Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stillads

Højesteretsdom afsagt den 31. august 2001

Udskrift af retsbogen for retten i Århus

Dom afsagt den 26. juni 2000 af Retten i Århus, 6. afdeling, i sagen SS 6.25856/99 og SS 6.25857/99

Anklagemyndigheden mod
1. T1 A/S
2. T2 A/S

Tiltalte, T1 A/S, frifindes.

Tiltalte, T2 A/S, straffes med en bøde på 35.000 kr.

Sagens omkostninger skal betales af tiltalte, T2 A/S, idet salæret til forsvareren for tiltalte, T1 A/S, dog betales af statskassen.

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte T2 A/S som hovedentreprenør på byggeriet havde ansvaret for opstillingen af det pågældende stillads, som også blev benyttet af underentreprenørerne, herunder tiltalte T1 A/S.

Det lægges endvidere til grund, at platformen, der var opstillet i tilknytning til stilladset, ikke var opstillet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet trallerne var anbragt således, at der var en udragende ende på ca. 40-50 cm, hvilket medførte, at trallerne kunne vippe, hvis en person trådte ud på den udragende ende. Det lægges endeligt til grund, at rækværket var fjernet på det tidspunkt, hvor vidne 3 trådte ud på trallens udragende ende og styrtede ned.

På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte T2 A/S er ansvarlig for de mangler i sikkerhedsforholdene, der er beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen.

For så vidt angår tiltalte T1 A/S, bemærkes, at tiltalte ikke har noget ansvar for opstillingen af stilladset med tilhørende platform, der som anført ovenfor er opstillet af hovedentreprenøren. Tiltaltes ansatte skulle i forbindelse med deres arbejde benytte stilladset, men derimod ikke den opstillede platform. Efter rettens opfattelse bør arbejdsgiverens strafansvar ikke strækkes så vidt, at det omfatter en situation som den foreliggende, hvor en ansat - uden at det er nødvendigt af arbejdsmæssige grunde – opholder sig og kommer til skade på en del af byggepladsen, som ligger uden for arbejdsgiverens naturlige ansvarsområde. Herefter frifindes denne tiltalte.

Tiltalte T2 A/S straffes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 20, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 739 af 22/9 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 383 af 22. juni 1998 § 48, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, for overtrædelse af § 34, med en bøde på 35.000 kr. Ved straffastsættelsen har retten lagt vægt på, at tiltalte i 1996 er straffet for et tilsvarende forhold og til, at straffen bør skærpes som følge af den indtrådte skade.

Tiltalen:

Ved anklageskrifter af 7. maj 1999 blev T1 A/S og T2 A/S tiltalt for overtrædelse af

T1 A/S:
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15/12 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 670 af 7/8 1995 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 832 af 27/11 1998 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 7, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.2. og pkt. 6.9., ved at arbejdet med maling af udhæng den 11. juni 1998 på byggepladsen A, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en af selskabets ansatte, vidne 3, i forbindelse med dette arbejde færdedes på en platform på et stillads, der ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da det ikke var opstillet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da platformen, der var ca. 2½ meter over terræn, ikke var forsynet med rækværk, og hvis tral-ler ikke var fastgjort til stilladset med et låsebræt eller på anden forsvarlig måde, hvilket bevirkede, at trallen vippede, da vidne 3 trådte på trallens ene ende, hvorved han styrtede ca. 2½ meter ned og kom til skade,

T2 A/S:
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 20, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 739 af 22/9 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 383 af 22. juni 1998 § 48, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, for overtrædelse af § 34, ved den 11. juni 1998 på byggepladsen A ikke i tilstrækkeligt om-fang at have samarbejdet om sikkerhedsforholdene, idet selskabet, der havde ansvaret for stilladset, ikke havde vedligeholdt og ikke havde ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at stilladset var sikkerhedsmæssigt forsvarligt opstillet, idet det ovennævnte dato ikke var forsynet med et rækværk på en platform, og idet platformens traller ikke var fastgjorte, hvilket bevirkede, at vidne 3 faldt ned fra stilladset, da en løs tralle vippede.

