Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Demontering af betonelementstøtter

Østre Landsrets dom afsagt den 30. januar 2003 af 16. afdeling i ankesag nr. S-1197-02

Udskrift af dombogen for retten i Brøndbyerne

Dom afsagt den 28. februar 2002 - S 914/01 LO

Anklagemyndigheden mod T A/S

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med ændring nr. 832 af 27. november 1998 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. arbejdsmiljølovens §§ 38 og 45, jf. bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 7, stk. 3, ved onsdag den 9. maj 2001 på byggeplads A, af 2 af virksomhedens ansatte blev arbejdet med nedtagning af et oprindeligt 7 meter langt og 74 kg tungt elementstøtte, der var opstillet i en vinkel på ca. 45 gr. og fæstnet til gulvet ved et drejebeslag,

uden arbejdet var planlagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, ligesom foreliggende anvisninger fra branchen for det omhandlede arbejde ikke blev fulgt, idet nedtagningen foregik på den måde, at den ansatte, B, efter at en arbejdskollega vidne 5 fra en krankurv, havde løsnet fastgørelsen i toppen af ele-mentstangen, stod på venstre side af stangen og støttede den, imens den øverste del som et teleskopskaft gled ned mod den nederste del,

uden at den ansatte under denne arbejdsgang var sikret mod at blive ramt af elementstangen, idet den ikke var sikret i toppen mod at skride ud til siden og ramme ansatte B, imens den blev kørt sammen og med den øverste ende gled/støttende mod elementvæggen,

ligesom det ikke var sikret, at stangen ikke ville glide sammen med en sådan hastighed, at den kraft, som den kunne ramme den underliggende og tværgående støttestage, der endnu ikke var nedtaget, med kunne medføre, at den herunder ville skride til siden og kunne ramme ansatte B,

ligesom der var risiko for, at ansatte B kunne snuble over den allerede nedtagne støttestang, der henlå i operationsområdet, hvilket samlet bevirkede, at det var muligt at komme alvorligt til skade under arbejdet, og ansatte B kom til skade og døde.

Anklagemyndigheden har under domsforhandlingen nedlagt påstand om at tiltalte frifindes for ikke at have fulgt foreliggende anvisninger fra branchen for det omhandlende arbejde, idet der ikke er procedurer for dette arbejde.

Anklagemyndigheden har i øvrigt påstået tiltalte dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Der er under sagen afgivet forklaring af vidne 1, fra det tiltalte selskab, vidne 2 fra Arbejdstilsynet og vidne 3.

Anklagemyndigheden har til støtte for domfældelse anført, at arbejdet er udført uden, at virksomheden har sørget for, at der var tilstrækkelig renholdelse af arbejdsområdet, og uden at der har været procedurer og beskrivelser for nedtagningsproceduren. Ansatte B’s død er bevis for, at virksomheden ikke har udvist den fornødne omhyggelighed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet. Virksomheden har i en generel beskrivelse af arbejdsprocessen henvist til Brancheforeningens vejledning. Det fremgår af forklaringerne, at denne alene vedrører montage af betonstøtter. Det må således konstateres, at der slet ikke var procedurer for nedtagning af betonstøtter. De arbejdsmetoder, som tiltaltes personale fulgte i forbindelse med demontering af betonstøtter, er ikke fuldt forsvarlig, hvilket tiltalte burde have indset. Tiltalte har således undladt at tilrettelægge arbejdet på tilstrækkelig sikker vis, hvilket har været årsag til, at ansatte B kom til skade og døde. Tiltalte er derfor skyldig og bør idømmes bøde på 25.000 kr.

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden henvist til, at det forhold, at en person dør på en arbejdsplads, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at dømme virksomheden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Anklagemyndigheden må kunne påvise, at der er handlet konkret uforsvarligt. Det er der ikke i den pågældende situation, og uheldet må betegnes som hændeligt.

