Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Rundsav

Østre Landsrets dom afsagt den 30. marts 2000 af 6. afdeling i ankesag nr. S-0039-00

Udskrift af dombogen for Retten i Nykøbing Sjælland

Dom afsagt den 2. december 1999 - S 25174/99.

Anklagemyndigheden mod byggemarkedet T A/S, v/ direktør A.

Under denne sag tiltales T A/S, v/ direktør A ifølge anklageskrift af 11. oktober 1999 fra politimesteren i Holbæk til straf for overtrædelse af bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 497 af 29. juni 1998 § 86, jf.  § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 45, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler nr. 1109 af 15. december 1992, § 5, stk. 2, jf. § 23, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 ved i ca. 3 u-ger frem til søndag den 25. juli 1999 kl. 09.40 på T A/S, i savrummet at have en elektrisk rundsav mrkt. Electrobeckum stående, uden at den kunne anvendes eller be-nyttes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet savklingen var uafskærmet og ikke forsynet med hverken spaltekniv eller overdækning, således at der var fri adgang til klingen, hvilket medførte, at vidne 1 fik hånden i klingen og på-drog sig et alvorligt snitsår i højre hånd, hvor sener, kar og nerver til 2. 3. og 4. finger blev savet over.

Der er under sagen til retsbogen, hvortil henvises, afgivet forklaring af tiltalte, vidne 1 og sagkyndig vidne 2.

Rettens bemærkninger:

Retten lægger på baggrund af direktør A's forklaring til grund, at den nævnte maskine stod uafskærmet i en ca. 3 ugers periode frem til søndag d. 25. juli 1999. Det lægges endvidere til grund, at der i den nævnte periode dels er foretaget arbejde ved maskinen, der krævede afskærm-ning dels arbejde (f.eks. false og not arbejde) hvor den nævnte afskærmning ikke er påbudt. Det fremgår af AT-meddelelse nr. 2.06.1 1989 fra Arbejdstilsynet, at overdækningen på rundsaven efter endt arbejde (hvortil der ikke kræves af-skærmning) straks skal sættes på plads. At afskærmningen har været fjernet i en ca. 3 ugers periode er således en over-trædelse af arbejdsmiljølovens § 45 samt den nævnte bekendtgørelse og de i følge deraf udstedte instrukser. I forhold til den nævnte periode på 3 uger som tiltalen ved-rører, findes det ikke at kunne tillægges betydning, at direktør A selv umiddelbart før ulykken indtraf havde anvendt maskinen til arbejde der ikke krævede afskærmning, og havde forladt maskinen for at ekspedere kunder.

Reglerne i § 45 finder i medfør af § 2 stk. 3 nr. 3 også anvendelse i forhold til personer der ikke er i ansættelses-forhold. Det forhold, at der sker skade på en person, der som kunde befinder sig i byggemarkedet og uden tilladelse anvender en maskine som han, efter eget udsagn var bekendt med ikke var til anvendelse for kunderne, findes dog ikke i sig selv at skulle betragtes som en strafskærpende omstændighed.

Straffen fastsættes herefter efter bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 497 af 29. juni 1998 § 86 jf. § 82 stk. 1 nr. 1 jf. § 45 jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer § 5 jf.  § 23 stk. 3 jf. stk. 1 nr. 1 til en bøde på 15.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S, c/o direktør A straffes med en bøde på 15.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for Retten i Nykøbing Sjælland

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte erkender, at den nævnte sav har stået uafskærmet i den i anklageskriftet nævnte tre ugers periode, men påstår en væsentlig mindre bøde. Han forklarer, at han har været ansvarlig for T A/S i 10 år, og den nævnte sav var ca. to år gammel. Reglerne er sådan, at hvis man skal lave savearbejde med fals, er det lovligt at tage afskærm-ningen af, såfremt man straks efter brug påmonterer den igen. Direktør A var bekendt med, at den nævnte afskærmning ikke havde været sat på i tre uger, hvilket blandt andet skyldes, at de ind imellem lavede arbejde, hvor det var lovligt ikke at have afskærmningen på.

Den nævnte søndag den 25. juli 1999 var direktør A selv på arbejde i virksomheden sammen med en af de ansatte, B. Direktør A havde tidligere på dagen selv arbejdet ved den nævnte maskine, idet han havde savet en karm til et vindue. Han havde afbrudt skærearbejdet, da der kom kunder i forretningen, og det var meningen, at han skulle tilbage og fortsætte arbejdet. Direktør A havde således forladt maskinen ca. en halv time før uheldet skete. På uheldstidspunktet var han selv optaget af at ekspedere kunder i forretningen, og pludselig kom vidne 1 løbende gennem forretningen, hvorefter en kunde, der var tidligere sygeplejerske tog sig af ham, indtil ambulancen kom.

