Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stilladsarbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 27. marts 2000 af 10. afdeling i ankesag nr. S-1651-99

Udskrift af dombogen for Retten i Haderslev

Dom afsagt af Retten i Haderslev den 11. maj 1999 - sagsnr. 886/98.

Anklagemyndigheden mod T ApS.

T ApS er tiltalt til straf efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86 for overtrædelse af § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 22, ved den 18. juni 1998 på byggepladsen B i Haderslev at have været ansvarlig for at arbejdet med at opstille et stillads ikke var tilrettelagt, planlagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet medarbejderen ansatte C på et stillads i 2,5 meters højde arbejdede med opsætning af en plade i ca. 5 meters højde, uden at den 55 cm. brede gangplade han stod på var forsynet med rækværk eller anden effektiv sikring mod fald, hvilket bevirkede, at ansatte C, da han under arbejdet mistede balancen, styrtede ned og kom til skade.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet og bøde 25.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært betaling af en mindre bøde.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltaltes direktør A og vidneforklaring af konsulent vidne 1, Arbejdstilsynet.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

I tiltaltes anmeldelse af arbejdsulykken af 25. juni 1998 (bilag 11) er afkrydset, at tilskadekomne pådrog sig hjernerystelse og beskadigelser af ryg, og det anføres, at "Ved faldet slog ansatte C hovedet, blev syet, ryggen blev også skadet". Uarbejdsdygtigheden er afkrydset til varighed 4-14 dage.

Det fremgår endvidere af sagen, at Arbejdstilsynet, den 22. juni 1998 gav tiltalte forbud mod arbejde på stilladset, så længe der ikke var monteret rækværk for enderne og på den ene langside (bilag 6). Forbudet blev af tiltalte påklaget til Direktoratet, der i skrivelse af 18. august 1998 (bilag 8) stadfæstede afgørelsen.

Rettens bemærkninger:

Det lægges til grund, at tiltaltes ansatte C, stående i 2.5 meters højde på stillads, der manglede rækværk for enderne og forsiden, var i gang med at montere en ca. 23 kg tung og cirka 2-3 meter lang plade, der skulle være bund af dækket oven over ham. Under dette arbejde, faldt han og pådrog sig de i anmeldelsen nævnte skader.

Et stilladsbyggeri kan vel ikke sikres med rækværk, før arbejdsdækket er færdigbygget. Der kunne og burde imidlertiden have været opsat rækværk, før opbygningen af dækket ovenover og ved, at dette ikke er iagttaget, finder retten, at de i anklageskriftet anførte bestemmelser er overtrådt.

Det bemærkes, at der er risiko for, at en stilladsbygger mister balancen, når han alene skal foretage det anførte løft til fastgørelse af den ret store og tunge plade.

Det lægges efter direktørens forklaring til grund, at han ikke havde instrueret skadelidte om, hvordan stilladset sikkerhedsmæssigt burde opbygges. Skadelidte var en erfaren stilladsbygger, og hans og direktør A's undladelse af at arbejdet planlægges,  tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, kan tilregnes selskabet  som uagtsomt.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86 jf. § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 22, til en bøde, der under hensyn til den skadelidte påførte skade fastsættes til 20.000 kr. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer.

Udskrift af retsbogen for Retten i Haderslev

Tiltalte var mødt ved direktør A.

Mødte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Mødte erklærede sig villig til at udtale sig.

Tiltalte v/direktør A nægtede sig skyldig men bestrider ikke de faktiske oplysninger i anklageskriftet.

Direktør A, der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret, forklarede, at tiltalte skulle bygge et rullestillads til brug for tømrere, der skulle udføre loftsarbejde i en hal. Ansatte C skulle bygge stilladset. Han er en erfaren stilladsbygger. Vidnet havde opmålt stilladset og havde overfor ansatte C beskrevet, hvordan stilladset skulle bygges. Vidnet var ikke selv til stede på pladsen den pågældende dag. Stilladset var forsynet med gitter bagved og på de 2 sider, men ikke foran. Der kan ikke være noget gitter foran under bygningen af stilladset, for stilladsbyggeren kan, hvis der er gitter, ikke modtage emnerne til videreop-bygning. De rækkes op til ham fra folk, der står på jorden. Ansatte C skulle sætte en dækplade, der vejer 23 kg, 2 meter højere op og lægge den på plads. Hjælperen, der stod på jorden, havde rakt den op til ham. Ansatte C mistede i den forbindelse balancen og faldt ned. Vidnet ved ikke, om han faldt forover. Han ved, at ansatte C fik en flænge i hovedet, men ved ikke, om det var i for- eller baghovedet. Han var sygemeldt 2-3 dage. Vidnet har ikke selv været på stilladsbyggerkursus. Han har arbejdet med stilladsbyggeri i 20 år. Reglerne er sådan, at hvis man i perioden 1.9.1987--1.9.1997 har haft 1800 timers stilladsbyggeri, behøver man ikke på kursus. Hans firma beskæftiger 6 stilladsbyggere. De har været tilmeldt stilladskurser igennem længere tid, men det er først lykkedes at få 4 af hans folk på kursus efter, at uheldet er sket. Kurset varer 3 uger og afholdes på AMU--Centret. Ansatte C har også været på kursus, selvom han egentlig på grund af de mange timer, han har været beskæftiget med stilladsbyggeri, ikke havde behøvet det. Ansatte C har efter at have gennemført kurset fortalt vidnet, at den måde, firmaet bygger stilladser på, er den måde, der anbefales på kurserne. Vidnet respekterer ikke i praksis Direkto-ratets afgørelse af 18. august 1998, for den gør stillads-byggeri umulig. Der skulle ikke opsættes rækværk på den etage, hvor ansatte C byggede, for den etage skulle ikke bruges mere til at gå på, men skulle være en del af stilladset til den platform, hvorfra tømrerne skulle udføre deres arbejde. Firmaet har altid travlt, men havde ikke specielt travlt den pågældende dag. Stilladsbyggerne må bruge den tid, der er nødvendig. Der er intet akkordarbejde, for det går ud over sikkerheden. Hans firma har måske 200-250 opgaver pr. år.

Konsulent vidne 1, Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han blev tilkaldt den 18. juni 1998, idet en person var faldet ned. Han besøgte arbejdsstedet og tog billeder (bilag 4). Han fik oplyst af 2 tilstedeværende ansatte, at uheldet var sket under opbygning af et stillads. Ingen havde set uheldet ske. Vidnet vurderer, at tilskadekomne må være gået baglæns og er trådt ved siden af. Vidnet konstaterede, at stilladset manglede rækværk på den ene langside og på enderne. Inden en stilladsbygger starter opbygningen af næste etage, skal der være rækværk hele vejen rundt på den etage, hvor byggeren står. Det fremgår også af en montagevejledning, der findes for rullestilladser. Ved arbejdshøjder over 2 meter skal der monteres rækværk. Hvis han på sine besøg konstaterer, at der mangler rækværk, bliver der nedlagt forbud mod videre arbejde fra stilladset. Vidnet kan ikke se, at det er umuligt at få emner rakt eller hejst op til stilladsbygning, hvis der er monteret rækværk. Vidnet konkluderer, at stilladsbyggeren ikke burde have påbegyndt opbygning af næste dæk, før det eksisterende dæk var ræk-værkssikret.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Haderslev har den 11. maj 1999 afsagt dom i sagen i 1. instans (886/98).

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Under hensyn til den indtrådte skade, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1, fastsættes bøden i overensstemmelse med den praksis, der er fastlagt ved Højesterets domme af 3. november 1999, til 25.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 25.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.