Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare - Flere arbejdsgivere

Vestre Landsrets dom afsagt den 29. maj 2001 af 3. afdeling i ankesag nr. S-2609-00

Udskrift af dombogen for retten i Haderslev

Dom afsagt af retten i Haderslev den 18. oktober 2000 - Sag nr. 320/99

Anklagemyndigheden mod
1) T1 A/S
og
2) T2 A/S

Denne sag er behandlet med domsmænd.

De tiltalte er tiltalt for

1. T1 A/S

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. §§ 17, 20 og 38, ved den 8. juli 1998 at have udført arbejde på firmaets mal-tovn, uden at det var planlagt, tilrettelagt eller blev ud-ført, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte ikke var gjort bekendt med det arbejde, som fremmede håndværkere udførte på virksomhedens bygning, og den ulykkesfare, der kunne være forbundet hermed, idet virksomheden havde undladt at samarbejde med de fremmede håndværkeres arbejdsgiver, (T2 A/S), om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på arbejdsstedet, herunder undladt at oplyse T2 A/S om det arbejde, som dagligt blev udført fra de udvendige balkoner, og undladt at få afdækket de risici, som måtte opstå ved T2s arbejde på samme, og idet ansatte A kl. ca. 02.30 kravlede ud på en udvendig balkon i over 20 meters højde for at tilse et faldrør, uden at det var sikret, at dette arbejde kunne foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket alt bevirkede, at ansatte A styrtede gennem en åbning i balkonen og faldt 7,5 meter ned på den underliggende balkon, hvorved han blev kvæstet så alvorligt, at han afgik ved døden.

2. T2 A/S

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. §§ 20 og 38,
ved den 7. juli 1998 på en bygning tilhørende T1 A/S at have udført arbejde, uden at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomheden havde undladt at samarbejde med T1 A/S om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på arbejdsstedet, herunder undladt at få afdækket, hvilke risici arbejdet på de udvendige balkoner kunne medføre for T1 A/S' ansatte, og idet de ansatte vidne 9 og vidne 10 som led i arbejdet fjernede flere riste på de udvendige balkoner og efterlod hullerne uafskærmet, hvor-ved der opstod alvorlig fare for nedstyrtning, hvilket alt bevirkede den i forhold 1 beskrevne ulykke.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet, samt bøder på 75.000 kr. til hver af de tiltalte.

Forsvarerne for de tiltalte selskaber har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om mindre bøder end 75.000 kr.

3. Forstraffe

Tiltalte T1 A/S har den 29. august 1995 vedtaget en udenretlig bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86 - subsidiært § 83, jf. § 86 - jf. § 38, samt for overtrædelse af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse og § 7, stk. 2, og  § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Tiltalte T2 A/S er ikke inden for de seneste 5 år forud for tiltalen straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølov-givningen.

4. Sagens oplysninger

Det fremgår af en lejekontrakt af 3. december 1997 og 4. februar 1998, at T1 A/S har udlejet antenneplads med tilhørende teknikrum til selskabet B.

Af kontrakten fremgår bl.a.

”...
§ 2 DET LEJEDE:...
Antenneplads på Udlejers brune silo...

§ 4 LEJEN OG DEPOSITUM:
Den årlige leje er aftalt til kr. 30.000,- ex. moms...

§ 6 SÆRLIGE VILKÅR:
Lejer fører for egen regning egne kabler til strømforsyning.... Lejer har ret til at fremføre kabler mellem antenner og teknikrum på kabelstiger. Kabelstiger, der føres på udvendig side af bygningen, skal metal-overdækkes...

§ 18 ÆNDRING AF DET LEJEDE.
Lejeren er berettiget til at foretage nødvendige byg-ningsmæssige ændringer, for at det af lejeren ønskede udstyr kan installeres i det lejede, mod at der ved fraflytning foretages retablering, således at lejemålet fremtræder i samme stand, som det blev overtaget, jf. § 20. Såfremt de arbejder, lejeren ønsker foretaget, med-fører gennemføringer i tag eller udvendige vægge, der har betydning for bygningens tæthed, eller såfremt der er tale om ændringer, der berører ejendommens installationer uden for det lejede, skal lejeren skriftligt o-rientere udlejeren om de arbejder, der ønskes foretaget. Såfremt udlejeren fremkommer med anvisninger om, hvorledes arbejdet skal udføres, skal lejeren følge rimelige anvisninger fra udlejeren...

§ 25 FORSIKRING
Lejer har tegnet ansvarsforsikring, hvorefter skader som lejer, lejers udstyr og/eller lejers personale er ansvarlig for og som påfører udlejer økonomisk tab er dæk-ket for op til kr. 10 mio.

§ 26 ANSVAR
Udlejer er ansvarlig, og holder lejer skadesløs for enhver skade, tab, udgifter eller ansvar, der er forårsa-get af udlejers folk eller tredjemand som udlejer måtte have ansvaret for..."

Til gennemførelse af antenneprojektet, antog selskabet B virksomheden C som projekterende selskab.

Den 14. august 1998 meddelte kommunen D virksomheden C byggetilladelse til antenneprojektet.

Virksomheden C antog tiltalte T2 A/S til at udføre det tekniske arbejde med opsætning af antenneanlægget.

I en særlig arbejdsbeskrivelse udfærdiget af virksomheden C til entreprenør (T2 A/S) hedder det bl.a.:

”...
Adgangsveje
Der er adgang til antenner med lift med løftehøjde på 45 m og en vandret løfteafstand på 10 m.
Udstyrsrummet indrettes i øverste etage af den brune silo jf. tegning nr. F121-201. Adgang til elevator og trappe til øverste etage findes på den østlige side af siloen ved malteri X.

Nøgler og nøgleboks
Der etableres en nøgleboks i betonvæg bag spindeltrappen på den østlige side af siloen ved malteri F...

Kabelføring, feederkabler...
Kabelstiger, der føres på udvendig side af bygningen, skal inddækkes.
Kabelføring til panelantenne 3/-: Der benyttes de nye feederkabler til antenne 3/-. Fra udstyrsrummet føres kablerne gennem facaden og udvendig på kabelstige til midten af platformen og lodret ned ved siden af den eksisterende kabelbakke. Ved en kabelgennemføring jf. G226-811 føres kablerne ved kippen gennem tag og på kabelstige langs facaden ved spærfod til eksisterende rør. Her føres kablerne gennem facadevæggen og oven på røret ind i den hvide silo. På tværs af trapperummet føres kablerne til eksisterende kabelstige og lodret op gennem trapperum på kabelstige. Kablerne føres gennem ta-get og vandret på tag til antennen på facaden..."

T2 A/S påbegyndte arbejdet med antenneanlægget den 26. juni 1998.

