Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Asbest

Vestre Landsrets dom afsagt den 5. april 2001 af 7. afdeling i ankesag nr. S-2520-00

Udskrift af dombogen for retten i Skjern

Dom afsagt den 2. oktober 2000 af retten i Skjern - SS 247/2000

Anklagemyndigheden mod T I/S.

Ved politimesterens anklageskrift af 12. juli 2000 tiltales T  I/S, v/interessenterne A og B til straf for overtrædelse af arbejdsministeriets lovbkg. nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf.  § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 3, nr. 1, jf. § 86 og arbejdsministeriets bkg. nr. 660 af 24. september 1986 om asbest § 37, stk. 1 og 3, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1 og 2, § 40, § 43 jf. § 49, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3 ved den 22. januar 2000 eller i dagene omkring at have ned-taget asbestholdigt loftsmateriale på adressen C uden at arbejdet hermed var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt eller sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet interessent B nedtog loftsplader

- uden at interessent B havde gennemgået en særlig uddannelse

- uden at nedrivningsarbejdet var anmeldt til Arbejdstilsynet

- uden at der under nedrivningsarbejdet blev anvendt en arbejdsmetode, der begrænsede støvudviklingen mest muligt, idet der ikke var truffet foranstaltninger til imødegåelse af drys fra loftsmaterialet

- uden at have fjernet luftforureningen fra hans indåndingszone enten ved mekanisk ventilation eller anvendelse af egnet åndedrætsværn

- uden at have afgrænset arbejdsstedet, opsat advarselsskilte og afskærmet arbejdsstedet med telt eller lignende forsynet med luftsluse og undertryk

- uden at rengøre arbejdsstedet forsvarligt efter arbejdets ophør, idet det ved Arbejdstilsynets besøg på skolen den 1. februar 2000 kunne konstateres, at der lå nedtaget loftsma-teriale overalt på arbejdsstedet, uanset at såvel håndværkere og ansatte på skolen samt elever færdedes i området, hvorved der var fremkaldt fare for disse personers helbred.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Interessenterne i det tiltalte selskab har bekræftet rigtigheden af det i anklageskriftet anførte og ikke ønsket at tilføje yderligere til sagen.

Retten skal udtale:

Ved tiltaltes erkendelse i forbindelse med det i øvrigt foreliggende, findes det godtgjort, at selskabet er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter arbejdsministeriets lovbkg. nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 3, nr. 1, jf. § 86 og arbejdsministeriets bkg. nr. 660 af 24. september 1986 om asbest § 37, stk. 1 og 3, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1 og 2, § 40, § 43 jf. § 49, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3 til en bøde på 25.000 kr., idet det som en skærpende omstændighed er lagt vægt på, at asbest er kategoriseret som et farligt præparat, der kan forvolde skade på liv eller helbred eller fremkalde fare herfor.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T I/S straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger, idet bemærkes, at tiltalte har været bistået af en privat antaget forsvarer.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Skjern har den 2. oktober 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 247/2000).

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse.

Interessent B har for landsretten forklaret, at han begyndte at tage asbestpladerne ned den 1. februar 2000. Han benyttede et lille koben. Pladerne blev stablet på paller. Han nåede nok at tage 300 plader ned, inden arbejdet blev standset samme dag. Han brugte en almindelig støvmaske, idet han var i tvivl om, hvorvidt der var asbest i pladerne. Det var kun nogle få plader, der gik i stykker, ca. 2 ud af hver 50. Elever og lærere måtte ikke komme i arbejdsområdet. Han havde ikke sat skilte op om, at der var tale om asbestarbejde blot skilte med "arbejdsområde". Han, der ikke tidligere havde arbejdet med asbest, var ikke bekendt med AT-meddelelsen om asbestarbejde, som repræsentanten for Arbejdstilsynet havde med på pladsen. Han havde ikke mulighed for at rengøre pladsen, fordi han blev bortvist.

Vidne 1, Arbejdstilsynet har forklaret, at han var på almindeligt tilsyn på adressen C den 1. februar 2000. Han var bekendt med, at der i visse områder var asbestmaterialer. Interessent B var ikke til stede, men en medarbejder tilkaldte ham. Arbejdet med nedtagning af asbestpladerne var ikke i gang. Han fik at vide, at pladerne var taget ned ca. 1 uge forinden. Der stod en palle med nedtagne plader. Der var både hele og knækkede plader. På gulvet lå der mange stykker af de nedtagne loftsplader. Han mener, at der "flød med asbest”. Han bad de tilstedeværende håndværkere - murere og tømrere - forlade pladsen, idet han vurderede, at der var risiko for, at der var asbest i pladerne. Han aftalte med interessent B, at det straks skulle undersøges. Asbestfibrene er lette og hvirvles op ved den mindste berøring. Man skal derfor sørge for, at asbesten straks kapsles ind. Det er kun folk med en særlig uddannelse, der må udføre asbestarbejde. De skal gennemgå et kursus på vist nok 3 dage. Han så ikke advarselsskilte på pladsen.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Højesteret har i to domme afsagt den 3. november 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000 side 293 og 295) udtalt, at bødeniveauet i tilfælde af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det hidtidige bødeniveau har været 10.000 kr. gennem en periode, der går tilbage til tiden før skærpelserne af strafbestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 82 blev gennemført i 1990 og 1992, efter lovændringen i 1997 bør være 20.000 kr.

Niveauet for en bøde i en sag som den omhandlede har ifølge den foreliggende retspraksis i en årrække forud for lovændringen i 1997 været 20.000 kr. - 25.000 kr.

Idet der ved lovændringen i 1997 var tilsigtet en generel forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, fastsættes bøden herefter til 40.000 kr.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres således, at bøden forhøjes til 40.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet bemærkes, at tiltalte selv har sørget for sit forsvar.