Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Jordudgravning

Vestre Landsrets dom afsagt den 15. januar 2001 af 1. afdeling i ankesag nr. S-2097-00

Udskrift af dombogen for retten i Århus

Dom afsagt den 24. august 2000 af Retten i Århus, 11. afdeling - SS 11.26831/99

Anklagemyndigheden mod 1. T A/S, og

2. T Kommune.
I denne sag er T A/S og T kommune tiltalt til straf for overtrædelse af

Tiltalte 1. T A/S

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, og § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 19, ved at udgravningen til frilægning af et defekt kloakrør den 5. december 1998 på gaden A ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en af selskabets ansatte gravede en 4 meter lang, 1,5 meter bred og 1,7 – 1,8 meter dyb udgravning, uden at der var truffet effektive foranstaltninger i form af passende skråningsanlæg eller afstivning til sikring af jordskred, hvilket medførte, at jorden i den sydlige ende af udgravningen skred ned, hvorved T kommunes ansatte, vidne 5, der arbejdede i udgravningen, fik klemt sit ene ben, så det brækkede.

Tiltalte 2. T kommune

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, og § 86 for overtrædelse af § 42, stk. 1, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 20, stk. 1, ved at arbejdsstedet for to af kommunens ansatte den 5. december 1998 på ovennævnte byggeplads ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte arbejdede i ovennævnte udgravning med reparation af kloakrør, uden at der var truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger mod sammenstyrtning eller nedskridning af materialer, hvilket medførte, at jorden skred ned i udgravningen, hvorved T kommunes ansatte, vidne 5, fik klemt sit ene ben, så det brækkede.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 45.000 kr. til hver af de tiltalte.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Der er under sagen afgivet forklaring af konsulent B, T kommune, og vidnerne, vidne 1, vidne 2, vidne 3 og tilsynsførende hos Arbejdstilsynet, vidne 4. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Det fremgår af sagen, at der lørdag, den 5. december 1998 konstateredes et brud på kloakledningen i gaden A. Der er tale om en såkaldt trykledning, hvor spildevandet pumpes op til en højere beliggende pumpestation. Efter det, der er oplyst under sagen, må det antages, at der dagen før også havde været et brud det pågældende sted, som efter frigravning var søgt repareret. Tiltalte 1 blev af den vagthavende funktionær hos sagsøgte 2, vidne 1, rekvireret til at frigrave kloakrøret. Arbejdet blev udført lørdag aften.

Arbejdstilsynets tilsynsførende, vidne 4, ankom til ulykkesstedet kl. 22.20. Hun målte udgravningen til 4 m i længden, 1,50 m i bredden og 1,8 m i dybden. Det blev på stedet oplyst, "at udgravningen er lidt dybere end da ulykken skete, idet det har været nødvendigt at rense udgravningen op efter jordklumpen. Udgravningen var da ulykken skete ca. 1,75 m dyb." Den tilsynsførende, der har optaget fotos fra stedet, konkluderer således i indberetningen om ulykken:

Arbejdet har ikke været udført på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, idet dybden på udgravningen, arbejdets art (foroverbøjet og knæsiddende arbejdsstilling) og udgravning i umiddelbar nærhed af gammel/eksisterende udgravning kombineret med manglende afstivning af udgravningen gør det muligt for jord og betonbelægning at skride ned i udgravningen.

Det fremgår af sagen, at politiet ankom til ulykkesstedet den 5. december 1998 kl. 20.48. Ulykkesstedet beskrives således: 

Ulykkesstedet er en udgravning på gaden A ved nr. 25. Det udgravede hul er 4 m langt, 1,5 m bredt og 1,8 m dybt. Jordbundsforholdene på stedet er sand- og lerjord.Det fremgår ikke af rapporten, hvorledes de anførte mål er taget.

T kommune har ladet en landinspektør opmåle koter på stedet. Resultatet heraf er, at ulykkesstedet ligger i kote 11,10, mens oppumpningsbrønden ligger i kote 16,27. Undersiden af kloakrøret på ulykkesstedet ligger i kote 9,85, og dermed 1,25 m under terræn.

