Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stilladsopstilling

Østre Landsrets dom afsagt den 2. maj 2003 af 23. afdeling i ankesag nr. S-201-03

Udskrift af dombogen for retten på Frederiksberg

Dom afsagt den 21. november 2002 - 1.00055/02

Anklagemyndigheden mod T ved direktør A

T v/direktør A er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1 jf. § 83, jf. § 38, stk. 1, § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 3, ved torsdag den 3. maj 2001 på byggepladsen B, at have ladet udføre arbejde med opstilling af et let facadestillads, uden at arbejdet foregik på en sikker måde, idet 2 ansatte, ansatte C og ansatte D, i ca. 8 meters højde kravlede uden på stilladset og monterede stilladset i en sådan rækkefølge, at en ramme blev båret ca. 15 meter på en strækning på stilladset, hvor der ikke var rækværk, hvorved der opstod fare for nedstyrtning og dermed blev fremkaldt fare for helbred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger:

Efter de afgivne forklaringer, herunder navnlig vidne 1’s forklaring om, at de to ansatte den 3. maj 2001 monterede stilladset således, at de i en højde af 8 meter på en strækning af ca. 15 meter, bar rammer uden forinden at have rnonteret rækværk på strækningen, ligesom de kravlede uden på stilladset, hvilken forklaring understøttes at det i øvrigt foreliggende oplyste, finder retten det bevist, at tiltalte har overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 7, stk. 3.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1 nr. 1 og stk. 3, nr. 1 jf. § 83, jf. § 38, stk. 1, § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 3 til en bøde på 25.000,- kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T v/direktør A skal betale en bøde på 25.000,- kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær kr. 3.300,- med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer.

Udskrift af retsbogen for retten på Frederiksberg

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte nægter sig skyldig.

Tiltalte forklarede, at han standardmæssigt udleverer branchevejledning for opstilling og nedtagning af stilladser til sine ansatte og mener således, at han har vejledt dem tilstrækkeligt. Han bekræftede, at han den 3. maj 2001 blev kontaktet af Arbejdstilsynet, der påtalte den måde stilladset blev opsat på. Det besigtigede stillads var monteret med sædvanligt opgangsfelt, således at det ikke - som gjort af de ansatte - var nødvendigt at kravle op ad stilladset. Stilladset skulle anvendes af håndværkere, der udførte arbejde øverst på bygningen. Håndværkerne brugte elevator i bygningen til at komme øverst op i bygningen og fik adgang til stilladset oppefra. De nederste dækplader på stilladset var efter ønske fra kunden nedtaget pga. tyverifare. Når der arbejdedes på stilladset blev dækplade og stige monteret. Straks han blev gjort bekendt med strakspåbudet, tog han ind på pladsen og kontaktede derefter straks Arbejdstilsynet personligt. Han talte med tilsynsførende E og drøftede sagen. Han forlod mødet med den opfattelse, at problemet herefter var løst.

Ved kontrolbesøget den 8. maj 2001 arbejdede hans medarbejdere på et andet stillads, end det de arbejdede på den 3. maj 2001. Ved arbejdet på dette stillads havde de ansatte adgang til stilladset fra et fladt tag. De fik adgang til taget via en opgang i bygningen, hvorfor der på daværende tidspunkt ikke var monteret stiger på stilladset. De ansatte arbejdede ikke på det konkrete stillads, idet stilladset havde været opstillet i længere tid. Materialet til stilladset blev hejst op, og stilladset blev bygget på det flade tag. Ved kontrolbesøget blev det påtalt, at de ansatte ikke havde hjelm på, men der blev ikke givet påbud.

Han opnår ingen besparelser ved, at de ansatte kravler udenpå stilladset. De ansatte bliver aflønnet per opsat stillads. Han mener ikke, at arbejdet bliver udført hurtigere ved at kravle udenpå. De to medarbejdere, ansatte C og ansatte D, havde på daværende tidspunkt været ansat i ca. 1 år. Han har en konduktør ansat, der fører tilsyn med alle pladser, ligesom han selv fører tilsyn. Han har drøftet påbudet med firmaets sikkerhedsrepræsentant, hvilket han altid gør i sådanne situationer.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet oplyste, at han har været ansat i Arbejdstilsynet siden januar 2000. Han er udlært murer, og har arbejdet som sådan i 10 år.

Vidnet forklarede, at han den 3. maj 2001 var på den pågældende byggeplads og observerede de to ansatte, der kravlede udenpå stilladset i ca. 8 meters højde. De havde bygget et tårn og byggede stilladset ud fra dette. Der var i stilladset ikke monteret opgangsfeltet. De ansatte forklarede ham, at dette skyldtes et ønske fra kunden om, at der i de første 4,8 meter ikke blev monteret opgangsfelter af hensyn til tyverifare. Forespurgt oplyste de, at de over de 4,8 meter endnu ikke havde nået at montere opgangsfelter. I stilladset var der lavet huller til opgangsfelter, men der var ikke monteret nogle stiger. Han mener ikke, at han kunne have overset eventuelle stiger i stilladset. Forevist bilag 2 og 3 oplyste vidnet, at billederne viser, at de ansatte tog rammerne og gik med dem ca. 15 meter og monterede dem uden først at have monteret hegn. Det var således en klar overtrædelse af ramme/hegn-princippet. På pladsen udstedte han et skriftligt strakspåbud og kontaktede telefonisk direktør A og underrettede ham om påbuddet. Kontrolbesøget den 8. maj blev foretaget af en kollega. Han er ikke vidende om, at hans kollega tilsynsførende E skulle have talt med tiltalte. Han er ej heller vidende om, om strakspåbudet blev fulgt. Efter kontrolbesøget fik han en skriftlig tilbagemelding fra virksomheden v/direktør A.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Frederiksberg Rets dom af 21. november 2002 (1.0005/02) er anket af T v/direktør A med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er i landsretten yderligere afgivet forklaring af vidne 2.

Tiltalte har yderligere forklaret, at han ud over at udlevere branchevejledninger til hvert enkelt sjak, havde givet såvel generelle instrukser om arbejdets udførelse som konkrete anvisninger forud for påbegyndelsen af hver enkelt opgave.

Vidne 2 har forklaret, at han deltog som murerfor-mand i arbejdet på byggepladsen B. Han havde ikke noget med opsætning af stillads at gøre, men var bekendt med, at bygherren havde fortalt stilladsfirmaet, at man ønskede, at der ikke blev installeret stiger i opgangsfelter. Dette skyldtes hensynet til at forebygge tyveri fra bygningens lokaler samt til at forhindre, at kvarterets børn klatrede op i stilladset.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Det tiltrædes således også, at den adfærd, som tiltaltes ansatte udviste, har indebåret fare for helbred. Det, som forsvareren har anført vedrørende ramme-hegn-princippet, kan ikke medføre en ændret bedømmelse.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.