Parternes påstande:

Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte idømt bødestraf.

De tiltalte har principalt påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Bevisførelsen m.m.:

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 4, vidne 5 og vidne 6. Forkla-ringerne er gengivet i retsbogen.

Dommen indeholder ikke en gengivelse af sagens dokumenter.

Udskrift af retsbogen for straffesager for retten i Århus

Projektleder vidne 1 forklarede uden vidneansvar, at firmaet var hovedentreprenør på det pågældende byggeri, og T1 A/S havde malerentreprisen som underentreprenør. Selskabet havde ansvar for opstilling af stilladset. Vidnet var på byggepladsen 2-3 gange om ugen, senest et par dage inden den 11. juni 1998. Platformen var bygget uden på stilladset. Trallerne ligger på tværs. De ligger asymmetrisk på 2 vanger. Trallerne rager kun 10 cm ud foruden, mens de ind mod muren rager 40-50 cm udenfor vangerne. Platformen havde selvstændigt rækværk og traller. Der var desuden et rækværk mellem stilladset og platformen, og de ansatte var instruerede om at tage dette rækværk af og sætte det på igen, efter at de havde foretaget optagning og nedtagning af materialer. De traller, der ligger på platformen, kan ikke vippe som følge af deres vægt og den måde, de er lagt på. Der er løbende blevet ført tilsyn med stilladset. Ifølge byggemøde-referater og sikkerhedsmødereferater har der ikke været noget at påtale vedrørende stilladset. Han mener, at der har været ført et effektivt tilsyn. Trallerne på stilladset var låst med et kantbræt på den side, der vendte væk fra bygningen. De traller, der lå på platformen, var låst fast mod at kunne skride. Efter hans opfattelse er stilladset opstillet efter forskrifterne. Det er faste folk, som har været ansat i firmaet i 10-15 år, der har opsat stilladset. Han hørte først om ulykken i december 1998. På det pågældende tidspunkt, hvor ulykken fandt sted, blev der hejst beton ind over platformen. Stilladset var monteret med et trappetårn for enden. Det var den eneste adgangsvej til de forskellige dæk på stilladset. T1’s folk skulle kun arbejde på det øverste dæk.

Direktør vidne 2 har uden vidneansvar forklaret, at han kendte byggepladsen, hvor firmaet havde beskæftiget 2-3 folk. Han havde været der selv et par gange sammen med konduktøren, der førte tilsynet. Stilladserne var i orden. De skulle ikke benytte platformen, som var etableret ud for første dæk. Han har efterfølgende talt med vidne 3 om uhel-det. Denne arbejdede på det øverste dæk. Han gik ned på dækket nedenunder for at se, hvordan arbejdet så ud. Efter ulykken var stilladset også i orden. Malerne tog de materia-ler, de skulle benytte, med op i hånden.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var ansat som malerlærling hos T1 A/S. Han var ved at male tagudhænget og stod på det øverste dæk. Han gik ned på dækket underneden ad en trappe for at se, om der var nogle ”helligdage”. Han gik hen ad stilladset og ud på en platform. Der var intet rækværk mellem stilladset og platformen. Han husker ikke, om der var rækværk på siden af platformen. Han gik helt ud til platformens kant ca. en halv meter fra denne. Han var meget påpasselig med ikke at gå for langt ud. På platformen lå der to traller ved siden af hinanden. Da han stod og kiggede op på det, han havde malet, vippede trallerne op mod ham, og han faldt ned fra platformen. Trallerne faldt med ned. Der var nogle tømrere, som stod og så på det, og de sagde bagefter til ham, at de havde talt med vidne 6 fra T2. Vidne 6 havde opstillet stil-ladset, og de havde sagt til ham, at det var en fælde, og at der ville ske en ulykke. Vidne 6 ville imidlertid ikke tro på det. Han har også sagt det, da han blev afhørt af politiet, selv om det ikke fremgår af politirapporten. Han stod helt stille, da trallerne vippede. Han er fuldstændig sikker på, at de vippede. Han har ikke set nogen arbejde på platformen denne dag. Det var begge traller, der vippede, og begge faldt ned, da han også faldt ned. Han var efter uheldet sygemeldt i 14 dage.

