Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Løfteåg

Østre Landsrets dom afsagt den 22. juni 2001 af 21. afdeling i ankesag nr. S-0530-01

Udskrift af dombogen for retten i Brøndbyerne

Dom afsagt af retten i Brøndbyerne den 16. januar 2001 - S 25141/00 tsa
Anklagemyndigheden mod T A/S.

T A/S er tiltalt for
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 9, stk. 1, ved at anvendelsen af et løfteåg i forbindelse med løft af et ca. 3 tons tungt betonelement den 4. juni 1998 på byggepladsen A skete på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig, da løfteåget blev anvendt under betingelser, det ikke var egnet til, idet ågets klem-mearme ikke var indstillet korrekt i forhold til betonelementets længde, hvilket medførte, at elementet knækkede under løftet og faldt ned og ramte en ansat, der kom til skade.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1, vidne 2 og vidne 3.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger:

På  baggrund af de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at løfteågets klemmer under løftet af elementet var indstillet forkert. Løfteåget blev derved anvendt på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Retten har videre lagt til grund, at der er udarbejdet en montagevejledning (sagens bilag 15) om, hvordan klemmerne på åget skal indstilles. På baggrund af vidne 2's forklaring lægger retten til grund, at vejledningen er fremsendt til virksomheden B i forbindelse med, at der blev givet tilbud på elementerne.

Mod tiltaltes benægtelse finder retten det ikke bevist, at tiltalte var i besiddelse af vejledningen eller i øvrigt havde kendskab til den.

Finder retten ikke, at det for retten foreliggende giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte burde have søgt oplysninger om, hvorvidt der var udarbejdet en montagevejledning, eller om, hvorvidt der i øvrigt fandtes særlige instrukser om, hvordan løftet skulle foretages.

Retten har herved lagt vægt på, at betonelementerne blev leveret med klemmeåget anbragt ovenpå i den position det blev anvendt i.

Retten finder på den baggrund ikke med fuldt tilstrækkelig sikkerhed at kunne lægge til grund, at overtrædelsen kan tilregnes tiltalte som forsættelig eller uagtsom. Retten frifinder derfor tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S frifindes.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger.

Udskrift  nr. 1 af retsbogen for retten i Brøndbyerne

For tiltalte mødte direktør C.
Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at betonelementet eksploderede under løftet. Tiltalte mener dog, at dette skyldtes en fejl i elementet. Tiltalte er klar over, at leverandøren har oplyst, at klemmearmene skulle have været indstillet anderledes, men disse instruktioner har tiltalte først fået efterfølgende. Der var samme dag blevet løftet en række tilsvarende elementer uden problemer.

Tiltalte har efterfølgende hørt, at fabrikanten, der producerede elementerne, har haft problemer med, at elementerne eksploderede.

Udskrift nr. 2 af retsbogen for retten i Brøndbyerne

Tiltalte forklarede supplerende, at firmaet ikke havde fået skriftlig eller mundtlig instruktion om, hvordan elementerne skulle løftes. Han ved ikke, om de har bedt om instruktioner. Men folkene var vant til at arbejde med elementer af denne karakter.

Det kontrolleres normalt, at forholdene er forsvarlige på en arbejdsplads. Den pågældende dag arbejdede de som underentreprenører for virksomheden B, og det var virksomheden B, der havde tilsynet.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat i T A/S. Den pågældende dag var han beskæftiget med at løfte de pågældende elementer. Elementerne kommer ind på en lastbil, og der anvendes et løfteåg til at løfte den. Løfteåget lå ovenpå elementerne. Der anvendes en mobilkran til at løfte elementerne. Chaufføren på lastbilen hjalp med at montere klemmerne på elementerne.

Vidnet havde ikke fået instruktion i, hvordan elementerne skulle anvendes, inden han begyndte. Forevist sagens bilag 15 - montagevejledning - oplyste vidnet, at han aldrig har set denne. Han har arbejdet med den slags elementer før. Der var ca. 30 elementer, der blev løftet den pågældende dag, og det var det sidste element, der gik i stykker.

Chaufføren hjalp ikke med at montere det sidste element.

Klemmerne blev monteret således, at der var ca. 3 meter mellem klemmerne.

Han har aldrig fået instruktion i, hvordan denne type elementer skulle løftes.

Den pågældende dag var elementet blevet løftet 2-3 meter over lastbilen, da det gik i stykker og faldt ned.

