Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Tagarbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 30. januar 2001 af 3. afdeling i ankesag nr. S-2789-00

Udskrift af dombogen for retten i Haderslev

Dom afsagt af retten i Haderslev den 3. november 2000 - Sag nr. 344/00

Anklagemyndigheden mod T

T er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 § 23, stk. 1, nr. 2 og 3, ved at arbejdet den 21. januar 2000 på tiltaltes arbejdsplads A, gade B, i byen C, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført på en sådan måde, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet tiltaltes ansatte, tømrersvend D, arbejdede bl.a. på rygningen af et tag med en hældning på ca. 45 grader med en højde på 2,5 me-ter fra terræn til tagfod og ca. 7 meter til kip, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til at sikre, at ansatte E ikke kunne styrte ned.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med en bøde på 40.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forsvareren har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært en mindre bøde end 40.000 kr.

Tiltalte er ved denne rets dom af 30. marts 1999 straffet med en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 38, stk. 1, samt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. Sagen vedrørte manglende sikkerhedsforanstalt-ninger mod nedstyrtningsfare i forbindelse med et tagarbejde.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af tilsynsførende vidne 1, Arbejdstilsynet.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Endvidere er der i forbindelse med rettens behandling af sagen forevist en række fotos taget af tilsynsførende vidne 1.

Rettens bemærkninger:

Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og stk. 2 er sålydende:

"Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2 Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges."

§ 23, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 samt stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 er bl.a. sålydende:

”§ 23. På tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter tagets hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger:

2) Taghældning på 15 grader eller derover:
Hvis tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af 5 meter eller derover, skal der, inden arbejde påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign jf. § 25, der med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis taget er glat, skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.

3) Taghældninger på 34 grader eller derover:
Der skal træffes foranstaltninger efter pkt. 2) og derudover anbringes skærm, net eller lign. således, at den lodrette afstand fra de steder, hvorfra der arbejdes, til skærmen mv aldrig overstiger 5 meter. Der skal desuden, uanset hvilken højde, der arbejdes i, altid anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.(7)

Stk. 2. Rækværk, skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af sikkerhedsbælte med line.”

Det er ikke bestridt fra tiltaltes side, at arbejdet på taget blev udført, uden at der var truffet sikkerhedsforanstaltninger som beskrevet i ovennævnte bekendtgørelse. Arbejdet var derfor ikke planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt.

Det følger herudover af arbejdsmiljølovens § 83, at der i en situation som den her forekomne, kan pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. På denne baggrund er tiltalte skyldig efter tiltalen.

Straffen udmåles efter Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, jf. § 38, stk. 1, og efter bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 § 62, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, til en bøde på 25.000 kr.

Ved udmålingen af bøden er der taget hensyn til det bødeniveau, der er fastlagt af Højesteret ved 2 domme af 3. novem-ber 1999, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 293 og side 295 samt til, at dommen af 30. marts 1999 har gentagelsesvirkning for straffen i denne sag.

For bøden fastsættes der ikke forvandlingsstraf, jf. Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, 2. pkt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal betale en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salæret til den beskikkede forsvarer.

Udskrift af retsbogen for retten i Haderslev

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op. Anklageren berigtigede med samtykke fra forsvareren anklageskriftet således, at der i beskrivelsens 3. linie rettelig skal stå "tømrersvend ansatte D" i stedet for "ansatte E".

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at der den 21. januar 2000 blev udført tagarbejde på den pågældende ejendom. Taget var blevet skadet efter decemberorkanen i 1999. Arbejdet bestod i, at tagrygningen skulle repareres. Arbejdsopgaven var planlagt til at tage 2 - 3 timer.

Det var de ansatte, tømrersvend ansatte D og lærling ansatte E, der udførte arbejdsopgaven. Ansatte E arbejdede kun fra jorden, mens ansatte D arbejdede på taget. Ansatte D har været ansat i hans virksomhed i 6 år, og ansatte D er rutineret i den slags arbejdsopgaver. Tiltalte er enig i, at der burde have været benyttet sikkerhedsudstyr til tagarbejdet i form af sikkerhedsline eller rygningsstige/tagstige. I den arbejdsvogn, som de ansatte havde til rå-dighed, var der sikkerhedsline.

På det pågældende tidspunkt havde virksomheden meget travlt på grund af de mange orkanskader, der skete i december måned 1999. Han var derfor ikke selv på arbejdspladsen, og han havde heller ikke konkret talt med sine ansatte om sikker-hedsforanstaltninger. Som nævnt var ansatte D en rutineret svend, og tiltalte gik derfor ud fra, at denne ville overholde de almindelige sikkerhedsforskrifter. Det er normalt, at han taler med de ansatte om sikkerhedsspørgsmål, før der påbegyndes arbejde af den beskrevne art.

Efter at arbejdet var blevet standset af repræsentanten fra Arbejdstilsynet, blev de ansatte enige med Arbejdstilsynet om, at arbejdet kunne fortsætte, hvis der blev benyttet tagstige. De ansatte hentede en sådan stige hos en tømmer-handel, hvorefter arbejdet blev fortsat.

Efterfølgende fortalte ansatte D ham, at denne mente, at arbejdet var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet der til taget var anlagt en 12 meter stige. Fra stigen var svenden gået videre op på taget via skotrenden, der i sig selv er en form for stige. Fra tagryggen arbejdede svenden således, at han sad ned med et ben på hver side af taget.

Tilsynsførende vidne 1, Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at sikkerhedsline med bælte er velegnet som sikkerhedsudstyr i forbindelse med kortvarigt arbejde af den omhandlede karakter. På arbejdsstedet pålagde han hånd-værkerne at foretage foranstaltninger, der sikrede mod nedstyrtning fra taget. Dette kunne ifølge vidnet ske ved an-vendelse af et stillads, lift eller rygningsstige med bøjler, hvortil der kunne fastgøres sikkerhedsline.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Haderslev har den 3. november 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (344/00).

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse.

Det er oplyst, at det forhold, som er omfattet af dommen af 30. marts 1999, fandt sted den 30. september 1998.

Tiltalte har supplerende forklaret, at arbejdet udførtes som regningsarbejde. Kunden skulle således også i givet fald have betalt for opstilling af stillads. Arbejdet med rygningen kostede ca. 2.500 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Højesteret har ved dommene af 3. november 1999 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 side 293 og 295) udtalt, at udgangspunktet for bødefastsættelsen i sager, der vedrører overtrædelser som den under nærværende sag omhandlede, er 20.000 kr. Under hensyn hertil og til, at tiltalte ved dommen af 30. marts 1999 blev straffet for en tilsvarende overtrædelse, der fandt sted den 30. september 1998, findes bøden at burde fastsættes til 30.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 30.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.