Af en politirapport af 8. juli 1998 udfærdiget i anledning af ulykken fremgår bl.a.:

”...
Ved ankomsten til uheldspersonen sås han liggende på maven. Han havde blødt kraftigt fra hovedregionen. Han var bevidstløs og respirerede. Han føltes kold på huden, idet han formentlig havde ligget på stedet i flere timer. Han var iført blåt arbejdstøj. Han lå udstrakt med benene pegende i nord/vestlig retning, og ansigtet ved hullet i platformen. Der sås blod på platformen ved hovedet og blod på tag under uheldsstedet. På dette tag lå ligeledes et par briller.

Han lå på den nederste platform. Der var et hul i platformen, idet en rist med størrelse af 89 x 84 cm var fjernet fra platformen umiddelbart til højre for lemmen ved udgangen fra selve maltkøllen til platformen. Over hullet var lagt en aluminiumsstige langs med ydervæggen.

På platformen ovenfor stedet var ligeledes en manglende rist med samme størrelse. På denne platform henlå en lommelygte.

Den øverste platform var intakt og den næstøverste platform manglede en tilsvarende rist.

Ristene, der normalt er skruet fast til platformene, stod på hver sin platform...

Uheldspersonen var identisk med: Ansatte A.

Uheldsstedet er en udendørs platform anbragt på en maltkølle på T1 A/S på adressen F.

Maltkøllens funktion er tørring af malten. Der er 4 niveauer i møllen og udfor hvert niveau er der på den vestlige side af møllen anbragt en metalplatform med en størrelse af ca. 370 x 540 cm. Platformen er udformet af metalgitterriste med hver størrelse af 89 x 84 cm. Platformen er omgivet af et ca. 1 meter højt rækværk.

Langs den vestlige del af møllen i lodret plan er anlagt faldrør, hvis funktion er at føre den færdigtørrede malt fra de forskellige niveauer til jordniveau.

Adgangen til møllens diverse niveauer sker via en udendørs spiraltrappe anbragt på møllens østlige del samt via indvendig elevator. På hvert niveau i møllen er der to etager, idet den øverste etage bliver brugt til malten og den nederste etage bliver brugt til opvarmningen.

Afstanden mellem platformene er 740 cm.

Adgangen til de to etager på hvert af de fire niveauer sker via metaldøre med skydelåse.

Fra hvert af ovennævnte nederste etage (opvarmning) er der adgang til hvert af førnævnte platforme, idet adgangen til disse platforme sker via lemme anbragt i gulvniveau med en størrelse på lemmen af ca. 80 x 80 cm.

På den næstøverste metalplatform var opsat et hejseværk med tykt blåt tov, som formentlig har været anvendt af de på stedet arbejdende elektricitetsfolk, som sikkerhedsline.

Uheldsstedsundersøgelsen viste, at der pågår anlægningsarbejde på maltkøllen, idet selskabet B igennem den sidste uge har udført elektrisk arbejde på stedet. De er således i færd med at opsætte udendørs ledninger i lodret plan langs maltkøllens vestlige side. Herunder er fjernet metalrist på de tre nederste niveauer umiddelbart til højre for lemmen ved udgangen fra opvarmningsniveauet. Den fjernede rist har en størrelse af 89 x 84 cm og henstillet på hver sin platform.

Uheldspersonen startede sin arbejdsdag kl. 0230, hvor hans første opgave er at undersøge faldrørene for fastsiddende maltrester, hvorfor han skal ud på platformene for at under-søge de udvendige faldrør, der indvendig er forsynet med ro-terende snegle, der leder malten videre.

Uheldspersonen har formentlig i mørke kravlet ud på den næstnederste platform, for at skulle undersøge sneglen i faldrøret. Her har han formentlig mistet balancen og faldet gennem hullet i platformen ved den manglende rist og faldet 740 cm ned på den nederste platform, hvor han har ramt med hovedet mod metalplatformen og formentlig mistet bevidstheden og landet på stedet som anmelderen og patruljen fandt ham liggende med benene pegende i nord/vestlig retning.

Uheldstidspunktet er formentlig omkring kl. 0230. Han har derfor formentlig henligget på stedet i omkring 2 timer, inden han blev fundet af anmelderen...”

Af en indstilling af 22. december 1998 fra Arbejdstilsynet til politimesteren i Haderslev hedder det bl.a.:

”...
Med hensyn til straf, vil Arbejdstilsynet foreslå en bødepåstand på 75.000 kr. til hver af virksomhederne.

T1 A/S er i 1995 straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med en sti-geulykke. Overtrædelsen er af en noget anden art, end den foreliggende. Der er derfor ikke med ovenstående forslag taget hensyn til gentagelse...

Bødeforslaget begrundes med, at der er tale om alvorlige svigt i planlægningen og udførelsen af arbejdet, samt med de alvorlige konsekvenser af ulykken..."

5. Forklaringer

Der er i sagen afgivet vidneforklaringer af  direktør vidne 1, miljø- og sikkerhedschef vidne 2, arbejdsleder vidne 3, maltarbejder vidne 4, maltarbejder vidne 5, produktionsingeniør vidne 6, maskinmester vidne 7, arbejdsleder vidne 8, elektriker vidne 9, elektriker vidne 10 og overmontør vidne 11. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

6. Domsmandsrettens bemærkninger:

Det bemærkes først, at det er ubestridt fra de tiltaltes si-de, at ulykken indtraf ved, at ansatte A meget tidligt om morgenen den 8. juli 1998, kravlede ud gennem en luge i væggen på malttørringsanlægget (maltkøllen) til en udvendig metalplatform, hvor der fra bunden var fjernet en rist på 89 x 84 cm, og at dette var grunden til, at ansatte A med døden til følge faldt 7,4 meter ned på den underliggende platform. Det er endvidere ubestridt, at risten var fjernet af 2 ansatte elektrikere hos T2 A/S i forbindelse med det antennearbejde, som T2 A/S udførte på maltkøllen.

Dernæst bemærkes, at det i sig selv indebærer en væsentlig risiko for uheld at forlade et usikret arbejdssted af den ovenfor beskrevne art, og at der derfor må stilles særligt strenge krav til den sikkerhedsmæssige planlægning.

Om ansvarsspørgsmålet bemærkes iøvrigt:

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at der mellem de tiltalte selskaber ved antennearbejdets begyndelse, ikke blev taget skridt til et reelt samarbejde om sikkerhedsmæssige spørgsmål. Bl.a. blev der ikke udvekslet oplysninger om, at T1 A/S' ansatte dagligt - og på skæve tidspunkter - kom på de udvendige metalplatforme på maltkøllen. Dette forhold blev heller ikke taget op, efter at vidne 7 - hvis forklaring retten på dette punkt lægger til grund - havde vist flere af T2s ansatte, hvordan der - indtil kl. 11 om formiddagen - var adgang til platformene gennem nogle luger i maltkølleanlæggets ydervæg, og efter at flere ansatte på T1 A/S, herunder sikkerhedsrepræsen-tanten, havde set, at der blev arbejdet i sikkerhedsline mellem platformene.

