Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Tagarbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 29. maj 2002 af 8. afdeling i ankesag nr. S-3115-01

Udskrift af dombogen for retten i Nibe

Dom afsagt den 22. august 2001 - SS 95/2001

Anklagemyndigheden mod T

I denne sag tiltales T ifølge anklageskrift til straf for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83, jf. § 38, stk. 1, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 3, og § 24, stk. 1,

ved onsdag den 28. juni 2000 på byggepladsen A som arbejdsgiver ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejde således at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet to ansatte ansatte B og ansatte C foretog færdsel og udførte arbejde med pålægning af tagplader på en tagflade med 35 graders hældning i op til 17 meters højde, under hvilket arbejde de færdedes og arbejdede helt ude ved kanten af de pålagte tagplader helt op imod de huller der var mellem tagets lægter og ligeledes færdedes og udførte arbejde helt ude ved bygningens gavl, hvor der alene var en opkant på ca. 0,5 meter, uden at de på nogen måde var sikret mod nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for, at der kunne ske skade på liv eller helbred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 50.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig, men har påstået bøden fastsat til et betydeligt lavere beløb, i et niveau på 25.000 kr.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte. Herom henvises til retsbogen.

Der er under sagen fremlagt fotos optaget i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 28. juni 2000.

I en skrivelse af 28. juni 2000 fra Arbejdstilsynet til tiltalte hedder det bl.a.:

"Forbud mod videre tagarbejde uden sikring mod nedstyrtning

Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen A, den 28. juni 2000.

Beskrivelse
Ved Arbejdstilsynets ankomst arbejdede ansatte B og ansatte C med oplægning af tagplader, i ca. 17 meters højde helt ude ved gavlen uden nogen form for sikring mod nedstyrtning. Gavlen rakte ca. 0,5 meter over tagfladen. Der var ingen sikring mod nedstyrtning ind i huset eller ved gavlen. Som sikring ved tagfoden var der ikke opsat nogen form for sikring. Der blev anvendt en lift til at køre materialer og folkene op med. Liften kunne ikke nå længere op end til ca. midten af taget. Åse afstanden var 1,025 meter. Der var ikke opsat sikkerhedsnet indvendigt.

Pladerne blev løftet op samtidig med folkene. Tømrerne hentede pladerne i kurven og gik på pladerne op til kippen ca. halvdelen af tagets længde.

Tagets hældning er 35 gr.

Der fandtes sikkerhedsbælter med rulleseler i kurven. Disse blev ikke anvendt. ...

Forbud
Det påbydes derfor, at faren straks imødegås ved at opsætte rækværker, gangbroer, gavlstilladser og opsætning af sikkerhedsnet under taget. (Husk sikkerhedsnet skal fastgøres i alle bindeliner og der må ikke være mere end 1 meter mellem bindelinerne både horisontalt og vertikalt. ..."

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at arbejdet var planlagt og tilrettelagt således, at medarbejderne skulle anvende lift, der kunne række ca. 2/3 op ad tagryggen, og at de skulle anvende sikkerhedsbælter, når de trådte ud af liften og arbejdede på selve taget. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tagarbejdet ved Arbejdstilsynets ankomst blev udført næsten ved kip i ca. 17 meters højde, uden at medarbejderne anvendte sikkerhedsbælte, og uden at der iøvrigt var truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning bortset fra, at den anvendte lift var placeret ca. midt på tagryggen nedenfor det sted, hvor arbejdet foregik. Da arbejdet herefter ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med bekendtgørelsens forskrifter, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at arbejdet uden anvendelse af sikkerhedsbælte kun var ganske kortvarigt, idet medarbejderne i forbindelse med nedlægningen af de sidste få tagplader tilsidesatte tiltaltes instruktioner derved, at de undlod at anvende sikkerhedsbælte. Det lægges efter de foreliggende oplysninger videre til grund, at tagpladerne var sikret mod gennemstyrtning. Under hensyn hertil og under hensyn til, at i hvert fald arbejdet ved tagkippen ud mod gavlen uden anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger har været forbundet med betydelig risiko for alvorlig personskade, fastsættes straffen efter en samlet vurdering efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83, jf. § 38, stk. 1, og efter arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. § 62, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 3 og § 24, stk. 1, til en bøde på 30.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 30.000,00 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Nibe