Det må lægges til grund, at tiltaltes personale ved demontage af betonstøtterne fulgte den sædvanlige fremgangsmåde for nedtagelse af elementstøtter, og at denne fremgangsmåde følges af branchen i al almindelighed. Det må endvidere lægges til grund, at man ikke anser dette arbejde for risikobetonet, og at der derfor ikke er krav til, at der skal foreligge skriftlige retningslinier for arbejdsprocessen.

Efter forklaringen fra vidne 3 og vidne 1, ansat, må det lægges til grund, at betonstøttens nedglidning var en planlagt arbejdsproces, herunder var det også planlagt, at støttes skulle skifte bane fra væggen i det øjeblik, den ramte tværstangen, og fortsætte med at glide ned ad denne. Det er ikke bevist, at den allerede nedtagne betonstøtte lå på et sted, hvor ansatte B arbejdede, og at den lå i vejen for hans arbejde. Den bestemmelse, som virksomheden er tiltalt efter, indebærer ikke et objektivt ansvar for virksomheden, men der kan alene ske domfældelse, såfremt det kan påvises, at virksomheden har handlet uforsvarligt. Dette har virksomheden ikke gjort, og virksomheden må derfor frifindes.

Rettens bemærkninger:

Det må derfor lægges til grund, at demontage af elementstøtter på uheldstidspunktet skete i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som vidne 1 har beskrevet.

Det fremgår af forklaringen, at virksomheden ikke anså demontagen for risikobetonet, og der er derfor ikke fastsat skriftlige regler for håndtering af demontagen. Vidne 3, der er ansat i C, og som er medforfatter til brancheforeningens vejledning, har forklaret, at der ikke i vejledningen er fastsat særlige regler for demontage af betonstøtter, idet man ikke anser arbejdet for farligt. Herefter og under henvisning til anklagemyndighedens frifindelsespåstand frifindes tiltalte for den del af tiltalen, der vedrører manglende overholdelse af skriftlige vejledninger.

Det fremgår af forklaringerne, at der blev arbejdet med lange betonstøtter, der i sig selv vejede 74 kg. Efter beskrivelsen er der tale om en arbejdsproces, hvor "manden på gulvet" efter frigørelse af den øverste bolt er alene om at håndtere betonstøtten under dennes nedglidning til gulvhøjde. I hjørnesituationen indebærer denne håndtering efter forklaringerne en vægtforskydning, idet "manden på gulvet" skal skifte retning af sin modvægt. Modvægten skal skiftes i forbindelse med, at støtten rammer en tværstøtte. Herefter skal støtten glide ned ad tværstøtten i stedet for at glide ned ad væggen. Manden på gulvet skal i den forbindelse ændre sit greb på betonstøtten. Det fremgår af forklaringerne, at "manden på gulvet" maximalt skal yde modvægt for 35 kg.

Hertil kommer, at der efter det oplyste ikke er fastsat regler eller normer for fjernelse af allerede nedtagne stænger.

Retten finder efter bevisførelsen, at det var forhold i forbindelse med støttens nedglidning, navnlig forhold i forbindelse med at støtte ramte tværstøtten, eventuelt sammenholdt med tilstedeværelse af den i forvejen nedtagne støtte, der var årsag til, at ansatte B snublede og kom til skade og døde under processen. Retten finder således ikke, at der var tale om et hændeligt uheld.

Det fremgår af de af anklagemyndigheden fremlagte beskrivelser fra andre entreprenørvirksomheder, at disse virksomheder har fastsat særlige instrukser for håndtering af demontage af betonstøtter. Disse instrukser indebærer, at der skal medvirke flere personer eller benyttes maskiner.

Selvom det er oplyst, at branchen ikke anser demontage for en risikobetonet proces, finder retten, at tiltalte burde have forudset problemet, og burde have fastsat retningslinier for håndtering af betonstøtten, navnlig til sikring af at støtte ikke foretager ukontrolleret nedglidning i hjørnesituationen, og derved have forebygget ulykken.