På denne baggrund var arbejdet på den midlertidige fælles arbejdsplads ikke planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de tiltalte selskaber ikke i tilstrækkelig grad samarbejdede om sikre arbejdsforhold, hvilket førte til, at ansatte A ikke blev gjort bekendt med nedstyrtningsrisikoen. De tiltalte er derfor skyldige efter anklageskriftet.

Straffene:

Straffene udmåles efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 17 (alene tiltalte 1) og § 20 og § 38, til en bøde på 25.000 kr. for hver af de tiltalte.

Ved udmålingen af straffene er der taget hensyn til det almindelige straffeniveau for arbejdsmiljøovertrædelser, som er fastlagt ved Højesterets domme af 3. november 1999 i sag nr. I 242/1999 og sag nr. I 320/1999. Det er betragtet som en skærpende omstændighed, at ansatte A omkom ved ulykken, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, nr. 1. Retten har, uanset de alvorlige følger af ulykken, ikke skønnet, at der er grundlag for undtagelsesvis at forhøje bøderne ud over beløbene på 25.000 kr.

For bøderne fastsættes ikke forvandlingsstraffe.

De tiltalte har selv sørget for deres forsvar.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 A/S skal straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte T2 A/S skal straffes med en bøde på 25.000 kr.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Haderslev

...

Retten bemærkede, at sagen angår overtrædelse af arbejdsmil-jøloven i forbindelse med et dødsuheld den 8. juli 1998 på virksomheden T1 A/S.

Da sagen derfor skønnes at have særlig offentlig interesse, og da der i anklageskriftet er nedlagt påstand om en bøde på 75.000 kr. for hver af de tiltalte, bestemte retten efter reglen i retsplejelovens § 686, stk. 2, at sagen bør behand-les under medvirken af domsmænd.

En udskrift af retsbogen sendes til anklagemyndigheden og forsvareren for T2 A/S.

...

Direktør vidne 1 forklarede lovligt forberedt som vidne, at der i virksomhedens produktionsafdeling i 1998 var ansat ialt 22 personer, hvoraf 18 var arbejdere, 3 funktionærer og 1 person direktør. Den ledende funktionær var produktionsingeniør, vidne 6, der under sig havde maskinmester vidne 7 og arbejdsleder vidne 3.

På uheldstidspunktet havde fabrikken et sikkerhedsudvalg, der bestod af vidne 6, vistnok vidne 3 og vidne 4. Sidstnævnte var sikkerhedsrepræsentant valgt af de ansatte. Vidnet havde ikke selv noget med sikkerhedsarbejdet at gøre, og han kan derfor ikke nærmere udtale sig herom.

Det var telefonselskabet B, der rettede henvendelse til tiltalte om opsætning af et antenneanlæg. Det var en ansat L fra T1 A/S, der stod for kontraktsforhandlingerne med selskabet B.

Kontakten til medtiltalte T2 A/S stod vidne 6 for. Vidnet selv talte hverken med folk fra selskabet B eller T2 A/S.

Vidnet har som sagt ikke konkret deltaget i antenneprojektet, og han har derfor ikke kendskab til sagens nærmere detaljer forud for uheldstidspunktet.

Miljø- og sikkerhedschef vidne 2 forklarede lovligt forberedt som vidne, at han også i 1998 var miljø- og sikkerhedschef i virksomheden T2 A/S. Han havde ansvaret for region Syd, bl.a. dækkende Sønderjylland. Han havde også i 1998 det overordnede ansvar for oplæring af de ansatte i sikkerhedsspørgsmål.

I virksomheden er der udarbejdet en omfattende sikkerhedshåndbog med sikkerhedsinstruktioner. Overmontør vidne 11 havde et eksemplar af denne håndbog. Vidne 11 arbejder med udgangspunkt fra et kontor i Odense. Hvorvidt han dagligt kom på arbejdspladsen adressen F, ved vidnet ikke. Det var vidne 11, der havde ansvaret for at formidle og afklare sikkerhedsspørgsmål på arbejds-pladsen.

I de situationer, hvor T2 arbejder på steder, hvor der samtidig også arbejder andre virksomheder, er det normalt bygherren, der koordinerer sikkerhedsarbejdet på fællesområdet. Vidnet kan dog ikke svare på, hvordan sikkerhedsarbejdet konkret var arrangeret på T1 A/S. Generelt er der instruks om, at virksomhedens ansatte skal kontakte sikker-hedsgruppen på det sted, hvor der arbejdes. Hvorvidt dette konkret var sket, kan han ikke svare på.

Vidnet kom første gang på T1 A/S, efter at ulykken var sket. Han har foretaget en evaluering af ulykken. Han husker ikke, hvad konklusionen var, men der blev udfærdiget et notat, som blev taget op i sikkerhedsudvalget. Internt i T2 A/S er der ikke placeret et ansvar for ulykken.

På forespørgsel fra forsvareren forklarede vidnet, at T2 A/S udfører tekniske arbejder af så godt som enhver art. I Danmark var der i 1998 ansat ca. 2.500 personer i virksomheden. Arbejdet på T1 A/S omkring uheldstidspunktet bestod i, at selskabets ansatte var ved at montere nogle udvendige kabelstiger på malttørringsanlægget kaldet maltkøllen. På kabelstigerne skulle der monteres ledninger. Det er normalt, at virksomhedens sikkerhedsmedarbejder, her vidne 11, skal besigtige arbejdsstedet, før et arbejde sættes i gang. Han ved ikke, om dette konkret skete. Han er bekendt med, at den projekterende virksomhed, virksomheden C, tog sikkerhedsspørgsmålet op efter ulykken.

På spørgsmål fra forsvareren for tiltalte 1. forklarede vidnet, at der i sikkerhedshåndbogen er et afsnit om afskærmning m.v., hvis der er fare for faldulykker. Da han efter ulykken forhørte sig hos de ansatte om, hvorfor der ikke var sket afskærmning af uheldsstedet, fik han oplyst, at der ikke arbejdede andre folk på stedet end T2s egne ansatte. Når T2s ansatte skulle fra et niveau på malttørringsanlæggets udvendige side til et andet niveau, blev der benyttet faldsikringsudstyr i form af H-sele og sikkerhedsline. Det var ikke altid, at dette udstyr blev benyttet, når der udelukkende blev arbejdet på de udvendige platforme. Udstyret blev kun benyttet, når der konkret var risiko for nedstyrtning.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er arbejdsleder på T1 A/S. Han havde også denne stilling i 1998 på uheldstidspunktet. Hans ansvarsområde var/er tilrettelæggelse af arbejdet i produktionsafsnittet. Det var/er dog vidne 7, der er arbejdsleder for smedene og de ansatte, der arbejder på maltkøllen. Det var således ikke vidnet, der stod for tilrettelæggelsen af det arbejde, som ansatte A udførte, når han arbejdede på maltkøllen.

