteten på stedet. Forholdene på stedet var sådan, at Arbejdstilsynets regler om arbejde ved skrænter ikke har betydning for det konkrete uheld. Det pågældende sted var stabiliteten meget sandsynligt forøget på grund af jordvolden sammenlignet med forholdene, hvis der ikke havde været en jordvold. Om en understøtning af et kranstøtteben med en plade er "bæredygtig" afhænger af belastningen, af pladens størrelse, form og stivhed og så selvfølgelig af jordens bæredygtighed på stedet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, 2, 4 og 6 i skønserklæringen af 10. april 2002 sammenholdt med skønsmandens forklaring lægger landsretten til grund, at jordbundsforholdene på hele pladsen var af en sådan beskaffenhed, at det ikke var sikkert at benytte kranen til den pågældende arbejdsopgave med de underlægningsplader til de 4 støtteben, som tiltaltes kranfører aktuelt anvendte. Det følger heraf at det ikke var sikkert at benytte kranen, som den var anbragt på uheldstidspunktet. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 i skønserklæringen af 10. april 2002 og skønsmandens forklaring lægger landsretten yderligere til grund, at det heller ikke var sikkert at benytte kranen med de aktuelle underlægningsplader med en placering af kranen 2 m længere inde på pladsen, det vil sige 2 m længere væk fra jordvolden. Det lægges endelig efter skønsmandens forklaring til grund, at jordens stabilitet i nærheden af jordvolden må antages at have været større end på arealet i øvrigt.

Skønsmanden har i landsretten forklaret, at jordens stabilitet umiddelbart ved jordvolden er ringere end blot et stykke fra jordvolden. Der er imidlertid ikke ført bevis for, at tiltaltes kranfører placerede det nordøstlige og det sydøstlige støtteben helt ude ved jordvolden, hvor jordens stabilitet var ringere.

Anklagemyndigheden har herefter ikke ført bevis for, at uheldet skyldes, at tiltaltes kranfører placerede de pågældende støtteben på kranen "i yderkanten af det område, hvor belægningen var stabil". Med denne begrundelse frifinder landsretten herefter tiltalte for at have overtrådt arbejdsmiljøloven m.v. som beskrevet i tiltalen.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.