Elementet snittede vidnets hjelm, og han blev ramt på skuldrene. Skulderen er stadig ikke helt rask. Han har fået erstatning efter ulykken.

Han ved ikke, hvorfor netop det pågældende element gik i stykker, men han mener, der var svaghed i elementet, fordi han kunne se, at der var en udsparing i elementet.

Mens han og chaufføren arbejdede ved elementet, var der ikke nogen, der kom og kontrollerede arbejdsforholdene.

Sagens bilag 2 (vidne 4’s forklaring) blev dokumenteret.

Virksomheden D, v/direktør vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at virksomheden D havde lavet det element, der gik i stykker. Elementerne var godt 9 meter lange og vejede ca. 3-4 tons.

Der gælder særlige regler for løft af disse elementer. Elementerne leveres på en lastbil med et klemmeåg, der kan anvendes til løft af elementerne. Når elementerne er så lange, skal klemmerne så langt ud om muligt.

Da klemmeåget blev leveret, lå det i den korteste position, ca. 3 meter mellem klemmerne. Det skal så trækkes ud, når elementet skal løftes op, fordi elementerne er spændt således, at elementernes egenvægt kan få dem til at krølle, hvis de løftes midt på.

Klemmerne burde således have været trukket ud i fuld længde ved løftet.

Der findes en montagevejledning, sagens bilag 15, som er blevet fremsendt til virksomheden B i forbindelse med, at virksomheden D afgav tilbud på elementerne. Han ved ikke, om montagevejledningen er givet videre til dem, der skulle løfte.

Virksomheden D har nu ifølge et påbud fra Arbejdstilsynet ændret procedure, så man kan være sikker på, at montagevejledningen kommer frem til den rette på pladsen.

Den pågældende dag var elementerne af stort set samme type.

Vidnet vil betegne det som held, at der ikke var nogle af de første elementer, der blev løftet, som brækkede den pågældende dag, set i lyset af, at der blev løftet med kun 3 meter mellem klemmerne.

Det er ikke det samme løfteåg, der blev brugt på fabrikken, til at løfte elementerne, som det der medfulgte den pågældende dag.

Vidnet kan ikke huske, om det element, der blev leveret til erstatning, gik i stykker på fabrikken.

Virksomheden D har ikke ekstra-armeret det 3. element, der blev leveret til erstatning, yderligere i forhold til de tidligere. Der var maximal armering i de elementer, der blev leveret først.

Hvis der er udsparing i et element, skal det måske ikke løftes på samme måde, afhængig af hvor udsparingen sidder. En udsparing kan svække et element.

Arbejdstilsynet v/konsulent vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede behørigt formanet, at han var ude på byggepladsen den pågældende dag, i anledning af ulykken.

Uheldsstedet var en sættevogn, hvor der lå et knust betonelement på ladet.

Han fik forklaret, at uheldet var sket under løftet af det sidste element. Han synede løfteåget. Han fik at vide, at åget var indstillet som da der blev løftet. Han fik oplyst, at elementet var 9 meter langt. Vidnet fandt, at klemmerne sad for tæt på hinanden.

Vidnet spurgte, om der var en brugsanvisning på pladsen om, hvordan løft af elementer skulle ske. Han fik at vide, at man ikke havde en brugsanvisning herom.

Vidnet spurgte repræsentanten for leverandøren, om elementet kunne være dårligt, men det mente han ikke.

Vidnet gav i anledning af sagen 3 påbud, et til virksomheden B, et til tiltalte og et til virksomheden D.

Rent praktisk plejer man at sikre, at instruktionerne når den rette person ved, at der udpeges en sikkerhedskoordinator. Denne har ikke ansvar, dette påhviler stadig den konkrete arbejdsgiver.

Forevist sagens bilag 9, forklarede vidnet, at afstanden mellem klemmerne af politiet blev målt til 2,5 meter. En del af elementet sad tilbage i den ene klemme.

Tiltalte forklarede supplerende, at virksomheden B havde hovedentreprisen og stod for leverance af betonelementerne.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Brøndbyernes Rets dom af 16. januar 2001 (S 25141/00) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet.