I håndbog for sikkerhedsgruppen, Bygge og Anlæg, 1994, der efter det oplyste er udarbejdet af Entreprenørforeningen i samarbejde med de involverede fagforeninger, er det om udgravning uden afstivning anført: 

Ved udgravninger uden afstivning skal siderne have et anlæg, så skred ikke kan forekomme. Siderne skal være jævne og fri for store sten. Det er ikke forsvarligt med mindre anlæg end 1.2 (1 hen og 2 op), når der arbejdes med dybder fra 1,7 m til 5 m. --Af bekendtgørelse af 26. april 1960 om regler for jordarbejde (der er ophævet) fremgår det, at afstivning ved smalle udgravninger med mindre gravedybder end 1,7 m "kan være påkrævet".

Byrettens afgørelse

Det må lægges til grund, at den pågældende udgravning har haft en dybde, der ligger på grænsen af, hvornår det i almindelighed skønnes påkrævet med en afstivning. Om det har været påkrævet at foretage afstivning må derfor bero på de konkrete forhold. Det må herved tages i betragtning, at der dagen i forvejen var foretaget en udgravning på stedet, således at udgravningens kanter mod terræn herved kunne være blevet svækket. Det må også tages i betragtning, at der var tale om jord, der tidligere var opgravet i forbindelse med nedlægning af kloak- og vandledninger. Under disse omstændigheder har det ikke været forsvarligt at undlade afstivning for at imødegå fare for udskridning. Det må herved også tages i betragtning, at arbejdet med reparationen af kloakrøret skulle foregå knæsiddende og foroverbøjet, således at muligheden for at afværge følgerne af et jordskred var reducerede.

Tiltalte 1 var blevet anmodet om at udføre gravearbejdet i forbindelse med frigravningen af kloakrøret, således at dette kunne repareres. Det må lægges til grund, at kommunens folk intet skulle have med selve gravearbejdet at gøre, og at tiltalte 1 heller ikke skulle have noget med rørreparationen at gøre. Det må også efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at det ikke har været overvejet, hvem af de tiltalte, der skulle have ansvaret efter arbejdsmiljøloven for at arbejdet blev udført på lovlig måde. Da kommunen ikke har haft nogen instruktionsbeføjelse over for tiltalte 1's folk, eller i øvrigt har haft nogen indflydelse på gravearbejdets tilrettelæggelse og udførelse, må ansvaret herfor påhvile tiltalte 1. Denne tiltalte er derfor ansvarlig for, at jordarbejdet ikke blev udført med afstivning, således at fare for jordskred blev undgået, jf. bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993, § 19.

Gravearbejdets udførelse og arbejdet i udgravningen må - i al fald under de foreliggende omstændigheder, hvor reparationsarbejdet skulle udføres i umiddelbar forlængelse af frigravningen - ses under ét. Da ansvaret for den manglende afstivning efter det, der er anført ovenfor, påhviler tiltalte 1, og da behovet for afstivning i al fald ikke var åbenbar, er der ikke grundlag for at gøre tiltalte 2 ansvarlig for, at den foretagne udgravning ikke på forsvarlig måde var sikret mod nedskridning af materialer, jf. bekendtgørelse 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende, § 20. Denne tiltalte frifindes derfor.

Straffen for tiltalte 1's vedkommende fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, og § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 19, til bøde, stor 25.000 kr. Ved udmålingen af bøden er der taget hensyn til, at normalstraffen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven efter lovændringen i 1997 efter praksis nu er en normalbøde på 20.000 kr., der forhøjes, såfremt der foreligger skærpende omstændigheder. Normalbøden er en fordobling af den standardbøde, der tidligere blev idømt. Under hensyn til, at der ikke ligger økonomiske overvejelser bag beslutningen om ikke at anvende afstivning og til, at det pågældende arbejde blev udført akut, uden for normal arbejdstid og uden at der havde været mulighed for en nærmere planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at udmåle bøden til et højere beløb med udgangspunkt i en fordobling af den bøde på 20.000 kr., der inden lovændringen og den dermed fulgte skærpelse af bødeniveauet, blev givet i udgravningssager.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 T A/S straffes med bøde, stor 25.000 kr.