Vidnet er sikkerhedsrepræsentant i virksomheden og udpeget af ledelsen. De var ialt 3 personer i sikkerhedsudvalget. De 2 andre var vidne 4 (sikkerhedsrepræsentant) og vidne 6. Sikkerhedsudvalget afholdt møder fast 4 gange om året, samt efter behov. I udvalget talte man de problemer der var igennem, og med de ansatte fik man en løsning, som også arbejdstilsynet kunne godkende. Han deltog ikke i eller var indkaldt til møde i sikkerhedsudvalget i anledning af, at T2 skulle sætte antenneanlægget op. Han vidste ikke nærmere, hvori dette arbejde bestod. Han hørte blot om sagen gennem vidne 6. Fra T2 modtog han som sikkerhedsrepræsentant ikke information om arbejdet. Han spurgte heller ikke selv. Han vidste ikke, at T2s folk brugte de udvendige platforme på maltkøllen, til at arbejde fra. Han talte meget lidt med T2s folk, kun f.eks. når disse kom og fik en sodavand. Han kan ikke huske, men vil heller ikke udelukke, at han på et tidspunkt udlånte en stige ud til T2s folk.

Han vidste godt, at ansatte A arbejdede på de udvendige platforme til maltkøllen. Ansatte A kom på platformene hver dag, første gang ved arbejdstids begyndelse. Det var omkring kl. 03.00 om morgenen. Ansatte A checkede, om det udvendige faldrør, igennem hvilket malten blev ført fra niveau til niveau, var tilstoppet. Der var ikke belysning på platformene. Ansatte A havde en lygte med, som han brugte til at lyse igennem røret med. Det hænder af og til, at faldrøret tilstoppes. Faldrøret skal så renses fra platformene. Der anvendes kun sjældent redskaber til dette arbejde. Fra platformene udføres der endvidere arbejdsopgaver som smøring og rengøring. Alt arbejdet foretages inden kl. 11 om formiddagen, idet maltkøllen efter det tidspunkt er så varm, at det ikke kan lade sig gøre at komme ud på platformene.

Vidnet har ikke talt med T2s folk om opsætning af stilladser.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har været ansat på T1 A/S i ca. 10 år. Hans daglige arbejde består navnlig i, at han er den person, der modtager korn til fabrikken. Han arbejder således ikke på selve maltkøllen.

I 1998 var han valgt af personalet som sikkerhedsrepræsen-tant. Hans arbejde som sikkerhedsrepræsentant bestod navnlig i, at han gik videre med klager fra de ansatte over arbejdsmiljøet. Han har været på sikkerhedskursus og deltog også i sikkerhedsudvalgets møder.

Før folkene fra T2 A/S begyndte at arbejde på maltkøllen, var han ikke orienteret om, hvilket arbejde dette firma skulle lave. Det første han så/hørte til arbejdet var, at nogle T2 folk firede sig ned mellem nogle af de udvendige platforme på maltkøllen. De firede sig ned tæt på det sted, hvor elevatoren er, og han kunne derfor regne ud, at de måtte have fjernet nogle af de riste, der er i gulvet på platformene. Han så også, at T2 folkene havde en stige, muligt en trappestige. Han så ikke, om stigen blev benyttet. Efter første gang at have set folkene fra T2, gik han hen til ansatte G eller vidne 3 og spurgte, "hvad der foregik". Han fik det svar, at T2 skulle sætte antenner op. Han fik ikke dette arbejde nærmere beskrevet, men han kunne godt regne ud, at der skulle trækkes kabler langs køllens yderside. Han mener, at alle ansatte på fabrikken må have bemærket dette arbejde på køllen.

Han var ikke indkaldt til møde i sikkerhedsudvalget for at drøfte den situation, at T2 skulle udføre arbejde på køl-len. Til platformene på køllens yderside er der adgang gennem nogle luger i væggen. Når køllen arbejder, kan man ikke komme til platformene gennem lugerne. Det er sådan, at de 4 niveauer i køllen kun bliver brugt 2 ad gangen. De 2 andre nive-auer er så fri for passage til platformene. Han er sikker på, at han så T2 folkene arbejde inden ulykken, men hvor mange dage før, husker han ikke.

Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er arbejder på T1 A/S, og at han i 1998 på uheldstidspunktet arbejdede fast på maltkøllen. Ansatte A var hans faste arbejdskammerat. Der var ikke andre, der arbejdede fast på køllen.

På uheldsdagen mødte ansatte A på arbejde kl. ca. 02.30, mens vidnet selv mødte kl. 05.00. Ansatte A skulle som sin første arbejdsopgave tømme køllen. I dette arbejde indgik som fast rutine bl.a., at faldrøret skulle renses udvendigt fra. Dette arbejde skete fra de udvendige platforme på maltkølleanlægget. Rensearbejdet foregår på platform 1 og 2 med et såkaldt rundjern, som, når det ikke var i brug, er placeret uden for på formen på et fast sted. Platformene er ikke belyst. Når de er ude på platformene i mørke, har de en lommelygte med, som bruges til at kontrollere faldrøret for tilstoppelser.

I maltkøllebygningen er der 4 maltkøller, der kører parvis, forstået sådan, at kølle 1 og 3 kører sammen, og kølle 2 og 4 kører sammen. I de køller, der er i brug, oparbejdes der et overtryk, således at det ikke er muligt at komme igennem anl-ægget til platformene, uden at trykket først tages af. Fra de inaktive køller, kan der uhindret ske passage til platformene via en lem i bygningens murværk.

Han havde ikke på forhånd kendskab til det arbejde, som T2s folk skulle udføre. Først da han fandt ansatte A liggende kvæstet, blev han klar over, at folkene fra T2 havde arbejdet udvendigt på køllen. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 23. juli 1998 (bilag 12, side 3) forklarede han, at det er rigtigt, at han havde fået at vide, at der skulle arbejde nogle elektrikere på stedet. Han havde ikke fået at vide, hvornår elektrikerne skulle udføre deres arbejde. Han havde fri 2 dage, før ulykken indtraf. På et tidligere tidspunkt havde han vist en smed fra T2 ud på en eller flere af platformene. Han havde også set, at smeden lavede nogle huller i gulvristene. Hullerne blev lavet med en vinkelsliber. Hullerne var på ca. 10 x 10 cm. Ristene blev ikke fjernet i forbindelse med smedens arbejde. Han orienterede ikke ansatte A om dette.

Før ulykken så vidnet ikke, at der manglede riste nogen steder på platformene. Han har aldrig været med til eller set, at T1 A/S’ folk fjernede gulvristene. Ristene er normalt boltet fast.

...

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han i 1998 var ansat som produktionsingeniør på T1 A/S. Han stod for den over-ordnede ledelse af produktionen. Hans nærmeste underordnede var vidne 7.

De indledende forhandlinger med selskabet B om opsætning af antenneanlægget stod vidnet for. Han orienterede løbende direktionen om, hvordan forhandlingerne forløb.

