Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Stilladsarbejde

Resume af Østre Landsrets dom afsagt den 20. november 2000 af 5. afdeling i ankesag nr. S-3302-00

Arbejdets udførelse

Stilladsarbejde

Tiltalesubjekt

T personligt ejet virksomhed. Arbejdsgiver.

Historien

To personer udførte, som en vennetjeneste for T, arbejde på et skorstensstillads på et tag med en hældning på ca. 43 grader, og en højde til tagfod på ca. 8 meter. Der var ikke truffet sikkerhedsforanstaltninger på stilladset og ved tagfoden til sikring mod nedstyrtning.

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten idømte T en bøde på 25.000 kr. Retten fandt, at tiltalte måtte anses som arbejdsgiver for de to ansatte, der på grund af tiltaltes sygdom havde udført arbejdet som en vennetjeneste for tiltalte.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten lagde til grund, at tiltalte var vidende om, at arbejdet på ejendommen ville blive færdiggjort af andre.

Anførte straffebestemmelser

AML § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 83.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

AML § 38, stk. 1, og § 42, stk. 1, jf. bekg. nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1, nr. 3.