Denne tiltalte betaler sagsomkostninger vedrørende denne tiltalte.

Tiltalte 2, T kommune frifindes.

Udskrift af retsbogen for retten i Århus

Som vidne mødte konsulent B, T kommune, der uden strafansvar forklarede, at han er ansat på kommunens driftskontor. Kloakpumpestationerne hører under vidnets ansvarsområde. Vidnet fik den pågældende dag om eftermiddagen melding om et brud på kloakledningen. Vidnet kontaktede den vagthavende, vidne 1, der igen kontaktede den anden vagthavende med henblik på reparation. Det var vidnet, der besluttede, at tiltalte 1 skulle udføre gravearbejdet for kommunen. Baggrunden herfor er, at kommunen hverken har grej til eller forstand på at udføre dette arbejde. Tiltalte 1 er ofte blevet brugt af kommunen. Vidnet bad vidne 1 kontakte entreprenørfirmaet for at aftale det videre fornødne. Kommunens folk udfører alene selve kloakreparationen, når kloakrøret er blevet frilagt af entreprenøren. Vidnet var ikke til stede, da entreprenørens folk kom. Arbejdet bliver normalt udført på den måde, at entreprenøren bliver bedt om at frigrave røret på det sted, hvor hullet forventes at være. Under gravearbejdet afventer kommunens folk arbejdets afslutning, men deltager ikke i det. Vidnet blev kontaktet omkring kl. 22.00 af vidne 1 om uheldet. Efter gravearbejdets udførelse får kommunen en regning fra entreprenørfirmaet. Hvis der skal foretages afstivning, bliver regningen større. Kommunen har ikke på forhånd lagt nogen begrænsning på regningens størrelse fra entreprenøren. Kommunen udfører ikke selv gravearbejderne. Til de fremlagte rids forklarede vidnet, at kommunen har bedt en landinspektør udarbejde en koteplan over stedet. Den anden tegning forestiller en længdeprofil af kloakrøret med en tværprofil på ulykkesstedet. Tegningen viser, at den dybeste del af røret ligger 1,25 m under terræn, d.v.s. asfaltoverfladen. Der bliver gravet lidt under røret, for at reparationen kan udføres. Kommunen har ikke tidligere fået påbud om arbejdspladsens indretning.

Som vidne mødte smed vidne 1, der behørigt formanet forklarede, at han blev ansat hos kommunen i 1986. Han havde vagt den 5. december. Han havde telefonisk kontakt med konsulent B om utætheden i gaden A. Vidnet skulle reparere hullet sammen med vidne 5. Vidnet skulle ringe til T A/S for at få gravet et hul. Det var den sædvanlige procedure, der blev brugt. Vidnet ringede til T A/S og fik kontakt med en formand. Vidnet tog derefter sammen med vidne 5 til gaden A, hvortil gravkoen kom lidt senere. Der kom vand op af jorden, og føreren af gravkoen fik besked om at frigrave kloakrøret. Vidne 5 talte med formanden hos T A/S i telefonen. Der blev hentet ekstra grej til at komme igennem et betonlag, der lå under asfalten, formentlig af hensyn til busserne. Vidnet har ikke givet nogen instrukser om arbejdets udførelse til gravkoens fører. Da hullet var gravet, var det et pænt firkantet hul. Vidnet og vidne 5 hoppede ned i hullet. Vidnets øjne var under terræn, således at vidnet ikke kunne se gaden. Pludselig slap den ene langside. Der kom et pænt hul under asfalten. Det jord, der væltede ned, dækkede kloakrøret. Den nedstyrtede jord skubbede til røret, og vidne 5 fik sine ben i klemme. Vidnet hoppede og undgik derved at komme i klemme. Vidnet mener, at det var jord fra hele langsiden, der faldt ned, idet vidnet var placeret i den ene ende af udgravningen og vidne 5 i den anden. Vidnet har haft tilsvarende opgaver 3-4 gange tidligere. Vidnet har ikke set en gravekasse i brug ved sådanne arbejder. Arbejdet i gade A blev afsluttet med en gravekasse. Vidnet ved ikke, om entreprenøren havde indhentet ledningsoplysninger. Dagen før havde man repareret et tilsvarende hul 3 - 4 m fra det aktuelle sted. Gravearbejdet i forbindelse med denne reparation blev udført af en anden entreprenør. Vidnet bemærkede, at han er ca. 1,80 m høj. Vidnet fik forevist de optagne fotos og bemærkede, at den side, hvorfra nedskridningen fandt sted, var siden ind mod fortovet.