Inden arbejdet blev sat igang, blev der afholdt et formøde, hvor vidnet og repræsentanter fra virksomheden C og T2 deltog. På mødet blev et skriftligt materiale, der var lavet af virksomheden C, gennemgået. Man talte projektet igennem, og maltkøllen blev også besigtiget. Under mødet påpegede vidnet, at antennearbejdet ikke måtte forstyrre T1 A/S' drift, og at de sikkerhedsmæssige forhold skulle være i orden. Han gik ikke i detaljer med sikkerhedsmæssige spørgsmål, og der var derfor ikke nærmere drøftelser om, hvilken funktion de udvendige platforme på malttørringsanlægget havde. Han mener selv, at det lå i sagens natur, at der blev udført arbejde fra plat-formene. På det tidspunkt havde han ikke nogen idé om, at der senere ville blive fjernet gulvriste fra platformene. Han vidste godt, at T1 A/S' egne folk dagligt kom på platformene. På formødet blev der heller ikke i detaljer talt om, hvordan T2 skulle udføre arbejdet med at sætte anten-neanlægget op. Under besigtigelsen af tørringsanlægget talte man dog om, at der skulle sættes udvendige kabler op langs maltkøllen. Vidnet foreslog i forbindelse hermed, at kablerne blev anbragt på en eksisterende kabelbakke, der løb langs platformene. Under forhandlingerne stillede vidnet krav om, at T2s folk dagligt skulle melde sig på maltmesterens kontor, når de ankom.  Maltmesterkontoret skulle have at vide, hvilket arbejde der skulle laves den pågældende dag. Det viste sig senere, at T2s folk ikke overholdt dette påbud. Efter ulykken blev påbudet indskærpet og præciseret flere gange.

Mens arbejdet stod på, førte T1 A/S ikke direkte kontrol med det arbejde, der blev lavet af T2s folk. Holdningen var, at arbejdet blev lavet for selskabet B og ikke for T1 A/S. Vidnet var herudover tryg ved, at virksomheden C havde projekteret opgaven. Han så ikke på noget tidspunkt selv, at T2s folk arbejdede udvendigt på maltkøllen.

Internt i T1 A/S blev projektet ikke taget op på et ekstraordinært møde i sikkerhedsudvalget. Vidnet var medlem af sikkerhedsudvalget. Projektet blev ikke vurderet så om-fattende, at der var grundlag for et møde. Vidnet orienterede vidne 7 om opgaven, før arbejdet gik igang, og han bad vidne 7 om at koordinere T2s arbejde med fabrikkens drift.

Vidnet mener, at der i dag er sat lysanlæg op ved de udvendige metalplatforme. Han er bekendt med, at der er rense-redskaber placeret på platformene. Adgangen til platformene sker gennem en luge. Platformene forlades igen gennem samme luge. Han husker ikke, om lugen kun kan lukkes op inde fra maltkøllen. Efter uheldet blev der afholdt et nyt møde med virksomheden C. Der blev her truffet beslutning om, at der skulle sættes stillads op ved maltkøllen.

Vidne 7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han siden 1992 har været maskinmester på T1 A/S. Han er ansvarlig for, at det tek-niske og mekaniske udstyr er i orden på fabrikken. Herudover er han leder af smedeafdelingen samt en slags leder for de arbejdere, der arbejder på maltkøllen.

Inden T2 begyndte at arbejde på maltkøllen, blev han orienteret om opgaven af vidne 6. Vidne 6 fortalte ham, at der skulle laves et antenneanlæg på toppen af malt-køllen og en anden silo. De 2 anlæg skulle indbyrdes forbindes med kabler, der bl.a. skulle trækkes ned langs siden af maltkøllen. Han fik også at vide af vidne 6, at T2s folk havde fået besked om, at de kunne rette henvendelse til vidnet om praktiske spørgsmål. På det tidspunkt talte vidnet ikke selv med folk fra T2.

Efter at T2 var begyndt med sit arbejde, fulgte vidnet kun fra sidelinien med i, hvad der blev lavet. T2s folk begyndte med at etablere et teknikrum på toppen af maltkøllen. Vidnet var flere gange oppe for at kigge, og han så også, at der på den øverste udvendige metalplatform blev monteret en antenne. I gulvet på platformen lavede T2s folk en udskæring til kabelføring ned langs siden af bygningen. Udskæringen var på ca. 10 x 30 cm. Han husker ikke præcist, hvornår han så udskæringen første gang, men det var før ulykken.

På et tidspunkt, han husker ikke hvor mange dage efter, blev han kontaktet af T2s folk, der spurgte ham om, hvordan de kunne komme ud på de 3 nederste udvendige platforme. Han viste dem lugerne til platformene og fortalte, at der ikke var andre adgangsveje. Han fortalte også, at lugerne normalt kun kunne bruges indtil kl. 11 om formiddagen, samt at T1 A/S' egne folk også benyttede lugerne til at komme ud på platformene. T2s folk gav ikke udtryk for, at det var et problem, at de kun kunne benytte lugerne indtil kl. 11. Vidnet gjorde sig ikke selv tanker om, hvordan det udvendige ledningsarbejde langs maltkøllen skulle udføres praktisk, herunder hvordan kabelstigen skulle monteres. Han fulgte som sagt kun med i T2s arbejde fra sidelinien, fordi arbejdet ikke blev udført for T1 A/S.

Dagen før ulykken så han, at der hang en af T2s folk i en sele udvendigt på maltkøllen. Personen var placeret mellem 2 af de udvendige platforme tæt på muren. Han tænkte ikke nærmere over dette. Han husker ikke, hvad tid på dagen det var.

Vidne 8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han på ulykkestidspunktet var leder for det arbejdssjak i T2, der arbejdede på T1 A/S. Han var således daglig leder af opgaven med at sætte antenner op på 2 siloer på fabrikken.

Inden arbejdet blev påbegyndt, var der et par dage før et formøde med deltagelse fra T2, virksomheden C og T1 A/S. Fra T2s side deltog, udover vidnet selv, ansatte H i formødet. På mødet blev projektet i hovedtræk gennemgået, og man var også rundt og se på de bygninger, hvor antenneanlægget skulle være. Internt med ansatte H talte han om, at det var besværligt at anlægge kabler ned langs siden på maltkøllen, idet der udvendigt var en række platforme. Senere spurgte han flere gange forgæves bl.a. virksomheden C om, hvorvidt projektet kunne ændres på dette punkt. Han fik et benægtende svar. På formødet blev der ikke nærmere talt om, hvad det var, som produktionen på maltkøllen nærmere gik ud på, men vidnet vidste godt, at køllen kørte i døgndrift. Man talte heller ikke om, hvad T1 A/S' folk brugte de udvendige platforme til. T1 A/S’ repræsentant, vidne 6, forlangte, at der skulle ske til- og framelding hver dag, når T2s folk kom og gik. Han kan ikke huske, om dette blev overholdt. Kravet gik ikke ud på, at T1 A/S også dagligt skulle ori-enteres om, hvilket arbejde der konkret skulle udføres den pågældende dag.