Retten anser det herefter bevist, at tiltalte ikke har anvendt betonstøtterne fuldt forsvarligt, og at tiltalte ikke har tilrettelagt arbejdet tilstrækkeligt sikkert, således at den ansatte under arbejdet ikke var sikret mod at blive ramt af elementstangen. Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale, når bortses fra den del, for hvilken der blev frifundet ovenfor.

Tiltalte idømmes en bøde på 25.000 kr.

Strafbestemmelserne er arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 38, og § 45, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændring om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 23, stk. 3, jf. stk.1, nr. 1, jf. § 7, stk.3.

Thi kendes for ret:

T A/S skal straffes med en bøde på 25.000 kr.

Udskrift af retsbogen for retten i Brøndbyerne

Det tiltalte selskab påstod frifindelse under henvisning til, at det ikke er dokumenteret, at der er sket overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Der forelå således ikke uforsvarlige forhold på arbejdspladsen.

Vidne 1 fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var ansat i den tiltalte virksomhed. Han arbejdede på ulykkestidspunktet på hovedkontoret. Han er ansat som teknisk chef og har arbejdet i branchen siden 1969. I tilrettelæggelse af arbejdet indkalkuleres fra virksomhedens side ikke en risiko for persontab. Han var ikke selv til stede på pladsen, da ansatte B døde, men var efterfølgende til stede. Han mener, at de faktiske forhold var i orden på pladsen, således som han kunne se pladsen, da han om aftenen kom til stede.

Vidnet afgav forklaring om de tekniske fremgangsmåder i forbindelse med nedtagning af elementstøtter, og i overværelse af vidne 2 fra Arbejdstilsynet. Han forklarede, at der er tale om en bygning, som var ca. 7 1/2 m høj. Hvert facadeelement skal afstives af mindst 2 støtter. Elementstøtterne står i en skrå position, der er fastgjort for oven og fastgjort for neden. Positionen er 45 grader. I forbindelse med produktionen af det pågældende element er der lavet nogle "inserts", hvor der er plads til at skrue bolte ind i vægelementen, og på gulvet bliver der benyttet et Hiltihsa anker, hvilket er et boltgemmenstiksanker. Vidnet havde medbragt de pågældende gemmenstiksankre og fremviste dem. Vidnet havde endvidere medbragt en model af den pågældende arbejdsplads. Vidnet forklarede, at elementstøtten bliver fastgjort via en bolt igennem et hul i selve støtten både for oven og for neden. Normalt er det sådan, at beslaget hænger på elementstøtten, således at det kun er bolten, der skal håndteres i forbindelse med fastgørelse og nedtagning.

Normalproceduren når et element skal tages ned er, at der er en mand i en kurv, som hænger fast på en kran eller en anden lift, og der er en mand på jorden. Elementstøtten er konstrueret som et skyderør (teleskoprør), således at det øverste rør kan gå ind i et nederste rør. Det er fastgjort med en låsebøjle med en låsesplit.

Når støtten skal nedtages, er 1. trin, at manden i kurven nærmer sig det øverste fastgørelsespunkt og piller bolten ud. Herefter støtter elementstøtten sig til væggen og holdes fast via kraften fra væggen og dens skrå stilling, og den bliver stående, fordi den læner sig op ad betonvæggen.

2. trin er, at låsebøjlen midt på elementstøtten udtages, men elementstøtten bliver stadig stående op ad væggen, idet der er friktion i rørene og en nedbøjning, som indebærer, at de ikke bare klapper sammen. Manden i kurven har ikke fat i den øverste del af elementstøtten.

3. trin foretages ved, at manden på gulvet begynder at lirke med teleskoprøret og pumper med røret, således at elementstøtten langsomt glider ned ad væggen og bliver kortere og kortere, og via væggen til sidst kommer til at ligge på gulvet ud for det sted, hvor den var hæftet for oven. I følge proceduren fra vidnets virksomhed har manden i kurven ikke fat i støtten, og støtten er ikke fastgjort til liften eller kurven, hvilket efter vidnets opfattelse ikke ville være lovligt. Det er manden på gulvet, der skal have styr på støtten og som skal have føling med elementstøtten. Hvis en anden havde fat i elementstøtten, ville manden på gulvet ikke have tilstrækkelig styr på støtten. Vidnet præciserer, at støtten fortsat er fastgjort i gulvet og derfor ikke kan glide nogen vegne, hvorfor der efter hans opfattelse er væsentlig forskel fra opsættelsessituationen.

