Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Sikkerhedsudstyr ved pålægsmaskine

Vestre Landsrets dom afsagt den 25. marts 2002 af 3. afdeling i ankesag nr. S-2979-01

Udskrift af dombogen for retten i Aabenraa

Dom afsagt den 6. november 2001 - SS 281/2001

Anklagemyndigheden mod T, ved indehaver A

Ved politimesterens anklageskrift tiltales under denne sag

T v/Indehaver A

for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, jf. § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 9, stk. 2.

ved fredag den 25. august 2000 at være ansvarlig for, at der i T’s køkken blev anvendt en pålægsmaskine mærket Graef, uden at den blev anvendt så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte B anvendte maskinen til skæring af grøn peber, uagtet at restholderen var afmonteret, hvorved der var risiko for personskade.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har forklaret, at han har drevet T i 11 1/2 år. Den 25. august 2000 kom Arbejdstilsynet, men han var ikke selv til stede den dag. Det kan godt være rigtigt, at pålægsmaskinens restholder ikke var monteret, men han har ikke kendskab til det. Der er ikke sket skader ved brug af pålægsmaskinen. Det er en pålægsmaskine af samme type som anvendes i slagterforretninger. Hvis man er uforsigtig, kan man godt komme til skade. Man behøver ikke presse det, der skal skæres, fordi slæden står skrå, så det selv glider ned. Man skal blot holde ved det, så det ikke glider. Slæden skal føres frem og tilbage.

Det fremgår af sagen, at pålægsmaskinen har en glatskåren, roterende kniv med en diameter på 24 cm. Åbningen mellem kniv og maskine er 2-3 millimeter. Restholderens funktion er at holde fast på det, der skal skæres, således, at den ansatte ikke skal holde det med fingrene.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt en bøde på 20.000 i overensstemmelse med Højesterets dom i UfR 2000.293.

Forsvareren har påstået frifindelse, subsidiært en lavere bøde. Forsvareren har henvist til, at anvendelse af pålægsmaskinen uden restholder er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Endvidere har han henvist til, at en bøde på 20.000 kr. ikke står i et rimeligt forhold til forseelsen henset til, at der aldrig er sket skade, og at risikoen for skade er minimal. Den af anklageren påberåbte dom drejede sig om en situation, hvor der var fare for livstruende skader ved nedstyrtning fra 9 meters højde, hvilket ikke kan sammenlignes med denne sag. Straffen i denne sag skal derfor udmåles til et lavere beløb.

Rettens bemærkninger:

Efter tiltaltes forklaring sammenholdt med det i øvrigt oplyste, lægger retten til grund, at pålægsmaskinen blev anvendt uden, at restholderen var monteret. Da restholderen er en del af pålægsmaskinens sikkerhedsudstyr, har tiltalte gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Om bødens størrelse bemærkes, at udgangspunktet for bødens størrelse også i en sag som denne var 10.000 kr. før lovændringen i 1997. Højesteret har blandt andet i den af anklagemyndigheden påberåbte dom besluttet, at udgangspunktet bør ændres til 20.000 kr.

Straffen fastsættes under henvisning hertil til en bøde på 20.000 kr.

Straffen er fastsat efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, jf. § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 9, stk. 2, jf. arbejdsmiljølovens § 84.

Thi kendes for ret

Tiltalte T v/Indehaver A straffes med en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Aabenraa

Tiltalte forklarede, at han har drevet T i 11 1/2 år. Den 25. august 2000 kom Arbejdstilsynet, men han var ikke selv til stede den dag. Det kan godt være rigtigt, at pålægsmaskinens restholder ikke var monteret, men han har ikke kendskab til det. Der er ikke sket skader ved brug af pålægsmaskinen. Det er en pålægsmaskine af samme type som anvendes i slagterforretninger. Hvis man er uforsigtig, kan man godt komme til skade. Man behøver ikke presse det, der skal skæres, fordi slæden står skrå, så det selv glider ned. Man skal blot holde ved det, så det ikke glider. Slæden skal føres frem og tilbage.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Indehaver A har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten præciseret, at tiltalen vedrører Indehaver A som arbejdsgiver.

Indehaver A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af vidne 1, Arbejdstilsynet.

Indehaver A har supplerende forklaret, at han ejer kroen og har 17-18 ansatte. Pålægsmaskinen var ikke så forfærdelig gammel og anvendes dagligt på kroen. Normalt er resteholderen påmonteret, og han ved ikke, hvem der har fjernet den. Han har sagt, at den skal være på.

Vidne 1 har forklaret, at hun som ansat i Arbejdstilsynet var på kroen i forbindelse med tilsynets indsats i restaurationsbranchen. Hun spurgte efter ejeren, der ikke var til stede. Hun så, at en af medarbejderne skar grøn peber på pålægsmaskinen, uden at resteholderen var påmonteret. Kniven, der er roterende, var således ikke afskærmet. Hun mener, at resteholderen blev fundet i kælderen og derefter påmonteret. Ved manglende montering er der fare for snitskader på yderste del af den ansattes fingre.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes således, at tiltalte Indehaver A idømmes en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.