På dommerens forespørgsel oplyste vidne 1, at de traller, der blev benyttet, havde en længde på 2,20 meter og en vægt på mellem 20 og 50 kg, alt efter hvor vådt træet var.

Tilsynsførende vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun har undersøgt ulykken. Hun har holdt møde med en konduktør fra T1 A/S samt firmaets sikkerhedsrepræsentant. Efterfølgende har hun talt med vidne 1 fra T2 og fået bekræftet de oplysninger, hun havde fra T1 A/S. Hun har undersøgt uheldet ud fra den forudsætning, at trallerne på stilladset lå med den udragende ende på 40-50 cm ind mod facaden, mens trallerne på platformen lå med den udragende ende 40-50 cm væk fra husets facade.

Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er afdelingsleder i firma B A/S. Firmaet har udlejet det pågæl-dende stillads. Hvis trallerne er lagt, så den udragende ende på ca. 50 cm rager ud i det fri, skal trallerne i den anden ende bindes fast, hvis de ikke fastgøres med et låsebrædt. Hvis den udragende ende kun er på ca. 10 cm, kan trallerne ikke vippe, forudsat at de ikke skrider. Trallerne skal heller ikke fastgøres, hvis de har den længde, som passer til bærebjælkerne. Der er i brochurematerialet ingen anvisninger på, hvorledes trallerne skal bindes fast. Hvis den udragende ende er på ca. 50 cm, og man står på midten af den frie ende, kan man mærke, at trallen begynder at vippe.

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har været ansat hos T2 A/S. Han har været beskæftiget med at opsætte stilladser og har opstillet det pågældende stillads. Platformen er bygget uden på det normale stillads. Platformen blev opbygget med et gelænder, men hvis dette blev fjernet, kunne man gå ud på trallen, der ragede ca. 40 cm ud, således at den vippede. Han har læst brochuren om opstillingen, men har opstillet på denne måde. Hvis man skulle have vendt trallen om, således at den udragende ende kun var ca. 10 cm, ville det være sværere at køre materialer ind fra platformen. Det var ikke meningen, at gelænderet skulle fjernes. Materialerne, som murerne skulle bruge, skulle hejses op med kran. Han hørte, at der var sket en ulykke, men der var ikke tidligere blevet sagt noget om, at det kunne gå galt. Gelænderet kunne kun fjernes, hvis man tog låsehasperne af. Han har dog set, at gelænderet er blevet fjernet, når f.eks. tømrerne skulle have gulvmaterialer ind. Han har nogle gange været med til at fastgøre trallerne med låsebrædder, men han har aldrig bundet trallerne fast.

Vidne 4 mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun har lavet undersøgelsesrapporten efter mødet med sikkerhedsrepræsentanten fra T1 A/S. Hun har i undersøgelsesrapporten alene skrevet det, som hun fik at vide af den pågældende sikkerhedsrepræsentant. Hun fik også oplyst, at det var T2 A/S, der som hovedentreprenør havde opstillet stilladserne. Hun fik denne oplysning bekræftet ved sin telefonsamtale med vidne 1. Hun er næsten sikker på, at hun i den forbindelse sagde, at der var sket en ulykke.

Projektleder vidne 1 havde på ny lejlighed til at afgive forklaring og forklarer, at ingen har påtalt, at stilladserne ikke var opsat korrekt.

Anklageren nedlagde påstand om, at T1 A/S idømmes en bøde på ikke under 25.000 kr., og at T2 A/S idømmes en bøde på ikke under 35.000 kr.

Forsvarerne indstillede de tiltalte principalt til frifindelse, subsidiært til rettens mildeste dom.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 30. november 2000 af Vestre Landsrets 5. afdeling i ankesag S-1652-00.