Som vidne mødte vidne 2, formand hos T A/S, der behørigt formanet forklarede, at han blev ansat i firmaet i 1985. Han blev kontaktet lørdag aften den 5. af vidne 1 og fik at vide, at der var konstateret et brud på trykledningen i gade A. Kommunen skulle bruge en rendegraver til frigravning af ledningen. Det lykkedes vidnet at skaffe en sådan, idet han fik en medarbejder, vidne 3, til at køre derud. Vidnet blev spurgt af vidne 5, der havde foretaget opkaldet, om vidnet selv skulle komme til stedet. Vidnet fik at vide, at det ikke var nødvendigt, da der havde været gravet på stedet dagen i forvejen. Der sendes en regning efter forbrugt tid og anvendte materialer. Kommunen er en sædvanlig samarbejdspartner. Rendegraveren blev stillet til rådighed på udlejningsbasis. Hvis kommunen havde bedt om afstivningsmateriale, var det naturligvis blevet leveret. Om det var nødvendigt med afstivning på stedet kommer an på situationen. Vidne 3 var en rutineret rendegraver. Der bliver afstivet, hvis folkene på stedet er usikre. En tommelfingerregel er, at der skal ske afstivning, hvis man kommer under hovedhøjde, og der graves uden anlæg som ved udgravninger i en vej. Umiddelbart er det derfor kommunens folk, der skal bede om afstivning, da det er kommunens folk, der er i udgravningen. Beslutningen træffes i et samarbejde mellem føreren af gravemaskinen og dem, der skal ned i udgravningen. Det var ikke T A/S’ arbejde at foretage udgravning, idet firmaet blot var blevet bestilt til at stille med en rendegraver. Vidnet har efterfølgende fået at vide, at der havde været gravet på stedet dagen i forvejen, men at reparationen ikke holdt. Det er ikke normalt, at gravemesteren selv rekvirerer afstivningsudstyr, idet anmodning herom går igennem vidnet eller kontoret.

