Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stige

Vestre Landsrets dom afsagt den 15. august 2001 af K. afdeling i ankesag nr. S-1647-01

Udskrift af dombogen for retten i Silkeborg

Dom afsagt den 18. juni 2001 - SS 1.25656/2000

Anklagemyndigheden mod T.

T er tiltalt for overtrædelse af:

Arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, ved som indehaver af virksomheden A, og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at der i forbindelse med tagarbejde den 22. december 1999 kl. ca. 08.40 på virksomheden B blev anvendt en stige på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet stigen, der blev anvendt som adgangsvej til et rullestillads med 2 dæk, hvor øverste dæk var ca. 2,5 meter over terræn, ikke var opstillet forsvarligt, da den ikke var forsynet med skridsikre fødder, selv om der var sne på opstillingsstedet, ligesom den ikke var forsvarligt understøt-tet, idet den var opstillet ad rullestilladset og alene støttede på terrænet og det første dæk, mens det øverste af stigen ikke var understøttet, men alene bundet fast til rullestilladset i den ene vange, hvilket alt medførte, at stigen kæntrede, da den i virksomheden ansatte blikkenslagersvend vidne 2 var på vej op ad den, hvorved han faldt ned og kom til skade.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der har været fremlagt en række bilag angående erstatningsspørgsmålet. Det fremgår, at erstatningsspørgsmålet vil blive behandlet i den civile retsplejes former. Kravet tages derfor ikke under påkendelse, jf. princippet i retsplejelovens § 991, stk. 4.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3 og vidne 4.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt en række bilag, herunder en fotoserie visende ulykkesstedet.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger:

Efter den skete bevisførelse må retten lægge til grund, at der var fornøden adgangsvej til arbejdsstedet på taget ved opstigning inde i stilladset, men skadelidte har af uoplyste grunde valgt at hente en ekstra løs stige hos det firma, som arbejdet blev udført for. Det må lægges til grund, at tiltaltes repræsentant, vidne 3, kom næsten dagligt på arbejdspladsen, og at vidne 2 var en endog særdeles erfaren medarbejder. Der er efter bevisførelsen intet belæg for at antage, at vidne 2 havde oplyst vidne 3 om, at han ville benytte den løse stige. Efter det således anførte finder retten intet grundlag for at statuere, at arbejdet ikke fra tiltaltes side var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, eller at forurettede har manglet instruktion eller tilsyn. I denne ganske særlige si-tuation finder retten ikke grundlag for at pålægge tiltalte strafansvar. Som følge af det anførte frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Silkeborg

Tiltalte var mødt ved den for denne befuldmægtigede, ægtefællen vidne 1, der bekræftede tiltaltes navn og personnummer.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at virksomheden A er en enkeltmandsvirksomhed, som drives af tiltalte. Der var på uheldstidspunktet 5 ansatte. Fir-maet drives i 2 dele, hvoraf den ene drives af vidnets søn, vidne 3. Det var i sønnens afdeling, at vidne 2 arbejdede, da uheldet indtraf. Vidne 2 har været ansat i firmaet ad flere gange i perioder siden 1973/74, samlet nok i alt i ca. 10 år. På ulykkestidspunktet havde han været fast i firmaet i en periode på ca. halvandet år. Uheldet indtraf, da han skulle montere en sternbeklædning af zink. Vidne 2 er uddannet blikkenslager. Han er en garvet mand, der har kørt blik- og zinkafde-lingen alene. Det var et område, han var velbekendt med. Han var mere inde i sit område, end nogen af de andre var. Han var en fornuftig og ansvarlig medarbejder. Forretningen er drevet i 32 år, og man har aldrig før haft en mand, der er faldet ned. Vidnet har intet kendskab til den konkrete ulykke. Han har været en enkelt gang på arbejdspladsen, vistnok den 2. november.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er 49 år gammel. Han var på ulykkestidspunktet ansat som blikkenslagersvend i virksomheden A. Han har været ansat i mange år i firmaet, samlet nok 10 år, vistnok første gang i 1974. De var ved at lave en sternkant af zink og var næsten færdige, da ulykken indtraf. Føret var grimt, idet det var glat, og det var halvmørkt. Vidnet ville binde en lånt stige fast til stilladset med 2 snore. Han havde bundet stigen fast forneden, og han var på vej op for at fastgøre den også foroven, da stigen kæn-trede. Han havde en lærling med på arbejdspladsen. Der var efter hans bestemte erindring plasticstykker på stigen forneden, som skulle kunne hindre udskridning. Vidnet faldt ned og slog baghovedet i betonfliserne, og han kunne bagefter ikke rejse sig. Det viste sig, at han havde fået en revne i ryggen. Han var sygemeldt i 14 dage og var senere på ny sygemeldt i nogle uger. Han havde lavet langt det meste af arbejdet på arbejdspladsen, da ulykken indtraf. Vidne 3 havde hjulpet ham med at sætte stilladset op, og han havde til sidst fået en lærling til at hjælpe, ellers havde han udført arbejdet på arbejdspladsen selv. Arbejdet havde stået på samlet 3 uger til en måned. Firmaets egen stige lå på taget. Den stige, der væltede, havde han lånt hos det firma, hvor arbejdet blev udført. Han opfattede stigen som for-svarlig at anvende, idet han jo ikke skulle ret højt op på stilladset. Han går bestemt ud fra, at virksomheden A havde en anden stige derhjemme, han kunne have haft anvendt. Det var på grund af vejret og underlaget af is, at han den dag fandt det fornødent at binde stigen. Tidligere havde der ikke været nogen former for problemer. Han er nu holdt op med at arbejde som blikkenslager og arbejder ved virksomheden C.