Retten i Århus, 6. afdeling, har den 26. juni 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 6.25856/99).

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet.

Tiltalte T1 A/S har påstået stadfæstelse.

Vidnerne vidne 2 og vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at det kun var udhænget, der skulle males udvendig. Dette arbejde havde været i gang et par dage. Den eneste adgang til udhænget var via trappetårnet. Kontrol af arbejdet kunne bedst foregå fra stilladset, som arbejdet blev udført fra. Vidnet havde aldrig tidligere været ude for, at nogen ansat gik ned på en platform en etage under for at kontrollere et netop udført malerarbejde.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han ikke kontrollerede, om platformen var afsikret. Han havde ikke fået forbud mod at gå ud på platformen, men på den anden side var han heller ikke instrueret om at gå ned på 1. etage og ud på platformen for at kontrollere arbejdet. Efter hans opfattelse var det lettere at foretage kontrollen fra platformen end fra selve stilladset. Han havde i forbindelse med arbejde på stilladset modtaget instruktion fra flere foresatte om, at der skal være rækværk om stilladserne. Han har siden fuldført sin uddannelse som maler.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Ad skyldspørgsmålet:

Den omhandlede platform var bygget på stilladsets 1. etage og var derfor en del af byggepladsen, som blev benyttet af ansatte fra flere forskellige firmaer, der var underentreprenører på byggeriet, herunder tiltalte T1 A/S.

Selv om det ikke var nødvendigt for at udføre eller kontrollere det malerarbejde, vidne 3 skulle udføre, at han gik ud på platformen, må det lægges til grund, at vidne 3's benyttelse af platformen skete som led i udførelsen af den opgave, han skulle udføre.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at vidne 3 burde have indset, at trallerne ikke var behørigt sikrede.

Det må imidlertid lægges til grund, at vidne 3 gik ud på platformen og stillede sig på de yderste 50 cm, selv om han var klar over, at der kræves rækværk, når der arbejdes fra stilladser. Vidne 3 har derfor handlet uagtsomt.

Herefter følger det af arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 25, jf. § 27, stk. 1, at tiltalte kan straffes for overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser. Da disse bestemmelser er tilsidesat, er T1 A/S skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad sanktionsspørgsmålet:

Straffen for den forseelse, landsretten har fundet tiltalte T1 A/S skyldig i, fastsættes i overensstemmelse med den retspraksis, der er gældende for overtrædelse af de bestemmelser, tiltalen omfatter, til en bøde på 25.000 kr.

To dommere udtaler herefter følgende:

I den foreliggende sag er det selskab - T2 A/S - der havde foretaget opstilling af stillads og platform, ved byrettens i så henseende upåankede dom af 26. juni 2000 straffet med en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af de bestemmelser i arbejdsmiljøloven, der var rejst tiltale for. Det er ved dommen lagt til grund, at denne tiltalte var ansvarlig for de mangler ved sikkerhedsforholdene, der er beskrevet i tiltalen. Tiltalen og dommen må forstås således, at det er lagt til grund ("... trallerne kunne vippe ... rækværket var fjernet ” ) og at overtrædelserne af de bestemmelser der blev domfældt efter, "kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer", jf. straffelovens § 27, stk. 1. Den, der var ansvarlig for, at sikkerhedsforholdene ikke var i orden - den skyldige - er dermed straffet.