Som vidne mødte maskinfører vidne 3, der behørigt formanet forklarede, at han har været ansat i 6 år hos tiltalte 1. Han har kørt rendegraver i ca. 25 år. Hertil kræves der ikke noget certifikat eller kurser, men han har i hverdagen lært, hvorledes udgravningerne foretages. Der iværksættes normalt afstivning, hvis udgravningen er 1,70 m dyb, eller hvis jorden har tendens til at skride. Der bliver talt med folkene på stedet om behov for afstivning. Kommunen er en fast samarbejdspartner. Hvis vidnet udfører et arbejde for en privat, vil han gøre ordregiveren opmærksom på, hvis der er behov for afstivning. Hvis den private ikke vil betale for en afstivning, vil arbejdet kunne stoppes. Når arbejdet sker for kommunen, er det normalt kommunens egne gravekasser, der benyttes, men de kunne ikke benyttes den pågældende aften, da gravekasserne var låst inde. Det var derfor i givet fald vidnets firma, der skulle stille med udstyret. Vidnet kan godt selv rekvirere afstivningsudstyr hos kommunen. Det var vidne 2, der den pågældende aften ringede til vidnet. Da vidnet kom frem til stedet, spurgte han efter tegninger for at finde ud af, hvor eventuelle telefonkabler, elledninger m.v. befandt sig. Vidnet fik at vide, at der ikke forelå tegninger og at der heller ikke var behov herfor, fordi der var gravet på stedet dagen i forvejen. Det var den samme firkant, der skulle graves op, men hullet skulle dog gøres lidt større i længden. Udgravningen var begrænset i siderne af fortovskanten og asfaltkanten fra den tidligere udgravning. Vidnet vurderede ikke, at der var behov for afstivning. Der var ingen tegn på, at jorden ville skride. Der blev gravet lidt bredere og lidt dybere end ved den tidligere udgravning. Der var ingen af kommunens folk, der bad om afstivning. Havde de bedt om det, var det blevet rekvireret. Udgravningen var 3-4 m lang og 60-70 cm bred i bunden. Der var lidt skrå sider opad. Udgravningen var ca. 1,5 m dyb. Udgravningen var lidt dybere i den ene ende, hvor vidne 5 stod. Der var den ca. 1,70 m. Jorden var stabil. Vidnet har ikke tidligere arbejdet sammen med de pågældende folk fra kommunen. Vidnet mener, at årsagen til udskridningen var, at der i udgravningens side ca. 30-50 cm over kloakrøret fandtes en gammel støbejerns-vandledning, hvorfra jorden skred. Vidnet var ikke bekendt med denne støbejernsledning. Vidnet havde gravet lige ved siden af ledningen, uden at den var blevet frigravet.

Som vidne mødte tilsynsførende i Arbejdstilsynet, vidne 4, der behørigt formanet forklarede, at hun på stedet opmålte udgravningens dybde til 1,80 m men fik at vide, at der i forbindelse med oprensningen efter skredet var gravet ca. 5 cm dybere. Der var intet ved en umiddelbar visuel bedømmelse, der tydede på, at jorden var ustabil. Der er ikke nogen bestemte dybdekrav for, hvornår afstivning skal foretages. Spørgsmålet herom må vurderes i det enkelte tilfælde. Vidnet var ikke bekendt med, at der på stedet havde været foretaget en udgravning dagen forinden. Bemærkningen om at udgravningen er foretaget i nærheden af en gammel eller eksisterende udgravning hentyder til, at der har været foretaget en udgravning i forbindelse med nedlæggelsen af kloakrøret. Vidnet har ikke set andre ledninger på stedet. Der findes ingen

tommelfingerregel for, hvornår afstivning skal foretages. Vidnet er bekendt med Håndbog for Sikkerhedsgruppen Bygge og Anlæg 1994, der er udarbejdet af Entreprenørforeningen i samarbejde med fagforeningerne og en nu ophævet bekendtgørelse af 26. april 1960. Det er imidlertid ikke disse regler, Arbejdstilsynet administrerer efter.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Århus, 11. afdeling, har den 24. august 2000 afsagt dom i 1. instans (SS 11.26831/99).

Anklagemyndigheden har overfor tiltalte 1, T A/S, påstået skærpelse og overfor tiltalte 2, T kommune, påstået domfældelse efter tiltalen.

De tiltalte har påstået frifindelse.

Anklageren har berigtiget tiltalen i forhold 1, således at "sikring af jordskred" ændres til "sikres mod jordskred".

B, vidne 1, vidne 3 og vidne 2 har i det væsentlige forklaret som i byretten. Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af vidne 5.