Vidne 3 mødte som vidne og forklarede, at tiltalte er hans mor. Vidnet blev vejledt om sin ret til at begære vidnefritagelse. Vidnet erklærede, at han ønsker at afgive forklaring og forklarede herefter behørigt forma-net, at han er afdelingsleder i firmaets D-afdeling. Han har stået for ar-bejdet med hensyn til virksomheden B, på hvis plads ulykken indtraf. Han og vidne 2 havde i fællesskab opsat det omhandlede rullestillads. Der skulle deltage en svend, nemlig vidne 2, samt en lærling i arbejdet. Vidne 2 havde en stige med fra firmaet. Den var med justerbare fødder på. Det var ikke nødvendigt at bruge en stige for at komme op i stilladset og op, hvor man skulle arbejde, idet stilladset er godkendt til at kravle op i indvendigt. Firmaets egen stige havnede oppe på taget, fordi medarbejderne under arbejdet kom til at træde nogle sten i stykker. Vidnet var ikke bekendt med, at vidne 2 havde lånt en anden stige hos virksomheden B. Vidnet var dagligt på arbejdspladsen, og han havde ikke observeret brug af fremmed stige. Vidnet benyttede, når han skulle op, den skridsikre opstigning indvendig i stilladset. Havde vidne 2 bedt om at få en ekstra stige, havde han fået dette. Firmaet har stiger nok. Vidne 2 var en dygtig medarbejder og dertil forsigtig af na-tur.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat som blikkenslagerlærling i virksomheden A. Han var til stede den dag, da vidne 2 kom til skade. Denne havde bundet stigen i midten og ville nu binde den foroven, men den drejede rundt, hvorved han faldt ned ad stigen. Det var vidnets første dag på denne arbejdsplads.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Silkeborg har den 18. juni 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 1.25656/00).

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med til-talen i 1. instans samt tiltalte idømt en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte, der også for landsretten mødte ved ægtefællen vidne 1, har påstået stadfæstelse, subsidiært at hun idømmes en mindre bøde end 25.000 kr.

Vidnerne vidne 2 og vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at det var nemmest at komme op på stilladset ved at bruge en stige. Han havde anvendt stigen i de 3 uger, han havde arbejdet med sternkanten. Han havde ikke tidligere bundet stigen fast til stilladset, men ville gøre det denne dag, da det var glat. Stigen var fastgjort på midten og drejede ved uheldet rundt nærmest som en propel. Det er muligt, at den øverste gangbro er blevet skubbet ind mod muren ved uheldet. Han kunne godt være kommet op på gangbroerne ved at kravle op af stilladsets gavle indvendigt.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at der var en låge i gangbroen, som man kunne åbne, når man kravlede op af gavlen indvendigt. Det var dog ikke nødvendigt at anvende lågen, når gangbroerne lå enkeltvis.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter bevisførelsen blev den stige, som vidne 2 brugte under tagarbejdet, anvendt på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarlig, som nærmere anført i tiltalen. Der foreligger således en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og efter lovens § 83, stk. 1, kan der for overtrædelse af denne bestemmelse pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Den omstændighed, at vidne 2 anvendte en stige, som han havde lånt hos det firma, som arbejdet blev udført for, til at komme op på stilladset og således ikke anvendte stilladsets gavle, kan ikke medføre, at tiltalte kan fritages for bødeansvar efter lovens § 83. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Bøden fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Bøden udmåles til 25.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.