T1 A/S er ikke tiltalt - og derfor heller ikke dømt - for at have  tilsidesat nogen sikkerhedsforskrift for så vidt angår dette selskabs arbejde. Landsrettens domfældelse af denne tiltalte er sket for en overtrædelse af en sikkerheds-forskrift, som vidne 3 kendte, nemlig at man som led i arbejdets udførelse kun må færdes på et stillads, der er mere end 2 m over terræn, hvis stilladset er forsynet med rækværk. At platformens traller ikke var forsvarlig fastgjorte, og derfor kunne vippe, er i den sammenhæng en biomstændighed. Vidne 3 var klar over, at han ikke måtte færdes på den pågældende platform, når den ikke var forsynet med rækværk, og det kan ikke bebrejdes tiltalte, at vidne 3 alligevel gjorde det, eller at en eller flere til tiltalte knyttede personer ikke direkte havde forbudt ham at gå ud på platformen, som han hverken som et nød-vendigt eller naturligt led i sit arbejde skulle færdes på, og hvor han i øvrigt ikke havde noget at gøre.

De special- og almenpræventive hensyn, hvormed den skærpelse af strafferammerne, der blev gennemført ved lov nr. 379 af 10. juni 1997, blandt andet blev begrundet, og den skærpelse af straffene i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, der har udviklet sig siden, taler i denne sag - hvor den "skyldige" er fundet og straffet, og hvor den eneste til tiltalte knyttede person, som overtrædelsen kan tilregnes, er vidne 3 - ikke med samme vægt som i forhold til den primært ansvarlige for i overensstemmelse med praksis at straffe tiltalte T1 A/S med en ubetinget straf.

Vi stemmer derfor for, at fuldbyrdelsen af bødestraffen udsæt-tes derfor på vilkår som neden for bestemt.

En dommer udtaler:

Vidne 3 kom til skade i forbindelse med, at han som anført foran ad skyldspørgsmålet handlede uagtsomt under arbejdets udførelse. Som det videre er anført foran kan et selskab pålægges strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 86, hvis der inden for selskabets virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en af selskabets ansatte, jf. herved straffelovens § 27, stk. 1. Det er således ikke et krav, at overtrædelsen kan bebrejdes selskabet som sådant eller selskabets ledelse. Herefter finder jeg ikke - uanset den overtrædelse T2 A/S er straffet for ved byrettens dom - at sagen for tiltalte T1 A/S' vedkommende adskiller sig afgørende fra andre tilælde, hvor en ansat på eget initiativ tilsidesætter gældende sikkerhedsforskrifter. Jeg kan derfor ikke tiltræde, at fuldbyrdelsen af bødestraffen skal udsættes.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 A/S straffes med en bøde på 25.000 kr.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes på betingelse af, at tiltalte i en prøvetid på 2 år fra denne landsretsdom ikke begår nyt strafbart forhold.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Udskrift af Højesterets dombog

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at bøden gøres ubetinget.

T1 A/S har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald, mere subsidiært stadfæstelse og mest subsidiært nedsættelse af bøden.

Anklagemyndigheden har anført, at der ikke bør domfældes for overtrædelse af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjæl-pemidler § 7 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.2.

Til støtte for påstanden om strafbortfald har T1 A/S henvist til straffelovens § 85.

Højesterets bemærkninger:

Vidne 3 benyttede platformen som led i udførelsen af malerarbejdet, og der var - selv om benyttelsen af plat-formen ikke var nødvendig eller naturlig - ikke tale om en handling af så usædvanlig karakter, at forholdet falder uden for T1 A/S' ansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at vidne 3 handlede uagtsomt ved at benyt-te platformen, selv om denne ikke var forsynet med rækværk, og at der derfor i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, jf. § 86, jf. straffelovens  § 27, stk. 1, påhviler T1 A/S strafansvar for overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser. Dog skal henvisningerne til bekendtgørelsens § 7 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.2, udgå.

Der er ikke grundlag for strafbortfald i medfør af straffelovens § 85.

Af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, finder Højesteret ikke grundlag for at gøre bødestraffen betinget.

Af de samme grunde tiltræder Højesteret, at straffen i overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt for bødefastsættelsen ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven og under hensyn til den skete skade, jf. lovens § 82, stk. 3, nr. 1, er fastsat til en bøde på 25.000 kr.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at bødestraffen gøres ubetinget.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bødestraffen gøres ubetinget.

T1 A/S skal betale sagens omkostninger for Højesteret.