Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Undtagelser fra anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationeringer)

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2010

I medfør af § 7 b, stk. 2, i lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 509 af 19. maj 2010, fastsættes følgende:

Kapitel 1- Undtagelser fra anmeldelsespligten

§ 1. En udenlandsk virksomhed, der er omfattet af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., skal ikke foretage anmeldelse til RUT efter lovens § 7 a i følgende situationer:

1) Deltagelse i seminarer og konferencer, herunder forskere, foredragsholdere og lignende, som er indbudt til at undervise eller holde oplæg.

2) Professionelle artisters deltagelse i enkeltstående kunstneriske begivenheder.

3) Deltagelse i forretningsrejser for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har fast forretningssted i Danmark.

4) Professionelle idrætsudøveres og -træneres deltagelse i enkeltstående større sportslige begivenheder eller prøvetræning i en dansk idrætsklub.

5) Levering af konsulentydelser inden for regnskab og revision i op til 8 dage.

6) Virksomhedsintern udstationering, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, i op til 8 dage. Dette gælder dog ikke, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed, landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, herunder vinduespudsning samt hotel- og restaurationsvirksomhed.

7) Cabotagekørsel som defineret i Forordning nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.

Kapitel 2 - Ikrafttræden

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.