Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Alenearbejde

Resumé af Vestre Landsrets dom afsagt den 14. marts 2001 af
10. afdeling i ankesag nr. S-2990-00

Unge under 18 år

Alenearbejde

Tiltalesubjekt

T personligt ejet virksomhed. Arbejdsgiver.

Historien

En ansat på 16 år arbejdede alene i T’s butik en lørdag kl. 18.00.

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten idømte T en bøde på 20.000 kr. Byretten lagde til grund, at T befandt sig i sin lejlighed på 1. sal over forretningen. Retten fandt, at en lejlighed beliggende på 1. sal i forhold til forretningslokalet i stueetagen, ikke kunne betegnes som et lokale i umiddelbar nærhed af forretningslokalet, hvorfor T ikke kunne anses for at have været på arbejde sammen med den unge under 18 år. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten tiltrådte, at tiltalte ikke kunne anses for at have arbejdet sammen med den ansatte på 16 år. Den omstændighed, at T ikke længere ejede kiosken, eller oplysningerne om T’s personlige forhold, gav ikke landsretten grundlag for at fravige udgangspunktet for bødefastsættelse i sager af denne karakter.

Anførte straffebestemmelser

AML § 83, stk. 1, og stk. 2.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

AML § 60, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekg. nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde med senere ændringer § 13, stk. 2.