Konsulent B har supplerende forklaret, at kommunen generelt rekvirerer entreprenører i sådanne situationer. Kommunens folk er til stede for at kunne forklare, hvor skaden er, og hvor der skal graves, men har ikke noget at gøre med planlægningen af udgravningen. Hvis der skal foretages afstivninger, forventer man, at entreprenøren har materiel med til det. I den afdeling i kommunen, hvor han er ansat, har man ikke kendskab til eller materiel til at foretage udgravninger eller materiel til afstivning. Det blev ikke diskuteret, hvem der havde ansvaret, hvis der skulle ske noget. Kommunen fører normalt ikke tilsyn med sådanne udgravninger. Der blev gravet 3-4 meter fra det sted, hvor der var blevet gravet dagen i forvejen. Han ved ikke, hvornår røret er lagt ned, men gade A blev etableret i 1960'erne, og han vil gå ud fra, at det er lavet på det tidspunkt. Busserne har kørt over det, og han vil mene, det har sat sig. Det er meget sjældent, man har akutte opgaver vedrørende pumpestationer med tilhørende trykledninger. Han husker ikke, om tiltalte 1 er brugt til akutte opgaver tidligere. Kommunens personale er ikke uddannet med hensyn til, hvornår der skal ske afstivning. Han kan kun udtale sig om forholdene i den del af kommunens administration, hvor han er ansat.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at vidne 5 ikke talte med formanden hos tiltalte 1, men med føreren af gravemaskinen. De snakkede ikke nærmere med føreren om, hvordan der skulle graves. Føreren begyndte at grave, hvor vandet kom op. Vidnets øjne var i jordhøjde, da han var hoppet ned i hullet. Man bukker sig lidt for at arbejde med røret. Han var ikke på knæ. Røret var gravet fri nedenunder. Røret var omkring hans skinneben lidt neden under knæet. De talte ikke om afstivning på stedet. Udgravningen overlappede ikke udgravningen fra dagen før. Den anden udgravning var længere oppe ad vejen, og hullerne var ikke i forlængelse af hinanden. Han ved ikke, om det blev nævnt over for maskinføreren, at der var gravet op dagen før. Foreholdt maskinførerens forklaring om, at denne bad om tegninger, men fik at vide, at der var gravet dagen før, mener vidnet, at maskinføreren husker forkert. Maskinføreren kan dog godt have spurgt vidne 5 herom, uden at vidnet har hørt det. Han har ikke modtaget instruktion om, hvordan han skulle forholde sig. Han tror nok, man gravede ud under røret med håndkraft. Han mener, at der blev gravet ned langs røret på begge sider med maskine. Maskinføreren var ikke nede i selve udgravningen. Der var pæne lige sider i hullet, og hullet var ikke bredere foroven end nede ved røret. Han ville ikke være hoppet ned i udgravningen, hvis det så usikkert ud. Jorden så ikke løs ud.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at kommunens folk var til stede, da han kom, og de sagde, at der skulle graves hul ned til trykledningen. Han kunne se, hvor hullet skulle graves. Han gravede, til han kom ned til røret, og gravede det fri. Kommunens folk var nede at grave med håndskovl rundt om røret. Det var ikke tiltalte 1, der havde gravet dagen før. Det er normalt, at der bruges gravekasser i kommunens regi, også i akutte situationer. I det daglige er det kommunen, der bestemmer, hvad der skal ske. Han møder bare med rendegraveren, og så har kommunen råderetten over den resten af dagen. Der var ikke nogen tale om afstivning den aften. Udgravningen kan ikke have været dybere end halvanden meter i den modsatte ende af, hvor vidne 5 stod. Hvor vidne 5 stod, havde de bedt vidnet grave dybere, for at vandet kunne løbe ned i den ende. Da han blev kaldt ud, fik han den instruktion, at han skulle grave for kommunen, og at kommunens folk var på stedet. Han forventede, at de ville være behjælpelige, og at han fik besked om, hvad der skulle laves. Han var nede i hullet både før og efter uheldet. Kommunens folk medbragte selv materiel til håndgravning. Udgravningens bredde var 70-80 cm i bunden og halvanden meter i toppen. Normalt tager han en smallere skovl på og graver på begge sider af røret for at få det fri. Skovlen, der blev brugt på hver side af røret, var 30 cm bred, så udgravningen var måske 85 cm bred

forneden. Der skulle hentes ekstra grej for at komme igennem et betonlag. Han gravede ned nøjagtig samme sted, hvor der var gravet dagen i forvejen, men da skaden ikke var lige der, skulle hullet laves en halv til en meter længere end dagen før.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at hvis noget kræver nærmere planlægning, kommer han normalt ud og kigger på det. Han husker ikke, om det var før eller efter uheldet, han fik at vide, at der var gravet på stedet dagen før. Vidnet havde ikke mulighed for at give vidne 3 nærmere instrukser, da vidnet ikke kendte de nærmere omstændigheder. Han forventede, at der var nogen til stede fra kommunen, der tog sig af instruktionen. Vidne 1, der ringede til vidnet, sagde, at han var på stedet. Vidnet forventede, at kommunen skulle sige, hvor der skulle graves.