I forbindelse med nedtagelse i hjørnet vil stængerne stå "over hinanden''. Så vidt vidnet kunne se fra det pågældende sted på arbejdspladsen, var den ene støtte nedtaget. Den anden stang er i følge de ridser, der er i væggen, kørt ned til den tværgående hjørnestøtte. Man kan forestille sig, at støtten er nået til den position, hvor den har ramt den tværgående støtte, som kom fra den østlige gavl. Herefter måtte støtten køre skævt ned ad den tværgående støttestang for at komme ned i gulvposition. På det tidspunkt må manden på gulvet holde imod støtten på en anden måde, idet kraften ikke længere kommer fra væggen, men kommer fra tværstøtten. Han skal formentlig flytte armene til en anden position for at stemme imod støtten. Stængerne krydser hinanden i dørhøjde ca. 2-2,20 m's. Betonstøtten vejer 74 kg, hvis man skal løfte den fra jorden. I den situation, hvor den rammer tværstøtten, vil der efter hans beregninger max. skulle holdes med 35 kg modvægt af manden på gulvet, fordi støtten er i en position, hvor den støtter mod jorden og støtter mod en tværstang. Det er den allerhøjeste modvægt, der kan blive tale om, og det er formentlig en mindre modvægt i realiteten, fordi noget af kraften går til jorden.

Da vidnet beså det pågældende sted, lå den først nedtagne støtte på tværs i lokalet, og den anden støtte lå ved siden af. Det er for vidnet oplyst, at ansatte B var faldet bagover, og efter hans opfattelse kan den først nedtagne betonstøtte ikke have ligget på det område, hvor ansatte B stod og arbejdede. Vidnet kan derfor ikke se, hvordan denne stang skulle kunne have ligget i vejen for ham, da han arbejdede. Den metode, som vidnet har beskrevet, er en kendt procedure. Det er en procedure, man lærer på fagskole, når man lærer om betonelementmontage. Personalet i virksomheden var kendt med denne metode og følte sig tryg ved metoden.

Anklageren henviste til bilag 7, som er en branchevejledning, hvoraf det fremgår, at der skal to personer til at rejse en elementstøtte.

Vidnet forklarede, at det er korrekt, at der skal to personer til at rejse en elementstøtte, og det har der også været. Han er ikke enig i, at der også skal bruges to personer til at nedtage støtten, idet støtten "lever " sit eget liv i forbindelse med, at den er fastgjort til gulvet og hviler mod væggen, når den nedtages. Der er ingen regler for nedtagningen, og efter vidnets opfattelse er der en væsentlig forskel på, om der er tale om en opsætningssituation eller en nedtagningssituation. Vidnet har efterfølgende i forbindelse med et møde, med sikkerhedschefer på en sikkerhedskonference, omtalt den pågældende situation og de procedurer, som virksomheden følger i forbindelse med nedtagning af elementstøtter. Så vidt han blev orienteret, var der ikke nogen fortilfælde hos kolleger, og der var ingen af hans kolleger, der kunne komme med ideer til andre metoder for nedtagning af elementstøtter.

Anklageren begærede tilladelse til at fremlægge beskrivelse af arbejdsprocesser fra andre virksomheder som bilag 11 og 12.

Efter nogen drøftelse var der enighed om, at bilagene kunne fremlægges, således at sagen kan afgøres i dag.

Vidne 2, Arbejdstilsynet fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar.

