Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedbrydning

Østre Landsrets dom afsagt den 27. januar 2003 af 22. afdeling i ankesag nr. S-2986-02

Udskrift af dombogen for Københavns Byrets

Dom afsagt den 14. juni 2002 af Københavns byret 34. afdeling i sag nr. 34.33.649/01,

Anklagemyndigheden mod tiltalte T ApS ved direktør A.

Politidirektøren i København har ved anklageskrift rejst tiltale mod T ApS v/direktør A for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 38, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 34, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 13, nr. 1, ved den 12. juli 2001 på byggepladsen B, at være ansvarlig for at 2 af virksomhedens ansatte, Vidne 2 og ansatte C, arbejdede med nedrivning af en skillevæg, der målte 3,40 m x 6,40 m, uden at nedrivningsarbejdet var planlagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og uden at der ved arbejdet var truffet effektive foranstaltninger til at sikre de ansatte mod at blive ramt af nedfaldende vægstykker, idet de udførte arbejdet ved at skære væggen igennem på langs i hele dens længde, hvilket resulterede i, at den øverste del af væggen pludselig væltede ned og ramte vidne 2, der kom alvorligt til skade med sin højre arm.

Der nedlægges påstand om bødestraf.

Vidne 2 har endvidere nedlagt påstand om erstatning for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste indtil han blev raskmeldt den 8. november 2001.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør A, vidne 1, vidne 2 samt vidne 3.

Rettens bemærkninger:

Efter vidne 2’s forklaring lægges det til grund, at han ikke havde fået nogen instruktion i, hvorledes han skulle nedrive den pågældende væg, og at han få dage forinden sammen med direktør A havde nedtaget en skillevæg på samme måde, som han foretog denne dag. Tiltalte findes på denne baggrund ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejdet og sørget for, at det blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det bemærkes, at anklageskriftets formulering af tiltalen findes tilstrækkelig specificeret til at beskrive det passerede.

Tiltalte findes således skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljøloven § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 34, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 13, nr. 1, til en bøde på 20.000 kr.

Erstatningspåstanden tages til følge med 9.640 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste med 14.985 kr. eller ialt 24.625 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. juli 2001.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS v/ direktør A straffes med en bøde på 20.000 kr.
Inden 14 dage betaler tiltalte 24.625 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. juli 2001 til vidne 2.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for Københavns Byrets 34. afdeling

Tiltalte var mødt ved direktør A der oplyste at han er direktør i T ApS.
Direktør A blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Direktør A, der er direktør i selskabet, nægter sig skyldig. Han forklarer, at der var mange vægge, der skulle rives ned. Hans formand vidne 1 havde indstrueret medarbejderne i, hvorledes de skulle forholde sig i forbindelse med væggens nedtagning. Væggen skal skæres over på midten, hvorefter den tages ud i mindre stykker i en størrelse således, at stykkerne kan bæres ud af en enkelt eller to af medarbejderne. Den anvendte fremgangsmåde skønner tiltalte fuld forsvarligt.

Som vidne mødte vidne 1, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.

Vidnet forklarer, at han var formand på arbejdsopgaven. Han havde været på arbejdspladsen om morgenen og givet instruks om, hvordan medarbejderne skulle rive væggen ned nemlig, at den skulle skæres i "skaktern" og således, at man tog de øverste stykker ned først. I den konkrete situation har medarbejderne imidlertid alligevel ikke gjort, som han havde anvist dem, idet de har skåret på tværs uden, at dele op i "skaktern", ligesom de har taget det nederste stykke af væggen væk først. Ulykken er sket ved, at det øverste stykke af væggen dernæst er faldet ned og har ramt den pågældende medar-bejder som blev skåret af stålreklerne. Vidnet skønner, at vægten af det stykke, der faldt ned over den pågældende medarbejder vejede 500-600 kg.

Som vidne mødte vidne 2, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.

Vidnet forklarer, at det er korrekt, at han var på stedet for at rive væggen ned. Han havde på det tidspunkt været ansat i 2 uger og 4 dage. Han havde ikke fået nogen særlig instruktion i, hvordan man skulle gøre, når man skulle rive en væg ned, men han havde set, hvordan andre i firmaet gjorde det. Han havde bl.a. andet et par dage før denne episode arbejdet sammen med direktør A, og da havde de anvendt samme fremgangsmåde som den de anvendte denne dag. Vidne 1 havde været der om morgenen med noget værktøj, og han havde anvist i hvilken rækkefølge de skulle lave de forskellige arbejdsopgaver. De skar herefter væggen over på midten og derefter i mindre stykker, som de skubbede løse og bar væk. Den øverste del af væggen var herefter tilbage. De havde skåret i hjørnene af den øverste væg. Han stod herefter på den ene side og en kollega stod på den anden side og så skubbede de begge to for at få væggen løs. Væggen faldt herefter ned over vidnet. De havde forventet, at den var faldet lige ned. Vidnet fik ved ulykken et snitsår i sin arm på ca. 15 cm., idet han blev skåret af metallet som væggen bygges op om. Han har været sygemeldt i 178 dage. Der var en sene i armen, som blev delvist skåret over ligesom en vene blev skåret helt over. Han har efterfølgende ikke haft fuld bevægelighed i håndleddet.