Kabelarbejdet udvendigt på bygningen blev påbegyndt efter et par dages indledende arbejde, hvor der blev etableret installationer øverst i maltkøllen. Vidnet selv arbejdede på en anden bygning (den hvide silo), medens det var 2 elektrikere, vidne 9 og vidne 10, der stod for kabelarbejdet på maltkøllen. Som leder fulgte han med i de andres arbejde, men realiteten var, at elektrikerne selv styrede deres del af projektet. I sjakket var der ikke nogen fast person, der stod for kontakten til T1 A/S. Det var sådan, at alle ændringer i projektet kun kunne gennemføres efter aftale med virksomheden C.

Vidnet var på arbejde dagen før uheldsmorgenen. Sammen med det øvrige sjak var han taget afsted fra T1 A/S omkring kl. 15.00. Kabelarbejdet på maltkøllen var på det tidspunkt så vidt, at der var sat kabelstige og beslag op mellem de 2 øverste platforme. Arbejdet mellem de enkelte platforme fo-regik dels med stige, dels med sele og sikkerhedsline. For at kunne benytte stigen måtte de fjerne nogle gulvriste i platformenes bunde. T1 A/S' ansatte var ikke blevet underrettet herom. Vidnet havde på det tidspunkt ikke set, at der kom folk fra T1 A/S ud på platformene i forbindelse med deres arbejde. På et tidligere tidspunkt havde han spurgt maskinmesteren hos T1 A/S om muligheden for at komme ud på platformene fra bygningen. Han havde fået at vide, at der kun var mulighed for adgang om formiddagen, og at produktionen i så fald skulle drosles ned. Da de forlod arbejdspladsen dagen før uheldsmorgenen, var vidnet ikke klar over, at gulvristene ikke var lagt i alle steder.

Vidne 9 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han deltog i antennearbejdet på T1 A/S som ansat elektriker hos T2 A/S. Samme dag som arbejdet blev påbegyndt, deltog vidnet i et såkaldt opstartsmøde på T1 A/S. Udover vidnet selv deltog fra T2 vidne 8. Fra T1 A/S deltog en af lederne. Denne hed vistnok z til fornavn. Der var ikke repræsentanter fra virksomheden C. Man talte om, hvilket arbejde der skulle udføres på bygningerne, herunder at der skulle føres kabler ned langs ydervæggen på maltkøllen. Der blev dog ikke gået i detaljer med arbejdet. De var også rundt at kigge. Herunder var de oppe på taget af bygningen. Egentlige sik-kerhedsspørgsmål blev ikke drøftet. Der forelå et tekstblad fra virksomheden C om, hvordan arbejdet skulle udføres. Heller ikke tekstbladet beskrev sikkerhedsmæssige spørgsmål. Fra fabrikkens side blev der ikke stillet specifikke krav til, hvordan T2s arbejde skulle udføres. Eksempelvis var der ikke tale om, at T2s folk skulle melde til og fra, når de kom og gik.

Selve arbejdet med at trække kabler var en arbejdsopgave, som vidnet og hans kollega, vidne 10, skulle stå for. I gruppen talte man henad vejen om arbejdet, herunder med arbejdslederen vidne 8. Vidnet og vidne 10 havde i virkeligheden mere rutine i arbejdet end vidne 8, så i realiteten stod de for den største del af arbejdet selv. Vidne 8 blev løbende orienteret om, hvordan arbejdsopgaven skred frem og forløb.

I forbindelse med kabelarbejdet rettede vidnet, vidne 10 og vistnok også vidne 8 henvendelse til de ansatte på T1 A/S. De spurgte om, hvordan man kunne komme ud på de udvendige platforme. Forinden havde de selv forsøgt at åbne lugerne ud til platformene, men dette havde ikke været muligt på grund af overtryk og varme. Af fabrikkens folk fik de besked om, at lugerne ikke kunne bruges under normale forhold, idet der inde i bygningen var overtryk og 70 grader varmt. Vidnet forstod dette som om, at lugerne normalt ikke kunne benyttes, heller ikke af fabrikkens egne folk. Der blev ikke direkte spurgt om, hvad fabrikkens ansatte brugte platformene til, eller hvor ofte der kom personer ud på platformene. Vidnet havde det indtryk, at platformene ikke var normalt arbejds-område, og at de kun blev benyttet af fabrikkens folk i forbindelse med reparationsarbejder og lignende. Han var ikke klar over, at maltkøllen var i funktion alle døgnets 24 timer.   

Sammen med vidne 10, og måske også vidne 8, besluttede vidnet sig for at udføre kabelarbejdet på den måde, at der skulle arbejdes med sikkerhedsline og stige mellem de forskellige platforme. Arbejdet begyndte oppefra. For at komme til at bruge stigen måtte de fjerne en rist i bunden på de forskellige platforme. Arbejdet med kabelføringen blev påbegyndt dagen før ulykken.

Da de forlod arbejdspladsen dagen før ulykken, lagde de en stige over hullet i gulvet på den nederste platform. Grunden hertil var alene den, at der var en kraftig blæst. De ville herved undgå, at stigen blæste ned. Efter de oplysninger, som de tidligere havde fået fra fabrikkens folk, var vidnet overbevist om, at der ikke ville komme folk ud på platformene. De lagde derfor ikke gulvristene på, bortset fra på den øverste platform. Det var fra denne platform, at de kom ud på siden af bygningen, og det var kun ved denne platform, at der var almindelig adgang til og fra bygningen, idet der var en dør til en indvendig trappeskakt. Han var sikker på, at arbejdspladsen på denne måde var sikret.

Vidne 10 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han som ansat hos T2 A/S deltog i antennearbejdet på T1 A/S. Arbejdslederen for arbejdet var vidne 8.

Inden arbejdet blev påbegyndt, var vidnet med til at gå rundt og se på forholdene på T1 A/S. De gik sammen nogle stykker. Han husker ikke, om der var folk med fra T1 A/S.

Det var vidne 8, der stod for det meste af kontakten til T1 A/S’ folk. Vidnet selv talte kun meget lidt med de ansatte på T1 A/S. Arbejdet med at trække kabler ned langs den udvendige side af maltkøllen blev vanskeliggjort af, at der var udvendige platforme. De talte om, at det ville være mere praktisk at trække ledningerne udvendigt på platformene, men dette forslag blev afvist, måske fra T1 A/S måske fra anden side. Vidnet ved det ikke.

