Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stillads

Resumé af Højesteretsdom afsagt den 31. august 2001

Arbejdets udførelse

Stillads

Tiltalesubjekt

T1 A/S. Arbejdsgiver.
T2 A/S. Arbejdsgiver.

Historien

T1 A/S: En ansat fra selskabet arbejdede på en platform på et stillads 2,5 meter over terræn. Platformen var ikke forsynet med rækværk, og trallerne var ikke fastgjort. Under arbejdet trådte den ansatte ud på platformens ene ende, hvorved trallen vippede. Den ansatte faldt ned og kom til skade.

T2 A/S: Selskabet havde ansvaret for at opstille stilladset med platformen, og havde endvidere ansvaret for vedligeholdelse og tilsyn med dette. Herudover skulle der samarbejdes om sikkerhedsforholdene.
Det er alene sagen mod T1 A/S, der indbringes for Landsretten og Højesteret. 

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten frifandt T1 A/S under hensyn til, at T2 A/S som hovedentreprenør var ansvarlig for de mangler, der var ved stilladset samt til, at T1 A/S skulle benytte stilladset, men ikke platformen, hvorfor retten ikke fandt, at straffeansvaret kunne strækkes så vidt, at det omfattede en situation, hvor en ansat – uden at det var nødvendigt af arbejdsmæssige grunde - opholdt sig på en del af byggepladsen (platformen), som lå uden for arbejdsgiverens naturlige ansvarsområde.

Byretten idømte T2 en bøde på 35.000 kr. Ved bødens fastsættelse lagde byretten til grund, at selskabet i 1996 var straffet for et tilsvarende forhold.

Landsretten idømte T1 A/S en bøde på 25.000 kr. Fuldbyrdelsen af straffen blev udsat på betingelse af, at T1 A/S i en prøvetid på to år fra landsretsdommen ikke begår nyt strafbart forhold.

Retten lagde med hensyn til skyldsspørgsmålet til grund, at platformen var en del af byggepladsen, at benyttelsen af platformen skete som et led i udførelsen af arbejdsopgaven, og at vidne 3 gik ud på platformen, selv om han var klar over, at der kræves rækværk. Af disse grunde fandt Landsretten, at T1 A/S var skyldig i overensstemmelse med anklagen.

Landsretten gjorde dommen betinget bl.a. under henvisning til, at T2 A/S var dømt som hovedansvarlig for overtrædelsen.

Der blev afgivet dissens.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom mod T1 A/S med den ændring, at bødestraffen blev gjort ubetinget. Højesteret lagde til grund, at vidne 3 benyttede platformen som led i udførelsen af malerarbejdet, og selv om benyttelsen af plat-formen ikke var nødvendig eller naturlig, var der ikke tale om en handling af så usædvanlig karakter, at forholdet falder uden for T1 A/S' ansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Højesteret fandt endvidere, at vidne 3 handlede uagtsomt ved at benytte platformen, selv om denne ikke var forsynet med rækværk, og at der derfor i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, jf. § 86, jf. straffelovens  § 27, stk. 1, påhviler T1 A/S strafansvar for overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser.

Højesteret fastsatte bøden i overens-stemmelse med det sædvanlige udgangspunkt for bødefastsættelsen ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven og under hensyn til den skete skade, jf. lovens § 82, stk. 3, nr. 1.

Anførte straffebestemmelser

AML § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

AML § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekg. nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, ændret ved bekg. nr. 670 af 7. august 1995 og bekg. nr. 832 af 27. november 1998, § 17, stk. 1, jf. bilag 1, punkt 6.9.