Han ved ikke på nuværende tidspunkt, om han får fuld førlighed i sit håndled igen. Han er i januar i år begyndt på en ny uddannelse. Vidnet opgør sit erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste til 28.305 kr. samt godtgørelse for svie og smerte til 14.600 kr. Vidnet oplyser, at han vil fremsende lægeerklæring om, hvornår han blev raskmeldt, og han forklarer, at hans timeløn hos tiltalte udgjorde 125 kr., og at han arbejdede 37 timer om ugen, hvilket bekræftes af direktør A. Med hensyn til svie og smerte oplyser vidnet, at han var på hospitalet i to dage efter det passerede. Han har anmeldt sit erstatningskrav over for selskabets forsikring men forsikringen dækker ikke tab som følge af det ovennævnte. Vidnet tog forbehold for erstatning for varigt men, men der verserer sag herom i Arbejdsskadestyrelsen. Tiltalte afviser erstatningskravet, idet kravet ikke findes dokumenteret, og idet der ikke er noget ansvarsgrundlag.

Som vidne mødte vidne 3, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.

Vidnet forklarer, at han efter, at ulykken var sket, foretog opmåling af væggen sammen med politiet. Den øverste del af væggen, som var den del, der var faldet ned og havde forårsaget ulykken målte i højden ca. 1,20 og i bredden ca. 5.70 meter. Væggen vejer 18 kg. pr km2. Væggen består af to gipsplader på hver side. Vidnet er ikke bekendt med, om det var hele væggen bestående af to gange 2 lag gipsplader, der faldt ned. Den korrekte fremgangsmåde ved nedtagning af en sådan væg er, at begynde fra oven og derefter arbejde sig nedad i passende stykker, som kan udtages af medarbejderen eller medarbejderne. Han mener, at årsagen til ulykken skyldes, at man havde taget den nederste del af væggen væk først således, at der ikke var nogen befæstelse for den del af væggen, der var tilbage. Vidne 1 havde fortalt ham telefonisk, at man havde tilendebragt nedtagningen af de skillevægge, der skulle tages ned. Dette var baggrunden for, at man ikke gav noget påbud.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Københavns Byrets 34. afdelings dom af 14. juni 2002 (34.33.649/01) er anket af T ApS med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af direktør A, vidne 1, vidne 2 og vidne 3.

Direktør A har supplerende forklaret, at væggen skal skæres vandret igennem på midten, hvorefter det nederste stykke væltes ned. Dette stykke skæres herefter i mindre stykker, mens det ligger på gulvet. Det øverste stykke skubbes eller trækkes løst. Det var den måde, en anden væg blev fjernet på 3 dage tidligere af vidne 2 og vidne 1, hvor vidnet også deltog. Han mener, at ulykken skete, fordi vidne 2 stod i det lille lokale og ikke har kunnet nå at flytte sig, da væggen faldt ned.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hans opgave var at fortælle medarbejderne deres opgaver. Vidne 2 og hans kollega havde et par dage før revet en tilsvarende væg ned. Vidnet sagde, at væggen skulle deles, således som de plejede, d.v.s. at de øverste stykker skulle tages ned først. Normalt skal der bruges en stige eller et stillads til opgaven. Vidnet har ikke set vidne 2 arbejde i andre lokaler.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han en dag eller to tidligere rev en tilsvarende væg ned sammen med direktør A. På uheldsdagen skar han væggen igennem på tværs og skubbede til den nederste del for at få den ned ligesom sidste gang. De fik ikke egentlige instruktioner af vidne 1, men brugte samme metode, som direktør A havde vist dem. Han mener, at uheldet skete 3. eller 4. dag på arbejdspladsen.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at en sådan væg skal tages ned i passende stykker oppe fra, således at den øverste del af væggen under arbejdet har et sikkert fundament. Det er den mest forsvarlige måde at rive en sådan væg ned på. Ellers er der stor risiko for, at den øverste del af væggen falder ned.

Landsrettens bemærkninger:

Det tiltrædes, at formuleringen af anklageskriftet er til-strækkelig til at beskrive det forhold, som tiltalen angår.

Efter det oplyste, herunder navnlig vidne 3’s forklaring, lægger landsretten til grund, at den fremgangsmåde, som vidne 2 anvendte under nedrivning af den pågældende væg, og som direktør A et par dage før havde anvendt under en tilsvarende opgave sammen med vidne 2, ikke var planlagt og tilrettelagt således, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Herefter og da det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at der i øvrigt er givet tilstrækkelig instruktion, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig efter anklage-skriftet.

Bøden findes, navnlig henset til den skete personskade, at burde forhøjes til 25.000 kr.

Det lægges efter det oplyste til grund, at vidne 2 har været sygemeldt og modtaget sygedagpenge fra 10. september til 8. november 2001 på grund af arbejdsulykken. Kravet om tabt arbejdsfortjeneste tages derfor til følge med 14.152,50 kr. og kravet om godtgørelse for svie og smerte med 9.800 kr. eller i alt 23.952,50 kr. med tillæg af procesrente fra 23. marts 2002 for så vidt angår 14.152,50 kr. og fra den 12. juli 2001 for så vidt angår 9.800 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

T ApS straffes med en bøde på 25.000 kr.

Inden 14 dage skal tiltalte til vidne 2 betale 9.800 kr. med procesrente fra den 12. juli 2001 og 23.952,50 kr. med procesrente fra den 23. marts 2002.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.