På et tidspunkt var vidnet sammen med et par af sine kolleger inde i maltkøllen. Der var en dør fra trappeskakten ind til en af køllerne. Med stor vanskelighed fik de døren lukket op. Indenfor var der meget varmt, men de gik alligevel igennem, og kom gennem en luge ud på en af de udvendige platforme. Han tør ikke sige, om der var T1 A/S folk med. På et tidspunkt talte de med T1 A/S' folk om at komme ud på platformene via maltkølleanlægget, men de fik at vide, at dette ikke kunne lade sig gøre.

Vidnet var ikke orienteret om, hvordan arbejdet på maltkøllen foregik, herunder om, til hvilket formål de udvendige platforme tjente. Han så aldrig nogle af T1 A/S' folk på platformene og havde ingen forestilling om, at disse blev brugt til færdsel eller arbejde for de ansatte på T1 A/S.

Dagen før ulykken havde de arbejdet udvendigt på maltkøllen i måske 4-5 dage, måske mindre. Foreholdt vidne 9’s forklaring vil han ikke afvise, at de måske kun havde arbejdet en dag på ydersiden af bygningen. Han husker det ikke længere præcist. Arbejdet begyndte oppefra, og mellem de enkelte platforme brugte de sikkerhedsline samt stige. Han ved ikke, om stigen tilhørte T2, eller om det var en, de lånte på fabrikken. Da de gik fra arbejdspladsen om eftermiddagen, forlod de ydersiden af maltkøllen via taget på en anden bygning. De tog herefter elevatoren op til taget, hvor de lagde risten i til den øverste platform. De lagde ikke riste i på de øvrige platforme, fordi han som sagt ikke havde nogen fo-restilling om, at der kunne komme folk ud på disse platforme. Kun til den øverste platform var der almindelig adgang via en dør.

Vidne 11 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er og også i 1998 var ansat som overmontør i virksomheden T2 A/S. Han havde bl.a. Sønder-jylland som ansvarsområde.

Vedrørende projektet på T1 A/S forklarede vidnet, at han var med til at starte arbejdsopgaven op på den måde, at han udleverede projektpapirer, herunder arbejdsbeskrivelse, til det arbejdssjak, som skulle forestå opgaven. Han kendte ikke på forhånd T1 A/S.

Som overordnet havde han ansvaret for sikkerheden for arbejdet. Da arbejdet blev påbegyndt, var der først et opstartsmøde på fabrikken, hvor T2s folk tilrettelagde arbejdet sammen med repræsentanter fra T1 A/S. Vidnet deltog ikke selv i dette møde. Han kom på fabrikken, før det udvendige arbejde på siden af maltkøllen blev påbegyndt. Han havde her-efter ferie til fredag efter ulykken og havde derfor i denne periode ikke noget med projektet at gøre. T2 havde tidligere sat adskillige antenneanlæg op for selskabet B og i forbin-delse hermed var der udfærdiget instruks om arbejdet. Som sagt foregik koordineringen af arbejdet i forhold til T1 A/S på opstartsmødet. Inden han tog på ferie, hørte han fra sine ansatte, at det ikke kunne lade sig gøre at komme til de udvendige platforme gennem maltkøllen.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Haderslev har den 18. oktober 2000 afsagt dom i 1. instans (320/99).

De tiltalte T1 A/S og T2 A/S har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har i forhold til begge de tiltalte selskaber påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at angivelsen af den afstand, som ansatte A faldt, ændres fra 7,5 m til 7,4 m.

De tiltalte selskaber er også for landsretten begge mødt ved valgt forsvarer.

Vidne 1, vidne 2, vidne 4, vidne 5, vidne 6, vidne 7, vidne 8, vidne 9 og vidne 10 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af vidne 12.

Vidne 12 har forklaret, at hun siden 1. januar 2001 har været sikkerhedschef i T2 A/S, Region Syd. Hun har været ansat i T2 A/S i ca. 3 år, men forud for den 1. januar 2001 havde hun ikke noget med sikkerhedsarbejde at gøre. Hun har ikke førstehåndskendskab til den konkrete sag. Inden T2 A/S påbegynder et nyt projekt, bliver der i overensstemmelse med virksomhedens sikkerhedsinstruks lavet en arbejdspladsvurdering. Det har været et lovkrav siden 1997, og hun er bekendt med, at det også skete i den konkrete sag.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at vidne 6 i 1998 var ledelsens repræsentant i virksomhedens sikkerhedsudvalg. Vidnet var og er indkøbschef i virksomheden og talte ikke selv på noget tidspunkt med vidne 6 om projektet med opsætning af en antenne på maltkøllen. Den tekniske direktør var på det pågældende tidspunkt J, men vidnet ved ikke, om vidne 6 talte med teknisk direktør J om projektet. Maltkøllen er et tørringsanlæg. Hver dag kl. 11.00 påbegyndes tørring af en ny portion malt. Der bliver i den forbindelse tilført kraftig varme, og det er baggrunden for, at man ikke kan komme ud på platformene fra køllen i dagtimerne efter kl. 11.00.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han på ulykkestidspunktet havde været miljø- og sikkerhedschef i T2 A/S, Region Syd, i ca. 3 år. Han er fortsat ansat i T2 A/S, men ikke som sikkerhedschef. Hans arbejde som sikkerhedschef var på strategisk niveau, og han blev kun inddraget i de enkelte projekter, hvis der var behov for det. Han havde ikke haft no-get med det konkrete projekt at gøre før ulykken. Den tilsynsførende for T2 A/S på projektet hed ansatte K. Han ved ikke, om der inden ulykken var blevet foretaget en arbejdspladsvurdering.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at han har været ansat hos T1 A/S i 11 år. I 1998 arbejdede han med modtagelse af korn. Han var medlem af sikkerhedsudvalget valgt af medarbejderne. Der blev afholdt møde, når der var behov for det, men det var sjældent. Der var ikke møde i sikkerhedsudvalget i forbindelse med påbegyndelsen af T2s arbejde. Da arbejdet blev påbegyndt, fik han henvendelse fra flere medarbejdere, der gerne ville vide, hvad der foregik. Han kan ikke huske, hvem han talte med. Han talte ikke med nogen af T2s folk. På et tidspunkt før ulykken så han nogle af T2s folk fire sig ned fra køllen, men han tænkte ikke nærmere over det. Han vidste godt, at T1 A/S' folk kom på platformene om natten.

Vidne 5 har supplerende forklaret, at hans arbejde hos T1 A/S i 1998 bestod i at rømme og læsse køllen. Som regel kommer man kun på de enkelte platforme en gang om dagen. Det er ved 2.30 tiden om morgenen. En gang om ugen var man også ude på de enkelte platforme for at smøre køllen. Lugerne til platformene var ikke låst med nøgle, men kunne åbnes med et håndtag. Han var inden ulykken bekendt med, hvad T2s ar-bejde gik ud på, men han fik ikke noget at vide om, at arbejdet kunne have betydning for hans arbejde, eller at der var noget, han skulle passe på. Han har ikke set nogle af T2s folk på platformene, bortset fra den smed, som han selv viste derud, og som lavede de små huller i ristene. Ristene var på det tidspunkt fortsat på plads, og han havde ikke forestillet sig, at de skulle fjernes. På platformene lå det rundjern, der blev brugt til at rense køllen. Den fedtsprøjte, der blev brugt til at smøre med en gang om ugen, befandt sig ikke på platformen. Det rækværk om platformene, der ses på de foreviste fotos, var der også på ulykkestidspunktet.

