Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare

Resumé af Østre Landsrets dom afsagt den 18. december 2002 af 6. afdeling i ankesag nr. S-2076-02

Arbejdets udførelse

Nedstyrtningsfare

Tiltalesubjekt

T ApS. Arbejdsgiver.

Historien

Forhold 1: Ansatte færdedes og arbejdede på et tag med hældning under 15 grader i 5 - 7 meters højde ud til tagkant. Der var ikke truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, hvorfor der var risiko for personskade.

Forhold 2: Ansatte arbejdede nær kanten på et betondæk i ca. 3 meters højde, bl.a. fra stiger. Der var ikke truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, hvorfor der var risiko for personskade.

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten idømte T ApS en bøde på 50.000 kr. Med hensyn til forhold 1 lagde retten efter Arbejdstilsynet vidne 3’s forklaring til grund, at der blev arbejdet ved kanten af taget, og på et underlag, der ikke var skridsikkert. Retten lagde videre til grund, at der ikke var tydelig markering af arbejdsområdet 2 meter fra kanten. Med hensyn til forhold 2, lagde retten efter forklaringerne til grund, at der på betondækket blev arbejdet fra stige, og at ansatte færdedes på betondækket, der ikke var afskærmet med rækværk og gelænder på trappen. Uanset at arbejdet fra stigen foregik ved siden af liften, fandt retten ikke, at arbejdsområdet har været tilstrækkelig sikkert.

For begge forhold fandt retten, at de omstændigheder, hvorunder arbejderne blev udført, var tiltaltes tilsynsførende bekendt, hvorfor begge forhold kan tilregnes tiltalte.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at bøden blev nedsat til 45.000 kr. Landsretten tiltrådte med hensyn til forhold 1, at der blev arbejdet på et underlag, der ikke var skridsikkert. Landsretten lagde derudover til grund, at arbejdsprocessen ved kanten af taget alene bestod i, at der blev ventet på kassen med ovenlysvinduerne, og at kassen ydede tilstrækkeligt værn mod nedstyrtning, mens ovenlysvinduerne blev fjernet fra kassen. På den baggrund fandt Landsretten tiltalte skyldig som fastslået i byretten, men Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at der forelå skærpende omstændigheder som nævnt i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3. Med hensyn til forhold 2, lagde Landsretten til grund, at der var fare for nedstyrtning fra betondækket, herunder ved arbejdet fra stigen.

Anførte straffebestemmelser

AML § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

AML § 38, stk. 1, jf. bekg. nr. 559 af 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 21, stk. 1, nr. 1, og § 22.