Vidnet forklarede, at han ankom på pladsen 3/4-1 time efter, at uheldet var sket. Afdøde var kørt bort på det pågældende tidspunkt. Der forevistes fra politiets fotomappe, billede 5, og vidnet forklarede, at sådan lå stængerne, da han kom. Politiet sagde, at stængerne var blevet rykket i forbindelse med deres forsøg på at hjælpe tilskadekomne. Tværstøtten, der går fra østvæggen, krydser efter vidnets opfattelse den anden stangs skæringspunkt over dørhullet, det vil sige i en højde af 2.30-2.40 m. Efter vidnets opfattelse skal den person, der styrer støtten holde i en højde af ca. 2 m, idet sammenføjningen er i denne højde. Vidnet er ikke enig i, at en støtte ikke kan "smække sammen". Han har været på en byggeplads, hvor han har set en sådan betonstøtte smække sammen. Ham, der stod og lirkede med støtten, var netop begyndt på det, og bolten var lige blevet løsnet, da støttes smækkede sammen. Støtten var ikke af samme tykkelse som den støtte, der er brugt i denne sag, men i øvrigt var den af samme konstruktion. Vidnet er ikke bekendt med, om den pågældende stang var olieret. Den støtte, der lå på uheldsar-bejdspladsen, var næsten helt sammenklappet, da vidnet så den. Der var to elementstøtter, og den anden elementstøtte, som havde været nedtaget før, lå efter vidnets opfattelse der, hvor ansatte B skulle arbejde.

Vidnet efterlyste en arbejdspladsvurdering, da han kom på arbejdspladsen. Han fik oplyst, at der var en sådan arbejdspladsvurdering, men at denne ikke forefandtes på arbejdspladsen. Han har efterfølgende fået den tilsendt. En arbejdspladsvurdering er en vurdering af arbejdspladsens risici. Den indeholder en handlingsplan og kortlægning af de risici, der er forbundet med arbejdet, en beskrivelse af hvad man vil gøre for at imødegå dette og en ansvarsbeskrivelse.

Han har gennemgået den arbejdspladsvurdering, han fik udleveret, og den indeholder ikke noget om procedurer for nedtagning af betonstøtter. Det findes beskrevet i arbejdspladsvurderinger for andre virksomheder.

Anklageren foreviste bilag 11 og 12 som er kopier fra firma E og fra firma F. Vidnet forklarede, at begge disse arbejdspladsvurderinger indeholder beskrivelse af nedtagningsproceduren.

Det er vidnets opfattelse, at en kran ville have nedsat risikoen for uheld, ligesom hjælp af et tov, der var bundet fast til liften, ville have nedsat risikoen. Han mener ikke, at der var noget til hinder for, at man kunne have anvendt en kran på stedet.

De fremlagte arbejdspladsvurderinger er fra konkrete arbejdspladser. Arbejdstilsynet har ved inspektion fået dem udleveret. Han vidste, at de lå i de konkrete sager, hvorfor han kunne finde dem frem til mødet i dag. Det er ikke altid, når Arbejdstilsynet kommer på inspektion, at de beder om at få en kopi af arbejdspladsvurderingen.

Vidnet har været ansat i Arbejdstilsynet siden den 1. januar 2000. Han er udlært som murer og har arbejdet som murer i 10 år og har derefter taget en uddannelse som byggetekniker.

Vidne 1 fremstod påny og forklarede, at der var arbejdspladsvurdering på den pågældende arbejdsplads. Det, der er fremlagt som bilag 7, vedrører arbejdspladsen og var til stede på arbejdspladsen. Vidne 4 var i december 2000 blevet udstyret med en generel konceptmappe vedrørende arbejdspladsvurderinger, som indeholder oplæg og ideer til, hvordan man kunne gøre det konkret i den enkelte situation. Det er hans private mappe, og oversigten er fremlagt som bilag 10. Herudover bliver der udarbejdet arbejdspladsvurderinger på den konkrete arbejdsplads. Hverken i den generelle vurdering eller i det konkrete tilfælde var der udarbejdet særlige regler for virksomheden vedrørende nedtagelse af elementstøtter, idet det ikke var vurderet som farligt arbejde. Vidnet henviser herved også til, at Brancheforeningens beskrivelse, som forelå på arbejdspladsen, ej heller indeholder beskrivelse af nedtagningsprocessen. Virksomheden har efter uheldet drøftet både internt og med eksterne samarbejdspartnere om hvorvidt, der skulle ændres på proceduren, men det har man ikke gjort hverken internt og ej heller Branchesikkerhedsrådet, der har udgivet en anden udgave af vejledningen har fundet anledning til at ændre på beskrivelsen af nedtagelsesprocessen.