Vidne 6 har supplerende forklaret, at han ikke længere er ansat hos T1 A/S. Han rejste omkring sommeren 1999. På mødet med virksomheden C og T2, inden T2 påbe-gyndte arbejdet, sagde han ikke, at platformene blev brugt, og at der kom folk derud. Det gav jo ligesom sig selv. Der var ingen fra virksomheden C eller T2, der sagde, at ristene på platformene skulle fjernes som led i gennemførelsen af projektet, og det fremgik heller ikke af det skriftlige materiale fra virksomheden C, som han så. Han var bekendt med, at en mand fra T1 A/S skulle ud på platformene en gang dagligt og derudover jævnligt i forbindelse med smøring. Der blev ikke i forbindelse med projektet afholdt møde i sikkerhedsudvalget. Det blev der ikke fundet behov for. Han har sikkert set nogle af T2s folk arbejde på køllen inden ulykken, men han kan ikke huske hvem, eller hvad de lavede.

Vidne 7 har supplerende forklaret, at han fortsat er ansat som maskinmester hos T1 A/S. Inden ulykken var der flere forskellige folk fra T2, der arbejdede med etablering af teknikrum og kabelføring. Han talte med nogle af disse folk om, hvad arbejdet hos T1 A/S gik ud på, men han nævnte ikke noget om, at der kom folk fra T1 A/S på platformene. Der var heller ingen, der spurgte om det. Inden ulykken havde han bemærket de små udskæringer i platformenes riste, hvorigennem kabelbakkerne skulle føres, men på det tidspunkt var ristene ikke fjernet. Han bemærkede på et tidspunkt også en mand fra T2, der firede sig ned ad køllen, men han tænkte ikke nær-mere over det. Han var jævnligt oppe i køllen for at se til det arbejde, der af T2s folk blev udført med montering af maskinrummet, og han talte i den forbindelse med folkene, men han spurgte ikke nærmere om, hvordan arbejdet med kabelførin-gen skulle foregå. Platformene bærer efter hans opfattelse præg af at blive brugt, da der ligger rundjern og spartel til rensning af køllen, og da der er fedtpletter efter smøring.

Vidne 8 har supplerende forklaret, at der ialt arbejdede 6 personer fra T2 på projektet. Han havde ikke haft noget med planlægningen af projektet at gøre, udover at han deltog i et "opstartsmøde" sammen med folk fra virksomheden C og T1 A/S. I forbindelse med hans forslag om at ændre projektet foreslog han, at man anvendte en mobilkran, men dette blev afvist af virksomheden C. Han ved ikke hvorfor. Maskinmesteren sagde, at det ikke var så godt, at T2s folk gik ind og ud ad lugerne i køllen hele tiden. Så var der ikke andre måder at gøre arbejdet på end at tage elevatoren til toppen af køllen, hvor der er fri adgang til den øverste platform og fire sig ned gennem ristene i de enkelte platforme. Det var ikke noget, han talte med maskinmesteren eller andre fra T1 A/S om. Ristene havde været taget op et par dage før uheldet. Der var ingen afskærmning om hullerne i platformene, da man ikke regnede med, at der kom andre. Folkene fra T2 mødte kl. 7.00. Ris-ten i den øverste platform blev altid lagt i, da der var fri adgang til denne platform via elevatoren. Ristene i de andre platforme blev ikke lagt på plads. Det var ikke noget, han havde talt med vidne 9 og vidne 10 om. Han arbejdede selv et andet sted på projektet. Ham bekendt blev der ikke lavet en arbejdspladsvurdering inden ulykken.

Vidne 9 har supplerende forklaret, at han har ca. 10 års erfaring med arbejde af den pågældende type. Han fik af en af T1 A/S' folk at vide, at det ikke kunne lade sig gøre at komme igennem lugerne til platformene, da der var produktion 24 timer i døgnet. Han kan ikke huske, hvem han talte med. Han og 2 andre prøvede på et tidspunkt i fællesskab at åbne en af lugerne, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af overtryk. Lugen var ikke låst, da den kunne åbnes 2-3 cm. Han er helt sikker på, at hverken han eller andre fra T2 inden ulykken er gået gennem en af lugerne. Han havde slet ikke forestillet sig, at der regelmæssigt kom folk ud på platformene. Han så ikke rundjern eller andre arbejdsredskaber el-ler spor efter arbejde på platformene. Han og hans kolleger meldte sig hos en ansat hos T1 A/S om morgenen, når de mød-te, men de fortalte ikke, hvad de konkret skulle lave. Om aftenen blev risten i den øverste platform lagt i, da der var fri adgang til denne platform. Ristene i de andre platforme blev ikke lagt på plads. Det var der ingen grund til, da de jo ikke regnede med, at der kom andre. Det var ikke en forglem-melse, at ristene ikke blev lagt i. Det er rigtigt, at det ville have været besværligt at lægge ristene i, men det er ikke grunden til, at det ikke skete.

Vidne 10 har supplerende forklaret, at han og hans kolleger spurgte en ansat hos T1 A/S, om de kunne gå gennem køllen for at komme ud på platformene, men de fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, da der blev arbejdet i døgndrift. Han kan ikke huske, hvem han talte med, men det kan have været maskinmesteren. Inden ulykken prøvede han og 2 andre at komme ud på en af platformene gennem køllen, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af over- eller undertryk. Den ene af de 2 personer var vidne 9. Den anden var vist en fra T1 A/S. Lugen var ikke låst, da den kunne åbnes lidt. Efter ulykken er han gået igennem køllen og lugen ud til en af plat-formene. Han er helt sikker på, at det først var efter ulykken. Det er rigtigt nok, at han i byretten sagde, at det var før ulykken, at han var gået igennem køllen, men han har efterfølgende talt med vidne 9, og han er nu blevet sikker på, at det først var efter ulykken. Han og vidne 9 overve-jede slet ikke at afspærre hullerne i de nederste platforme, da de var sikre på, at der ikke kom andre. Risten i den øverste platform blev lagt i, da der var fri adgang til denne platform. Han havde ikke set, at der på platformene befandt sig rundjern eller andre arbejdsredskaber, der kunne vise, at platformene blev brugt.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også ef-ter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte selskaber begge er fundet skyldige som sket.

Bøderne findes under hensyn til den alvorlige følge af ulykken at burde forhøjes til 50.000 kr. for begge selskaber, idet henvisningen til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, nr. 1, retteligt skal være til § 82, stk. 3, nr. 1. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 50.000 kr. for hvert af de tiltalte selskaber.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.