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev berigtiget således, at der i 4. linie efter tagflade indføjes: "med 35 graders hældning". Endvidere berigtiges anklageskriftet, så tillige bekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 3, citeres.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har forklaret, at han har drevet selvstændig tømrer- og snedkervirksomhed siden 1984. Han har ikke specialiseret sig inden for forskellige opgavetyper. Firmaet udfører således alle opgaver inden for fagområdet. Som fast medarbejderstab har han 3 lærlinge og 1 svend. I øvrigt antager han medarbejdere periodevis for bestemte opgaver. Nogle ansætter han selv, mens andre antages i underentreprise. Den i sagen omhandlede arbejdsopgave fik han, efter at arbejdet havde været udbudt i licitation. Entreprisen bestod i oplægning af tag på bygningen, herunder med lægter, tagplader, ovenlysplader og tagrender. Firmaet havde været i gang med opgaven siden maj måned 2000. Der var i alt beskæftiget 6 mand, hvoraf de 4 var beskæftiget i underentreprise, mens han selv havde ansat de i anklageskriftet nævnte personer, ansatte B og ansatte C. Medarbejderne var instrueret om gældende sikkerhedsforskrifter, og i forbindelse med arbejdets udførelse var mappe med samtlige sikkerhedsforskrifter udleveret til de pågældende og henlå på arbejdspladsen. Samtlige var grundigt instrueret om, at der ved arbejdets udførelse skulle anvendes lift og seler. Arbejdet skulle herefter foregå på den måde, at adgangen til taget skete via liften som vist på de fremlagte fotos. Tagplader m.v. blev ført op til taget i liften. Liften kunne nå ca. 2/3 op ad tagryggen. Ved selve nedlægningen af tagpladerne var det nødvendigt at træde ud af liften, og det var her påbudt, at der skulle anvendes seler. Der er tale om såkaldte yo-yo-seler, der virker på samme måde som en almindelig sikkerhedssele. Ved et pludselig ryk giver selen sig maksimalt 40 cm. Rækkeviden er 10 meter. Han førte selv tilsyn på byggepladsen mindst en gang om dagen. Han havde også været på stedet den pågældende dag om formiddagen, hvor alt var i orden. Ved arbejdets opstart havde der været lidt vanskeligheder med at få medarbejderne til at bruge sele, men dette problem var forlængst blevet løst. De anvendte tagplader er sikret mod gennemstyrtning. Pladerne er testet af Dansk Teknologisk Institut. Pladernes holdbarhed blev for en sikkerheds skyld afprøvet inden arbejdets påbegyndelse. Ovenlyspladerne vil muligvis briste, hvis der trædes herpå, men det er næppe sandsynligt, da de er bløde og elastiske. Man vil nok nærmere glide og derved falde. Højden på taget er 4 meter ved tagfoden og 17 meter ved kip. Foreholdt fremlagte fotos foregik arbejdet ud fra liften. Man ville således falde ned i liften, hvis et fald indtraf. Medarbejderne var ikke sat under tidspres, og ved arbejdstilsynets tilstedekomst manglede der kun at blive nedlagt 3 tagplader, hvilket kunne være foretaget inden for få minutter. Medarbejderne fortalte bagefter, at de lige havde holdt pause, og at de ikke havde taget seler på, at der således alene resterede få minutters arbejde. Han mener, at murkanten ved gavlen var 0,6 meter.

Arbejdstilsynet, er ikke tilsagt til retsmødet i dag.

Der var mellem anklageren og forsvareren enighed om, at sagen fremmes på det foreliggende grundlag.

Vedrørende omkostningsspørgsmålet bemærkede forsvareren, at tiltalte forud for sagens indbringelse for retten over for Politimesteren har foreslået sagen forligt med betaling af en bøde på 25.000 kr. Alt efter sagens udfald anmodes retten herefter om at overveje, om der efter retsplejelovens § 1007, stk. 2, bør tilkendes et forsvarersalær.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har påstået formildelse.

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 1, Arbejdstilsynet.

Tiltalte har supplerende forklaret, at de to medarbejdere var næsten færdige med den ene side af taget. De manglede fortsat at lægge plader på den anden side af taget, men det skulle først ske efter sommerferien. En tagplade vejer 15,4 kg. og måler ca. 120 x 100 cm. Pladen bæres fra liftkurven til pålægningsstedet af en mand. Ansatte B og ansatte C var to erfarne medarbejdere. Han havde diskuteret spørgsmålet om anvendelse af sikkerhedsnet med dem, og de havde selv valgt i stedet at arbejde med rulleseler. Liftkurven kunne ikke nå helt op i kippen, men den kunne nå længere op end vist på de fremlagte fotos. De ansatte havde kontrolleret, at pladerne var sikret mod gennemstyrtning.

Tidligere konsulent i Arbejdstilsynet vidne 1 har som vidne forklaret, at han ikke længere kan huske, hvilken tid på dagen han var på byggepladsen. De fremlagte fotos er optaget den 28. juni 2000, umiddelbart inden han kontaktede personerne på taget. Forinden havde han set, at der blev lagt i hvert fald én tagplade på. Han konstaterede, at der var rulleseler i liftkurven. Liftkurven kunne efter de ansattes oplysninger ikke nå længere op end vist på billederne.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Ved den erkendte overtrædelse af arbejdsmiljøloven er der fremkaldt fare for skade på liv eller helbred for de personer, der arbejdede på taget. Efter det oplyste om taghældningen og -højden sammenholdt med, at den opsatte lift udgjorde den eneste sikkerhedsmæssige foranstaltning, tiltrædes det, at arbejdet har været forbundet med betydelig risiko, idet en ansat næppe ville overleve et styrt fra tagets kip. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at der kun var arbejdet uden rulleseler i kortere tid, inden Arbejdstilsynet kom til stede.

Det tiltrædes endvidere, at bøden på baggrund af de faktiske omstændigheder skal udmåles som en skærpet bøde.

Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold forhøjes bøden, der tillige fastsættes under citering af bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 1, til 40.000 kr.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har selv sørget for sit forsvar. Landsretten finder ikke grundlag for at lade statskassen bære nogen del af tiltaltes udgifter til forsvarer.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at bødestraffen forhøjes til 40.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.