Anklageren tog efter denne forklaring bekræftende til genmæle for så vidt angår frifindelsespåstanden på et punkt, og henviste til sætningen i 2. afsnit "ligesom foreliggende anvisning for branchen for det omhandlede arbejde ikke er fulgt", idet det må lægges til grund, at der ikke er anvisninger.

Vidne 3 fremstod som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar.

Vidnet forklarede, at han er ansat i firma C og har været det siden 1996. Han har tidligere igennem mange år været ansat i entreprenørbranchen og arbejdet som sikkerhedsleder i store firmaer. Han har bred erfaring med montage af betonelementer.

Vidnet forklarede omkring normalnedtagning af elementstøtter, at man ikke har anset nedtagning af elementstøtter som indeholdende et faremoment. I forbindelse med nedtagning af støtter i hjørnerne bruger man de modsatte hjørnestøtter til at styre med, så der kan køres ned ad den tværstående hjørnestøtte. Det er også muligt at opstille en rørbuk. Metoden har efter hans opfattelse været brugt igennem mange år i branchen, og efter hans 24 års erfaring har der aldrig været problemer omkring nedtagelse af betonstøtter. Man anser det simpelthen ikke for et risikoområde. Han kender godt bilag 7, idet han selv er medforfatter til den pågældende vejledning. Han sad i en gruppe med sikkerhedschefer fra større entreprenørvirksomheder. Efter et tysk forbillede blev de inspireret til at udarbejde en vejledning. De rejste rundt i landet for at se, hvordan man gjorde i praksis. I byen H var de til en seance, hvor de fulgte hele processen af elementmontage herunder også nedtagelse af elementstøtter fra slut til start på en arbejdsplads. På denne arbejdsplads havde de inviteret 4 personer fra Arbejdstilsynet med. Også Arbejdstilsynet overværede demontering af elementstøtter, og det gav ikke anledning til nogle bemærkninger.

I bilag 7, side 18, beskrives alene rejsning af elementstøtter. Dette skyldes, at nedtagning af elementstøtter ikke anses for et risikofyldt arbejde. En støtte på 74 kg håndteres normalt af 2 personer ved nedtagning, men kan også håndteres en af en enkelt person. Også i forbindelse med nedtagning i et hjørne kan en person håndtere støtten, idet han kan bruge hjørnestøtten som hjælp. Det er sjakket, der selv tilrettelægger nedtagningsprocessen, herunder tilrettelægger, hvorledes de nedtagne stænger skal fjernes fra arbejdsområdet, sammen med arbejdslederen. Stangen bliver stående, når den løsnes, og skal aktiveres af den person, der står på gulvet, for at begynde at glide sammen. Heller ikke efter at den er aktiveret, vil den glide sammen, idet der ikke er smøring, således at det kræver en stadig aktivering for at få den til at glide sammen.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnerne vidne 1, vidne 2, vidne 4, og vidne 5.

Den i byretten af vidne 3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at demonteringen af elementstøtter skete i overensstemmelse med den almindeligt anvendte og anerkendte fremgangsmåde i branchen på uheldstidspunktet. Der henvises herved navnlig til vidne 3’s vidneforklaring, herunder om udarbejdelse af Branchevejledningen om Montage af Betonelementer. Vejledningen, der ifølge sit indhold har været forelagt for Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet, indeholder ingen anvisninger på fremgangsmåde for nedtagning af elementstøtter.

Det er efter bevisførelsen uafklaret hvilke nærmere omstændigheder, der førte til ulykken.

Herefter finder landsretten det ikke bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen under sagen.

Thi kendes for ret:

T A/S, frifindes.