Vidne 5 har forklaret, at han er specialarbejder hos kommunen og passer og vedligeholder pumpestationer. Det er sket før, at han har medvirket ved akutte situationer, siden 1985 måske 5-7 gange. Han blev tilkaldt af vidne 1. På stedet kom der vand op af jorden. Der blev ringet efter en slamsuger og en entreprenør. Kommunens folk havde en skovl med, men det er ikke sådan, at de selv går i gang. Da vidne 3 kom, begyndte han at grave. Vidnet husker ikke, hvem der gav hinanden besked om, hvad der skulle laves. Der er ikke altid en formand til stede, når der skal laves et sådant gravearbejde. Han har ikke fået instruktion om, hvordan han skal forholde sig, når han skal ned i udgravninger. Han har ikke været ude for situationer, hvor det var nødvendigt at bruge afstivningsmateriel. Der var ikke noget, der tydede på, at der kunne skride jord ned. Han var nede for at grave fri med skovl omkring røret. Udgravningen var halvanden meter bred forneden og lidt bredere foroven, men ikke meget. Den ene side skred pludselig ned, og han nåede ikke at flytte sig, men kom i klemme, så benet brækkede. Siderne så stabile ud, da han hoppede derned. Vidne 3 har nok spurgt, om der var ledninger, men han husker det ikke. Han havde ikke kendskab til, om der var ledninger eller rør. Han var ikke med derude dagen før. Han mener, der blev gravet i forlængelse af den tidligere udgravning, men det er længe siden, så han er ikke sikker på det. Udgravningen var ca. 1,80 meter dyb. Han, der er godt 1,80 m høj, kunne ikke kigge hen over asfalten. Røret var fri fra bunden. Han skulle være foroverbøjet, men lå ikke på knæ, da der var fuld af vand.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det fremstår efter bevisførelsen som usikkert, hvor dyb udgravningen var, da uheldet skete. Det bemærkes herved, at udgravningen efter uheldet, men før Arbejdstilsynet foretog opmåling af dybden, var gravet dybere. Ifølge oplysningerne fra landinspektøren lå undersiden af kloakrøret 1,25 meter under terræn. Uanset at det må lægges til grund, at der var gravet noget dybere end 1,25 m for at frilægge røret, findes det på denne baggrund ikke bevist, at udgravningen var så dyb, at der allerede af den grund skulle være etableret afstivning eller foretaget andre foranstaltninger mod jordskred.

Det findes heller ikke bevist, at der forelå andre konkrete forhold, som gjorde det påkrævet at foretage afstivning eller andre foranstaltninger mod jordskred. Efter de afvigende forklaringer om placeringen af udgravningen i forhold til den udgravning, der var foretaget dagen før, kan det således ikke lægges til grund, at udgravningens kanter mod terræn var svækket som følge af denne tidligere udgravning. Det bemærkes herved også, at det efter vidne 4's, vidne 1's, vidne 3’s og vidne 5’s forklaringer må lægges til grund, at jorden ikke så ud til at være ustabil. Den omstændighed, at der tidligere havde været gravet på stedet i forbindelse med nedlægningen af rør, kan heller ikke tillægges betydning, når henses til at nedlægningen efter det oplyste skete mange år tidligere, og at der har kørt tung trafik i gaden, således at jorden må antages at have sat sig. Endelig må det efter vidne 1's og vidne 5's forklaringer lægges til grund, at de ikke udførte arbejdet siddende på knæ, hvilket ville have forøget risikoen ved et jordskred.

Som følge heraf frifinder landsretten begge de tiltalte.

Thi kendes for ret:

De tiltalte, T A/S og T kommune, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.