Ansatte B har fortalt direktør A, at han onsdagen før, den søndag hvor uheldet skete, havde sagt til vidne 1, at han ikke måtte bruge nævnte maskine, og at han skulle holde sig væk fra den. Vidne 1 har været kunde igennem flere år i forretningen, men direktør A har ikke selv på noget tidspunkt givet ham lov til at anvende den nævnte maskine. Han skal ikke kunne sige, om en af de andre på et tidligere tidspunkt har givet ham lov til at anvende den. Maskinen kan både afbrydes ved selve arbejdsbordet samt på en hovedafbryder i et andet rum. Det normale er, at der bliver lukket på hovedafbryderen om aftenen, og så bliver den først tændt igen, når man skal bruge maskinen. I det rum hvor den nævnte sav står, står der endvidere en afkorter. Nu er det blevet sådan, at der er sat en nøgleboks op ind til det rum, således at man ikke umiddelbart kan gå ind til maskinerne. Han har spurgt ansatte B, om han har givet vidne 1 lov til at anvende maskinen den nævnte dag, hvor til ansatte B har svaret benægtende. Han har først i forbindelse med sagen, modtaget AT-meddelelse nummer 2.06.1 fra januar 1989 fra arbejdstilsynet, men var bekendt med reglerne om afskærmning. Direktør A oplyser, at den tilskadekommende, uanset om afskærmningen have været på, kunne være kommet til skade, idet vidnet har skubbet træet med begge hænder frem med saven i stedet for at gå ned i den anden ende og trække brættet det sidste stykke. Afdækningen lå i en slags kasse i et samme rum, hvor saven stod. Kunderne må godt gå ind og tage træstumper i det nævnte rum, men må som ud-gangspunkt ikke betjene de i rummet værende maskiner. Det er de ansatte i byggemarkedet der gør det.

Vidne 1, der var mødt, forklarede behørigt formanet, at han tidligere er kommet på T A/S og også tidligere har brugt de på stedet værende maskiner, nogle gange uden at spørge om lov først. Den nævnte søndag talte han ikke med nogle, før han gik ind i rummet, hvor saven var, idet han blot skulle skære et enkelt bræt. Om der har været afskærmning på saven, de andre gange han har brugt den forud, ved han ikke, men han ved, at der ikke var afskærmning på den nævnte dag. Han kan ikke huske om han tidligere på ugen direkte havde fået at vide, at han ikke måtte bruge saven, men han var godt klar over, at det ikke var en sav, der var til kunderne, men til de ansatte på stedet. Efter at han var kommet til skade, blev han først kørt til Gentofte Amtssygehus, hvor de forsøgte at operere hånden, hvorefter han blev med helikopter fløjet til Odense, hvor han atter blev opereret. Nu efter genoptræning, kan det konstateres, at han ikke kan arbejde med højre hånd, idet senerne er stive, og at han konstant har en frysende fornemmelse i fingrene.

Den sagkyndige, vidne 2, Arbejdstilsynet, der var mødt, forklarede behørigt formanet, at han besigtigede arbejdspladsen ca. tre dage efter ulykken, var saven lovliggjort. Han talte med en af de ansatte, C, der fortalte, at afskærmningen var sat på efter uheldet. Man talte ikke om hvor lang tid afskærmningen ikke havde været monteret. Den store fejl ved maskinen var, at der ikke var påmonteret den nødvendige afskærmning på uheldstidspunktet. Reglen er sådan, at den ikke arbejdende del af klingen skal være beskyttet af skærmen. Hvis man forlader maskinen, fortolker arbejdstilsynet reglerne således, at man er færdig med arbejdet som anført i AT-meddelelsen 2.06.1 side 5, anden nederste afsnit, hvor der er anført "efter endt arbejde skal overdækningen straks sættes på plads". Dette vil være et skønsspørgsmål fra arbejdstilsynets side, om en ansat på et tømrerværksted i forbindelse med, at han for eksempel forlader arbejdet kort varigt på grund af toiletbesøg eller lignende, bør påmontere overdækningen.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden mod T A/S

Nykøbing Sjælland Rets dom af 2. december 1999 (S 25174/99) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

T A/S har påstået stadfæstelse.

Tiltalte er et aktieselskab, og selskabets direktør, A, burde derfor for byretten have afgivet forklaring som vidne og ikke som tiltalt.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør A. Vidnet har forklaret bl.a., at han på tids-punktet for ulykken stod ca. 60 meter fra døren til det loka-le, hvori saven var opstillet. Skadelidte havde selv medbragt det brædt, han skulle bearbejde.

Landsrettens bemærkninger:

Som anført i Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 295, bør udgangspunktet for en bøde i en sag som denne sættes til 20.000 kr., idet bøden dog forhøjes til 25.000 kr., såfremt forholdet tillige er omfattet af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1.

Efter de omstændigheder, hvorunder skaden skete, herunder at saven havde stået uafskærmet og uden opsyn ca. en halv time, at der var fri adgang til rummet, hvori saven var anbragt, og at direktør A efter sin egen forklaring opholdt sig ca. 60 meter fra indgangen til rummet, fastsættes straffen tillige under citering af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1.

Straffen fastsættes herefter efter arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 45, jf. § 46, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer § 23, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 2, til en bøde på 25.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.