Tiltalte har påstået stadfæstelse, subsidiært formildelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af direktør C for det tiltalte selskab og vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3 og vidne 4.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at løfteågets regulerbare klemmearme under løftet af betonelementet ikke var indstillet korrekt i forhold til betonelementets længde, og at denne omstændighed var skyld i ulykken. Der findes ikke grundlag for at fastslå, at betonelementets konstruktion eller forhold i forbindelse hermed var en med-virkende årsag til ulykken.

Uanset om det kan lægges til grund, at selskabets ledelse eller den ansatte i selskabet, som var ansvarlig for det konkrete arbejde med at løfte betonelementer, var bekendt med den i sagen fremlagte montagevejledning, findes det at kunne tilregnes selskabets ansvarlige ledelse eller den ansatte, der var ansvarlig for det omhandlede arbejde, som en uagtsom handling, at man ikke forinden arbejdets iværksættelse sikrede sig, hvorledes arbejdet skulle udføres, således at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det tiltalte selskab findes herefter skyldig efter anklageskriftet.

Da der ved overtrædelsen skete personskade, foreligger der en skærpende omstændighed, og bødestraffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86 og efter § 4 og § 9 i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler til en bøde på 20.000 kr. Der er ved fastsættelsen af bødens størrelse taget hensyn til, at der forløb mere end 1 1/2 år fra overtrædelsen blev begået den 4. juni 1998 til tiltalen blev rejst den 10. marts 2000, hvilket tidsforløb ikke kan bebrejdes tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte betaler inden 14 dage fra dato sagens omkostninger for begge retter, herunder 5.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer,.

Udskrift af Østre Landsrets retsbog

Som vidne mødte direktør C, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at man udfører alle former for entreprenørarbejde. Man har aldrig i firmaet undersøgt, om der var en montagevejledning. Ude på byggepladsen gik man ud fra, at arbejdet foregik på en forsvarlig måde. Virksomheden B havde det overordnede tilsyn med byggepladsen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet supplerende, at lastbilerne med elementerne ankom i en rækkefølge, så montagearbejdet blev udført korrekt. Elementerne havde ikke armering i toppen. Vidnet mener, ulykken kunne være undgået hvis elementerne havde haft en armering i toppen. Han havde hørt, at der var sket et tilsvarende uheld på fabrikken.

Som vidne mødte vidne 1, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at kranens chauffør ikke var ansat hos T A/S. Vidnet har arbej-det med forskellige typer elementer. Han har arbejdet med dækselementer før. Vidnet har aldrig overvejet at spørge, om der var en montagevejledning. Der var en udsparing i elementet. Han kunne se, at der manglede et stykke af elementet, hvilket kunne være grunden til, at det knækkede.

Som vidne mødte vidne 4, der blev lovligt formanet.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han er kranfører. Hans arbejde går ud på kranløft. Han kørte kranen den 4. juni 1998. Løfteåget havde intet med kranen at gøre. Det var noget elementfabrikken leverede. Vidnet skulle sørge for, at elementerne blev løftet.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har krancertifikat.

Som vidne mødte direktør vidne 2, for virksomheden D, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at elementerne leveres af en vognmand, som man har samarbejde med. Vidnet vidste, at virksomheden B havde fået montagevejledningen. Han tør ikke sige, om der sidenhen er sket et tilsvarende uheld, på fabrikken. Elementerne kan gå i stykker, hvis de ikke har haft tilstrækkelig afhærdningstid på lageret. Elementet, som gik i stykker den 4. juni 1998, havde haft den afhærdningstid, det skulle.

Arbejdstilsynet v/vidne 3, mødte som vidne og blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at når klemmerne sidder for tæt på hinanden, så kan det gå galt.

Vidnet redegjorde for konstruktionen ved elementerne.

Virksomheden B var overordnet sikkerhedskoordinator på byggepladsen. Vidnet mener dog ikke, at det fritager den enkelte virksomhed ansvar over for sit personale. Den overordnede sikkerhedskoordinator har til opgave, at uddelegere de forskellige sikkerhedsforanstaltninger.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet supplerende, at han er håndværker. Vidnet formoder at de, der har konstrueret elementerne har taget i betragtning, at længden på 9 meter svarer til en vægt på 3,5 tons. Vidnet redegjorde for, hvordan man ændrer på ågets indstilling.

Anklageren nedlagde påstand om domfældelse efter anklageskriftet, og om at T A/S tilpligtes at betale en bøde på 25.000 kr. i henhold til Arbejdstilsynets indstilling.

Forsvareren nedlagde påstand om stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre bødebeløb.